Ridderen på den sorte hest

Kristoffer har et mørke i sig. Det har ikke altid været der, men han er blevet mørk. Kan mørket forsvinde, eller er det en del af ham?
Deltagelse til anti-helt konkurrencen.

2Likes
0Kommentarer
510Visninger
AA

12. 12. Piger

I omklædningsrummet tilbage i folkeskolen stod de andre drenge tit og talte om piger. Jeg var aldrig med i snakken. Pigerne i klassen var ligegyldige. De var overfladiske, og de talte ikke om andet end deres tøj. Som om deres tøj var det vigtigste i hele verden. Deres kroppe var åbenbart meget lækre ifølge de andre drenge. Det syntes jeg ikke. For mig var en krop en krop tynd eller ej, jeg havde ingen mening. Drengene beundrede pigernes bagdele og former. Igen ikke noget jeg kunne relatere til. Det betød ikke en pind for mig, jeg følte mig af den grund heller ikke tiltrukket af drengekroppen. Alt i alt har jeg ikke følt mig tiltrukket af kroppe før. Med Toma er det anderledes. Jeg kan ikke sætte en finger på noget ved hende.

Jeg står ved søen og ser på folk. Menneskerne virker travle. Sådan er dyr ikke. Dyr tager sig tid, og de virker ikke travle. Jeg får lyst til at kaste med noget. En vrede ulmer sig op i brystet, jeg ved ikke hvorfor, lige nu kan verden rage mig en høstblomst. Mit blik lander på en stor sten, som jeg tager op og tyrer ned i søen. Det hjælper lidt. Jeg finder endnu en sten og gør det samme.

Tanken om at være alene rammer mig igen. Den giver mig lyst til at tvinge en til at være min ven. Ensomhed er ensomt, det giver lidt sig selv. Mit humør bliver dårligt og trist. Jeg føler mig deprimeret. Midt i al elendigheden, kommer jeg til at tænke på Toma. Hun sagde, at hun gerne ville lære mig at kende. Telefonen ligger i min baglomme, så jeg tager den op og ringer til Henning. Henning er min chef. Han virker meget rar, der er bare lige en ting ved rare Henning, det er som om at alt det rare bare er en facade. Han virker forloren, og jeg hader falske mennesker. Jeg kunne dræbe dem. Jeg kan ikke fordrage slanger. De virker som om de er søde, i virkeligheden er de ikke gode mennesker, og man kan ikke stole på dem. Jeg spørger Henning efter Tomas nummer, jeg kommer på en lam undskyldning for, hvorfor jeg skal have hendes nummer. Heldigvis spørger han ikke ind til det. Efter at jeg har kodet hendes nummer ind, ringer jeg. Jeg fortryder med det samme og lægger på, inden hun kan nå at tage den. Jeg tager en dyb indånding og tager mod til mig. Jeg ringer igen, og hun tager den. "Hej. Hvem er det?"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...