Min pusher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 jun. 2018
  • Opdateret: 15 aug. 2018
  • Status: Igang
Når mor flytter ud af landet og far bor langt væk, må man jo flytte hen til sin mormor for at færdiggøre sin skole. Lyder kedeligt, men det ændre sig hurtigt.
Det skal Patrick nok sørge for....

10Likes
2Kommentarer
1014Visninger
AA

2. 1 skoledag

-

"I står nu overfor nogle kæmpe valg og beslutninger i livet, men vigtigst af alt. I får en ny chance". Skole inspektøren holder tale, men jeg tager mig i flere gange at undlade at lytte. Hvad skete der egentlig i morges? Hvem var ham drengen med det underlige smil i Netto? "I må nu gå til jeres nye klasser og jeg ved at det her bliver det bedste år nogensinde". Er han allerede færdig med at snakke? Oh, f*ck. Hvor skal jeg gå hen? Folk begynder at gå ud af salen. "Hejsa, Du ser lidt lost ud". Jeg hører en blid stemme og vender mig om. En lav, meget tynd pige med langt mørk hår og briller kigger på mig. "Jaer.. Jeg lyttede ikke så godt efter og jeg har ingen idé om hvor jeg skal være". Jeg griner lidt dumt. Hun smiler bare. "Hvilken klasse skal du starte i?". Hun smiler stadig. "Øhhm". Jeg kigger ned i mine papirer. "Sportsklassen". Svarer jeg hurtigt. "Mener du det?". Siger hun og smiler. "Det er også den klasse jeg skal starte i". Siger hun hurtigt og griner så lettet over at jeg også skal være der. "Piger i skal finde jeres klasser, i kan snakke efter.". Vi kigger på hinanden og griner forsigtigt. Vi småsnakker på vej hen til vores klasse, som hun heldigvis godt ved hvor er. "Har du ikke været og se stedet endnu?". Spørge hun. "Nej, jeg er først lige flyttet hertil.". Svarer jeg og smiler akavet. "Helena". Siger hun så og rækker mig hånden. Jeg smiler, giver hende min hånd og svarer "Tori". Hun smiler igen. Vi forsætter ind ad døren og timen starter.

-

Dagen gik langsomt frem, men det gør ikke så meget, for Jake har lovet at hente Frida og mig. Når vi får fri. Alt er bedre end at skulle tage bussen. 

-

"Det var så alt, for jeres første dag. Her på 10 klasse.". Læren smiler og vinker os ud af lokalet. Jeg står og pakker mine ting i min egen verden, da læren kommer over. "Hej, du virker lidt forvirret, du må sige hvis jeg kan gøre noget for at hjælpe." Jeg kigger op og hun smiler bare. Hun ser utrolig venlig ud. "Tak, øhhm. det hele er lidt forvirrende lige nu.". Jeg kigger lidt ned på mine bøger og så op på hende igen. "Okay, jeg hedder Lona og jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe, okay?" Hun smiler og lægger en hånd på min skulder. "Du er ikke alene, det må du altid huske på.". Tilføjer hun. Jeg skal til at svare, da min mobil ringer. "Jeg er lige nødt til at tage den her.". Jeg smiler og vender mig rundt. "Har du ikke fri endnu?". Det er Jake, som venter på at jeg kommer ud. "Jeg havde helt glemt at du henter os. Jeg kommer ud nu.". Jeg smiler til Lona og forlader så lokalet.

-

Jeg kigger hen mod bilen og ser Frida, men det ligner også at nogen sidder på bagsædet. Han skulle da kun hente Frida, udover mig. 

Han kører hen foran mig og jeg sætter mig ind på bagsædet. "Vent, hvad". Siger stemmen ved siden af mig, men jeg har hørt den der irriterende og dominerrende stemme før. Ja endda tidligere i dag. Jeg kigger til siden. Jeg ville ønske jeg tog fejl, men der sidder han. Han er faktisk en pæn dreng, Hans ansigt er kønt. Næsten fejlfrit. Han vender hovedet til mig og kigger på mig. Jeg kigger forsigtigt op, da jeg er lidt bange for hvad jeg skal se nu. Han har et tydeligt blåt mærke på venstre kind. I samme tid kigger Jake i bakspejlet. "Hvad er der sket med det øje bro?" Jake kigger på vejen igen og den mystiske dreng kigger på mig og smiler. "Jeg var oppe at slås med en køn pige i Netto her i morges.". Han kigger selvtilfreds ned i sin mobil og begynder at smile for sig selv. "Seriøst brormand, fik du hendes nummer?". Jake virker helt anderledes, end når han bare er der hjemme. "Lad os bare sige at hun i er tættere på end vi tror.". Han kigger nu over på mig og blinker med det ene øje. "Har du det helt okay". Jeg bliver forskrækket, da han rent faktisk snakker til mig. "Ja, øhh. Jeg mener. Jeg har det fint". Han griner igen. "Og dit navn er". Spørge han. Ha. Det får han ikke så let. "Det Tori". Hører jeg Jakes stemme sige. Jeg vender bare øjne og kigger ud af vinduet. "Skal vi ikke holde ind her?". "Jo, det er en god idé Patrick". Jake smiler. Nå så han hedder Patrick. De kører ind i et lille hak, hvor der absolut ingen mennesker er. "Hvad skal vi?". Jeg lyder nok nervøs, men jeg bliver også lidt bekymret. "Ved hun ikke hvem jeg er Jake?". Patrick kigger forvirret på mig. "Øh, nej hun er lige flyttet hertil i morges.". Han svarer bekymret. "Okay, kan en af jer forklare hvad f*ck, der sker lige nu?". Jeg synker tungt ned. Patrick viser mig noget i hans hænder. "Hvad er det?". Jeg tror egentlig ikke at jeg vil vide det. Han ligger sin hånd på min skulder, hvorefter han spænder min sele op. Spænder sin sele op og sætter sig helt hen ved siden af mig. Jeg kan mærke hans hår og hans åndedrag mod mit øre. "Det er hash". Jeg stirrer bare ind i hans grønne øjne og mine øjne bliver holdt fast i hans. Jeg føler mig magtesløs og bliver både bange og virkelig glad på samme tid. Han ligger hovedet på skrå og kigger på Jake. "Rister du eller skal jeg gøre det beskidte arbejde?". Jeg får kuldegysninger ved ordet "Beskidte", og først der vågner jeg igen og skynder mig at kigge væk, ligesom jeg ikke har nogen som helst idé om hvad de laver eller hvad der sker. Frida sidder med hovedtelefoner på og kigger bagud på mig. Hun smiler bare og siger med sine øjne at jeg bare skal ignorere dem. Jeg vælger nu at lede efter et eller andet der kan fjerne mit fokus fra hvad end de har gang i. Jeg finder min mobil frem, men den er gået død for strøm. F*ck mig. Jeg sidder bare og stirrer på nogle fugle der sidder i et træ, helt fredsfyldt og pipper. De skal aldrig tænke over noget, men bare nyde livet. De skal hverken i skole eller på arbejde. De kan flyve rundt og være frie. Fri som en fugl. Det giver mening nu. Jeg mærker en arm forsigtigt glide omkring mig. Jeg stivner idet at jeg kigger til siden og ser Patrick ryge. Jeg sidder mussestille. Så er det din tur smukke. Han rækker den hen til mig. Jeg ryster bare på hovedet. "Så du er altså ikke så hardcore alligevel.". Han griner selvtilfreds og giver den til Jake. "Nej er du syg man". Svarer Jake. "Må man ikke for moar". En provokerende tone fylder mine øre. Min mor. Hun er jo ikke i Danmark. Jeg kan mærke tårerne presse sig på. Jeg vil ikke græde og da slet ikke foran ham Patrick. Den egoistiske, selvglade og åndsvage person, som ikke engang kender mig, men hele tiden gør nar af mig. Som om vi har kendt hinanden altid. "Tori, er du okay?". Jeg kigger på Jake og en tårer glider langsomt ned ad min kind. Jeg tørrer den hurtigt væk og nikker med hovedet. "Ja". Svarer jeg. Jeg smiler kort og vender mit hovede væk. "Tag den nu. Du får det så meget bedre". Patrick smiler og rækker den til mig. "Hvad forstod du ikke af at jeg takkede nej?". Jeg kigger vredt på ham. "Nu er du lidt bidsk, synes du ikke?". Han prøver at efterligne mit ansigtsudtryk og jeg kommer til at grine. "Du er så meget smukkere med et smil på læben". Jeg vender øjne og smiler for mig selv. Jeg føler mit hjerte bliver tungt og banker tungt. Det er godt nok lang tid siden at jeg har haft det sådan. Det føltes afslappende. "Min svigermor slår mig seriøst ihjel, hvis hun finder ud af at jeg har givet Tori noget!". Jake afbryder vores mærkelige, men gode øjeblik. "Tjah, vi kan jo ikke have at du dør, når du er min bedste kunde". Patrick slår Jake i siden og de griner. 

Vi lander derhjemme, Patrick bor faktisk ikke så langt fra os. Hvorfor tænker jeg overhovedet på ham lige nu? Han er jo bare en irriterende dreng, som ikke er ret gammel mentalt "Tori, du er altså nødt til at komme ud af bilen". Jeg går ud og kigger omkring, hvad er der lige sket og hvorfor lader han som ingenting? Jeg har så mange ubesvarede spørgsmål. Hvad mener de med kunde? Jeg forstår intet.

-

"Hej piger, hvordan var første skoledag?". momses stemme er så fredsfyldt. Hun krammer os og kigger derefter ind i mine øjne. "Har det været okay, mus?". Hun kigger på mig med medlidenhed i sine øjne. Hun hentyder naturligvis til skolen, men en del af mig tænker på turen hjem. Spørgsmålet florerer i mit hovede om og om igen. "Ja, det var helt fint". Jeg anstrenger mig for at prøve at smile naturligt. Jeg tror hun køber den. "Vi har en overraskelse til dig ovenpå". Hun ser spændt ud og følger mig op ad trappen. Hun åbner døren ind til gæsteværelset. "Wao, ej tusind tak momse". Jeg er helt målløs. Alle mine ting. Jeg tænker på tusind andre ting jeg kunne have sagt. Jeg føler mig helt utaknemmelig. "Du må have haft travlt". Jeg kigger på hende og glæden fylder hele min krop, jeg føler mig så meget mere hjemme nu. "Jeg fik hjælp af et par stykker". Hun smiler og jeg lader et grin slippe fri.

Under aftensmaden bliver det snakket om hvordan vi skal få tingene til at fungere nu hvor vi er en teenager mere i huset. Der bliver grinet, hygget og spist. 

-

Efter vi har spist vælger jeg at gå op for at se Netflix, men mine tanker flyver hele tiden hen til Patrick. Han undrede sig over at jeg ikke vidste hvem han er. Hvorfor? Ved alle da, hvem han er? Det ville undre mig. Selvom han ihvertfald ikke er grim. Han er nu ret pæn. Det irriterer mig at jeg føler mig tiltrukket af ham, men han er så anderledes and hvad jeg kender. Meget anderledes og jeg er ikke sikker på at det er en god ting... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...