The one I can never have

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2018
  • Opdateret: 11 jun. 2018
  • Status: Igang
Efter at Hermione kommer til at kysse Draco Malfoy i en tom korridor for at slippe ud af hans dominerende greb, er hun det eneste der fylder hans tanker efterfølgende. Han vil have mere. Hermione hader Malfoy, og derfor må han bruge manipulation. Han overbeviser deres fælles lærer i spådom om at han behøver lektiehjælp. Hermione bliver den (u)heldige kandidat. I et aflåst værelse i et af Hogwarts torne, udvikler lektiehjælp sig til noget helt andet...

3Likes
1Kommentarer
928Visninger

Author's note

Er fan er Harry Potter, og især Dramione. Her er en Dramione historie som jeg præcist synes den skal være:)
nb! historien kommer først rigtigt igang ved 5 kapitel eller deromkring
AA

4. Næsten alene i korridoren

 

 

 

Næste dag var timerne allerede gået igang, og gangene vrimlede med elever der var på vej mod forskellige klasseværelser til time. Hermione, Ron og Harry skulle have Eliksirer med Snape. Ikke lige Hermiones yndlingsfag, men hun havde alligevel brugt sommerferien på at læse op.

 

shit” udbrød Ron.

har i læst de der sider om forbandelser til i dag?”.

Harry begyndte at skraldgrine. efter 7 år Ron, så har du stadig ikke styr på nogle af dine ting”. Ron blev bleg i hovedet, og det fremhævede hans røde fregner.

Hermione…”

Hermione vidste udmærket godt hvad han ville spørge om.

Ron det er sidste gang okay?”
spurgte hun, og rakte ham sit noteshæfte.


du er virkelig en god ven” sagde han taknemmeligt, og hun smilede bare til ham og satte sig på sin plads ved siden af Parvati.

Hun kunne se at Malfoy kom ind ad døren. Da han var på vej ned på sin plads, kunne han ikke dy sig, og skulle lige provokere Ron lidt.

 

Gør os nu alle sammen en tjeneste og lad være med at springe noget i luften i dag, gider du Weasel?Goyle og Crappe der begge var lige i hælene på ham begyndte bare at hyle af grin som hyæner, og Ron blev knaldrød i hovedet af raseri.

"kald mig weasel en gang til og jeg...!"

“lad ham være” sagde Harry og holdte hans arm. Malfoy kastede et sidste blik på Hermione gik så ned på sin plads.

 

Da timen var ovre, skyndte folk sig ud af klassen for at få de bedste pladser til middagen i storsalen, og Hermione var en af de sidste tilbage. “Skynd dig nu Hermione! du ved det er det bedste måltid på året”.

 

Bare gå jeg indhenter jer dernede”.

 

Det var alt hun skulle sige, og så var Harry og Ron forsvundet ud af døren.

 

Hermione var egentligt ikke sulten, og tog i stedet en omvej gennem en af de lange korridorer i nordfløjen. Det gjorde hun af og til, for der var aldrig nogle mennesker dernede, og det gav hende akkurat nok tid til at læse det kapitel eller to i en af hendes bøger.

 

Som hun gik, begyndte hun at høre fodtrin bag sig
 

*klik, klak, klik, klak*
 

Hun stoppede op og vendte sig om, men der var ikke noget at se. Hun fortsatte med at gå, men fodtrinene blev højere. Hun satte tempoet og, men det gjorde fodtrinene også bag hende.

 

*kliklak, kliklak, kliklak, kliklak*

 

og pludselig mærkede hun en hånd gribe fat i kraven på hendes kappe og slynge hende ind mod væggen, og hun lukkede øjnene i forskrækkelse.

Da hun langsomt åbnede dem igen kiggede hun direkte ind i et par kolde sølvgrå øjne og vidste med det samme hvem de tilhørte.


Malfoy.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...