Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

19. 19. Dagen

Det går meget op og ned med mit humør. Nogle dage er det nogenlunde, andre dage er det ikke til at holde ud. De dage jeg har det dårligt, prøver jeg, at holde mig for mig selv. Dårligt humør smitter. Jeg vil ikke smitte Toma med det. I dag har jeg det udmærket. Efter arbejde har Toma og jeg aftalt at i dag er dagen. Dagen jeg skal spise hos hende med Alissa og Allan. Jeg prøver ikke at være for negativ, det er svært, men det lykkes sådan da. Inden jeg skal derhjem, skal jeg først hjem og skifte tøj. I det jeg får fri fra arbejde, skynder jeg mig hjem. På turen hjem tænker jeg på, hvad jeg mon skal tage på. Jeg hader tøj, hvis bare alle gik i det samme tøj, ville det være meget nemmere, for så tog man bare det på, man ellers tager på. Men sådan er det ikke. Desværre. Derfor beslutter jeg mig for at tage en sort nystrøget skjorte på og et par flotte cowboybukser, ikke mine ellers slidte bukser, men nogen, der ikke er slidte. Mit hår ser lysere ud end det plejer. Jeg prøver at sætte det, men det ser komplet åndssvagt ud. I stedet sætter jeg det, som det normalt sidder. For en sikkerheds skyld tager jeg også et ekstra lag deo på. Den dufter ikke særlig godt, men det er bedre end min svedlugt. 

Jeg kommer fem minutter for tidligt. Toma bor jo ikke så langt væk, og jeg gik nok også lidt hurtigere, fordi jeg gerne vil have det overstået. Jeg venter et minuts tid inden, jeg banker på. De har en glasdør, og jeg fornemmer at det ikke er Toma, der kommer for at åbne. Døren bliver åbnet, og selvfølgelig er det Allan, der åbner den. "Jamen goddag Kristoffer. Eller skulle jeg sige godaften", han griner en klukkende latter, og jeg væmmes. Han smil virker dødt ud, og hans øjne ser trætte ud. Rynkerne om de brune øjne er meget tydelige. "Godaften", siger jeg anspændt og prøver at være høflig. Vi giver hinanden hånden, og han skal lige presse den lidt hårdere end nødvendigt. Det irriterer mig. Jeg presser hans. Hårdt. Sådan står vi lidt. Alissa kommer også hen og hilser. Vi giver ikke hånd, hun står bare lidt akavet og laver et lille vink. De fører mig ind i stuen, hvor vi sætter og i deres sofa. En meget lækker sofa forresten. Sort i læder. Man sidder godt, og det ved de godt. Der bliver ikke sparet på pengene. 

Efter noget, der føles som hundrede år, kommer Toma ned. Hun nærmest løber hen til mig og krammer mig. Jeg krammer hende tilbage, og da jeg ser det blik hendes forældre sender mig, føler jeg mig utilpas. Malplaceret. Heldigvis taler Toma meget og lader sig ikke påvirke af Alissa og Allan. Toma ser så dejlig ud. Hun har krøllet sit mørke hår, og det klæder hende. Kjolen ser meget dyr ud. Ikke snobbet dyr men dyr. En kjole af god kvalitet. Den sidder perfekt på hende. Jeg får lyst til at kysse hende, men jeg gør det ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...