The one I can never have

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jun. 2018
  • Opdateret: 11 jun. 2018
  • Status: Igang
Efter at Hermione kommer til at kysse Draco Malfoy i en tom korridor for at slippe ud af hans dominerende greb, er hun det eneste der fylder hans tanker efterfølgende. Han vil have mere. Hermione hader Malfoy, og derfor må han bruge manipulation. Han overbeviser deres fælles lærer i spådom om at han behøver lektiehjælp. Hermione bliver den (u)heldige kandidat. I et aflåst værelse i et af Hogwarts torne, udvikler lektiehjælp sig til noget helt andet...

3Likes
1Kommentarer
941Visninger

Author's note

Er fan er Harry Potter, og især Dramione. Her er en Dramione historie som jeg præcist synes den skal være:)
nb! historien kommer først rigtigt igang ved 5 kapitel eller deromkring
AA

7. Malfoys plan

 

 

Det var sent om eftermiddagen, og de fleste var færdige med dagens timer, og sad nu rundt i opholdsrummene der kun var tilegnet 7.års eleverne. Hermione var også deroppe fordi hun lige havde haft en fritime, og fordi det opholdsrummene lå tæt på den næste time hun skulle have om lidt.

“Jeg fatter simpelthen ikke du gider have spådom Hermione, man kan jo ikke bruge det til noget alligevel ”. mumlede Ron med munden fuld af mad, og kiggede på hende med et skeptisk blik. “UDVIDET spådom”. rettede Hermione og begyndte at pakke sine ting sammen. “og desuden kan man bruge det til mange ting. Hvis i vil have mig undskyldt, så vil jeg gå til time og bruge min tid fornuftigt og lære noget”.

lige inden hun smækkede døren bag sig, nåede hun lige at høre Harry sige: “hun er alt for besat. Nå pyt. Hey Ron havde du de der spøg og skæmt opskrifter?”

barnligt. Selvom hun elskede Harry og Ron højt, forstod hun sommetider ikke hvorfor hun var blevet venner med dem. Det tog aldrig noget seriøst, og de forstod ikke hvorfor hun gerne ville bruge sin tid på ekstra timer.

 

Da Hermione kom ind i lokalet øverst oppe hvor hun skulle være, sprang hendes hjerte et slag over da hun så hvem der sad ved et bord i venstre hjørne. Draco Malfoy. Det var ikke fordi hun havde følelser for ham eller noget i den stil, men en blanding af at hun ikke havde forberedt sig på at han var her, og at hun hadede ham så meget, og at hun tænkte på hvordan hun havde kysset ham.  hvad ville han ikke lige tænke om hende når hun havde gjort det? sket var sket. Der var ingen der havde set det, så han kunne ikke bruge det mod hende. “men hvorfor skulle han lige være her? her hvor hun troede hun havde et frirum for alle de andre, og bare være sammen med nogle folk der ville det lige så meget som hende selv. nu skulle malfoy selvfølgelig også ødelægge det. kunne han ikke bare forsvinde langt væk. Men hun gad ikke bruge mere tid på at hverken tænke eller se på ham, så  nu skulle hun bare fokusere på spådom som hun var kommet for, og ignorerer ham.

 

malfoys synsvinkel:

 

Draco havde sat sig helt ovre i hjørnet for at blive bemærket mindst muligt. Folk skulle ikke gå og få den ide at han rent faktisk kunne lide at være til sådan en åndssvag ting som spådom, og derfor bildte han folk ind, at det var en straf for at have så højt fravær sidste skoleår, og at det var betingelsen for at han kunne få lov til at gennemføre sidste skoleår på Hogwarts. men egentlig var det af helt andre årsager. Da han havde sat sig, kom den person ind ad døren som han mindst af alt havde brug for var her lige nu. Granger.

typisk. Selvfølgelig havde hun udvidet spådom. Når hun så ham, kunne hun så sladre videre til Potter og weasel og alle de andre fra det åndssvage kollegie, og fortælle at han sad heroppe om eftermiddagen og kiggede i krystalkugler som en eller anden tosse. Great. Alligevel fik han et sug i maven da hun trådte ind med sine mørke krøller og brune øjne og som altid: hænderne fulde af bøger. Hun havde ikke set ham. Han fik en trang til at få hende til at kigge på ham. Kig nu herover Granger. Han stirrede på hende som om det ville hjælpe med at trække hendes blik over på ham. Endelig drejede hun hovedet en smule. Bare lidt mere, kig nu!
Endelig kiggede hun over på ham med et underligt ansigtsudtryk, og han besluttede sig for at sende hende et halvt smørret smil, og halvt ondskabsfuldt. Selvom han havde nogle uopdagede følelser når han så Granger, og selvom han måske var kommet til at kysse hende tilbage den dag i korridoren, skulle hun ikke få den opfattelse at han kunne lide hende. Og slet ikke at de var venner. Det var jo mudderblod Granger. Bedrevidende Granger. Blæreøv Granger. Hende den lidt for kloge, lidt for glad for bøger - pige som han havde kendt siden deres første år på Hogwarts. Hende som han på en måde kendte så godt, og derfor overraskede det ham ikke at hun valgte en plads helt oppe foran. Heller ikke at hun, ligesom ham selv, var en af de første der var dukket op ud over mrs. Trelawny selvfølgelig, som stod oppe ved kridttavlen med sine store tykke glas briller og evige forvirrede blik.

 

Da folk begyndte at ankomme og finde deres pladser, bemærkede malfoy at en bestemt høj mørkhåret dreng med blågrønne øjne iklædt ravenclaw uniform gå hen til Granger og sige noget til hende han ikke kunne høre fra hvor han sad. Han havde nok spurgt hende om pladsen ved siden af hende var ledig, for hun smilede til ham og nikkede og han satte sig der.
De begyndte at snakke, og Malfoy anstrengte sig alt han kunne for at opfange hvad deres samtale handlede om, men han kunne ikke høre et ord. Granger begyndte at grine. det der grin. Et stik af jalousi ramte ham kort. Af alle personer på denne åndssvage skole, skulle det lige være ham der sad der sammen med Granger og fik hende til at fnise som en lille pige. helt ærligt. hvad kunne den dreng have hun synes der var så skide fantastisk?

Resten af timen prøvede han igen at fange hendes blik igen, men uden det store held. Hun ignorerede ham.

En følelse af magtesløshed bredte sig over ham, og hvis der var noget han hadede, så var det alt han ikke havde kontrol over. Fanden til pigebarn. Det her spil er langt fra slut. Han skulle nok vise hende hvem de bestemte. Hvis han ikke kunne få hende hendes opmærksomhed frivilligt, måtte han manipulere sig til den. Han ville få Trelawny til at sige til Granger at han havde brug for ekstra lektiehjælp fra hende af.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...