Min pusher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2018
  • Opdateret: 15 aug. 2018
  • Status: Igang
Når mor flytter ud af landet og far bor langt væk, må man jo flytte hen til sin mormor for at færdiggøre sin skole. Lyder kedeligt, men det ændre sig hurtigt.
Det skal Patrick nok sørge for....

10Likes
2Kommentarer
1006Visninger
AA

1. Lufthavnen

-

"Han hader mig." Tårene fylder mine øjne. "Jeg ville ønske jeg kunne være hos dig." Min bedste venindes stemme i den anden ende af mobilen og bare tanken om hendes stemme, giver mig lyst til at tude. "Det var jo aldrig din skyld at du ikke måtte se ham." Hun prøver hårdt på at hjælpe, men intet kan hjælpe på at jeg skal holde mig væk fra Patrick. Patrick Amdahl. Jeg er ikke bare faldet for ham. Han har sparket mig hårdt i hjertet og det værste af det hele er at jeg er blevet afhængig af den fantastiske smerte.

 

Begyndelsen 

Intet virker rigtigt mere, jeg er 17 år og min mor flyver i dag til Island fordi hendes kæreste har fået et job derhenne, men jeg er da ligeglad, for jeg vil ikke undvære dem. Min mor . Jeg elsker hende så meget og nu skal hun væk, bare væk, Det er jo ikke fair! Hvorfor mig? Idet mindste lever hun stadig og jeg ser hende jo igen om 4 måneder. Jeg bryder sammen. 

"Er du allerede vågen skat?". Den der blide stemme, min mors. Hvordan skal jeg dog kunne undvære den i så lang tid. Jeg ved jo at hun kommer tilbage om 4 måneder, men det er jo kun på ferie. På ferie? I sit eget land. "Jaer". Snøfter jeg og tørre min tårer væk fra øjnene. "Årh skat, det er jo ikke for evigt. Det er midlertidigt". Hun kommer ind af døren, sætter sig på min seng og omfavner mig. "Jeg elsker dig mor!". Jeg krammer hende igen. "Det ved jeg skat, og jeg elsker dig". Hun siger aldrig "Jeg elsker også dig". Hun mener at det lyder som om at man er tvunget til at svare. Hun siger altid at hun ikke er tvunget til at elske sine børn, men at der ikke er noget i verden hun elsker højere. "Se at få noget tøj på, skat". Siger hun og smiler. Kysser mig på panden og går hen mod døren. "Der er to timer til at jeg skal i skole". Hun kigger på mig og smiler. Jeg rynker på panden. "Du skal da vinke til os i lufthavnen, sammen med din søster". Hun smutter ud af døren og lader den stå på klem. Jeg skynder mig i et par sorte jeans og en alt for stor grå hoodie, som dufter af hende. Jeg sætter mit hår op i en uglet knold og intet make-up eftersom jeg nok tuder. - - - Jeg løber ned af trapperne og sætter mig ved bordet hvor både Lars (min mors kæreste), Sofie og Smilla sidder. Jeg kigger på Sofie og ser smerten i hendes udtørrede øjne. "Det er ikke for evigt". Lars kigger på mig og smiler forsigtigt. "Nej, jeg--jeg" Jeg bryder sammen. Min mor sætter en  tallerken fra sig og omfavner mig. "Skat, det hele skal nok ordne sig!". Hun har en måde at sige tingene skal nok gå, uden egentlig at sige det. Det er som om det bare er hende i sig selv, der ved at det hjælper. Sofie er lige blevet 13 og bliver i Danmark for at færdiggøre sin skole, bare hos far, så hun er nødt til at flytte skole igen. Smilla er kun 8 og derfor flytter hun med til Island. "Jeg elsker dig mor". Jeg vender mig om og omfavner hende, så meget jeg kan.

 

Turen til lufhavenen er akavet, eller ihvertfald meget stille. Der er ikke rigtigt nogen der føler for at sige det vilde. Jeg stirrer bare tomt ud af vinduet og prøver at ignorere de dumme glade sange i radioen.

-

Efter godt 1,5 times kørsel er vi landet i lufthavnen og vi krammer farvel. Vi får tudet, men både Sofie og jeg vidste jo godt at vi ikke kunne følge dem ind i flyveren. "Ringer du til far, eller skal jeg?". Sofie kigger på mig med sin mobil i hånden. "Du, kan bare ringe". Jeg kigger op mod dem, men de er allerede væk og jeg prøver at holde fast i mindet af at kramme dem farvel, men det er jo ikke et farvel, mere et "vi ses" ikke? "Hej far, Hvor langt er du?" Hun kigger på mig og lader hendes fingre glide gennem hendes halv-uglede hår. Jeg smiler og tænker at jeg er glad at hun idet mindste er her. Hun lægger på. "5 minutter". siger hun og vi tager hinanden i armene og følges ud mod parkeringspladsen, som er endnu længere væk fra min mor.

- Det er nu at mit eventyr starter, Den første dag hos min mormor

Bilen stopper og jeg vågner brat. Jeg kigger op og ser mormors hus. "Vi har besluttet at det bedste for dig er at gøre din 10 klasse færdig, her". Jeg kigger ud og ser mormors smilende ansigt. Jeg går ud og begraver mit ansigt hos hende. "Det skal nok blive godt skat, Du kommer lidt væk". Min far kigger på mig. Min far er ikke længere gift med min mor, men han har altid snakket godt med min mormor. Jeg kan ikke huske den gang de var gift, da jeg var 4, da de blev skilt. "Jeg kommer til at savne dig Sofie". Jeg omfavner hende og derefter kigger jeg på min far og mumler noget i stil med at jeg virkelig elsker ham. Han forstår det og løfter mig op og krammer mig. 

-

Vi vinker til dem fra vinduet og mormor kigger på mig. "Hvor er Frida og Jake?" Spørg jeg. Frida er min moster, som er et år yngre end mig. Min mormor er ikke ret gammel, nej. Hun er 56 år, men meget frisk. Jake er Fridas kæreste, som kommer fra Rusland. Han bor hos dem. I starten hadede vi hinanden, men vi er ret gode venner nu. "De er ikke vågnet endnu". Hun halvgriner og jeg havde helt glemt at klokken kun er 07:05 og at de først står op 07:25. "Skal vi ikke tage ud og handle noget ordentligt morgenmad?". Jeg kigger på hende og smiler. Vi har altid handlet ind sammen. Det er ligesom vores ting. "Vi må hellere kører helt ind til byen, da Netto er den eneste butik der har åbent klokken 7". Jeg smiler bare og for første gang glemmer jeg helt at være ked af det. Vi går bare rundt og småsnakker. Jeg går lidt i min egen verden, da en høj, tynd og irriterende dreng vælter ind i mig. Bum. Jeg sidder på gulvet og han kigger på mig, lige ind i mine øjne. "Hvad, øhh sidder du godt?". Han griner og jeg vender øjne af ham. "Du ser lidt færdig ud, var det en hård fest i går?". Hans venner står bag ham og griner, det er nok det man synes er sjovt i en så lille by. "Kan du ikke tale?". Han kigger undrende på mig. "Var det en hård fest?". Gentager jeg i en provokeret tone. "Så du kan tale!". De morer sig rigtigt. "Ja, da og nu siger jeg farvel". Jeg rejser mig først op nu, vender mig om og idet jeg vender kan jeg mærke hans hånd slå mig i røven. I ren refleks vener jeg 180grader og giver ham en lussing lige på siden af hovedet. Jeg bliver forskrækket over min egen styrke og skynder mig ud af butikken.

-

Min mormor låser bilen op. "Skat du må altså gerne sige hvis du ikke vil med ud at handle.". Hun lyder trist. "Det er bare lidt meget med mor lige nu". Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg løj, men jeg følte ikke lige for mere ydmygelse lige nu.

-

Vi når kun lige ind ad døren, da Frida omfavner mig og kysser mig på panden. Vi sidder og spiser og bliver enige om at vi nok skal få det bedste ud af det år jeg skal bo sammen med dem.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...