Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
491Visninger
AA

18. 18. Ikke lige i dag

Jeg hader Tomas forældre. De irriterer mig forfærdeligt meget, og Toma elsker dem. Virkelig meget. Alissa er Tomas mor. En rigtig slange. Jeg kunne godt slå hende ihjel. En virkelig snob er hun. Når hun taler, siger hun mange indirekte ting. Små stikpiller. Hun kan heller ikke lide mig, det kan man tydeligt  mærke. Allan er Tomas far. Flink og så alligevel ikke helt så flink. Lige præcis en af de typer jeg hader allermest. Da jeg mødte dem for første gang, trykkede de begge min hånd lidt hårdere end nødvendigt. I nogle sekunder overvejede jeg at give dem en lussing. Dem begge to. Det kunne jeg ikke rigtig tillade mig, så jeg holdt det inde. 

Arbejdet er som det plejer. Jeg taler lidt med Toma, men når vi er på arbejde, taler vi ikke lige så meget, som når vi ses privat. Jeg har flere gange tænkt tanken: Hvad hvis det pludselig ikke går mellem Toma og mig mere? Så arbejder vi stadig det samme sted, hvilket hurtigt ville gå hen og blive meget akavet. Jeg prøver at glemme det, men hvad nu hvis? 

Det er solskinsvejr, og jeg føler mig glædesløs. Intet er godt. Jeg har hverken lyst til at slå ihjel eller til at dø. Ikke engang gå en tur rundt om søen. Jeg ved ikke, hvad jeg vil, men jeg ved, at jeg skal på arbejde. Hele vejen hen til arbejdet kigger jeg ned i jorden og undgår kontakt til folk. I dag gider jeg ikke arbejde. Jeg gider ikke Toma. Ikke fordi jeg ikke kan lide hende mere, jeg vil bare hellere være alene. Bare lige i dag. Da jeg ser Toma, hilser jeg på hende med monoton stemme. Hun smiler, men hun virker ikke ligeså glad, som hun plejer. "Hvordan har du det i dag?" spørger hun skeptisk. Jeg prøver at virke glad eller ikke glad, men lidt mere glad end jeg er. Og så dropper jeg det og svarer lige så elendigt, som jeg føler mig. "Helt ad Pommern til. Rent fysisk har jeg det godt, men psykisk har jeg det ikke specielt godt. Du ved, hvordan jeg nogle gange har det. Hvad med dig, har du det godt?" Jeg spørger mest for høflighedens skyld. Hun er min kæreste, så måske burde jeg ikke spørge hende for høflighedens skyld, og så bare lade være med at spørge hende. Mest af alt har jeg ikke lyst til at høre, om hun har det godt. Jeg tror nu, det var meget godt, at jeg spurgte. Hun svarer: "Jeg har det fint. Jeg sov dejligt i nat. Faktisk drømte jeg om dig." Hun lyder så drømmende og tilfreds. Gid jeg også, havde det sådan. "Når ja, min mor spurgte, om du måske vil spise med os til aften. Jeg sagde til hende, at jeg lige ville spørge dig først, men hvis du har det, som du har det i dag, skal vi måske hellere gøre det en anden dag. Hvad siger du til det?" Jeg er i hvert fald enig med hende i, at det ikke skal være i dag. Er der noget jeg ikke kan holde ud i dag, er det Tomas forældre. Men jeg svarer hende, at jeg gerne vil en anden dag. Snart. Bare ikke lige i dag. Og som sædvanlig forstår hun, og jeg bliver lettet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...