Make Your Heart Scream - One Direction

Dette er 2'eren af 'Make My Heart Scream', og jeg anbefaler at i læser 1'eren først.

Næsten 9 måneder er gået siden Sophie forlod London og Harry. Sophie er højgravid, og Harry har ingen anelse om, at han skal være far.
Harry er desperat for at føle kærlighed efter hans og Sophies brud, og denne følelse bliver tilfredsstillet, når han er sammen med en masse tilfældige piger.
Hvad sker der når Sophie endnu engang drager til England? Finder Harry ud af, at han skal være far, og hvordan reagere han? Kommer Harry og Sophie nogensinde til at kunne snakke sammen igen?

Følg med i denne efterfølger, og se hvordan det hele kommer til at udvikle sig.

16Likes
30Kommentarer
3504Visninger
AA

10. Chapter 9

*Harrys synsvinkel*

Onsdag den 11. april 2015

Drengene og jeg skulle til interview i dag, for at få af- eller bekræftet nogle af de rygter, der florerede for tiden. Derfor stod jeg nu iklædt et par mørkegrå jeans og en hvid t-shirt, mens jeg tog mine sorte vans på. Jeg trak min jakke over mig, og kiggede på Louis, der kom gående ud i entreen med et smil på læberne.

Jeg trak min mobil af bukselommen, mens jeg ventede på Lou, og så at jeg havde fået et par beskeder fra drengene om at de holdt nede og ventede på. Jeg svarede dem blot med en ’thumbs up’, og skrev at vi var på vej.

Louis låste døren efter os, da vi var kommet ud af lejligheden. Vi gik hen mod elevatoren, som heldigvis var på vores etage i forvejen, og fik transporteret os ned i parkeringskælderen under bygningen. Det var sjældent at vi rent faktisk brugte parkeringskælderen, men i dag var en undtagelse, da vores godt var klar over, at vi skulle til interview, og vi helst gerne ville undgå at komme for sent.

Louis og jeg satte os ind bag i bilen til de andre, mens Poul sad foran. Da vi fik smækket døren, begyndte Poul straks at køre mod studiet, hvor det hele skulle foregå.

”Hey guys,” lød det kort fra Zayn, og jeg kiggede på ham med et smil, og nikkede en enkelt gang. Jeg var træt og udkørt, og havde sovet ad helvede til i nat. Jeg kunne på ingen finde ro i min krop, og derfor udstødte jeg også et træt suk, da jeg lænede mig op ad bilruden. Jeg kunne høre drengenes samtaler i baggrunden, men valgte blot at lukke mine øjne.

For nogle dage siden var drengene blev inviteret til middag hos Sophie, og selvom jeg godt vidste at hun hadede mig, var jeg alligevel trist over, at jeg ikke var blevet inviteret, når både Zayn og Louis var.

Da Louis kom hjem den aften, sagde han, at ham og Zayn var startet forfra med Sophie. Selvom jeg ville ønske, at det var mig selv, så var jeg glad på deres vegne, da de også selv havde været rigtig kede af det efter alt det, der skete.

At de var startet forfra, havde fået mig til at indse, at jeg måske havde en chance for at vinde hende tilbage, og blive en del af hende og Darcy’s liv. Det var også grunden til, at jeg havde valgt at lægge alkoholen og stofferne til siden, og jeg havde ikke været i byen eller drukket, siden jeg stødte ind i Sophie i hendes opgang.

Jeg havde håbet med mig, og jeg ville kæmpe for at få hende tilbage. Jeg havde følt mig så tom de sidste par måneder, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle opleve den følelse bare på grund af en pige. Jeg havde før været forelsket, men det kunne på ingen måde sammenlignes med det jeg følte for Sophie. Det jeg havde med hende dengang var ubeskriveligt, og jeg undrer mig over hvorfor jeg valgte at smide det hele på gulvet.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da jeg mærkede nogle små slag på min arm. Jeg åbnede øjnene, og kiggede på Louis, der sad og smilede til mig. ”Vi er her nu,” lød det fra ham, og kiggede kort ud ad vinduet, og kunne undre mig over, hvor tiden var gået så hurtigt.

Dog nikkede jeg bare og fulgte efter ham ud ad bilen. Jeg kiggede på bygningen foran mig, og sukkede lydløst, da jeg godt vidste, at jeg ville få stillet en masse spørgsmål i dag. Dog vidste jeg også, at drengene nok skulle være der for mig, hvis jeg havde brug for det, og jeg var så taknemmelig over, at jeg havde dem ved min side.

Jeg fulgte efter drengene og Poul og gik ind ad indgangen, hvor en assistent stod og tog imod os. Vi havde været her en del gange før, så vi kendte efterhånden rutinen, men fulgte alligevel lydløst efter assistenten, som førte os ud backstage, hvor der rendte kamera- og lydfolk rundt.

Drengene og jeg gik hen mod det lille forfriskningsbord, hvor jeg skænkede mig selv en kop kaffe, som jeg håbede der ville friske mig lidt op.

***

Halvdelen af interviewet var færdig, og det var nu vores tur, til at komme ind i de varme sæder. Mens vi havde sat og ventet, havde Ed Sheeran været inde og fortælle om hans nyeste album og kommende tour.

 Da reklamepausen var slut, stillede drenge og jeg os klar ved døren indtil lokalet, og jeg gned forsigtigt min hænder mod hinanden, da jeg var nervøs. Det var efterhånden længe siden, at jeg havde været nervøs i en situation som denne, men jeg var udmærket godt klar over, at jeg blev offer for de fleste og værste spørgsmål i dag.

Vi hørte gennem døren, at værten præsenterede os, og efterfølgende blev døren åbnet, og vi trådte ind på den lidt forhøjede scene. Jeg plantede et stort, falsk smil på mine læber, og efterfulgte drengenes eksempel, og satte mig i sofaen ved siden af Niall.

”Velkommen til drenge. Og tusind tak for at i ville komme,” startede intervieweren, som havde præsenteret sig som Hilary. ”Tak fordi vi måtte,” svarede Liam høfligt, og sendte hende et lille smil.

”Liam, hvordan går det med Jasmine og jeres søn, Benjamin?” spurgte hun, og kort efter blev et billede af Jasmine og Benjamin vist på storskærmen bag os. Jeg smilede lidt ved synet, og kiggede afventende på Liam.

”Det går super godt. Vi er rigtig glade, og vi kunne ikke være med tilfredse med Benjamin. Selvfølgelig er det hårdt, fordi mængden af søvn er minimal, men vi hjælper hinanden, og klarer os så godt vi kan,” svarede han smilende, hvilket også fik Hilary til at smile anerkendende, som om hun var tilfreds med svaret.

”De sidste par uger har der været en del artikler om at Sophie Cosby, Jasmines kusine, er tilbage i London. Hvordan kan det være?” spurgte hun efterfølgende, og kiggede rundt på os alle sammen.

Niall rømmede sig kort, inden han begyndte at forklare. ”Da Sophie ankom for et par uger siden, var hun højgravid. Hun fødte en lille pige den 19. marts. For nogle måneder siden, havde Jasmine foreslået at Sophie kunne flytte herover, så de kunne opdrage deres børn sammen,” forklarede Niall, mens Hilary lyttede godt efter.

Jeg vidste, at Niall og Liam havde snakket med Sophie om, hvor meget der måtte blive fortalt, hvortil hun bare havde sagt, at hun ikke gad nogle rygter, og vi lige så godt kunne fortælle sandheden med det samme.

”Ja, apropos graviditet. Harry, vi ved jo, at du og Sophie havde noget kørende sidste år. Er det så dig, der er faren til den lille nyfødte?” Jeg kiggede på hende, inden jeg nikkede, og kunne tydeligt se, at det var det svar, hun havde forventet.

”Men Harry, hvordan kan det så være, at du ikke har været i Danmark under graviditeten? Og hvorfor var du ikke med på hospitalet under fødslen?” spurgte hun, med et lidt flabet smil på læberne. Jeg sukkede, og kunne fornemme drengenes blikke på mig, der sagde, at jeg bare skulle fortælle det, som det var.

”Sophie og jeg endte vores forhold på en rimelig dårlig måde, og hun har endnu ikke tilgivet mig, og jeg ved heller ikke, om hun kommer til det. Af den grund valgte Sophie at holde det hemmeligt for mig, og jeg bebrejder hende ikke. Jeg fandt først ud af det, da jeg besøgte Liam og Jasmine, og der lige pludselig var to babyer i stedet for én,” fortalte jeg, og Hilary kiggede imponeret på mig - nok fordi, at jeg var så rolig omkring det.

”Men nu, hvor du ved det, er du endnu ikke, blevet set med barnet. Hvorimod Niall næsten er sammen med Sophie og den lille hver dag?” hun kiggede indtrængende på mig, og jeg kiggede fortabt på Niall.

”Sophie er min bedste veninde, så det er klart at jeg ofte er sammen med hende. Som Harry sagde, så skiltes de på en rigtig dårlig måde, og jeg tror endnu ikke, at Sophie er klar til at lukke ham ind i hendes liv igen,” svarede Niall, og jeg vidste, at han havde svaret helt rigtigt. Jeg ville have gået i panik, hvis jeg selv skulle have svaret, og jeg kiggede derfor taknemmeligt på ham.

”Zayn, efter Harry og Sophies break up, var det kun Niall og Liam, der havde kontakt til Sophie. Hvordan kan det være, at du og Louis ikke holdt kontakten med hende?” Jeg følte jeg kunne springe indeni, bare ved tanken om, at hele dette interview omhandlede Sophie og jeg.

”Louis og jeg har haft lidt skyld i deres break up, hvilket vi selvfølgelig er rigtig kede af, da Sophie er en fantastisk pige. Men vi har begge fået snakket ud med hende, og har aftalt at starte på en frisk,” fortalte Zayn med et lille smil, inden han kiggede hen på mig.

”Harry, hvordan har du det med, at dine fire bedste venner snakker med Sophie, og får lov til at være en del af barnets liv, når du ikke selv kan?” jeg sukkede lydløst over at dette interview var blevet vendt til en spørgerunde om Sophie og jeg, i stedet for at hende Hilary fokuserede på, at der rent faktisk også skete andet i vores liv.

”Som du selv sagde, så er drengene mine bedste venner. Selvfølgelig er det hårdt, når de kommer hjem, og fortæller hvilken god dag de har haft i selskab med Sophie og Darcy. Jeg ville selvfølgelig gerne være en del af deres liv, men jeg er glad på drengenes vegne. Sophie er en fantastisk pige, og hun fortjener kun at have det godt,” svarede jeg med et lille smil.

”Men, du er i de seneste par måneder blevet set meget på natklubber med forskellige piger. Hvordan skal det tolkes, hvis du stadig arbejder på, at blive en del af Sophies liv?” spurgte hun med et flabet smil.

Jeg skulle lige til at svare, da Liam kom mig i forkøbet. ”Harry har haft det hårdt siden ham og Sophie gik fra hinanden, og han har haft svært ved at komme videre, selvom vi har forsøgt at hjælpe ham. Dog ved jeg, at Harry har lagt både alkohol og andre piger på hylden, for at fokusere på, at bevise, overfor Sophie, at han godt kan være en god far for deres lille nyfødte,” svarede Liam inden han sendte mig et lille smil. Jeg var taknemmelig for at støttede mig, og jeg kunne nok ikke have svaret lige så godt selv.

”Hvis alkoholen er blevet lagt på hylden, betyder det så, at du ikke vil deltage i Perries fødselsdagsfest, som jo holdes inden for den nærmeste fremtid?” Jeg kunne ikke se, hvad det her, havde med noget som helst at gøre, så jeg rystede kort på hovedet.

”Nej. Perrie er en af mine bedste veninder, og jeg skal selvfølgelig være med til at fejre hende,” svarede jeg kort, inden jeg kiggede opgivende på drengene, som nok godt kunne fornemme, at jeg ikke magtede flere spørgsmål.

***

Jeg lå på sofaen, og havde gjort det siden vi var færdige med vores interview. Louis var smuttet hjem til Eleanor, så jeg havde lejligheden for mig selv. Jeg havde ikke magtet at lave noget aftensmad, og havde derfor bare ringet efter noget kinesisk take-away. De halvtomme chinaboxe stod stadig på bordet, da jeg ikke havde magtet at rydde dem væk. Klokken var allerede otte, men alligevel følte jeg mig træt. Jeg havde tændt fjernsynet, som bare kørte i baggrunden, mens jeg lå og tænkte.

Jeg lå og tænkte på Perries fødselsdag, som hun fejrede den 21. april. Egentlig havde hun først fødselsdag i juli, men fordi at hende og resten af Little Mix startede deres tour i maj, var hun nødt til at holde den før tid, da hun ikke kunne være sikker på at have fri på hendes rigtige fødselsdag.

Hun havde arrangeret spisning for hendes tætteste venner, inden aftenen fortsatte på en af byens klubber. Jeg vidste at Sophie var inviteret, men jeg var bare ikke klar over om hun ville deltage i og med, at hun jo har en lille baby. Selvfølgelig kunne hun nok godt finde en babysitter, men jeg tvivlede på om hun kunne give slip på Darcy på hurtigt, at hun kunne være væk fra hende en hel aften.

Jeg blev revet ud af mine tanker, da det ringede på døren, og jeg kiggede undrende ud mod gangen. Jeg sukkede lidt for mig selv, inden jeg langsomt rejste mig fra sofaen. Jeg gik ud mod gangen, og kiggede gennem dørspionen, da jeg kom hen til døren.

Jeg så Sophie stå på den anden side, og jeg undrede mig meget over, at hun frivilligt opsøgte mig.

Jeg tog forsigtigt fat i dørhåndtaget, og åbnede døren. Sophie kiggede straks op på mig, og jeg smilede lidt til hende, dog kiggede hun bare følelsesløst på mig.

Jeg fjernede mig lidt fra døren, og gjorde tegn til, at hun bare kunne træde ind. Jeg kiggede kort ned på hendes hænder, og undrede mig over hvorfor hun ikke havde en lift med.

”Hvor er Darcy?” spurgte jeg mens jeg gik ind mod stuen, med Sophie lige i hælene. Hun havde ikke taget hverken jakke eller sko af, så jeg gik ikke ud fra, at hun blev her særlig længe.

”Derhjemme. Niall passer hende,” mumlede hun lavt, inden hun satte sig i den ene sofa. Jeg gjorde som hende, og satte mig i sofaen overfor. Jeg nikkede lidt til hendes svar, mens jeg kiggede afventende på hende.

”Jeg hørte jeres interview,” sagde hun efter lidt tid, hvor hun bare havde siddet og kigget. Jeg rynkede brynene, og undrede mig over den måde hun sagde det på. Jeg vidste, at jeg ikke havde sagt noget forkert i det interview, da Liam havde snakket med Sophie om, hvad der måtte siges.

”Mm-hm?” mumlede jeg kort, og gjorde gestus til at hun gerne måtte fortsætte.

”Jeg ved godt, at du er stoppet med at drikke og alt det der. Men jeg håber, du ved, at det ikke er ens betydende med, at du får indflydelse på Darcy’s liv,” sagde hun lavt. Jeg sad blot og kiggede på hende, da jeg ikke helt vidste, hvad jeg skulle svare.

”Jeg ønsker kun det bedste for hende, Harry. Forstår du det? Jeg ønsker, at hun får et godt liv, fyldt med kærlighed fra dem, der elsker hende,” jeg afbrød hende kort. ”Jeg elsker hende forhelvede også, Sophie!” sagde jeg hårdt, og kørte frustreret en hånd igennem mit hår.

Sophie sukkede kort, inden hun fortsatte. ”Lad mig lige tale færdig. Jeg ved, at du elsker hende, Harry. Og jeg ønsker inderst inde, at du en dag bliver en del af hendes liv, så hun kan lære sin far at kende. Men med den opførsel, du har i øjeblikket, så er det som om, at det også kun forbliver et ønske. Jeg har ikke lyst til at være en kælling og sige, at du ikke må se din datter, men som det ser ud lige nu, Harry, så har du virkelig noget at bevise overfor mig, og det håber jeg, at du ved,” sagde hun. Jeg kunne tydeligt se på hende, at denne samtale var svær for hende. Men at hun opsøgte mig, gav mig en lille smule håb for, at hun rent faktisk vil tilgive mig en dag.

”Det ved jeg udmærket godt, Sophie. Jeg er så ked af, hvordan jeg behandlede dig dengang, og jeg tror ikke du er klar over, hvor mange timer jeg har brugt på at græde over det. Hvis du hørte interviewet, så hørte du også, at jeg har lagt alkohol og byture på hylden, for at overbevise dig om, at jeg godt kan være en god far,” sagde jeg hårdt, og rejste mig frustreret fra sofaen.

”Det hørte jeg godt. Men jeg håber også at du ved, at du ikke får mig overbevist, bare ved at droppe dine daglige byture,” svarede Sophie, som nu også havde rejst sig op. Jeg kiggede sørgmodigt på hende, men hun kiggede blot på mig, som om jeg var en tilfældig fyr på gaden.

Sophie svang sin taske over skulderen, og begyndte at gå ud mod entreen. Dog stoppede hun kort op, da hun stod ved siden af mig. ”Hvis du vil dét her, så er du virkelig nødt til at tage dig sammen, Harry. Jeg er ked af, at det skal være sådan her, men det er ikke noget, jeg har valgt,” sagde hun lavt, inden hun gik helt forbi jeg, og jeg kunne høre hoveddøren smække bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...