Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
495Visninger
AA

23. 23. Ikke en prins

På det seneste har de fleste dage været mørke. På arbejdet har det været det samme, og Toma kan ikke forstå det. Hun siger ikke noget om det, men jeg kan mærke det på hende. En dag siger hun pludselig: "Jeg ved godt, hvordan du har det nogen dage, og det er også helt okay. Det er bare svært, når vi overhovedet ikke taler om det. Dagene går bare. Og jeg indrømmer, at jeg heller ikke spørger ind til det, jeg har bare forstået det som, at det er noget, vi ikke rigtig taler om. Og det er lidt svært at elske dig, når du lader dig påvirke af dit "mørke". Jeg står lidt uden at sige noget og siger så endelig: "Jeg forstår, hvad du siger, men hvis du vil have mig, er det en del af pakken, og jeg skal nok prøve at blive bedre til at tale om det". Hun nikker, og jeg smiler til hende.

Mens jeg går rundt om søen med Toma, ser jeg en og til at starte med, tror jeg, at det er Adam. Jeg bliver rædselsslagen, og får åndenød. Drengen drejer sig, så jeg kan se ham helt, og pyha, det er heldigvis ikke Adam. Jeg bliver så lettet og sukker. Det er utroligt, at en tosse kan gøre mig så paranoid. Jeg er også blevet lidt utryg ved at gå i mørke. Det er derfor, jeg er begyndt at træne. Hvis ikke jeg er på arbejde, sammen med Toma, eller går ture rundt om søen, træner jeg. Så kommer jeg også ud med nogle af mine aggressioner. Nogle af dem kun nogle af dem. Men trods alt hjælper det. Og træning tager tid. Man får ikke masser af muskler med det samme. 

Efter vi er blevet trætte, går vi direkte hjem til Toma. Siden den dag hun sagde, at hun elskede mig, har der været et eller andet anderledes. Jeg kan ikke forklare, hvad det er, men vi er blevet mere fjerne. Jeg tror stadig, hun elsker mig, hun siger det bare ikke. Og jeg siger det heller ikke. Jeg kan stadig lide hende, hun gør mig glad, og vi taler stadig godt. Jeg har talt mere med hende, eller jeg har forsøgt. Vi ligger på hendes seng, begge på siden, så vi kan se på hinanden. "Jeg har altid drømt om drømmefyren. Ridderen på den hvide hest. Jeg drømte om min lykkelige slutning sammen med min ædle ridder, og han kom aldrig. Jeg har ikke rigtig haft en kæreste før. Jeg ved godt, at jeg ikke er gammel endnu, og at jeg nok ikke lige dør foreløbig, så der er stadig tid. Men der er et eller andet ved dig, jeg virkelig godt kan lide, Kristoffer. Du har ikke bare din fine, lyse glorie hele tiden. Du har både det gode og det "onde", du ved, hvad jeg mener, og du er anderledes. Det kan jeg godt lide. I forhold til mange andre skiller du dig ud på gode og dårlige måder. Der er ingen grund til at tro, at du lige pludselig ændrer dig totalt meget, og bliver ligesom alle mulige andre. Man må kysse en masse frøer, før man finder en prins, og jeg ved godt, at du ikke er en prins, og det bliver du ikke, men det skal du heller ikke. Sådan er du ikke. Så i stedet for at få ridderen på den hvide hest, har jeg fået dig, Ridderen på den sorte hest".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...