Black Dagger Brotherhood~ Nalla's eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2018
  • Opdateret: 5 jul. 2018
  • Status: Igang
*Har kun læst de første 17 bøger i serien*
*spoilers kan forekomme*

Nalla føler sig fanget i broderskabets borg. Hun skændes med hendes far og flygter derfor ud i den spænderne verden udenfor borgens grund. Hun finder frem til teatret-verden, hvor hun møder den charmerene vampyr Zane, som viser hende det eventyrlige liv som Nalla længtes efter.

2Likes
4Kommentarer
446Visninger
AA

5. 5

Nalla sad midt i salen med tårer i øjnene imens den fabelagtige Fanny Brice ramte sidste tone i ”don’t rain on my parade.”

Hun skævede til højre, hvor Xhex sov op af John der glippede med øjnene. Hun kunne simpelthen ikke tro at de kede sig. Denne forestilling var fantastik.

Alt lys i salen forsvandt og kort blev hun bange for at forestillingen var slut uden vi fik af vide hvordan det ville ende med Fanny Brice og Nicky Arnstein.

Et spotlight blændede hende og musikken startede igen. Den smukke unge Nicky kom gåede ned af den række hun sad ved. Hun var helt opslugt af hans bløde stemme. Hans øjne lyste næsten lige så meget som når lyset fandt hans blonde hår.

Han stoppede op lige foran hende og tog hendes hånd op til sine læber. Hun var i chok og da han kort blottede sine tænder inden han trak sig væk, fik hun et glimt af hvide hugtænder.

Vampyr.

Hun kiggede over på John for at se om han opdagede det. Han skulede til den unge han, men om han vidste han var vampyr eller om han blot prøvede at beskytte Nalla, vidste hun ikke.

Resten af spillet forløb med ynde og Nalla klappede højt da det sluttede. Xhex vågede med et sæt klar med pistolen under hendes jakke, men John nåde at stoppe hende inden hun kom i problemer.

Folk myldrede ud derfra og Nalla gik trist ud velvidende at hendes fanatiske nat snart var slut, og sikkert aldrig vil blive til en ny.   

”Klar til at tage hjem?” Formede Johns hænder.

Nej.

”Nej jeg går lige på toilettet.” Hun flygtede inden nogen af dem fulgte efter hende. Bare 5 minutter uden babysitter.

Hun gik ikke på toilettet, men fulgte en anden gang. Hun vidste ikke hvad hun lavede. Det var for dumt at stikke af og derfor aldrig få tiltro nok til en nat mere. Hun kunne bare ikke lade det stoppe nu.

Hun stoppede op for enden af en gang og hviskede lavmeldt ”pis”.

”Det er ikke et ord der burde komme ud af sådan en smuk mund.” Hun vendte sig hurtigt om mod fyren bag hende. Det var vampyren fra stykket. Næsten lige forvandlet, lagde hun mærke til.

Hendes mund var tør og hun vidste udmærkede godt, at hun bare stod og stirrede på ham, men hun kunne ikke tage blikket fra de fortryllende blå øjne der ind slugte, hver en detalje i hende ansigt.

 

*

Hun stod bare og stirrede på ham. Zane gik et skridt tætter på hende og lod lyset bag ham ramme hende. Han måtte suge ekstra luft ind da hans så de gyldne øjne. De var næsten selvlysne og var i så mange nuancer af gylden og rød at det var som at gå i en skov om efteråret.

”Er du faret vild?” Spurgte han da han endelig havde fået nok luft tilbage i hans lunger til at kunne fremstamme en sætning.

Hun rystede først på hovedet, så nikkede hun.

”Ja eller nej?” Grinte han og fortrød det straks da han så hendes rødme brede sig i hendes kinder.

”Undskyld det var ikke for at gøre dig forlegen.” Hun rystede igen på hovedet.

”Undskyld. Jeg ved ikke hvad jeg laver hernede jeg skulle bare..”

”Væk?” Afsluttede han sætningen for hende.

”Ja, væk.” Hun smilede og han følte sig blændet uden enlig grund.

”Zane.” Sade han og rakte en hånd frem.

”Nalla.” Sagde hun nu med fuld selvsikkerhed og rakte sin hånd til ham.

Han tog den og førte den op til munden for at kysse den.

Det chokerede gisp hun udstødte gik lige i pikken på ham og han bandede indeni. Den tingest havde haft sig eget liv siden hans forvandling for under en måned siden. Han håbede ikke Nalla lagde mærke til det, men hun fokuserede kun på hendes hånd, han lige havde sluppet.

Deres øjne mødtes og de sagde i kor ”undskyld.” De grinte begge igen.

”Det må være vores nye motto.” Grinte han.

”Ja det må. Jeg håber dog det vil ænder sig.” Han nikkede.

”Kom med. Der er noget jeg må vise dig.” Hun tøvede kort og kiggede tilbage mod udgangen til parkeringspladsen som hun kom fra, men hun nikkede og fulgte efter ham ud af bygningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...