Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
477Kommentarer
73518Visninger
AA

2. Tømmermænd.

 

Location: Beccas lejlighed, Seattle. Dato: Tirsdag d. 1. Januar, 2018. Kl. 11.22.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’Værsgo, Miss.. Og så lige colaen her..’’

’’Tak’’ Smilede jeg træt, men alligevel venligt til buddet og tog posen med mad og efterfølgende også colaen, som han rakte mig.

’’Så må du have en god dag.. Og rigtig godt nytår’’ Smilede han venligt, så hans smilehuller i kinderne kom tydeligt frem og sprang lige i øjnene på mig. Ja, uanset, hvilken type fyr de så sad på, så havde jeg altid syntes, at smilehuller var noget af det med charmerende. Om alt andet så ikke spillede på ham og han slet ikke var min type udadtil, så gjorde de smilehuller bare et eller andet godt for personen.. Ikke fordi jeg dagligt gik og tænkte at folk var grimme eller pæne. Det var slet ikke sådan. Det tiltrak mig bare ret meget, når en fyr havde smilehuller..

’’Tak, i lige måde, og rigtig god arbejdslyst’’ Svarede jeg ham venligt, så jeg fik endnu et venligt smil før han vendte sig om og småløb ned af trapperne igen for at komme videre.

Jeg trådte et skridt tilbage og lukkede hoveddøren igen og bevægede mig tilbage ind til stuen, hvor Becca straks vendte blikket fra tv’et og hen på mig.

’’Endelig!..’’ Mumlede hun med en helt smadret stemme og satte sig op i sofaen uden at fjerne dynen hun ellers havde over sig.

’’..De der pomfritter skriger efter mig’’ Mumlede Becca og gned sig i øjnene uden overhovedet at tænke på om hun ødelagde sin makeup.. Men okay. Den var alligevel mindst ligeså fuckt som min, så mon ikke, at hun var ligeglad. Desuden var vi kun os to og vi havde set hinanden se helt ødelagde ud, så hvad så om makeuppen så helt forkert ud på hende?.

Det var ikke som mig, der måtte åbne for pizzabuddet med morgenhår, morgenmakeup og kun iført en sort lang stropbluse der gik mig til lige under røven, hvor jeg indenunder kun havde et par g-strenge på.. Men selv jeg var også ligeglad. Becca havde godt nok snakket lidt om, at det ville være nederen at åbne døren og ligne lort, hvis der kom et bud der så godt ud, men ærlig talt, så var jeg fuldstændig ligeglad. Det var slet ikke sådan noget jeg fyldte mit hoved med lige nu..

’’Så han godt ud?’’ Spurgte Becca idet jeg satte colaen og posen med vores mad på sofabordet og derefter kravlede ned under den dejlig varme dyne der lå og holdte min plads på sofaen godt varm.

’’Nææ’’ Svarede jeg helt afslappet og med et tungt suk imens jeg satte mig ned og smed dynen over mig og gav mig til at se til, at Becca åbnede posen og begyndte at fordele maden ud på bordet imens hun kiggede i de forskellige ting for at se, hvad der var hendes og hvad der var mit.

Hun fnes lidt over mit helt afslappede svar imens hun åbnede en firkantet flamingokasse og kort så nærmere på burgeren indtil hun måtte konstatere, at det var min og ikke hendes burger, hvorefter hun rakte den til mig. Det var sikkert de løg, som hun havde fravalgt i sin burger, der gjorde hende klar over, at det her var min og ikke hendes.

Hun tog den anden flamingokasse og lagde den tæt ved hende, da hun hurtigt kunne regne ud, at det var hendes, hvorefter hun delte de to store bakker med pomfritter ud til os begge og derefter kastede en lille bøtte salatmayonnaise over til mig, og beholdte selv den anden.

Jeg kunne sagtens mærke glæden fjernt i mig ved tanken om at skulle sætte tænderne i en lækker burger og dertilhørende pomfritter og et godt koldt glas cola. Ja, det var sku noget af det bedste, når man havde så voldsomme tømmermænd, som jeg og Becs led kraftigt af idag, men alligevel kunne jeg ikke lade vær med at tænke på, at det havde været meget bedre, hvis det havde været Mc Donalds mad, som vi skulle sidde og køre ned, som hjælp til at kurere vores tømmermænd. Men hvem gad at vade hele vejen ned til den nærmeste Mc Donalds, som nok lå i hvert fald 1 kilometer herfra, når man havde tømmermænd?.

Vi havde talt kort om at gå derned og købe halvdelen af forretningen, og normalt havde det slet ikke været noget problem for os at gå skide 2 kilometer, som der ca. var i alt til og fra Mc Donalds, men vi var hurtigt blevet enige om, at det var alt for meget for os lige nu, så vi måtte tage det næstbedste og istedet bestille mad fra det lokale pizzeria.. Dog var der én ting som det pizzeria havde, som Mc Donalds ikke havde, og som jeg virkelig havde glædet mig til at spise..

’’Og du har selvfølgelig også bestilt nachos..’’ Kommenterede Becca med himmelvendte øjne, da det gik op for hende, at der lå en ekstra bakke nederst i posen. Ja, hun behøvede ikke engang åbne den for at se, hvad der var i. Det var efterhånden ren procedure, at de fulgte med uanset hvad end jeg så havde bestilt.

’’Yup.. Med ekstra kylling og ost, og ekstra cremefraiche’’ Svarede jeg hende helt afslappet og lettere ligegyldigt og rev straks bakken hen til mig og tog efterfølgende imod den lille stabel med cremefraiche dressing, som jeg havde fået med som det eneste til at dyppe med.

Normalt fik man også salsa, tacosauce og guacamole med som dip, og oliven drysset ovenpå den varme ost og de varme chips, men alt det havde jeg frabedt mig, da vi bestilte på pizzeriaets hjemmeside. Jeg havde ikke brug for alt det der. Jeg havde smagt det, men jeg brød mig ikke om det, så derfor frabad jeg mig det altid, og efterhånden, når pizzeriaet så, at ordren var til denne adresse, eller til min tidligere, så vidste de godt, hvordan de nachos skulle være..

Ja, nu bed i nok mærke til, at jeg sagde ’’min tidligere..’’, ikke?. Uanset, hvor meget det skar mig i hjertet, så havde jeg desværre ikke min lejlighed mere. Det var ikke lykkedes mig at finde et nyt job og eftersom, at min løn fra mit tidligere job i møbelforretningen stoppede allerede i starten af november, så kunne jeg ikke betale mine udgifter og var derfor tvunget til at gå af med den og istedet flytte hjem til Becca og bo uden adresse eftersom, at der kun måtte bo 1 person i lejligheden.

Der var selvfølgelig også muligheden, at jeg kunne flytte hjem på mit gamle værelse hos mine forældre, som havde sagt, at jeg ikke skulle betale noget overhovedet for at bo der, men det havde jeg virkelig nægtet. Ikke fordi, at jeg ikke elskede mine forældre, for det gjorde jeg skam, men at flytte hjem igen, som snart 23 årige, det var bare nitten.. Så hellere bo hos Becca og betale hende lidt, for at bo her, ud af de penge jeg havde fået for lejligheden, da jeg solgte den, og som gjorde, at jeg trods alt havde en del penge at komme videre på og klare mig for. Dog var det langt fra nok i det lange løb og det kunne ikke betale sig at investere i en ny og nok billigere lejlighed, da pengene med tiden ville slippe op og være hurtigt brugte, hvis ikke jeg snart fandt mig et job.. Og det var ikke lige så let for mig, som det lød til.. Desværre, for jeg kunne virkelig godt bruge mit eget.

Det var selvfølgelig super hyggeligt at bo sammen med Becca, og tit tog hun jo også hjem til Elliot, så jeg havde lejligheden for mig selv, men.. Det var bare ikke min og derfor følte jeg mig aldrig sådan 100% hjemme, trods det, at Becca havde påpeget flere gange, også før jeg flyttede ind, at hvad der var hendes var også mit.. Dog udover hendes kærester, selvfølgelig.. Ha!..

Nej, helt alvorligt, så var Becca en fantastisk roomie, men uanset hvad, så var det her kun midlertidigt indtil jeg fandt et job, og det skulle helst ske inden mine penge for lejligheden slap helt op, for trods de mange penge, der stod på min konto lige pt., så sparrede jeg alligevel gevaldigt på dem, da jeg vidste, at hvis jeg brugte dem allesammen nu, så var jeg godt og grundigt på røven, når jeg stod med en tømt konto, intet job og ingen lejlighed..

*Bip-bip, Bip-bip*

Min opmærksomhed blev straks vendt ned på min mobil på sofabordet. Jeg sukkede og satte flamingokassen med mine nachos, som jeg knap nok havde fået åbnet endnu, fra mig på sofabordet og greb istedet min telefon, hvor en sms, der langt fra kom bag på mig, var tikket ind på min mobil..

’’Godt nytår. Håber du havde en fantastisk aften/nat og kom godt ind i det nye år.. Kommer du ikke forbi en af dagene? Love –J’’

Jeg sukkede tungt og valgte ikke at svare, men istedet bare lukke min skærm ned og lægge telefonen fra mig igen. Normalt svarede jeg ham, men lige nu kunne jeg simpelthen ikke overskue det. Tømmermænd, og så alle de følelser der konstant vældede indover mig, når jeg blev mindet om ham - Eller dem - skulle jeg nok hellere sige?. Det var bare ikke lige det jeg havde brug for idag.

’’Var det ham igen?’’ Spurgte Becca roligt, så jeg så over på hende uden et særligt ansigtsudtryk og nikkede svagt imens jeg så lidt ned af mig selv uden at bruge ord. Men det behøvede jeg heller aldrig. Becca vidste præcis, hvordan jeg havde det, så ord der beskrev det for hende, var slet ikke nødvendige.. Og så var hun min bedste veninde, så hun kunne sagtens se, hvor knust jeg konstant gik og følte mig.

Som den eneste af alle var Becca den eneste der vidste alt.. Virkelig ALT!. Elliot, Sam og Mason havde selvfølgelig også fået en del af det at vide, da jeg ikke kunne skjule særlig meget for dem heller, men Becca var den eneste der havde fået hele historien, fra start til slut, fortalt..

Mens Elliot, Mason og Sam, som det eneste, havde fået det at vide, at jeg var endt med at ryge i med Justin, da Jamie var inde og sidde og derfor var endt med at gå fra Jamie, så havde Becca hørt alt det andet. Hun havde fået alt i detaljer en aften, hvor vi havde en seriøs snak efter hun havde været min støtte, da jeg tog det sværeste og værste valg i hele mit liv!. Jeg fik stadig en klump i halsen bare ved at tænke på det, men pga alt Beccas støtte, så var det alligevel blevet lidt mere udholdeligt.

Jeg huskede stadig den aften på motelværelset, hvor jeg bare valgte at gå grædende fra dem og fuldstændig ignorere Jamies kald efter mig.. Justin sagde ikke noget, og et eller andet sted, så havde jeg faktisk håbet på, at han ville sige noget eller forsøge at kontakte mig.. Men det havde han slet ikke gjort.. Overhovedet!.

Så at stå der. Helt alene. Uden lejlighed.. Uden job.. Og uden en far til min kommende baby, så følte jeg ikke, at jeg havde noget valg længere..

Jeg røg fuldstændig ned i kulkælderen, da dagen kom, hvor jeg skulle have en kirurgisk abort og give afkald på noget, som jeg faktisk lige var begyndt at knytte mig til. Men jeg ønskede ikke at blive alenemor og sætte et barn til verden, som skulle vokse op uden en far at støtte sig til. Det var ikke fordi, at jeg så ned på alle de kvinder, der havde valgt at få et barn uden en far, men det ønskede jeg bare ikke for mit barn. Mit barn skulle have det hele og det skulle ikke vokse op på baggrund af et så rodet forhold som dets mor havde til dets far, som han eller hun nok aldrig ville komme til at få et forhold til, fordi han var forsvundet helt ud af mit liv..

I tiden efter aborten, var både Becca, Elliot, Sam og Mason en kæmpe støtte for mig. Becca især, da jeg jo boede hos hende, men de andre kom også og støttede mig virkelig meget i den tid. Ja, de havde selvfølgelig også hørt omkring graviditeten og at det var Justins, da jeg ikke helt kunne komme udenom lige præcis det emne overfor dem, men som sagt var det kun Becca der en aften fik hele historien.. Eller faktisk, så bad hun selv lidt om den og eftersom, at hun var min bedste veninde, så valgte jeg også at fortælle hende alt fra start til slut, uden nogen hemmeligheder overhovedet..

’’Er det det samme som altid, det han skrev?’’ Afbrød Becca mine tanker. Heldigvis, kunne man måske sige?.. Jeg kiggede straks over på hende og tog en dyb indånding ind.

’’Han ønskede mig bare godt nytår og spurgte om jeg ikke kom forbi en af dagene’’ Svarede jeg hende stille med stort ubehag i maven. Ja, han gav mig ikke ligefrem den bedste følelse ved at være sådan overfor mig. Dog alligevel var det også rart ikke at skulle tænke på tilgivelse eller noget af den slags, men det var også virkelig forvirrende, for.. I virkeligheden burde det jo være ham, der lod mig komme til ham, og ikke omvendt.

’’Gør du det så?’’ Spurgte Becca ind med en rolig tone og fyldte en pomfrit i munden. Jeg trak lidt på skuldrene og rystede lidt usikkert på hovedet.

’’Du ville hellere have, at det var Justin der skrev sådan til dig, ikke?’’ Fortsatte Becca og gav mig en klump i halsen, da hun nok ramte plet. Inderst inde, så var det vel helst ham jeg havde ønsket, havde taget kontakt til mig efter jeg forlod dem begge den aften på motellet.

Det var ikke fordi, at det var nederen, at Jamie havde valgt at prøve at holde kontakten med mig, og viste mig, at han trods alt ikke havde opgivet mig og droppet mig, men helt ærligt, så ønskede jeg mest, at det var Justin der havde været sådan.. Hvis det havde været ham, så havde jeg måske sluppet for at gå igennem noget så forfærdeligt, som den abort, som gik totalt imod den person jeg var.

Jamie havde selvfølgelig ikke taget kontakt til mig på den måde han gjorde nu, sådan lige efter jeg forlod dem på motellet, men med tiden havde tonen imellem os ændret sig.

I starten forsøgte Jamie at få mig tilbage og ærligt, så forstod jeg slet ikke hvorfor, når man tænkte på det jeg havde gjort imod ham. Jeg havde endda spurgt ham og Jamie havde forklaret, at det var noget så enkelt som hans følelser for mig, der gjorde, at han nægtede at slippe mig. Han elskede mig, og han vidste, at jeg også elskede ham. Det havde han fået bekræftet i den samtale jeg havde med Justin dengang nede ved søen, hvor Jamie overhørte os, havde han fortalt mig. Han var overbevist om, at vi sagtens kunne komme over det her med tiden, men jeg tvivlede.. Selvom det burde være omvendt. Mig der forsøgte at blive tilgivet og ham der skulle forsøge at tilgive henover tid..

Det var blandt andet dét der gav mig en ubehag i kroppen. Det føltes så forkert, når jeg prøvede at afvise ham pænt og han nægtede at droppe sin kamp, da jeg følte, at det burde være omvendt. Men jeg kunne bare ikke være i et forhold, hvor jeg havde været utro. Jeg kunne ikke se ham i øjnene.. Men samtidig kunne jeg heller ikke afvise ham 100%, for han havde jo ret.. Trods alt, så elskede jeg ham jo stadig et eller andet sted.. Uanset, hvor meget jeg så prøvede at lade vær, så ville jeg nok altid have nogen følelser for ham. Og det vidste Jamie tydeligvis og derfor nægtede han at stoppe kontakten imellem os, selvom han nok burde..

Men som sagt havde han i starten forsøgt at få mig tilbage meget ihærdigt, men var nu endt med at føre samtalen imellem os på et helt plantonisk og venskabeligt plan. Han skrev tit til mig bare for at høre om jeg havde det godt og om der var noget jeg havde brug for. Han havde endda tilbudt at betale udgifterne til en lejlighed indtil den dag jeg fik et job, men det nægtede jeg fuldstændig!. Jeg skulle ikke i nærheden af hans penge, som han stadig tjente på.. Uærlig vis, hvis man kunne kalde det det?.

Trods hans dom på 2 år, som han skulle ind og afsone til sommer, så stoppede det slet ikke Jamie i at fortsætte sin forretning. Efter hvad jeg vidste, så havde han dog måtte lave visse ændringer efter Justin havde fået knaldet nogen af hans ’’forretningsforbindelser’’, da han bustede Jamie.

Nå, men i hvert fald, så havde jeg det ærlig talt lidt ambivalent med Jamie. Jeg havde forsøgt at komme videre og glemme alting, men Jamie låste mig totalt fast ved at blive ved med at kontakte mig. Samtidig kunne jeg ikke lade vær med at sætte pris på alt det han tilbød, og på det faktum, at trods hans ihærdighed omkring at få mig tilbage, så brød han på intet tidspunkt mine grænser. Det var ikke som i ’’gamle dage’’, hvor han valgte at spore mig, have folk til at holde øje med mig eller opsøgte mig alle steder, hvor jeg havde valgt at tilbringe noget tid. Nej, det eneste han gjorde var at skrive til mig og en gang imellem ringe til mig, men han dukkede aldrig op, for som han sagde, så ville han kun opsøge mig, hvis jeg bad ham om det.

Det var noget af det der gjorde rigtig ondt. Han viste mig så meget respekt og holdte sig på afstand selvom jeg slet ikke var i tvivl om, at det var svært for ham at lade vær, for hvis man kendte Jamie, som jeg gjorde, så vidste man også, at sådan som han var overfor mig nu, det var slet ikke hans stil på nogen måder!. Han fik hvad han ville have normalt uden at spørge om lov, men nu havde han lagt bolden og alt styringen hos mig.. Og det gjorde ondt, da jeg følte, at jeg ændrede ham til noget han ikke var, men som Becca havde beroliget mig ved at sige, så var det Jamies eget valg og ikke noget jeg havde bedt ham om, eller påduttet ham, at han skulle gøre, hvis han ønskede mig tilbage. Jeg havde intet lovet ham, så erko, så skyldte jeg ham heller ikke noget.. Selvfølgelig havde hun ret, men det var ikke altid let at se det fra den vinkel.. Ikke når man var mig i hvert fald.

’’Fortryder du, at du ikke gik over og talte med ham i nat?..’’ Lød det fra Becca, som igen afbrød mine tanker og fik mig til at se hen på hende, hvor jeg rystede lidt på hovedet.

’’Nej..’’ Svarede jeg hende stille og fik en knude i maven ved synet af ham på min nethinde. Ja, trods alt det vi havde drukket i nat, så stod han alligevel soleklart for mig og jeg huskede det kun alt for tydeligt.. Ærligt, så havde jeg håbet, at jeg ville vågne op idag og ikke huske noget overhovedet fra igår, men desværre var jeg ikke typen, der led af blackouts, når jeg drak.

Jeg huskede tydeligt, hvor dårligt jeg havde fået det i nat imens drengene kort var ovre og hilse på Justin. Selvom Becca og Sam var hurtige til at slæbe mig ind på pizzeriaet, hvilket jeg satte virkelig stor pris på, at det gjorde, så fjernede det stadig ikke alle de følelser som på no time skyllede indover mig og fuldstændig ødelagde det festhumør jeg langt om længe, havde fået frem i mig selv igen!..

Selvom jeg kun havde fået et kort glimt af ham, så havde jeg alligevel fået et billede af ham printet fast på min nethinde, og det var tydeligt at se, at han, trods de få måneder vi ikke havde set hinanden, havde forandret sig. Han virkede markant mere buff og så var han blevet klippet, så istedet for hans fyldige tilbagesat hår, så havde han fået kort hår i siderne og lidt længere hår på toppen, som han havde sat op med, hvad jeg gik ud fra var en smule voks, da jeg ellers ikke kunne forestille mig, hvordan det kunne sidde sådan som det gjorde.

’’Han så virkelig godt ud!’’

Ja, min djævels skrig inde i mit hoved havde ret. Uanset hvad, så kunne jeg ikke løbe fra, at manden så virkelig godt ud og i den grad lignede en der havde det helt perfekt..

’’Mo, helt ærligt, ikke?..’’ Sukkede Becca svagt og fik mig igen til at vende blikket imod hende og se afventende på hende.

’’Hvorfor gik du ikke bare hen og talte med ham, når det var det du havde allermest lyst til?. Jeg nåede at se hen på ham, da vi gik ind på pizzeriaet, og han så dig godt..’’ Sagde Becca og fik knuden i min mave til at vride sig godt rundt.

’’..Så kunne du have fortalt ham, at..’’

’’Det er ligemeget, Becs.. Det er alligevel også for sent at ændre på nu, så det er fuldstændig ligemeget om han ved det eller ej..’’ Afbrød jeg hende kort og roligt, og gav hende en fin hentydning om, at jeg ikke ønskede at tale om alt det nu. Jeg ville bare æde mine nachos og komme mig over mine tømmermænd i fred..

_____________________________________________________

Så blev alle rigtige svar i min lille quiz endelig gættet!. - Denne gang af ''Tinse''!.
Stort tillykke, hvor er det sejt!. Dette kapitel er dedikeret til dig - Håber du/i kunne lide det :)

 

Næste kapitel er snart ude :) 

Stay Tuned :D 

Love <3

-NetteC :) 

 

 

 

Korrekte svar på quizzen: 

 

Spørgsmål 1:
3-  Jeg kan skrive på alle tidspunkter.. Men det er da hyggeligt, hvis det øser ned og er lortevejr udenfor og man så sidder inde i varmen og hygger med skrivningen - og hvis man skal skrive en trist scene, så er det nok en fordel, at vejret afspejler de følelser man skal have frem for at der er solskin og man er helt glad i låget, haha :D

 

Spørgsmål 2:
3 - Ja, kun hvis jeg er ude i det er jeg bange for at det vil ramme mig, men er jeg indendørs synes jeg nærmest bare det er hyggeligt med torden og regn :D

 

Spørgsmål 3:
1 - Jeg drak engang redbulls hele tiden, men efter jeg har startet en sund livsstil drikker jeg blue kelds grønne lime-flasker. Det er bare vand med brus og smag, og normalt kan jeg slet ikke lide sådan noget, men de her smager stort set ligesom faxe kondi - Jeg ELSKER dem!. :D

 

Spørgsmål 4:
1 - Ja, det ved de fleste nok efterhånden. Jeg skriver for at koble fra hverdagen og få et pusterum for alt mit eget jeg går og tænker på og ordner i hverdagen :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...