Hermione Granger & Draco Malfoy

Denne novelle vil omhandle Hermione Granger, og Draco Malfoy. Læs mere, hvis du vil vide mere.

1Likes
1Kommentarer
66Visninger
AA

1. Hogwarts

Det var Hermiones femte år på Hogwarts Skole For Heksekunstner og Troldmandsskab, dog havde hun på fornemmelsen, at det ville blive et hårdt år, grundet deres UGL’er. Hun skulle bestå alle fag, før hun kunne begynde bare at se frem til året efter dette. Hun begyndte altid, at læse op på pensum i sommerferierne, da hendes forældre kun rejste rundt i Europa, de tog aldrig længere væk end Italien, så hun havde massere af tid til, at få læst op på lektierne. Hendes forældre havde ikke noget imod, at hun knoklede så hårdt for sin skolegang, tværtimod. De støttede hende, i forhold til de andre forældre på skolen. 

Hermione kiggede op, da en velkendt stemme lød i hendes øre, idet hun var på vej hen mod familien Weasleys Vindelhus. ”Ron! Ginny!”, lød det begejstret fra hende, da hun havde savnet dem hele sommerferien. Men der var en uge tilbage. 
”Hermione! Hvor er det godt, at se dig! Ron har altså ikke snakket om andre, end dig”, kom det bragende fra Ginny, da de havde krammet og sagt ordentligt hej til hinanden. Hermione så en smule genert mod Ron, da hun fandt det smigrende, at han tænkte på hende, men hun havde det ikke på samme måde, og det havde hun aldrig haft – hvilket hun fandt ud af forrige år, da han hele tiden havde presset hende ud i noget, som hun ikke havde mod eller lyst til. ”Åh, det var da.. Betænksomt”, sagde Hermione, da hun ikke rigtigt vidste, hvad hun skulle svare til det. ”Er Harry også ankommet, eller kommer han først om nogle dage?” Spurgte hun så, da det var ved at være på det tidspunkt i sommerferien, hvor Harry ikke længere ville være på Ligustervænget. ”Han skulle gerne komme senere i aften, du ved jo, at han gerne skal komme på en eller anden interessant måde. Det har han jo gjort de andre år”, sagde Ron en smule fornærmende, men Hermione himlede blot af ham. Så var alt altså, som det plejede. 
Hun tog sig god tid til at få sagt hej til de andre, inden hun tog sine kufferter med op på det værelse, som hun skulle sove i sammen med Ginny. Da de kom ind på værelset, smilede hun venligt til hende, da hun synes det var pænt af hende, at hjælpe hende på plads. ”Er det okay, at du sover henne ved døren? For ellers skal vi til at redde min seng om, også. Du ved jo hvordan mor er med alt det”, sagde Ginny og placerede Hermiones kuffert tæt mod døren. 
”Det er helt fint. Har du egentlig hørt om noget, med hensyn til det kommende år?”, spurgte Hermione nysgerrigt, og kiggede atter på Ginny, hvorefter hun satte sig på sengen med benene over kors.
”Ja. Jeg har hørt, at Draco Malfoy skulle være Slytherins kommende nye søger. Det er utroligt, hvordan han kan snyde sig med til alt, på grund af hans far. Jeg begriber det ikke”, sagde Ginny fortørnet og sukkede. Hermione kunne nu godt forstå, at Draco ville benytte sig af sin fars muligheder i forhold til skolen, da det ikke var alle, som kunne få pladsen, og hun vidste, at hans far havde hjulpet. Hvem skulle det ellers være? De havde haft så mange minder med familien Malfoy, at det ikke var svært at gætte for nogen.
”Sådan er det vel bare, man kan ikke styre hvad andre gør, på de forskellige kollegier”, sagde Hermione og smilede kort og forsigtigt. 

Dagene gik i Vindelhuset, og pludselig var dagen kommet, hvor de skulle af sted med Hogwarts Expressen. ”Har I nu husket alt?!” Lød det fra en forpustet Fru Weasley, da de passerede hinanden på vej mod perron 9/3. De nikkede alle til hende, for at forsikre hende, at hun ikke skulle bekymre sig. ”Ja, mor. Vi har husket det hele, vi tjekkede endda vores ting 3 gange, er det ikke rigtigt, Harry?” Spurgte Ron, Harry, i det han også så mod Hermione, Ginny, Fred og George. ”Jo, det er korrekt”, smilede Hermione til Fru Weasley. 
”Jamen.. Okay, så må I have en god tur til skolen! Glem ikke jeres madpakker, og brug ikke pengene på slikvognen!", sagde hun en smule vrissent, men Hermione lod sig ikke forstyrre af det. 

Da de havde sagt farvel og var kommet på toget, kiggede hun rundt efter en ledig kupé. Hun fandt en nær Slytherin, og sukkede. ”Det var altså den eneste kupé jeg kunne se var ledig, jeg håber det er okay. Hvis de forstyrre kan vi jo altid hente Lavender Brown. Havde hun ikke et stort crush på Malfoy?” lød det grinende fra Hermione, idet hun åbnede kupédøren og satte sig ind. Hun havde placeret sig ved vinduet, så hun kunne sidde og kigge ud, og nyde naturen imens. ”Jeg kan ikke holde Lavender ud. Hun skal hele tiden være over én, når der er noget hun er ude efter, og det er altså ved, at gå mig på nerverne. Malfoy må da gerne få hende for min skyld, selvom jeg tvivler på, at hun er hans type”, sagde Ron med en grimmasse, men grinte atter med Hermione. "Jeg tror ikke der er nogen, som er Malfoys type. Jeg tror end heller ikke, at der er nogen piger her på skolen, som har fanget hans interesse”, sagde hun til sidst og trak på skuldrene. Selv havde hun ikke noget imod, at snakke om Malfoy, men da hun så hvordan Harry og Ron så ud i ansigterne efterfølgende, opgav hun samtaleemnet, og åbnede sin bog, for at give sig til at læse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...