Black Dagger Brotherhood~ Nalla's eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 jun. 2018
  • Opdateret: 5 jul. 2018
  • Status: Igang
*Har kun læst de første 17 bøger i serien*
*spoilers kan forekomme*

Nalla føler sig fanget i broderskabets borg. Hun skændes med hendes far og flygter derfor ud i den spænderne verden udenfor borgens grund. Hun finder frem til teatret-verden, hvor hun møder den charmerene vampyr Zane, som viser hende det eventyrlige liv som Nalla længtes efter.

2Likes
4Kommentarer
439Visninger
AA

1. 1

"Nalla!" Den dybe rumlen fik lysekronen over hende til at ryste.

"Det må være mit stikord" Fortalte hun Bisse og aede katten en sidste gang inden hun rejste sig op. Hun krænkede ryggen og forberedte sig mentalt på den vrede der ventede på den anden side af gangen.

Hun åbnede den tunge trædør med et skub og fik øje på hannen, der var i gang med at krydse hallen. Hans øjne var mørke og hun måtte synke engang inden hun hilste.

"Hej far." Zsadist stoppede op og tornede sig over hende, men højden skrammede hende ikke. Alle hanner i hendes liv var flere hoveder højere end hende, men de ville aldrig ligge en hånd på hende. Det der til gengældt skræmte hende, var faderens sorte øjne, som altid skiftede farve når hannen var oppe i det røde felt. Når han var sådan, vidste hun aldrig hvor hun havde ham.

"Vil du mig noget? For jeg var på vej ned og hjælpe mamen med,"

"Blad ikke din mor ind i dette." Afbrød han hende og hun vidste det var fejt at nævne hendes mor, men udover hende selv var hunnen det eneste der kunne bløde Zsadist op.

"Har du lyst til at fortælle mig hvad fuck du lavede tideliger nede i træningslokalerne? For sidst jeg tjekkede, skulle du ligge og sove kl. 3 om dagen."

Okay dette ville blive svært at slippe af sted med. Hun løftede blikket fra jorden og prøvede at se 10 år yngre ud.

"Jeg kunne ikke sove så jeg tænkte at jeg kunne træne." Hendes stemme var lille og svag og hun hadede at skulle spille sådan overfor hendes fader, men dette var et beskidt spil imellem liv eller død. Eller måske ikke.

"Nalla" Sukkede han og kørte en hånd over ansigtet, videre over issen og om i nakken.

"Jeg gider ikke spille dette spil med dig, kan du ikke bare indrømme at du gjorde noget du ved jeg ikke bryder mig om?" Farven i hans øjne kom tilbage, med et strejf af udmattelse, i de nu samme gyldne nuancerer som Nallas.

"Undskyld. Men jeg forstår bare ikke hvorfor jeg ikke må skyde." Faderen sukkede igen.

"Det er for farligt, Nalla. Jeg vil ikke risikere din sikkerhed." Nalla kunne mærke vreden skyde igennem hende. Hun havde arvet det meste af hendes udseende fra hendes moder, lige fra det bølgede mørke hår til den kurvede krop. Kun øjnede havde hun fra i far, men til gengæld var hans og hendes temperament lig det samme, hvilket igennem de sidste 20 år havde været en spændingsfuld kamp, hver gang deres tempermens vejene krydsede hinanden.

"For farligt? Du er godt klar over at jeg bor sammen med broderskabet, intet her er sikkert. Jeg har brug for at kunne passe på mig selv. Hvad hvis en eliminator kommer og jeg ikke kan forsvare mig selv."

"Jeg vil altid være her til at forsvare dig." Brød han ind igen. Hun rullede med øjne men han forsatte.

"Jeg vil altid være ved din side Nalla og hvis ikke mig så en af brødrene." Han kærtegnede hendes kind, men hun trak sig hurtigt tilbage.

"Vil du virkelig have mig indespærret her for evigt?" Hun var godt klar over at hun råbte nu, men hun var ligeglad. Straffen tog hun gerne senere.

"Ønsker du, jeg intet liv skal have? Bare sidde her og vente på alle jeg kender dør!"

"Du skal ikke give mig de øjne." Hvæsede hendes fader og hun vidste at de måtte være lige så sorte, som hans havde været da hun fandt ham.

"Det skal du ikke bestemme!" Råbte hun. Hun banede indvendigt over hendes højde da hun næsten knækkede nakken af at kigge op ad hendes far som stod helt oppe ad hende.

"Godt så tror jeg det er tid for en timeout." De flåede begge deres hoved over mod lyden af Rhages stemme. Hollywood stod med armene over kors et par menter fra dem. Han var klædt i læder og havde været ude og kæmpe i nat.

"Bland dig udenom, Hollywood." Snerrede Nalla imens Zsadist hvæste de samme ord med blottede hugtænder. Hans øjne var kuld sorte igen og hans knyttede næver sitrede. De vendte tilbage til deres stirre konkurrence, men hun kunne fornemme Rhage der løftede hænderne i overgivelse. Klogt træk. Én af dem er slemt, men når de begge 2 er i dette temperament er der kun 2 personer som kan få dem til at slappe af.

"Så stopper vi!" Og der var den ene. Wraths stemme rummede over hele hallen. Nalla sendte sin far et udspekuleret smil. Wraht var altid på hendes side og det vidste de alle 3. Hvis det til gengældt havde været den anden person, Bella, hendes mor, kunne Nalla være sikker på at hendes far ville vinde.

Zsadist sukkede, velsiddende at hans ods nu var lig 0. Kongen bestemte i huset og selvom Zsadist var Nallas far var det Wraths ord der var afgørende så længe de befandt sig her.

"Hej, yndlings onkel." Spant hun med Zsadists blikbrandene i baghovedet.

"Drop det stump." Hun skjulte et smil. Sejren var så meget på hendes side.

"Jeg ved ikke hvad i har gang i, men hvis formålet er at blive hørt over hele grunden så tillykke, det er klaret. Præmien bliver stilleleg for al det råberi har givet mig hovedpine. Zsadist find Bella og køl af så tager vi den senere." Kongen vendte sig om mod Nalla.

"Mit kontor nu, Stump." Han vendte sig om og begyndte at gå

"Javel my Lord." Sagde hun med overdrevene agent, smilede flabede til sin far og gik så med rank og lette skridt efter kongen, imens hendes fars lavmælte bandede før han stormede ud af huset.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...