ukærkommen paradis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2018
  • Opdateret: 15 jun. 2018
  • Status: Igang
På Lakeside High er det udelukkende penge, store biler og luksuriøse villaer som spiller en afgørende rolle. Elevernes storhedsvanvid bliver sat på prøve idet Lakeside High bliver slået sammen med Evergreen high, som er en ordinær high school. Elever fra overklassen og middelklassen bliver sat sammen og de har svært ved at accepterer hinanden. Værsgo at følge med i en novelle om, had, drama og kærlighed.

1Likes
0Kommentarer
145Visninger
AA

2. Velkommen til Lakeside High

Louis' synsvinkel

Et suk forlod mine læber idet jeg parkerede på skolens parkeringsplads. Det var første dag i 3.g og jeg kunne ikke sige at jeg var begejstret. Jeg havde haft en god sommer uden tvivl så derfor savnede jeg ikke at skulle op halv 7 hver dag. Jeg havde været omkring af mine venner hver dag i løbet af sommeren, så det var ikke fordi at jeg ikke havde set dem. Jeg tog min solbriller af og lagde dem i mit etui som jeg altid havde i siddelommen i bilen. Jeg tog nøglen ud af bilen og trådte ud. Det vrimlede med folk og som altid var det svært at få et overblik da alle havde de samme uniformer på.

Med en flad hånd børstede jeg noget fnuller af mit ærme som havde lagt sig på den mørke blå blazer. Vores uniform bestod af mærke blå blazer og suit bukser. Inden under havde vi en hvid skjorte med et ternet slips i farven blå og hvid. På brystet af blazeren var skolens logo, som det fleste af os bar med stolhed. Man kunne ikke have uniformen på og ikke bærer den med stolthed. Jeg svang min brune lædertaske over skulderen og gik ind mod skolen.

‘’Godmorgen, ‘’ sang Bethany i mine ører idet jeg fik øje på hendes blå og hvid ternet nederdel. Hun snorrede rundt og sendte mig et smil idet, hun kom op på min side. Som altid var hun fuld af liv, selvom 8.15 om morgen. Hun pressede sine læber mod mine og tog mig i hånden. Bethany elskede skolen højere end noget anden og havde ikke snakket om andet den sidste uge. Det stod helt klart for alle at hun elskede sin position på skolen som formand for elevrådet. Hun brokkede sig altid over at jeg deltog i for lidt, i og med at jeg kun spillede fodbold.

 

Fodbold optag alt min tid, dog havde jeg et ry at opretholde så det ville ikke give mening hvis jeg begyndte at melde mig ind i diverse grupper. Jeg havde mine venner og havde derfor ikke brug for at møde nye mennesker. ‘’godmorgen til dig, ‘’ lo jeg idet jeg åbnede mit skab. Hun lænede sig op af det og så på mig med sine grønne og borende øjne. Hendes blazer stod åbent og jeg lå straks mærke til at hun havde udladet slipset idag. Istedet havde hun sin blå west uden om den hvide skjorte som var knappet en smule ned. ‘’Endnu et fucking ord’’ lyder en irritabel stemme idet jeg lukker mit skab.

Zayn læner sig tilbage mod skabet med et suk, og puster røg i hovedet af Beth. Han ler af Beth som begynder at hoste. Jeg kigger på hende med en rynke i panden, da jeg ved at hun har røget mange gange, men nogle gang vil hun gerne virkelig så perfekt som muligt. ‘’Sikke en dejlig stemning helt fra morgenstemning, ‘’ siger jeg ironisk og ligger min taske ind i skabet, for derefter at gribe ud efter min historie bog. Zayn ser som altid helt ren ud i sin uniform.

 

‘’Hvorfor er i så negative? ‘’ pruster Beth irritabelt og tager fast i min hånd. Folk blikke ligger på os idet vi træder ned af gangen og jeg lyve hvis jeg sagde at jeg hadede det. ‘’Jamen goddag kavalergang ‘’ hilser Liam og kigger over sine runde briller og over på Beth. Vi standser ved hans skab, hvilket vi gør hver eneste morgen. Beth svinger med sit hår mens hun ruller med øjnene over Liam’s kommentar. Jeg kigger straks på hendes kavalergang, som jeg ikke havde noget problem med. Hendes kavalergang er god, og jeg svinger straks armene om hende og presser hende tættere ind mod mig, mens et drenget smil forlader mine læber og hun sukker.

‘’Du giver ikke op, hva? ‘’ siger Beth og nikker ned mod en bunke sedler som Liam har i hånden. Det er sedler med hans ansigt hvor på der står ‘’Du kan ikke gå galt med Liam Payne’’. Endnu et år stiller Liam op til elevrådsformand mod Beth. Beth vand sidste år, men Liam ville ikke give op. Det var også andre som stillede op i konkurrencen om elevrådsformand, men de var ikke konkurrenter for Beth og Liam. De havde en indbyrdes konkurrence. ‘’Nogen skal jo rette op på det lort du har lavet, ‘’ spyttede han flabet i hovedet på hende så hun åbnede munden i chok.

Idet vi gik ned af gangen delte han sedler ud til folk, og jeg kunne tydeligt se at det nagede Beth utrolig meget. ‘’Jeg skal have gjort min kampagne færdigt.. ‘’ mumlede Beth til sig selv og rystede irritabelt på hovedet, tydeligvis irriteret over at Liam stadig så lige på og hårdt.

 

Min historie time var røv syg, og jeg havde slet ikke fyldt med. Jeg havde blikket rettet mod ruden og kunne ikke vente til at træne senere. Jake, vores gamle quarterback blev student sidste år, så ny var det tid til at der skulle findes en ny. Jeg måtte indrømme at det altid havde været min drøm, men jeg havde aldrig taget chancen så derfor håbede jeg på at få den nu. Hele sidste sæson havde jeg gjort mit absolut bedste så derfor regnede jeg stærkt med at træner Lewis ville tage mig med i sine overvejelser om lokation af spillere.

 

Efter de to timers historie var jeg hurtig ude at klassen, hvor Zayn stod igen. Hver gang jeg så ham stod han med en cigaret i munden som blevet taget fra ham lige så snart en lære passerede ham. ‘’Du lærer det aldrig’’ sukkede jeg og rystede på hovedet af ham, men det eneste svar jeg fik var et træk på skulderen i det han tændte en ny. ‘’Jeg har lige fået det bedste opkald! ‘’ hvinede Beth idet hun næsten kom løbende imod os og jeg lænede mig op af skabet. Jeg holdte af Beth, men nogen gange, så var hendes humør alt for energisk og frisk til os.

‘’Pau kommer hjem, ‘’ hvinede hun og tog fat i min hånd. Hun kiggede skiftevis på mig og Zayn, og Zayn havde en kæmpe rynke i panden. Han kunne tydeligvis ikke huske Pauline på nogen punkter. ‘’Det mener du ikke! ‘’ vrissede Beth af ham og slog ham på skulderen så han tog sine hænder op i forsvarsposition med med et grin på læberne.

‘’Min søster, din idiot. Hun kommer hjem om en uge, ‘’ hvinede hun. Nogen gange glemte Beth at vi ikke var en af hendes veninder. Jeg gav hendes hånd et klem og plantede et kys på hendes kind, i håb om at hidse hende ned. ‘’hvor skønt, ‘’ sagde jeg, idet Zayn blev ved med at sige forvirret ud. ‘’Siden hvornår har du en søster? ‘’ spurgte han med et grin, og vidste at han kommentar ville gøre hende endnu mere provokeret.

 

Det var mærkeligt for mig at Beth var så glad for at få hendes søster med hjem, for som jeg kan huske så kunne de ikke enes. Beth var den ultimative kontrolfreak og som ville have tingene på hendes måde, mens Pauline var hendes totale modsætning. ‘’Siden altid, fjols. Hun boede ved vores mor i London, men vil tilbage til New York, og hun skal gå her, ‘’ Zayn lignede ikke en der lyttede på hende, men han nikkede dog til det som hun sagde, inden vi vendte ansigtet om hvor Valen kom gående med Liam ved siden af sig. Valen var ny i vores gruppe, kunne man vel godt sige. Det var ikke fordi at nogen af os havde klasser med hende, men hun var Liam’s nye nabo. Han kunne godt lide at hjælpe andre, men nok mest fordi at det ville så godt ud udefra. Liam gjorde alt for at folk skulle se ham som hjælpsom og menneskelig, men mest af alt var han utrolig selvvisk.

‘’Val, jeg glæder mig så meget til at du skal møde min søster, ‘’ afbrød Beth sig selv idet, hun så Liam og Valen kom gående ned af trappen. Beth vidste at Zayn og jeg var ligeglad med hendes nyheder, så det var oplagt at gå efter Valen. Selvom jeg allerede savnede sommerferie så var det okay at være tilbage. Folk kiggede stadig på os og hviskede i krogene. Jeg kunne godt lide at være øverste i hierakiet så jeg lod dem snakke om os, for selvfølgelig kunne jeg også sætte en stopper for det.

‘’Det bliver spændende at møde hende, ‘’ svarede Valen og Beth smilede stort over at der endelig var en der ville høre på hende. Jeg var ikke sikker på at Beth og Valen overhovedet var veninder eller om de blot lod som om for gruppens skyld.

 

Alle var vant til at se Beth og jeg sammen. Vores forældre elskede det og mente at det gavnede os begge utrolig meget men også dem. Jeg vidste at hvis vi nogensinde gik fra hinanden, så ville det sårer dem meget og hvis det var noget jeg hadede så var det at se mine forældre skuffet. ‘’Jeg håber at hun er lækker, ‘’ sagde Liam og stjal Zayn’s cigaret ud af hånden på ham. Det var også på tide at nogen den pokkers cigaret før han dødede af lungekræft.

‘’Du holder dig væk! ‘’ Beth holdte en troende finger op i luften hvilket fik os alle til at grine. ‘’Hvad siger du Lou? du har set hende, er hun lækker? ‘’ Liam’s øjne var landet på mig, samtidig med at jeg kunne mærke Beths afventende blik på mig. Zayn grinede af Beth som stod med hænderne over kors og ventede afventende på mig. ‘’Louis? ‘’ sagde hun mens jeg kløede mig i nakken, for jeg vidste at det ville koste mig hvis jeg sagde min mening.

‘’Ikke som Beth, ‘’ Jeg havde lyst til at slå mig selv i hovedet og hvor sukkersød og under tøflen jeg lød, men hvis jeg først blev uvenner med Beth så ville der gå en uge før hun ville snakke med mig idag. ‘’åh hold da kæft! ‘’ grinede Liam idet Beth svang sine arme om min nakke og kyssede min intenst. Jeg kunne hører de andre sukke af os og jeg forstod dem godt.

 

Jeg trækker mig fra Beth idet mit blik lander på en flok drenge som jeg på ingen måde har set før. De er ikke iført en uniform og de ser særdeles heller ikke ud som vi gør. Jeg kunne med sikkerhed sige at det ikke var fra Upper West Side. Deres attitude var elendig og det virkede på dem som at de prøvede at eje stedet med deres kække ansigt udtryk. En vrede lagde sig op af mig idet, jeg så tatoveringer på deres arme som på ingen måde var dækket til. De gik op af gangen i t-shirts og skinny jeans. Jeg havde aldrig set noget lignende og kiggede et kort sekund over på de Zayn og Liam, som også havde blikket mod dem. Alle fra Lakeside havde blikket på dem, som var de noget helt specielt.

‘’Hvad fuck er det? ‘’ vrissede jeg idet de stoppede op i en gruppe for at snakke. Aldrig i mit liv havde jeg troet at jeg skulle opleve det syn, inde på min skole. Det syn var noget man så hvis man tog til bronx eller brooklyn. ‘’Hvad er det lige de ligner, ‘’ måbede Liam og rettede på uniformen. Liam havde det med at pisse mig af til tider, men hans ‘’jeg er meget bedre end jer andre’’ attitude, men han havde faktisk ret. Hvad fanden er det lige som de ligner? De havde tøj på som jeg kunne ville have på der hjemme hvis jeg vidste at der ingen ville komme på besøg, og deres hår…. Der hår var på ingen måde gjort noget ved.

 

‘’Lad os få ordnet det her… ‘’ vrissede jeg og gik et skridt frem af men Beth greb fat i min arm, med et nervøst blik. Sådan så Beth altid ud, når min vrede blussede op. ‘’Lou, vær nu ikke dum ‘’ den sætning gav genlyd i mine ører, da det hvertfald ikke var første gang at hun havde bedt mig om det. Jeg lænede mig frem og gav hende et kys på kinden inden jeg gik mod de ukendte drenge. Bag mig fulgte Zayn og Liam med som et par vagthunde.

‘’Undskyld mig, ‘’ forstyrrede jeg dem og de vendte sig om. Deres blik gik fra mig og over til Zayn og Liam. De studerede os nøje og de samme gjorde jeg ved dem. Jeg havde lyst til at grine af dem, for gud hvor så de uacceptable ud. ‘’Du er tilgivet, ‘’ vrængede den ene dreng af mig, selvom havde brune krøller. Jeg kiggede tilbage på Zayn og han himlede straks med øjnene over deres barnlige attitude.

‘’Hvem tror i at i er? ‘’ spyttede Liam ud bag mig, som havde no chill. Ingen ville have dem her, og det gjorde Liam meget klart overfor dem. De kiggede på hende og lo, som om at vi var idioter, men de burde kigge på dem selv. ‘’Bliver vi truet af tre flødedrenge? ‘’ grinede den ene dreng højt. Han var lysehåret og fandt situation utrolig sjovt. flødedrenge? Hvad fanden mente han med det. ‘’Vi spurgte om hvem fuck i er, så udvis lidt respekt! ‘’ sagde jeg og trådte et skridt tættere på ham de irriterede mig mest. Ham med krøllerne.

 

‘’Uh ha, pas på du ikke er gør noget du fortryder. Jeg tror nødigt mor og far vil have dig løbe grædende hjem efter dette, ‘’ sagde han med et selvtilfredst smil over læberne. Drengene bag ham grindede og min vrede boblede inden i mig. Jeg måtte trække vejret dybt, for så som han sagde, så jeg ikke gjorde noget som jeg ville fortryde. Selvom jeg var ret sikker på at jeg ikke ville fortryde at kaste ham i skabet. Jeg prøvede at ignorerer det men en vrede blev ved at bygge sig inden i mig. Jeg var sur over den måde jeg blev snakket til på og jeg var sur over at de indtog skolen som var det deres.

 

Jeg skulle til at vende mig idet jeg gav drengen med de mørke hår i knytnæve i ansigtet. Jeg kunne mærke at alle på gangen gispede, inden at det hele brød ud i en slåskamp. Liam og Zayn var hurtig til at hoppe på nogle andre. Jeg kunne hører Beth råbe, men jeg ignorerede det. Aldrig havde jeg nogen sinde troet at jeg ville slå ud efter nogen, men de drenge, tvang værste frem i mig. Drengen jeg havde slået ned, rejste sig straks op og fyrede mig ind skabet og jeg kunne se at han skulle slå mig, da en lærer kom imellem os. ‘’Alle til time nu! ‘’ skreg en af lærerne idet jeg landede på gulvet.

Der blev stille og før jeg vidste af det så var jeg, Liam, Zayn og de ukendte drenge på vej ned til kontoret. Jeg havde aldrig været på kontoret før så det morede mig ikke. Jeg var sikker på at de andre drenge havde været på kontoret en million af gange, så lignede nogen der kom i problemer konstant. Foran os sad rektor Brentwood og han så ikke glad ud. Jeg sad med armene over kors, uden nogen lyst til at snakke eller kigge på dem.

Det her var deres skyld, ikke vores. ‘’Drenge, det her kan ikke ske. I bliver nødt til at accepterer hinanden ellers vil det ende ud i en bortvisning, ‘’ jeg kiggede ud af vinduet og anede ikke hvorfor Brentwood ville have os til at accepterer dem og hvorfor de overhovedet var her. ‘’Men hvad laver de her? ‘’ vrissede Liam uden at nænne dem et blik.

‘’De kommer fra Evergreen High, men skolen blev lukket, så alle eleverne er blevet fordelt på forskellige skoler i byen. ‘’ forklarede han og jeg måbede. De skulle ikke gå her, jeg kunne ikke magte at glo på deres ansigt hver dag.

‘’sikke et chok, ‘’ mumlede Zayn til sig selv, mens en lyshåret kiggede på ham med et vred blik. ‘’Sig det igen, ‘’ brumemde han og Brentwood bankede hårdt i bordet så vi alle vendte opmærksomheden mod ham. ‘’I bliver nødt til at stoppe! ‘’

‘’Brentwood, jeg kan ikke gå på skole med folk som dem! Har du set dem?? De er dækket i tatoveringer, det er imod vores princip! ‘’ råbte jeg så jeg blev helt rød i hovedet. Jeg kunne se at fyren med krøllerne skulle til at stige noget men Brentwood afbrød ham. ‘’Hold så op, så mange tatoveringer har de ikke, ‘’. Det kunne godt været at jeg overdrev og at de ikke var dækket ind i tatoveringer, men de havde dem og de var imod skolens princip.

 

‘’Hvis ikke i kan accepterer hinanden, så må enten droppe ud eller blive smidt ud! ‘’ Brentwood’s tone var hård og jeg besluttede mig for at holde min mund, så han ikke bortviste mig eller at jeg blev sat i skrivefængsel. Det ville ikke været pænt for mit cv. Vi sad i stilhed i noget tid, hvor jeg blot kiggede ned på mit lår, imens jeg trak vejret stille. Jeg ville ikke hidse mig op igen, for der kunne ske meget hvis jeg hidsede mig op.

‘’Nu skal i gå til time og opfører jer pænt. Er det forstået? ‘’ Der var ingen der svarede Brentwood, men forlod kontoret og gik hver sin vej. Jeg kunne se skuffelsen i Beths øjne da vi mødt hende og Valen nede ved gangen. ‘’Vi må holde lav profil, ‘’ sukkede Zayn og tog en cigaret op igen. Zayn røg når han var afslappet, han røg når han var stresset og han røg også når han var irriteret. Jeg havde lyst til at slå drengene, men som Zayn sagde, så måtte vi holde meget lav profil. Jeg vidste ikke hvordan jeg ville holde lav profil, hvis de blev ved med at teste min tålmodighed og noget sagde mig at det nok ville komme til at ske.

‘’Er du okay, skat? ‘’ spurgte Beth og tog fat i min hånd som var helt lilla efter at slå. Jeg var ikke engang pinlig over det, men heller ikke stolt. På daværende tidspunkt føltes det blot virkelig rigtigt, som om det var det helt rette at gøre.

Jeg nikkede og hun gav mig et kys på kinden som jeg egentlig nok havde haft brug for. Jeg lagde mig op af væggen og vidste at vi burde gå til time, men der var ingen af os der gjorde det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...