Min pusher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2018
  • Opdateret: 15 aug. 2018
  • Status: Igang
Når mor flytter ud af landet og far bor langt væk, må man jo flytte hen til sin mormor for at færdiggøre sin skole. Lyder kedeligt, men det ændre sig hurtigt.
Det skal Patrick nok sørge for....

10Likes
2Kommentarer
1014Visninger
AA

6. Mindet om Patrick

-

Resten af ugen gik langsomt fremad og jeg har ikke hørt fra Patrick i siden vi var i skoven. I sidste uge. Det hårdeste er ikke at jeg savner Patrick, men at lade som om er alt er okay derhjemme. Der er jo ingen som ved noget om os. Er der overhovedet et os? Men det er fredag og min bedste veninde Alison kommer i dag. Jeg har ikke set hende siden starten af sommerferien. Sidst jeg så hende var dagen før min mor fortalte at hun skulle flytte til Island. Hun bor ikke så langt væk. En halv time i tog, men jeg har ikke haft tid til at tage nogen steder. Det bliver så rart endelig at kunne snakke om alt hvad der er sket. Med en som jeg kan fortælle alt.

-

"Jeg er hjemme". Min sædvanlige replik, ligesåsnart jeg åbner døren. Jeg lægger min taske på gulvet og har kurs mod køleskabet, men der er ikke noget spændende i det, så jeg lukker det igen. "Hej musling, hvordan har din dag været?". Hun kigger på mig og smiler. "Den har været stille og rolig, momse". Jeg går hen mod hende og krammer hende. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har virkelig brug for et kram lige nu. "Ali er her om 45 minutter". Konstaterer jeg og går op mod mit værelse. "Okay putte". Halvråber hun efter mig, inden jeg forsvinder mod mit værelse.

-

Makeup, tjek. Tøj, tjek. Hår, ikke tjek. Nej. Jeg glemmer altid at bruge tid på mit hår. Det sidder i en sjusket knold og jeg skynder mig at tage hår elastikken  ud, eller jeg prøver ihvertfald, men den sidder allerede ret godt fast i mit uglede hår. Jeg prøver at løsne nogle totter af hår fra elastikken og til sidst virker det, men det ændre ikke på det faktum at jeg har lige knap ti minutter til at færdiggøre mit hår. Ali har nemlig sagt at vi skal i byen her til aften og det betyder at hun skal score, for det gør hun altid. Alle drenge elsker hende og det er nok på grund af hendes lange flotte hår, hendes tynde figur og hendes virkelig flotte ansigt. Selv uden makeup ligner hun en model, men hun er meget stille og rolig. Helt nede på jorden og jeg beundre hende virkelig for det. Jeg har ret svært ved at slappe af fordi jeg overanalysere alting, hele tiden. Jeg kører børsten gennem mit halvlange hår og sætter glattejernet til. 

-

"Vi skal afsted". Mormor råber nede for enden af trappen og jeg har lige netop glattet den sidste tot af hår. "Jeg kommer nu". Jeg finder min taske frem. Jeg skynder mig at smide en powerbank, min mobil, min pung og mit pas ned i den og farer så ned af trappetrinene. "Lad nu værre med at løbe på trapperne". Momse ruller med øjnene og sætter sine arme i siden. "Undskyld, undskyld". Skynder jeg og halvløber hen mod døren. "Hvor ser du godt ud putte". Hendes stemme bliver helt anderledes, meget blødere og hun ser virkelig glad ud. Inden jeg når at svarer tilføjer hun "Du ligner din mor så meget".  Hun smiler og fjerner et hår fra min bluse. "Tak momse". Jeg omfavner hende og løber så ud mod bilen. 

-

Hun sætter mig af ved stationen i byen og jeg kysser hende på kinden. "Hej Hej". Siger jeg og træder så ud af bilen. Jeg finder min mobil i tasken og kan se at der to ubesvarede opkald fra Ali. Jeg bliver lidt nervøs. Hendes bus skulle være kommet for to minutter siden. "Hej Tori, bussen er forsinket". Hun lyder så rolig. Jeg har virkelig savnet hende. "Okay, ved du hvornår du ca er her?". Jeg kigger lidt rundt for at finde hendes bus, selvom jeg godt ved at den ikke er her. "Ca ti minutter". Hun halvgriner "Vi ses mus, jeg skal lige ringe til min mor". Tilføjer hun og lægger derefter på. Hvad skal jeg dog bruge ti minutter på. Jeg kigger rundt og ser Netto. Den samme Netto som jeg mødte Patrick i. Jeg går hen imod den og beslutter mig for at gå ind. Det er sådan lidt det eneste minde jeg kan fastholde af ham lige nu. Jeg går bare rundt og kigger meget interesseret på deres udvalg af vin. Jeg bryder mig egentlig ikke så meget om det meste vin, men der er dog en jeg ret godt kan lide. Jeg kan bare ikke lige huske navnet på den. jeg træder et skridt bagud og en fornemmelse af katastrofe rammer mig med det samme. Jeg vælter direkte ind i en og idet jeg vender mig om hører jeg en stemme "Det skete bare ikke". Jeg kigger ned og som i slowmotion ser jeg en vinflaske ramme gulvet og den røde farve fra rødvinen er nu overalt. "Ej, nej. Undskyld". Jeg kigger akavet ind i et par smukke brune øjne. En tynd dreng i en Nettotrøje står lige foran mig. Han kigger på mig med et opgivende udtryk. "Det er ikke din skyld, jeg er altid uheldig". Han lyder helt fraværrende. Han kigger nu ned "Er du okay?". Han stirrer på mit ben og jeg følger hans blik og ser at et glasskår sidder fast i mit ene ben. Nu kommer smerten. "Ja, det er okay". Det gør vildt ondt, men han skal ikke have dårlig samvittighed. Det var jo mig der vadede lige ind i ham. "Kom med". Han går og jeg følger ham. Ind på lageret og videre ind på kontoret

-

Vi sidder ude i baglokalet og jeg sidder med toiletpapir for at prøve på at stoppe blodet for at løbe ned af mit ben. Han kommer ud med et plaster og giver mig det. Jeg burde nok ikke have taget shorts på, for nu kan man ikke undgå at se det her dumme plaster. "Tak". Siger jeg bare. "Skal jeg hjælpe med at ryde op". Tilføjer jeg og prøver på at smile. "Nej, jeg skal nok klare det". Han smiler. Jeg kan se to smilehuller stikke frem. Han ser faktisk ret nuttet ud. "Ditlev". Siger han og rækker sin ene hånd til mig. "Tori". Svarer jeg og tager hans hånd. Min tanke flyver hen til første gang Patrick rørte min hånd, da jeg sad under træet ved søen og jeg kunne mærke et sus ryge igennem hele min krop. Det kan jeg ikke mærke lige nu. Vi går ud og jeg finder min mobil frem. Shit. fem ubesvarede opkald fra Alison. Der er gået tyve minutter. Jeg ringer til hende. "Hva, så. Hvor er du?". Hun lyder stadig glad. Puha. "Jeg er i Netto". Jeg lader som ingenting. "Jeg kan godt se den, så jeg kommer nu". Hun lægger på og ti sekunder senere kan jeg se hende komme ind i butikken. Hun er så selvsikker. Det er vanvittigt. Jeg løber hen og omfavner hende.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...