Anastasia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 26 maj 2018
  • Status: Igang
Liv er en helt normal 21-årig pige.
Med en lovende kariere som historiker, på det internationale museum.
Indtil den dag hendes mormor dør.
Livs liv bliver vendt op og ned da hun finder en gammel dagbog i hendes mormors reol...

I denne historie følger vi to personer, Liv og Anastasia.
Vi følger liv gennem hendes svære tid, samentidig går vi 160 år tilbage i tiden og følger godsejerens datter Anastasia...
Ana (Anastasia) er 'Friendemies' med Luke slagterens søn.
Vi ser hvordan deres forhold udvikler sig...
160 senere finder Liv ud af at 'Luke' er den samme Luke som 'Luksaer' en ondskabs fuld diktator.
Så hvor gik det galt?

(dette er ikke virkelige hændelser)



4Likes
2Kommentarer
201Visninger

2. TIME

 

Ofte er det nemmere at sætte et smil på end at forklare, hvorfor man er ked af det.

 

  6:30  Jeg vågner ved at mit vækker ud ramler ned på det hårde beton gulv. Jeg maver mig forsigtigt ud af sengen, slet ikke parat på hvad dagen mon kunne bringe. 

 

  6:50 Jeg skynder mig at tange min jakke på, og så er det bare ud af døren.

Idet jeg skubber døren op, rammer den friske luft mig straks.

Den minder mig om de sommerdage, hvor jeg var ude ved min mormor da jeg var lille.

et lille smil former sig på mine store fyldige læber ved tanken. Et smil som spreder sig hen over mine røde kinder, da jeg ser Juliane bakke in i min indkørsel. 

"Hva' så Liv... er du klar til at kører"? Råber hun.

Jeg nikker og lunter så hen til hendes lille grå volvo.

 

7:08 Juliane sætter mig af ved indgangen til National museumet. Jeg har haft fast arbejde her i omkring et år nu.

Jeg har altid syntes Historie har været meget interesant. Da jeg var lille plejede min mormor at fortælle mig historier om en ung pige kaldt Anastasia. Dengang relaterede jeg en hel del til Anastasia. selvom jeg måske ikke er så stolt af det længere relatere jeg stadig til Anastasia.

Min mormor har altid været god til at finde på historier, det var hende der inspirerede mig til at blive historiker. 

 

7:15 "Det her er Luksaer den store". forklarer jeg til turistgruppen. "I kender ham nok for alle det forfærdelige ting han gjorde tilbage i slutningen af 1800-tallet". Turisterne ser interesseret på maleriet bag mig.

"Hvad er det der"? spørg en lille dreng. Han peger på en indrammet medaljon ved siden af maleriet.

"Det var Luksaers lykke medaljon... Han bar den altid, hvor end han gik hen" svarer jeg.

"Hvad er det der står på den"? spørger en ældre kvinde.

" I. profunda est procidens... eller på engelsk 'i was falling deep'. dette er også kendt som luksers kamp råb".

svarer jeg. "hvorfor er den gået i stykker"? spørger en tredje.

"Jo, nogle mener at Luksaer fik den designet til at se sådan ud, andre mener at det blev revet over under en kamp". "Men det finder vi nok aldrig ud af.."

Turisterne nikker, og vi fortsætter videre til næste seværdighed.

 

16.00 Nu har jeg endelig fri. jeg tager min jakke på og skal lige til at gå ud af døren da...

"Liv...". Det er Martin min chef. Han kommer ud fra sit kontor, med hovedet stift nede i jorden.

"Ja"? svarer jeg ham. Han nikker mig ind på hans kontor.

"Du må hellere tage den her". mumler han. Jeg tager telefonen op fra bordet. Op til øret.

Idet øjeblik brød hele min verden sammen.

Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Mine ben begynder at vakle, mine hænder begynder at ryste, så meget at jeg taber telefonen ud af min hånd af ren chok. Jeg falder på knæ ned på jorden, jeg kan se at Martin siger noget til mig men jeg kan ikke hører hvad. Jeg sidder bare og stirre ud i luften. Mens de samme ord bliver gentaget i mit hoved om, og om igen...

Mormor er død...

          

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...