Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
490Kommentarer
84312Visninger
AA

1. Prolog.

 

Location: Gågaden, Seattle. Dato: Tirsdag d. 1. Januar, 2018. Kl. 01.11.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

’’GODT NYTÅÅÅÅR!’’ Råbte vi alle i kor imens vi samlede vores flasker med alt fra øl til smirnoff ice i midten af den rundkreds vi havde stillet os i.

’’Godt nytår!’’ Lød det meget glad et stykke fra os, så  vi alle kiggede imod stemmen og smile smågrinende til en fyr, der løftede sin øl imod os og sendte os brede smil sammen med 4 andre gutter, som alle havde hørt vores råb.

’’SKÅÅÅL!’’ Råbte Elliot videre imod fyrene, som allesammen løftede deres drikkevarer og skålede med os, hvorefter vi alle tog nogen gode slurke af vores drikkevarer. 

At jeg slet ikke kunne hverken smage eller mærke alkoholen løbe igennem min hals længere, var så befriende. I det hele taget dét at være ude igen og bare glemme alting uden alle de satans tanker og følelser, var mere befriende end jeg overhovedet havde kunne forestille mig.

Jeg havde nærmest glemt, hvordan det føltes, men takket være de andres insisterende og tvingende ’’foredrag’’ til mig tidligere, så lykkedes det dem endelig at få mig overalt til at tage med på dødsdruk. Egentlig havde jeg planlagt bare at blive hjemme, men de andre havde simpelthen nægtet at lade mig sidde alene derhjemme nytårsaften og ynke den, og lige nu.. Lige her, hvor jeg mærkede, hvor dejligt det føltes at få alt lidt på afstand, så priste jeg mig lykkelig for at have så gode venner, der trods min stædighed, nægtede at opgive og tvang mig med ud..

’’Og lad det så gå amok!’’ Sagde Mason højt igennem alle bragende fra alt det fyrværkeri, der nærmest fløj om ørerne på os, da han fjernede sin øldåse fra munden og splittede den cirkel vi stod i, så vi kunne komme videre til den næste privatfest som ventede på os.

Vi havde indtil videre været hos en af Beccas veninder, der holdte mega nytårsfest, men havde nu valgt at tage den videre til en af vores alles fælles bekendte, som også holdte fest og som havde sendt en sms rundt for nogen uger siden, hvori han havde forsikret alle der fik sms’en om, at alle var velkomne til at kigge forbi. Han var kendt for at holde nogen virkelig fede fester, så selvfølgelig skulle vi også et smut forbi hans fest..

Jeg mærkede hurtigt en arm gribe min idet jeg begyndte at gå slingrende ned igennem gågaden med de andre næsten på en række. Jeg så til siden og så Sam smile stort til mig, hvilket jeg straks gengældte imens jeg så frem for mig igen for at finde min balance og koncentrere mig om at gå bare nogenlunde lige, hvilket var en smule svært lige nu.. Og det gjorde det bare slet ikke bedr at have stilletter på, vel?.

’’Er du ikke glad for, at du tog med istedet for at sidde derhjemme og glo, huh?’’ Spurgte Sam småråbene imens vi gik arm i arm. Jeg smilede bare og nikkede til hende. Ja, jeg måtte indrømme, at det var det rigtige valg jeg havde taget, for det kunne jeg ikke komme udenom.. Det var klart bedre at være her end at sidde helt alene..

’’Det er godt at se dig smile igen, skat.. Det mener jeg virkelig!’’ Fortsatte Sam med en snøvlende stemme. Ja, selvom jeg selv var helt væk, så var det slet ikke svært at høre, at hun bestemt var det samme. 

Igen valgte jeg bare at smile til hende og klemte hendes arm lidt uden at give hende noget nærmere svar. Jeg ville gerne sige, at jeg langt om længe også var glad, men trods min fuldskab, så var jeg stadig bevidst om, at der kom en dag imorgen, hvor alkoholen ville være ude af min krop og ikke længere kunne hjælpe mig med at få tingene lidt på afstand. Jeg havde bestemt et håb om, at jeg kunne vågne og se på tingene med lidt mere afstand end jeg førhen havde gjort, men samtidig, så frygtede jeg også, at det ikke ville ske og jeg ville ryge direkte tilbage i det hul, som jeg netop var kommet op af ved at opgive mig til de andre og stole på dem, når de sagde, at det helt sikkert ville hjælpe mig, hvis jeg kom ud på en af vores gode gamle byture.

’’Yo!. Jeg har lige set på Micks snap, at der er happy hour på Sea Monster, skal vi ikke lige smutte forbi inden vi tager hjem til Jackson?’’ Lød det fra Elliot, som i det samme småløb op foran os andre, der fortsatte med at gå helt naturligt på række, og vendte sig om imod os og begyndte at gå baglæns imens han så på os allesammen på skift og holdte sin tændte mobil i den ene hånd og hans øl i den anden.

’’Ej, skat, der er sku da ligemeget. Der er fri bar hos Jackson’’ Svarede Becca ham snøvlende og støttede sig hurtigt til Mason, der gik imellem Sam og Becca, da hun kom ud af balance.

’’Come on, guys. De laver de sygeste og største drinks på SM man. Lad os lige tage forbi hurtigt?’’ Fortsatte Elliot.

’’Jo okay. Hvis du giver?’’ Smilede jeg skævt og fik straks hans opmærksomhed hen på mig, hvor han straks smilede lidt og nikkede.

’’Deal.. Jeg giver. Kom nu!’’ Sagde han uden at tøve eller komme med nogen indvendinger overhovedet, og så rundt på de andre, som hurtigt valgte at gå med på Elliots idé.

Ærligt, så tror jeg ikke engang, at det var fordi, at han sagde, at han gav en drink, at vi valgte at sige ja til at tage forbi Sea Monster.. Uanset hvad, så gav vi alle drinks på skift, så det gjorde ikke den store forskel alligevel om han gav nu eller senere, hvis vi tog videre fra Jacksons fest. Jeg tror bare, at det var fordi, at han gav udtryk for, at det virkelig var noget han ville, der gjorde, at vi gav os. Hvis han virkelig blev så glad for at tage forbi den natklub, så fint nok. Så lad os dog gøre det..

Vi fortsatte ned igennem gågaden med kursen imod SM, som lå lidt længere dernede af, og heldigvis lå lige på vejen hen til bussen, som vi havde planlagt at tage ud til Jackson.

Jo længere ned af gågaden vi kom, og jo tættere vi kom på klubben, jo mere kriblede det faktisk i mig for at komme ind og få en god drink på en klub. Jeg havde ikke været på en rigtig natklub i, hvad der føltes som 100 år, så at skulle det igen fik mig faktisk til at glæde mig lidt.. Og det, at vi så skulle på SM var bare fedt.

Det var en virkelig fed klub der, udefra set, lignede noget der lå i en kælder. Okay, det gjorde den jo sådan set også, da man skulle gå ned af nogen få trapper oppe fra gaden, for at komme ind, men når man så kom ind, så lignede det nærmest en balsal. Ikke at det var overdrevet fint eller noget. Der var bare højere til loftet end der normalt var i en kælderetage, og så var der utrolig meget plads til både at sidde og danse. Udefra lignede det jo bare noget der var småt og intimt, men det snød virkelig meget. Jeg havde aldrig mødt eller set nogen, som ikke blev overraskede, når de kom indenfor dørene på klubben for første gang. Den var virkelig imponerende trods det indtryk man først fik, når man stod udenfor..

Jeg bed mig selv smilende i læben over den frihed jeg følte, og så rundt på alle de glade mennesker som var omkring os hele vejen igennem gågaden. At se så mange mennesker hygge sig og bare nyde deres aften var virkelig skønt, og det gjorde kun mit humør endnu bedre.

’’Ej, der er kø!’’ Lød det fra Sam idet vi kom tæt nok på natklubben til at kunne se, at der stod og hel bue af mennesker udenfor og tydeligvis ventede på at komme ind.

’’Nej, det er sku da bare nogen af alle de der tumper der tror de kan komme gratis ind eller sådan noget..’’ Kommenterede Elliot hurtigt og afviste Sams påstand lige akkurat hurtigt nok til, at jeg fik mistanken om, at han kun svarede så sikkert, fordi han virkelig håbede, at det var som han sagde og ikke som Sam påstod. Dog holdte jeg i dette tilfælde mere med Sam end Elliot. Det lignede en kø. Ikke nogen smartass typer der prøvede at få adgang til klubben, men som ikke havde fået lov. De lignede i hvert fald ikke nogen der ikke måtte komme ind, da de stod meget roligt og afventende.

’’Det er en kø, Elliot..’’ Indskød jeg kort og kiggede på ham.

’’Gu er det da ej man. Hvis de stod i kø, så ville de ikke stå sådan foran dørmanden’’ Insisterede Elliot og holdte fast i sit håb.

’’Det er også ligemeget. Hvis det er en kø, så tager vi altså bare videre, for jeg gider virkelig ikke stå herude i bare ben og fryse for at komme ind på klubben’’ Indskød Becca, hvor jeg straks bakkede hende op, da jeg havde det præcis på samme måde. Både Becca, Sam og jeg selv havde bare ben og kjole på, og det var i forvejen pisse koldt at gå udenfor, så at skulle stå stille og vente på at komme ind, nægtede jeg virkelig!.

’’Det er ikke en kø, forfanden!. Prøv og se. Dørmanden prøver at få dem væk man!’’ Brummede Elliot og fik mig til at kigge tilbage imod gruppen ude foran klubben, hvor alt i mig straks gik i stå og fik mit hjerte til at flyve helt op i halsen!.

’’Hey?. Er det ikke Justin?’’ Spurgte Mason inden jeg overhovedet nåede at tænke tanken til ende.

Jeg stoppede straks op med Sam i armen, som derfor også stoppede op og så på mig ligesom alle de andre meget hurtigt også gjorde.. Som om de hørte mig skrige og panikke indvendig!. Jeg havde ikke set ham eller hørt et ord fra ham i over 2 måneder, og nu stod han der.. Som dørmand på en natklub, som jeg netop var på vej ind på?!.. På ét sekund gik jeg fra at have det super godt til at mærke alt vride sig i mig imens mit hjerte lavede sprækker og revner, som skar mig helt ind i sjælen!.

’’Vidste du, at han arbejdede der?’’ Lød det fra Becca som straks så på Elliot.

’’Nej, hvor fanden skulle jeg vide det fra?. Vi har jo ikke set ham siden Mo var sam.. Ja, u know..’’ Svarede Elliot hende hurtigt og rynkede panden kraftigt imens han stoppede sig selv i at forklare hvad alle her i forvejen vidste og ikke behøvede at få forklaret igen.

’’Det kunne være, at du har stødt på ham på en af dine byture, ikke?’’ Svarede Becca ham hurtigt og lettere flabet og vendte derefter blikket over på mig.

’’Skal vi bare gå videre, Mo?’’ Spurgte hun mig videre imens jeg stod og holdte vejret og tøvede med at svare imens mit hjerte begyndte at pumpe voldsomt imod mit bryst, så mit blod blev kørt endnu hurtigere rundt i kroppen på mig, så jeg næsten blev svimmel.

’’Ja, skal vi ikke bare gøre det?’’ Indskød Sam hurtigt og bakkede Becca op imens jeg stod mundlam og ikke anede hvilket svar jeg skulle give..

’’Hvis vi går, så vent lige, for jeg vil sku gerne lige hilse på ham’’ Indskød Mason hurtigt og fik straks os alle til at vende vores blikke imod ham.

’’Ja, sku også mig. Det er 100 år siden vi har set ham’’ Bakkede Elliot ham op og så afventende på os andre for nok at få en reaktion fra os.

’’Hvorfor fanden vil i..’’

’’Becca, bare lad dem, hvis de så gerne vil’’ Afbrød jeg hurtigt Becca, som straks så hen på mig og så det blik jeg sendte hende..

’’Okay, så vent lige.. Vi kommer om lidt’’ Sagde Mason fuldt og begyndte sammen med Elliot at gå over på den anden side af gågaden, over til klubben, hvor gruppen af fyre, der før havde stået foran klubben, i det samme begyndte at gå væk, så jeg blev helt sikker på, at det var Justin der stod som dørmand..

’’Kom, Mo.. Lad os gå herind imens..’’ Lød det fra Becca, som gik hen til mig og vendte mig om og trak mig sammen med Sam ind på det pizzeria, som vi stod foran og som jeg slet ikke havde bemærket før nu.. Men tak for det, skulle jeg måske sige!?..

___________________________________________

 

Så blev den nye historie skudt igang - Takket være Idapigen1980!. 

Det er mig virkelig en ære at kunne dedikere første kapitel og æren af at skaffe jer allesammen 2'eren af ''Between Brothers'' idag, istedet for efter alle mine eksamner er overstået i midten af Juni :D
Ida er en af de bedste forfattere jeg er stødt på, og hun er en af grundende til, at jeg gik igang med at skrive, så at kunne sige, at hun for første gang, trods mange forsøg, har vundet en af mine quizzer og skaffet jer historien tidligere, er virkelig en ære :D
Kæmpe tillykke, smukke Ida!. :D 


-Super godt kæmpet alle jer der var med i quizzen!. Den var svær denne gang, men jeg må sige, at i var så seje!. 
Jeg synes, at det var en sjov leg, som altid, så hvad siger i til en lille quiz mere om et nyt kapitel? :D
-Denne gang får i hjælp, når i har kommenteret med jeres svar ;) 

Held og lykke allesammen :) 

Love <3 

-NetteC

 

 

 

Spørgsmål 1: 

Hvornår skriver jeg bedst?. 

1) Når det er sommer og sol. 

2) Når det er gråt og overskyet og når det regner og tordner.

3) Det er ligemeget. Jeg skriver, når jeg har lyst. 

 

Spørgsmål 2:

Er jeg bange for tordenvejr?.

1) Ja!. 

2) Slet ikke.. 

3) Hvis jeg er ude i det, så ja, hvis jeg er indendørs, så nej, slet ikke. 

 

Spørgsmål 3: 

Hvad drikker jeg altid, når jeg skriver?. 

1) Blue Keld Lime-sodavand. 

2) Redbulls. 

3) Jeg drikker ikke noget specielt, når jeg skriver. 

 

Spørgsmål 4: 

Hvorfor skriver jeg historier?. 

1) For at koble lidt fra hverdagen. 

2) Fordi jeg har overgivet mig og nu satser på at blive forfatter og måske ende med at være med til at gøre ''fanfictions'' endnu mere udbredt, så unge mennesker måske får mere lyst til at læse bøger.

3) Fordi jeg mangler noget at lave, når jeg keder mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...