The lesson

Azia havde aldrig været den populære pige. Hun havde en ven. En bedste ven. De havde været naboer hele deres liv. Deres mødre var bedste venner, indtil den dag Azias mor gik bort. Den eneste som kunne få hende til at smile igen, efter den trafik ulykke var hendes bedste ven, Jackson. Med hvad sker der når Jacksons storebror pludselig kommer tilbage til byen? Hvad sker der når der kommer hemmeligheder frem, som Azia aldrig havde forudset?
Alt hun kendte, alt hun havde...forsvandt

0Likes
0Kommentarer
128Visninger
AA

3. No place like home

Kapitel 1

 

“Jackson!” Råbte jeg højt da jeg så ham komme ind i kantinen. Min bedste ven. En flot fyr, med flot brun hud, smukke lidt snævre brune øjne, et stort charmerende smil, som alle piger fandt sødt, og hans skinnende hvide tænder kunne ses på lang afstand. Han var en smule ranglet, men med det store tøj han gik i, var det ikke noget man lagde mærke til.

Vi havde kendt hinanden hele livet. Vi var naboer. Vores mødre var bedste venner. Til den dag min mor døde. Det er 3 år siden. Det var en meget svær tid. Jeg havde ikke klaret det uden min bedste ven. Det skete uventet. Hun havde været ovre hos min moster som igen var ked af det fordi hun havde igen fundet ud af hendes mand var hende utro, ikke fordi hun nogensinde ville droppe ham, han var stenrig og gav hende alt hun pegede på. Ja hun var en golddigger. På vejen hjem var der en, som kørte over for rødt, i fuld fart, hun døde på stedet. 

Jackson satte sig ned ved bordet med en mad. 

“Hvordan gik kemi?” Spurgte han mig med et smørret grin. Kemi var ikke min stærke side. Det ville det aldrig blive. 

“Nemt når man er med Julian” Julian var en nørd, uden tvivl. En klassisk en af slagsen, briller, krøllet brunt hår der sidder helt forkert, skjorte, og en butterfly. Flink var han, men helt god til det sociale var han ikke. 

“Du heldig. Jeg skal arbejde på en projekt med overbids becca” jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, hun var helt skudt i ham, og han kunne slet ikke tage det. Hun var ikke hans type overhoved og hun anede ikke noget om hvad personligt rum er. 

“Jeg føler med dig skat” sagde jeg og tog en bid af min pasta. Det var som en hver anden dag på denne skole. Vi spiste altid sammen, selvom hans basketball venner sad ved et helt andet bord, omringer af skolen mest populære piger, cheerleaderne. Kaptajnen, Malia Hill, var skolens største bitch, og kunne ikke fordrage mig. Det gjorde mig ikke noget siden jeg heller ikke kunne fordrage hende. 

Som sagt. Alt typisk. Ligesom en dårlig High School film. 

 

Det bedste ved at gå i skole, var når man havde fri. Jeg tog da skolen seriøst, men jeg var ikke den største fan af at være her. 

Vi tog i dag hjem til Jackson. Det var som mit andet hjem. Hans mor havde altid været der for mig og især da min mor døde. Hun blev lidt en ny mor, men ingen kan erstatte min rigtige mor. 

“Seriøst hun savlede på bordet!” Sagde Jackson da hun fortalte videre om sin engelsktime, med overbids Becca. Jeg var flad af grin. “Det ikke sjovt! Jeg har afvist hende, men hun fatter det ikke!” 

“Er du sikker på du har gjort det ordenligt?” Lød en hæs, mandestemme. Vi stoppede begge vores grin og så mod stemmen. Der stod en ældre udgave af Jackson, bare med tatoveringer over det hele, lidt højere, flere muskler, længere hår, næsepircing, utrolig flot. Det var Chris han storebror på 27. Han var en badboy, og det havde han altid været, dog da jeg var mindre beskyttede han mig altid som om jeg var hans lillesøster. Og inderst inde havde jeg altid haft et crush på ham.

“Hvornår er du kommet?” Lød det forvirret fra Jackson. 

“Klokken 3 i nat” svarede han og kiggede så over på mig. Han udviste overraskelse i et kort sekund, og derefter kom hans arrogante smil selvfølgelig frem. “Azia Campbell. Lad tid siden” ja det var længe siden. Dagen efter min mor døde skred han med sine venner til Miami med sine venner, han havde været på besøg en enkelt gang siden, men det var nok et par år siden. 

“Jep” svarede jeg bare og håbede inderligt han ville fjerne sin opmærksomhed fra mig. Han studerede mig fra top til tå. Indtil Jackson afbrød.

“A kan du ikke gå op og vente. Jeg skal lige snakke med Chris” jeg nikkede hurtigt. For at nå trappen skulle jeg forbi Chris. Jeg kunne mærke hans øjne som var klistret til min røv hele vejen op. Da jeg kom op for enden, stillede jeg mig bag væggen, for jeg kunne ikke lade være med at være lidt nysgerrig. 

“Du kan godt droppe det” 

“Hvad mener du lillebror” grinede han stille af Jackson, som lød meget hård.

“Hun er min bedste ven. Du skal ikke ødelægge det bare fordi du synes hun er blevet lækker” hvor kom det lige fra? Hvorfor skulle Chris overhoved ødelægge noget? Og troede Jackson virkelig ikke på, jeg ville holde mig fra ham?

“Og det synes du måske ikke hun er? Man er da helt klart bøsse hvis man ikke vil i bukserne på hende” jeg kunne ikke lade være med at blive lidt smigret. Dog kunne jeg ikke lade være med at tænke på at jeg aldrig havde været på en date...eller oplevet mit første kys endnu.

“Hun er min bedste ven og nej jeg er ikke bøsse! Du skal bare holde dig fra hende!” Jeg kunne høre lyden af Chris’ grin endnu en gang.

“Jeg er ked af det bro, men damer kan ikke stå for min charme” lød det bare flabet fra Chris og jeg kunne høre hans skridt som bevægede sig væk fra trappen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...