Til dig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2018
  • Opdateret: 28 jun. 2018
  • Status: Igang
Alle de breve, jeg vil fortryde, jeg aldrig fik sendt.

1Likes
0Kommentarer
201Visninger
AA

5. Til hende, der startede lavinen

Du var sådan en slags veninde, jeg altid havde drømt om: Smuk, sød, populær, sjov og fantastisk at snakke med. Du var betagende; strålede nærmest, og alle drengene, såvel som pigerne, lå for dine fødder. Og alligevel valgte du mig som din veninde. Jeg var beæret, følte mig optaget i en hemmelig kreds, allernådigst lukket ind i den hellige cirkel, som andre kun kunne drømme om at være med i. Men pludselig var eventyret slut, virkeligheden bankede på og min tid sammen med dig blev gjort til ingenting. Alting havde jeg delt med dig, hele min person viste jeg dig, men det var ikke længere nok. Nogle mennesker er bare for rastløse til at elske det samme i længere tid ad gangen. Jeg tror, du er et af dem.

Det var formentlig dit sande ansigt, du viste, da du startede, hvad der viste sig at blive drabet på mig. Et grimt ansigt, som står i stærk kontrast til din smukke honningglød, glansfyldte brune hår og den lille opstoppernæse, som du var så ked af. Det var begærets ansigt, begæret efter at eje alt, hvad ejes kan. Nu havde du haft mig, og så var det videre. Men var det virkelig nødvendigt at tage mine venner med dig og vende 28 mennesker imod mig samtidig med at knuse mig og trampe på mig med din velformede lille fod? Det spørgsmål tror jeg end ikke, du selv kan svare på.

Vi kommer formentlig ikke til at se hinanden igen. Vores livsbaners krydsning er ovre, og jeg vil aldrig få lejlighed til at sige de her ting til dig. Måske er det lige meget: du er alligevel så desperat efter alles anerkendelse og kærlighed, at du formentlig ikke ville reflektere over mine erkendelser. Men måske stopper du en dag op og indser, hvor mange mennesker du har såret på din vej for at finde dig selv, hvor mange menneskers liv du har haft fatal indflydelse på. Men de fleste mennesker har det med bare at tromle igennem livet uden at sanse, hvem de har mast på vejen, og i virkeligheden er du jo ikke noget specielt, er du vel? Du er bare bange, mest af alt for dig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...