Make Your Heart Scream - One Direction

Dette er 2'eren af 'Make My Heart Scream', og jeg anbefaler at i læser 1'eren først.

Næsten 9 måneder er gået siden Sophie forlod London og Harry. Sophie er højgravid, og Harry har ingen anelse om, at han skal være far.
Harry er desperat for at føle kærlighed efter hans og Sophies brud, og denne følelse bliver tilfredsstillet, når han er sammen med en masse tilfældige piger.
Hvad sker der når Sophie endnu engang drager til England? Finder Harry ud af, at han skal være far, og hvordan reagere han? Kommer Harry og Sophie nogensinde til at kunne snakke sammen igen?

Følg med i denne efterfølger, og se hvordan det hele kommer til at udvikle sig.

16Likes
30Kommentarer
3462Visninger
AA

5. Chapter 4


 

*Sophies synsvinkel*

Mandag den 19. marts 2015

”Hvis lægen ikke kommer med den epiduralblokade, inden for de næste syv sekunder, så kan det godt være, at jeg skriger,” sagde jeg højt, og med masser af smerte i stemmen. Jeg havde efterhånden lagt her i ni timer, og mine smerter var bestemt ikke blevet mindre. Jeg havde bedt om at få en epiduralblokade, som kunne tage det værste af smerterne, men jeg ventet på det i efterhånden to timer.

”Rolig nu, Soph. Tag en dyb indånding,” prøvede Jasmine at berolige mig med, dog hjalp det lige lidt, eftersom hun havde sagt den sætning mindst 30 gange i løbet den sidste time.

Lægen havde været inde hos mig for kort tid siden, hvor jeg var cirka ni centimeter åben. Derfor havde lægen sagt også sagt, at det ikke var nødvendigt med en blokade i og med at fødslen snart ville gå i gang. Dog havde jeg råbt og skreget af hende, sagde hun, at hun ville finde ud af, hvad hun kunne gøre.

Jeg vidste at Liam og Niall sad ude på gangen og ventede, og jeg var overbevist om, at de sagtens kunne høre mine klynk. Jeg havde håbet på at min mor kunne være her hos mig, men da hun, ligesom mig, regnede med at min lille pige først ville komme om 1,5 uge, så var det lidt svært at finde flybilletter så akut. Dog havde Jasmine snakket med hende, og min mor havde sagt at hende og Casper ville tage det næste fly herover.

Jeg hørte en lav banken på døren, og kigge straks derover. Jeg så lægen komme gående ind, med en knapt så fornøjet ansigtsudtryk. ”Jeg beklager meget, Sophie. Men når du allerede er så åben som du er, så kan vi desværre ikke give dig en blokade. Men lad os lige se, om du har åbnet dig mere, så vi kan igangsætte fødslen,” forklarede lægen, og jeg lod mit hoved falde tungt ned på puden. Jeg sukkede, og lagde min arm over min pande.

”Hvis du lægger benene her, Sophie, så måler jeg lige en gang,” sagde lægen, og jeg gjorde som hun sagde. Jeg mærkede endnu et jag i mit underliv, og bandede højt.

”Jeg kan se, at du nu har åbnet dig i alt ti centimeter, så vi påbegynder fødslen ved næste ve,” sagde hun, og trykkede på et par knapper på hendes lille mobil, og kort efter kom en jodmoder og en sygeplejerske gående ind.

***

*Sophies synsvinkel*

Mandag den 19. marts 2015

Tre timer efter fødslen blev sat i gang, kom min lille pige ud. Sund og rask, og uden tvivl det smukkeste jeg længe havde set. Hun målte 48 centimer, vejede 3128 gram og kom til verden den 19. marts 2015 klokken 22.13

Jeg lå med Darcy i armene, og så over på døren, da det bankede stille på. Jeg så Liam og Niall kigge ind, og jeg nikkede kort til dem, som et tegn på, at de gerne måtte komme ind.

De gik roligt hen mod sengen, hvor jeg sad. Niall satte sig på sengekanten, og Liam satte sig på den stol Jasmine havde sat på, inden hun gik på toilettet.

”Hun er virkelig smuk,” sagde Niall, og kiggede på Darcy og derefter op på mig. Jeg smilede og nikkede til ham, og jeg kiggede forelsket ned på min lille pige.

”Ja, hun er. Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvem hendes far er,” svarede jeg stille, og kiggede opgivende på Liam, som sukkede lidt af mig, da han vidste hvordan jeg havde det. Jeg havde, efter mit og Harrys brud, brugt utallige timer på, at snakke med Liam om det hele, og han havde været en stor hjælp for mig. Nogle gange var det rart at høre det fra Liams perspektiv i stedet for Jasmines, og det vidste hun også godt.

”Du er nødt til at snakke med ham, Sophie. Han har ret til at vide, at han har en datter. Måske vil det endda pege ham hen mod det rigtige spor igen,” sagde Liam, og kiggede mig dybt i øjnene.

”Hvad mener du med ’det rigtige spor’? Han lever vel bare livet i bedste velgående?” spurgte jeg irriteret over, at Liam fik det til at lyde som om, at Harry havde det forfærdeligt.

”Sophie, han har det ikke godt. Han drikker hver evig eneste weekend, og sommetider også i hverdagene. Han har røget hash, Soph. Og selvom du måske ikke har lyst til at høre det her, så har han ikke haft en kæreste siden i to gik fra hinanden - men han har været desperat for at mærke, at nogle holder af ham, og han er derfor sammen med en masse forskellige piger, for at få tilfredsstillet sit behov,” forklarede Liam hårdt, og jeg fik med det samme dårlig smag i munden over, at jeg havde sat og snakket sådan om ham, uden at vide hvad der egentlig foregik i hans liv.

”Okay den havde jeg ikke set komme. Men Liam, du ud af alle burde vide, at han ikke får noget som helst med Darcy at gøre så længe han drikker og ryger hver weekend. Hvis han vil lære sin datter at kende, så må han selv gøre en indsats,” sagde jeg og mente hvert ét ord.

”Tror du ikke, at du skulle slappe lidt af i stedet for at hidse dig op. Så kan du altid komme op med en løsning, når du vågner igen,” sagde Niall stille, og kiggede på mig.

Idet jeg skulle til at svare gik døren op, og Jasmine kom ind. ”Vil du tage hende lidt? Så vil jeg lige hvile mig lidt,” spurgte jeg Jasmine, som hurtigt nikkede. Hun kom gående over mod mig, og jeg rakte Darcy op til hende.

Jeg mærkede med det samme søvnen overtage mig, og kort inden mine øjne lukkede i, så jeg Jasmine lægge Darcy i den lille babyseng placeret ved væggen.

Mens jeg lå og prøvede at falde i søvn, lyttede jeg til Liam, Niall og Jasmin der sad og snakkede lavmælt. Det sidste jeg hørte inden jeg lukkede af, var Niall der klagede over, at han var sulten.

***


*Harrys synsvinkel*

Mandag den 19. marts 2015

Det var mandag, klokken var ved at være 23.00 og jeg var allerede rimelige fuld. Jeg sad med en pige på skødet, som vidst havde sagt at hendes navn var Clary, men jeg var ikke helt sikker.

Det var længe siden jeg sidst havde drukket på en hverdag, men ingen af drengene havde tid i dag, og jeg følte mig derfor overset, og havde besluttet mig for at tage på klub.

Jeg havde set et par artikler med at Liam og Niall var på hospitalet, og jeg havde undret mig en del over det tidligere. Dog var mine tanker et helt andet sted nu, og jeg havde formået at score aftenens fangst i hende Clary, der sad og slængede sig op ad mig.

Jeg tog en slurk af min øl, og så Mason, min gamle ven fra Holmes Chapel, komme gående hen mod bordet efter at have været på toilettet. Jeg sendte ham et kækt blik, da han fik øje på den rødhårede pige på mit skød. 

”Vil du med på toilettet?” lød det i mit øre, efterfulgt af et blidt bid i min øreflip. Jeg kiggede på Clary, og trak hende ind i et heftigt snav. Hun placerede sin ene hånd i min nakke, mens den anden allerede var godt i gang med at mærke på mine nedre dele uden på mine bukser.

Jeg trak mig fra hende, inden jeg tog hende i hånden og trak hende med ud på pigetoilettet. Jeg åbnede døren til en af båsene, inden jeg igen trak hende ind i et heftigt snav. Jeg mærkede, at Clarys hænder fandt vej til mit bælte, og kort efter lod jeg mine bukser falde ned om mine ankler. Jeg tog fat i Clary lille røde kjole og trak den af hende, og rev efterfølgende hendes trusser af hende. Clary trak sig lidt fra mig, blot for at kysse mig på halsen, og kæmpe med at få min t-shirt over mit hoved.

Min trøje landede på gulvet, som alt det andet tøj, inden jeg greb fat om Clarys ben, og løftede hende op mod væggen. Jeg tog fat mine nedre dele, og trang kort efter ind i hende. Jeg mærkede følelsen af at blive holdt af, og jeg nød det. Jeg nød at hun stønnede mit navn, som om hun aldrig ville lade være. Og jeg nød tanken om, at selvom jeg havde fucket mit liv op, så var der stadig nogle mennesker, som ville tilfredsstille mig på sådan en måde, at jeg nærmest følte mig elsket.

Et kort øjeblik forestillede jeg mig Sophie foran mig, men jeg missede kort med øjnene, og så igen den rødhårede pige foran mig, som nok ikke var mere end 16 år gammel.

Jeg kom efter et stykke tid, og begyndte at klæde mig på igen. Jeg trak mine boxers og bukser op, og trak derefter min trøje på igen.

”Skal vi ikke ses en dag?” sagde Clary, da hun havde trukket sin kjole på igen. Jeg kiggede undrende på hende, men kunne nemt se seriøsiteten i hendes ansigt.

Jeg grinede lavmælt, og rystede kort på hovedet. ”Det tror jeg ikke, du skal regne med,” svarede jeg kortfattet, inden jeg låste toiletdøren op, og gik ud for at kigge mig selv i spejlet.

”Du er et svin, ved du godt det?” sagde hun mopset, mens hun stod lænet op ad væggen til toiletbåsen.

”Det var ellers ikke sådan det lød for 5 minutter siden,” hoverede jeg, og smilede flabet til hende.

”Ses,” mumlede jeg, inden jeg gik ud ad døren, og ind på klubben. Jeg fortsatte min gang op til baren, hvor jeg hurtigt fik bestilt et par shots og øl, som jeg hurtigt fik skyllet ned.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...