Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
497Kommentarer
87263Visninger
AA

20. Discreet Pursuit..

 

Location: Gågaden, Seattle. Dato: Torsdag d. 25. Januar, 2018. Klokkeslæt: 22.39.

 

*Justins Synsvinkel*

 

’’Mase, hvor er du?’’ Spurgte jeg lavt i headsættet, som jeg havde koblet til min mobil imens jeg stod et stykke fra pizzeriaet og ventede på at høre Elliot sige, hvornår fyren forlod pizzeriaet i det kombi-opkald jeg havde lavet med dem begge, så vi alle tre hele tiden var opdateret på, hvad der skete og hvornår.

’’Jeg kører ind og parkere på p-pladsen nu’’ Svarede Mason mig og fik mig til at nikke imens jeg diskret fulgte efter fyren som for lidt siden havde forladt pizzeriaet med to poser med flere kasser med pizza i hver. Bare det at se ham med så mange pizzaer gav mig en mistanke om, at han var på vej hen til Ryan og hans folk.. Jeg håbede det i hvert fald, da det kunne være min mulighed for at finde Molly!.

’’Okay.. Elliot?. Få fat i din bil og kør ud i gaderne og hold dig klar’’ Sagde jeg lavt til Elliot, der var med på linjen, da jeg bedømte, at jeg selv og fyren var kommet tilpas væk fra pizzeriaet, at Elliot sagtens kunne forlade det uden problemer. Ja, uanset hvor åndssvagt nogen ville mene at det her var, så var jeg pisse ligeglad. Jeg tog ingen chancer og der skulle ikke være noget der kunne være skyld i, at vi missede chancen for at finde Molly!.

’’Jeg er på vej.. Hvor er du?’’ Svarede Elliot mig i røret imens der lød lidt vind i mit headsæt, så jeg fik tanken, at Elliot havde bevæget sig udenfor.

’’Jeg går ca. 15 meter bag ham. Han fortsætter ned af gågaden. Jeg tror han er i bil. Det virker ikke til, at han har tænkt sig at dreje. Han går midt i det hele’’ Forklarede jeg diskret og holdte skarpt øje med ham ude fra siden af gågaden. Så længe jeg havde visuel kontakt med ham, så behøvede jeg ikke at gå lige bag ham, helt oppe i røven på ham. Det var også bedst at holde afstand, så jeg ikke blev opdaget af ham og så han ikke overhørte min samtale med drengene. Der var ikke så mange mennesker i gaden, hvilket nok var pga det sene tidspunkt, så det gjaldt virkelig om at være diskret og ikke tale for højt..

Jeg fortsatte min forfølgelse meget diskret og blev virkelig lettet, da jeg blev bekræftet i, at fyren var i bil og ledte os hen til parkeringspladsen, hvor han trak sin bilnøgle op og fik bilen til at blinke, så jeg kunne se, hvad det var for en bil.

’’Jeg kan se jer..’’ Lød det lavt fra Mason i telefonen, så jeg kort så rundt på parkeringspladsen. Hvorfor vidste jeg ikke. Med så mange biler holdende var det umuligt for mig at finde Masons, da hans nok var den mest ’’normale’’ bil i verden. Okay, det var der sku mange biler der var, men hans bil var bare så normal og havde intet der gjorde, at den skilte sig ud.. I dette tilfælde var det helt perfekt!.

’’Jeg er ved min bil nu..’’ Lød det fra Elliot som svar imens jeg diskret fortsatte hen imod min egen bil, som holdte parkeret i modsatte ende end fyrens bil, hvilket nok var meget godt, da jeg frygtede, at han ville se mig og måske genkende mig.. Ja, hvem ved?. Jamie var kendt i hele byen, og efter alt den snak der havde været i de sidste par måneder om ham, mig og Molly, så var der chance for, at fyren kunne genkende mig og ligge to og to sammen.. Og så var der også bare den mulighed at Ryan havde orienteret sine folk om mig også, så de var forberedte..

’’Mase, hold øje med ham’’ Sagde jeg helt kort idet jeg drejede afslappet i den modsatte retning og derfor vendte ryggen til fyren og hans bil.

’’Yup.. Han har lige sat sig ind.. Han starter bilen..’’ Sagde Mason, hvorefter jeg hørte ham selv starte sin bil både i røret og et stykke fra mig.

’’Jeg kan se nummerpladen.. 411.. Hvad står der?... Vent lidt..’’ Fortsatte han imens jeg stoppede ved min bil og hurtigt satte mig ind og først nu så i fyrens retning, hvor jeg så hans bil bakke ud lige foran en bil der roligt kom kørende et stykke bagved ham.

’’Er det dig der kører imod ham?’’ Spurgte jeg Mason kort uden at starte min egen bil.

’’Yup, vi kører forbi dig om 2 sekunder’’ Svarede Mason og fik mig til at nikke, da jeg havde set den komme i form af retningen på bilen og så det faktum, at den eneste udgang fra parkeringspladsen var hernede i min ende.

Min bil blev lyst en smule op og hurtigt dukkede jeg mig godt ned i sædet, så jeg ikke blev set, når fyren kørte forbi mig og ud af parkeringspladsen.

’’Nummerpladen hedder 411 – LZA.. Det er en sort Toyota’’ Informerede Mason både jeg og Elliot imens jeg så hans bil køre diskret forbi mig og efter fyren ud af parkeringspladsen.

’’Godt.. Jeg kører om 2 sekunder, når i er lidt væk.. Hvis han drejer for meget om hjørner, Mase, så sig til, så overtager Elliot eller jeg’’ Sagde jeg kort og tog en dyb indånding før jeg satte nøglen i min bil og startede den, så motoren brummede lidt. Ja, det var noget gammelt lort og langt fra med en motor, der var som sød musik i ørerne.. Ligesom Jamies biler var det..

’’Vi kører ned af 1st Ave S.. Han drejer til højre af 6st Ave S.. Jeg tror han skal noget.. Ja, han parkere ude foran, hvad står der?.. Hilti Store.. Det er en isenkræmmer. Hvad fuck skal han der?. Der er lukket man?’’

Kør videre Mase!. Du skal ikke stoppe!’’ Advarede jeg ham hurtigt, da jeg var 100 på, at det ville afslører ham, hvis fyren havde set ham i bakspejlet hele vejen derhen og så så ham stoppe op samme sted som ham.

’’Hvor er du Elliot?’’ Spurgte jeg hurtigt og gassede op og svingede ud i gaderne i retningen af hvor Mason var.

’’Jeg er lige ved 6st Ave S. Jeg kan sagtens parkere her uden han ser det’’ Svarede Elliot kort.

’’Godt’’ Sagde jeg og mærkede hvordan mit hjerte begyndte at pumpe imod mit bryst imens en bippende lyd lød i mit headsæt, som et opkald der ventede på at blive besvaret.

Jeg stak hånden i lommen og trak min mobil op uden at fjerne blikket fra vejen indtil jeg kunne se skærmen, hvor jeg så et nummer, som jeg 100% havde regnet med at se indenfor en time.

Jeg ignorerede opkaldet og smed telefonen ned i kaffeholderen lige ved mit gear og tog en dyb indånding ind. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var min chef jeg ville få i røret, hvis jeg valgte at tage opkaldet, trods det, at det var Sea Monsters nummer der ringede og ikke et ukendt, som min chefs nummer ellers plejede at være, når han kontaktede mig.

Allerede nu kunne jeg tænke mig til, hvad han ville. Jeg havde forladt min vagt uden at sige et ord til nogen. Hvis jeg kendte min chef ret, så skulle jeg være glad, hvis han nøjedes med at fyrre mig, men helt ærligt, ikke?. Så var jeg fucking ligeglad!. Fuck det lortejob man!. Hvis det kostede mig mit job at finde Molly.. Ja, så tøvede jeg ikke engang et nanosekund!.

’’Han skal hente en anden gut. Der er lige kommet en fyr ud af isenkræmmeren med en pose i hånden.. Han låser døren..’’ Forklarede Elliot i røret og fik mig væk fra tankerne om min chef, mit job og den fyrring, der lå og ventede på mig.

’’Wtf man?!..’’

’’Hvad er det?’’ Spurgte Mason straks, da Elliots undrende og lettere forvirrede tone lød i røret.

’’Mase, forhelved.. Det er Jake’’

’’Hva?!’’

’’Kræftedeme man!. Jeg er 200%!. Jake har lige sat sig ind i bilen til ham fyren’’

’’Hvem helved er Jake?’’ Spurgte jeg hurtigt og rynkede panden imens jeg drejede til venstre i et kryds med retning imod Elliot, da han skulle afløses.

’’Det er Mollys ekskæreste..’’

Indrømmet!. Jeg gik lidt i stå idet Masons stemme lød i telefonen og i flere sekunder anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige til det. Mollys eks?. Wtf!..

’’Elliot, er du sikker på at det var ham du så?’’

’’Fucking sikker man!’’

’’Tror du han er med i det her?’’

’’Ville det komme bag på dig, hvis han var?.. De kører nu. Han laver en U-vending og kører tilbage fra hvor han kom..’’

’’Bliv holdende!. Jeg er lige om hjørnet. Jeg overtager ham!’’ Sagde jeg hurtigt og så kort efter bilen kører lige forbi mig længere fremme, hvor han krydsede den vej jeg kom kørende på.

Jo, jeg havde klart nogen spørgsmål til det drengene sagde omkring ham Jake, men lige nu var sku ikke tidspunktet at starte en sladdergruppe om nogen som helst. For mig gjaldt det om at holde fokus, så der ikke gik en masse lort galt og vi mistede bilen!. Vi måtte holde hovederne kolde og fokusere!.

 

~

Location: Gaderne, Seattle. Dato: Torsdag d. 25. Januar, 2018. Klokkeslæt: 23.14.

 

’’Fuck man!. De kørte overfor gult man!. PIS!’’ Brummede Elliot i mit headsæt med en lettere frustreret stemme.

’’Hvilken retning kører han?’’ Spurgte jeg hurtigt og gassede op, så jeg selv nåede mit eget kryds inden der blev rødt.

’’De kører ned af Mercer St, ned imod Elliott Ave W.. Jeg tror de er på vej ud af byen nu’’ Svarede Elliot mig og fik mig til at nikke kort og sætte i 3. gear og trykke på speederen.

’’Jeg fanger dem på Elliott Ave W.. De er fandme på vej til der hvor Molly er!’’ Brummede jeg imens adrenalinen susede i min krop og pulsen bankede så hårdt, at jeg kunne høre det i mine øregange.

’’Hvordan ved du det?’’ Spurgte Mason kort.

’’Fordi den vej føre vest på, og hvis det Molly har sagt omkring, hvor hun er, er rigtigt, så er hun vest for byen et godt stykke udenfor byen, og præcis den vej føre vest på og ud af byen’’ Svarede jeg ham bestemt og uden at tøve, da min egen overbevisning var så kraftig, at jeg havde svært ved at holde mig i ro.

’’Hvad gør vi så nu?’’ Spurgte Elliot køligt og afventede mit svar sammen med Mason, som sikkert også ville vide det. Jeg tog en dyb og lydløs indånding og gned lidt om rettet i mit greb om det.

’’Kør hjem.. Jeg klarer den herfra selv’’ Sagde jeg sikkert og bestemt, da jeg fik øje på bilen der kom svingende ud på vejen jeg i forvejen kørte på, fra den vej Elliot netop havde sagt, at de kørte nedad, og endnu engang blev jeg bekræftet i, at de skulle vest på, da de kørte i samme retning som mig. Dog bare et par biler foran mig.

’’Hvad hvis de ser dig?’’ Spurgte Mason kort.

’’Denne her vej er okay trafikeret. Det er nemt for mig at blende ind i mængden. Tusind tak for hjælpen, guys!. I owe you one!’’ Sagde jeg seriøst og holdte mit blik fast rettet imod bilen, som kørte lidt for hurtigt i forhold til, hvad man måtte. Lidt noget lort, da det betød, at jeg var nødt til at gøre det samme og derfor havde en chance for at blive set af dem..

’’Hvad har du tænkt dig at gøre, hvis du finder hende, bro?’’ Spurgte Elliot seriøst.

’’Jeg har tænkt mig at få hende med hjem’’ Svarede jeg lettere indlysende.

’’Forhelved, lad os dog hjælpe dig man.. Du kan sku da ikke stå alene imod alle dem?. Du ved ikke engang, hvor mange de er’’ Fortsatte Mason og delte tydeligvis tanker med Elliot.

’’I har allerede været en kæmpe hjælp. Jeg kunne ikke have gjort det her uden jer, men denne her del skal i bare ikke være en del af, okay?. Jeg klarer den selv herfra.. Det er bedst sådan’’ Sagde jeg bestemt og bemærkede at vi fortsatte op af 15th Ave W, som den vej vi netop kørte på, blev ændret til.

’’Vi ses, guys.. Jeg giver jer besked så snart jeg kan’’ Fortsatte jeg, da drengene ikke rigtig svarede mig, hvilket jeg tog som et tegn på, at de opgav kampen om at overtale mig til at lade dem hjælpe mig. Det var sku også det bedste, for det var en umulig kamp for dem at vinde. Jeg satte fandme ikke deres liv på spil også!. Havde de været erfarne i sådan et miljø som det her, så måske kunne jeg overtales til at lade dem være mere med, men fuck no om de skulle være med nu..

____________________________________________________

Heeey guys 

Så kom der endelig et nyt kapitel ud!. Undskylder for ventetiden, 
ved ikke lige hvad der er sket siden der er gået så mange dage før næste kapitel kom ud - Må have haft meget om ørerne åbenbart, hahah :D 

Men her er det i hvert fald! :D 

 

Ja, så skal det jo kommenteres.. Går ud fra i allesammen nok har hørt det,
men tænk engang at Justin og Hailey skal giftes!. Hvor er det vildt!. 

Og ja, jeg er så glad på deres vegne!. Har altid været stor Jelena-shipper, men i sidste ende handler det jo bare om lykke og glæde, og jeg har aldrig ''ikke kunne lide'' nogen af de piger Justin har datet. I'm not a hater :)  
Jeg synes bare, at det er så skønt for dem begge og jeg glæder mig sådan til at se, hvor lang tid der går før brylluppet og en lille ny baby-Bieber melder sin ankomst, haha :D 

-Havde faktisk en mistanke om, at Hailey var gravid, da Justins far skrev som han gjorde på de sociale medier, men en forlovelse er da mindst ligeså godt!. :D 

Var der andre end mig der havde en teori om noget var i vente før det blev offentliggjort? :D

 

Massere af krammere herfra!.

Næste kapitel kommer snart.

Love <3 

-NetteC

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...