Julie - Hunden der blev taget fra sit hjem

Det er en sand historie, jeg blot vælger at skrive ned. Endnu et dyr, misforstået, og bliver derfor kastebold. Jeg er imod at man har kæledyr for sin egen skyld! Vi styrer dyrenes verden, og vi gør det meget ubetænktsomt!

- Tænk dig om, før du køber dyr hos en avler, fordi den skal have en stamtavle, eller bestiller et dyr der endnu ikke er født. Har du gårkatte, så kastrer dem. Der er for mange løse kæledyr, de bliver kørt ned, sulter, fryser ihjel, fordi det ikke var et dyr man havde tænkt sig at tage ansvar for i alle dets leveår. Det væsen stoler på DIG! Men du mister interessen efter 5 år.. Hvor ansvarlig er du?? Hvis du skal have et dyr, så hjælp et der allerede er opgivet af andre, og sørg for at beslut dig for at du ikke gør det samme!<3

0Likes
0Kommentarer
111Visninger
AA

4. 1 høne, 2 høns, 3 høns...

Der gik længe hvor vi tog vores forholdsregler.

Julie fik nu ikke længere lov til at være ude fri. Vi købte en sele til hende, og satte et 7 m langt longetorv, vi normalt bruger til hestene, fast til et træ, og så fik hun lov at gå dér, imens vi lavede andre ting udenfor.

Vi gik stadig ture med hende, vi tog lange turer i skoven, og en imellem når vi kun have fokus på hende, fik hun lov at være fri, og så blev der kastet rigtig mange bolde, løbet rundt i haven, og leget racer. Lige præcis som vi hele tiden havde gjort. 

En dag skulle vi bare lige ind og hente noget frokost, vi kunne jo se hende inde fra hytten af, så det burde ikke være et problem. Der gik ikke mere end 3 minutter, og så hørte jeg hønsene begynde at hyle op. Jeg smed bogstaveligtalt alt jeg havde i hænderne, hev skoene på, og løb ud over vores terrasse, og hen mod træerne.

"JULIE! JULIE!!" Jeg tøvede ikke, jeg råbte, imens jeg frygtede at se hendes vilde øjne igen. Jeg kom hen til et træ, Julie trissede stille udenom, jeg bad hende gå væk igen. Hun halsede, og jeg vidste hvad jeg kom til at stå med endnu engang. "For helvede altså!".

Hønen var stadig i live, men hun sad kilet fast mellem to grene en på hver side, oppe under vingerne. Jeg kunne dårligt nok få hende op. Hun hang med hovedet, og havde lukkede øjne, men trak vejret. "Amandaa!" 

"Julie, kom her. Gå ind" Hun lukkede hende ind i hytten, og kom over til mig. 

Hønen var allerede død, da hun stod ovre hos mig. 

"Jeg er altså ikke helt sikker på at hun er død. Hvad hvis hun bare er i chok, eller har brug for tid?"

Amanda var ret sikker på at hun var død, da vi ikke kunne få det mindste tegn på liv fra hønen.

"Kan vi ikke være helt sikre? Jeg bliver nød til at være sikker" Mit hjerte bærer ikke at lade et dyr lide på den måde! Jeg håbede lidt at Amanda havde mod nok i sig, til at sikre at hønemor ikke led, og det gjorde hun så.

"Det var anden høne, hun kom til at ligge sammen med hønen fra tidligere, under vores største træ omme i vores lille skov. På samme måde som hønen fra tidligere havde fået et par små blomster fra haven hos sig, fik ligeså vores egen hønemor to slags små blomster fra skovbunden. to små lilla'e, og to små gule. 

Hvad kunne vi stille op? 
Vi havde jo ikke lyst til at tage al friheden, fra vores ellers så kærlige hund. Vi forsøgte os ad, med en mundkurv i stil med den dyrlægen havde brugt. Den var i blødt stof, hun kunne ikke åbne munden med kunne sagtens snuse rundt og være fri. Nu måtte hun da kunne forstå budskabet. 

Der gik ikke længe, et par uger, og så slap hun igen fra os i få minutter, og var ellers godt igang med at trygle endnu en af vores høns. Takket være mundkurven var den ikke blevet bidt i, men havde fået indre blødninger, måske bare et kæmpe blåt og lilla mærke under huden. Hønen fik en chance for at overleve og fik ro, og kom sig efter 2 dage. 

Julie får nu kun lov til at ære udenfor i snor, eller i longetorvet, hvis det er midt på dagen. vores høns går selv ind kl 19-20 om aftenen, så der kan kun nogle gange få lov at være fri. Eller om morgenen hvis jeg har tid, for vi står op kl. 6 og hønsene kommer først ud kl 8. 

 

Kan i se hvad der er sket? Jeg vil ikke give Julie skylden. Det er vores skyld. Det var vores ansvar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...