Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
477Kommentarer
74160Visninger
AA

8. Let Me Love You..

 

Location: Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Fredag d. 19. Januar, 2018. Kl. 16.45.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg havde altid haft et eller andet for enten en smuk stjernehimmel eller en smuk solnedgang, og her hos Jamie var det nemt at få, hvad man nærmest kunne kalde VIP pladser til begge dele!. Hans udsigt var fuldstændig fantastisk, og nu hvor jeg sad her, tog det mig fuldstændig tilbage til dengang jeg var her fast og brugte utrolig meget tid ovre på divastolen, på at se på solen, der gik ned ude i horisonten, hvor havet fra den store havn, stødte op til byen.. Og det var præcis dét, der gav mig så blandede følelser ved at være her igen..

Jeg følte mig så underligt meget hjemme her. Okay, det i sig selv var selvfølgelig ikke underligt, da jeg nærmest havde boet her fast igennem mit og Jamies forhold, men følelsen af stadig at føle mig hjemme trods det, at jeg ikke havde været her, siden dengang jeg forlod ham, det var lidt mærkeligt.

Jeg sad og tænkte på, om grunden til, at jeg følte mig hjemme her, på den her måde, var fordi jeg måske ikke havde givet helt slip?. I hvert fald ikke så meget, som jeg gerne ville.

Det gjorde mig virkelig forvirret, da jeg trådte ind heroppe, og det overraskede mig, at jeg stadig kunne føle det som et hjem, trods alle de tanker om alt det der var sket her i lejligheden, som kørte i sløjfer i mit hoved.

Jeg havde nærmest et minde fra alle steder i lejligheden. Gode som dårlige.. Og så havde jeg nok et par stykker, som var ret fortvivlende og frustrerende.. Ej, helt ærligt, så var det nok dem der var flest af, da jeg nærmest kunne se mig selv rende fortvivlet og forvirret rundt overalt i lejligheden som et eller andet genfærd, der ikke kunne finde ro..

Det var ikke så rart at træde ind i en lejlighed med så mange minder, som viste sig for mig, flashback på flashback. Det var ikke lige det man havde brug for, når man skulle sidde og snakke med den mand man havde bedraget med hans bror, som jeg lige havde mødt igen, i stort set hvert et rum i denne her lejlighed.. Måske alle rum undtagen Jamies værelse!?.

Det kom nok ikke bag på nogen, at jeg havde tænkt på Justin stort set hele vejen herhjem. Jeg vidste med min fornuft, og prøvede virkelig også at overbevise mig selv om, at det var helt okay, at jeg skulle hen til Jamie, men det var bare som om, at alt andet i mig tog fat i min dårlige samvittighed og gjorde den voldsom stærk. Jeg havde jo forhelved ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed overfor en jeg ikke havde set i flere måneder, og som ikke havde ringet til mig én eneste gang.. Men det havde jeg..

’’Måske det bunder i, at du nok hellere skulle have talt med Justin først, da det i har at tale om er lidt vigtigere at få snakket om?’’

Tanken, der dukkede op i mit hoved, gav mig en knude i maven og straks kunne jeg mærke, at den helt sikkert havde fat i noget.. Hvis jeg virkelig skulle vælge, så var en snak med Justin nok lidt mere vigtig.. Både for mig selv, og for ham.

Jeg havde truffet et valg på vores begges vegne, som havde fået mig så langt ned, og efterhånden følte jeg ikke, at jeg kunne komme helt videre fra alt den fortrydelse, sorg og skam jeg havde i mig pga det, før jeg havde hørt ham sige, hvad han følte omkring det.

Det var jo den beslutning, der trykkede mest på mig. Det var den, der havde ramt mig hårdest og fået mig allerlængst ned. Jo, selvfølgelig knuste det mig også fuldstændig at skulle vinke farvel til Justin og Jamie, og vide, at jeg havde såret dem begge på helt forskellige måder, men trods den dårlige samvittighed over lige det punkt, så havde jeg fået det bearbejdet godt nok igennem i løbet af de sidste par måneder, så jeg kunne leve med det uden at bryde helt sammen.. Men dén beslutning og det faktum, at jeg havde brug for at få talt ud med både Justin og Jamie på en ordentlig måde, og få ryddet helt op i mit liv, så det igen kunne føles normalt, var en ret stor stopklods på den vej, der kunne få mig helt videre og helt ovenpå igen.. Men jeg skulle starte et sted, og uanset, hvor meget jeg godt vidste, at det nok burde have været Justin jeg havde fået kontakt med først, så var det nu Jamie, der var den første at skulle få talt ud med, da han ikke var bleg for at kontakte mig, trods den behandling jeg havde givet ham..

’’Du har savnet den udsigt, ikke?’’ Lød det pludselig ved siden af mig, så jeg straks blev revet ud af mine tanker og fjernede mit blik fra solnedgangen og kiggede op på Jamie, som smilede roligt, da han kom gående afslappet og i helt afslappet tøj, rundt om sofaen med to glas hvidvin i hænderne.

’’Tjo.. Det kan man vel godt sige..’’ Svarede jeg roligt imens Jamie rakte mig det ene glas og satte sig ned ved siden af mig i sofaen.

’’Tak..’’ Pustede jeg svagt og taknemmeligt ud og tog straks en tår og mærkede en nydende følelse løbe igennem kroppen i takt med at vinen gled igennem min hals. Var der noget jeg havde brug for som et middel imod alle de tanker, og ikke mindst, som et middel, der kunne give mig lidt mere mod til den her samtale vi skulle have. Ja, så var det sku vin!. Og endda min yndlings af dem allesammen, hvilket jeg kunne smage, da jeg tog et sip. En tilfældighed?. Arg, mon dog?. Mon ikke Jamie bevidst var gået efter netop den vin, da han vidste, at det var min yndlings af alle dem han havde herhjemme?..

’’..Den får mig altid til at tænke lidt klarere, synes jeg’’ Færdiggjorde jeg min sætning fra før, som jeg havde valgt at holde en lille pause imellem, for at takke for vinen, som jeg imens satte på sofabordet, hvorefter jeg lænede mig tilbage i sofaen igen og trak mine ben op i sofaen og kiggede tilbage ud imod udsigten imens jeg lagde min ene overarm op på sofaens ryglæn og satte min hånd op som støtte til mit hoved, som jeg hvilede på min hånd.

’’Du kommer bare forbi, hvis du har brug for at tænke.. Anytime’’ Svarede Jamie helt blidt og behageligt og lagde roligt en hånd på mit ene lår, så jeg vendte blikket fra udsigten og hen på ham, hvor jeg fik et sug i maven over hans blide og dejlige øjne, som jeg hurtigt fik øjenkontakt.

Fuck man!. Hvorfor skulle den man have den effekt på mig?. Og det vidste han også bare, at han havde, for jeg havde sagt det til ham før!. Han vidste, at jeg havde utrolig svært ved at stå for det blik som han sendte mig nu og som bare sugede mine øjne til hans, så jeg forsvandt helt ind i hans blik, så alt andet omkring os blev slørret.

’’Det er dejligt, at du er her..’’ Hviskede Jamie blidt og klemte mit lår en smule, så jeg bed mig i læben og sukkede lidt idet jeg tvang mit blik fra hans og ned på hans hånd på mit lår.

’’Jamie..’’ Hviskede jeg imens knuden i min mave samlede sig og vred sig godt rundt.

’’Mm?’’ Mumlede han bare og forstod tydeligvis ikke min hentydning til hans hånd på mit lår, da han bare lod den ligge og fortsætte sine nus på mig. Jeg tog en dyb indånding ind og kiggede op i hans øjne igen imens jeg blidt tog fat i hans hånd og fjernede den, så Jamie et kort øjeblik så lettere forundret ned.

’’Vi bliver nødt til at tale om noget..’’ Sagde jeg og startede samtidig også mit hjerte i at banke hårdere imod mit bryst.

’’Hvorfor kan jeg ikke lide, at du virker så alvorlig lige pludselig?’’ Spurgte Jamie helt roligt og kiggede mig i øjnene igen med et lettere undrende blik, så jeg sukkede tungt og vendte blikket kort hen på udsigten imens jeg bed mig lidt i læben.

’’Molly, kom nu.. Fortæl mig, hvad der sker’’ Sukkede Jamie lettere opgivende. Bare ud fra den sætning, var det så tydeligt, at han kendte mig virkelig godt. Okay, det var ikke fordi, at jeg lagde skjul på, at det her var seriøst, men jeg var sikker på, at han kun var så sikker på, at der var et eller andet jeg ville sige som han ikke brød sig om, fordi han kendte mig..

’’Jeg ved ikke, hvor godt det er, at vi ses..’’ Sagde jeg med hård hjertebanken og kiggede lidt ned i skødet på mig selv, da jeg ikke rigtig kunne få mig selv til at kigge ham i øjnene, selvom jeg helt sikkert burde gøre det.

’’..Jeg har brug for noget tid til at komme videre og ovenpå igen efter alt det her jeg har gået igennem i de sidste mange måneder’’ Færdiggjorde jeg min sætning, da Jamie ikke rigtig sagde noget, og tog mig sammen og kiggede op på ham, hvor jeg tydeligt kunne se skuffelsen i hans blik, som han vendte ud på udsigten. Han rystede lidt på hovedet og spredte sine ben fra hinanden og lagde sine underarme på hans knæ og lod hans hænder mødes imellem hans ben, hvor han gned dem lidt anspændt imod hinanden, hvilket gjorde mig lidt nervøs.

’’Hør..’’ Sagde han kort og meget anspændt og vendte sig straks imod mig med et seriøst blik.

’’..Jeg ved godt, at det har været nogen svære måneder for dig, og at du har været igennem en masse, som ikke har været særlig fedt for dig, og noget af det indrømmer jeg gerne, er min skyld.. Men hvad tror du det hjælper at stoppe med at snakke med mig?. Gør jeg noget nu, der forhindrer dig i at komme ovenpå igen?’’ Spurgte han mig seriøst og så derefter afventende på mig.

’’Du giver mig konstant dårlig samvittighed, Jamie.. Du minder mig om, hvor meget jeg har såret og svigtet dig..’’ Svarede jeg ærligt og småtrist med en klump i halsen. Jamie så bare på mig og sukkede opgivende og tabte hovedet en smule.  

’’..Du er alt for sød ved mig’’ Indrømmede jeg småhviskende og så ned imellem os imens jeg gned mig lidt i panden med min hånd der i forvejen støttede mit hoved.

’’Hvad skulle jeg ellers være, Molly?. Ville det hjælpe dig med at komme videre, hvis jeg behandlede dig som lort, eller hvad?’’ Spurgte Jamie lettere frustreret.

’’Jeg ved det ikke.. Måske føler jeg bare ikke, at jeg fortjener, at du tilgiver mig efter det jeg har gjort’’ Svarede jeg ærligt og en lille smule frustreret, som blendede godt ind i min triste tone.

’’..Men det har jeg gjort, Molly..’’ Mumlede Jamie opgivende efter en kort stilhed, så jeg så op på ham igen og fik øjenkontakt med et lidt mildere blik end det han sendte mig før.

’’Hvorfor?..’’ Spurgte jeg hviskende og mærkede tårerne presse sig på i mine øjne.

’’..Jeg forstår ikke, hvordan du kan det?’’ Spurgte jeg videre ærligt og bed mig ubemærket i kinden for at holde tårerne tilbage.

’’Fordi jeg elsker dig..’’ Mumlede han lettere køligt og kiggede ud på udsigten imens jeg kneb øjnene sammen idet jeg hørte hans ord, og mærkede tårerne presse sig godt på i mine øjne, som jeg skjulte lidt ved at sætte min hånd diskret foran øjnene.

’’Forhelved..’’ Hviskede jeg og hørte min stemme knække idet det gik op for mig, at tårerne ikke kunne holdes tilbage længere.

’’Hvorfor vil du ikke lade mig elske dig, Molly?’’ Spurgte Jamie helt stille og rykkede lidt på sig i sofaen, så jeg roligt fjernede min hånd fra mine øjne og kiggede op på ham imens et par tårer gled ned af mine kinder.

’’Stop med at græd’’ Hviskede Jamie opgivende og rykkede sig en anelse tættere på mig imens han tog sine hænder op til mit ansigt og blidt tørrede mine tårer væk fra mine kinder med hans tommelfingre, hvilket slet ikke hjalp mig. Tværtimod, så startede det bare endnu flere tårer og gjorde, så jeg måtte udstøde et hulk imens jeg bøjede hovedet og kneb øjnene sammen.

’’Molly, forfanden..’’ Hviskede Jamie trøstende og rykkede sig endnu tættere på mig og trak mit ansigt ind til ham, så det endte på hans skulder med ansigtet vendt ind imod hans hals, som duftede helt vildt.. af ham!.

’’Undskyld..’’ Hulkede jeg stille imod hans hals imens jeg mærkede følelsen af tryghed brede sig i min krop, da Jamie svang sine arme om mig og holdte mig helt tæt. Det hjalp slet ikke på den dårlige samvittighed, men i et kort øjeblik.. Ja, der føltes det bare så rigtigt og det gjorde mig så tryg..

’’Shh. Du skal ikke undskylde..’’ Hviskede Jamie og placerede et kys på min skulder.

Jeg åbnede øjnene lidt og snøftede svagt idet hans kys ramte mig. Knuden i min mave vred sig kraftigt, da den dårlige samvittighed igen borede sig frem i mig og nærmest skreg mig ind i hovedet, da jeg i et kort øjeblik tillod mig at nyde både hans omfavnelse og hans kys på mig.

Jeg trak mig lidt fra ham og mærkede, at hans greb om mig løsnede sig en smule. Dog stoppede han straks det løse greb, da det gik op for ham, at jeg ville trække mig helt, så istedet for at komme helt væk fra ham, endte jeg med at sidde tæt lige overfor ham med hans hænder hvilende på min ryg imens vores øjne mødtes.

’’Jeg er nødt til at gå..’’ Sagde jeg stille og sank en klump i halsen imens mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, da jeg uden tvivl kunne mærke hvordan stemningen forandrede sig imellem os.. Ja, hvis jeg havde sagt, at jeg ikke kunne mærke det, så ville jeg lyve!. Efter at have været i et forhold med ham, burde jeg kunne mærke sådan noget, ikke?.  

’’..Det er min beslutning om jeg kan og vil tilgive dig, Molly.. Det her handler kun om, at du skal give dig selv lov til at blive tilgivet istedet for at slå dig selv i hovedet..’’ Sagde Jamie roligt og ignorerede fuldstændig min lettere usikre bemærkning om at gå, og tog sin ene hånd op til min kæbe og begyndte at nusse min ene kind med hans tommelfinger.

’’..Jeg har gjort så mange dumme ting i vores forhold. Du har fundet dig i alt mit lort, og med alle de chancer du har givet mig og trods alt stadig har holdt fast i mig, så skylder jeg dig at vise, at dit fejltrin også kan tilgives og at det ikke skal overskygge, hvad jeg føler for dig..’’

Jeg blev fuldstændig mundlam over det han sagde. Aldrig før havde han sagt sådan noget til mig på sådan en måde, og det overraskede mig virkelig, at han så på det på den måde. I min verden var utroskab i sidste ende værre end løgne og hemmeligheder, så jeg forstod slet ikke, hvordan han kunne lave den sammenligning?.

’’Jeg savner dig hele tiden, Molly, og jeg nægter at lade fortiden bestemme over fremtiden.. Sket er sket og jeg er kommet over det, okay?..’’ Småhviskede han og pustede tungt.

’’..Lad os starte forfra’’ Fortsatte han kort og lænede sig roligt imod mig og overraskede mig lidt ved at placere sine læber på mine og suge et kys til sig, så et voldsomt sug sprang ud i min mave.

’’Jamie..’’ Hviskede jeg stille og lagde blidt min hånd på hans bryst for at holde ham lidt tilbage idet han slap mine læber kort efter det korte, men dejlige, kys. Ja, det kunne jeg jo ikke komme udenom. Manden havde nogen vidunderlige kysse-skills og vidste lige præcis, hvordan han skulle kysse mig, så jeg smeltede fuldstændig!.

’’Jeg.. Jeg er nødt til at gå’’ Hviskede jeg stille imens Jamie stødte sin pande til min og strammede grebet om min ryg.

’’Kys mig igen.. Bare én gang..’’ Hviskede han med en tung vejrtrækning og trak lidt op i min bluse på ryggen og gled sin hånd indover den, så jeg gispede lidt, da hans hånd var en smule køligere end min hud.

’’Jeg kan ikke..’’ Hviskede jeg stille og kiggede ned imellem os og mærkede Jamies hånd glide fra min kæbe og om i min nakke under mit hår.

’’Jeg lader dig gå, hvis du siger, at du ikke føler noget for mig’’ Hviskede han blidt og strammede grebet en smule om min nakke. Jeg sukkede tungt og rystede lidt på hovedet imod hans pande imens jeg kneb øjnene lidt sammen og en forsigtig tåre sneg sig ned af min kind.

’’Det kan du ikke, vel?’’ Spurgte han mig stille.

’’Nej..’’ Måtte jeg indrømme og så igen lige op i hans øjne imens jeg mærkede hans hånd glide sig blidt op af min ryg indtil han nåede til min bh, som han tog blidt fat i.

’’Jamie, stop..’’ Hviskede jeg opgivende, men af en eller anden grund gjorde jeg ikke engang et forsøg på faktisk at få ham væk. Jeg brugte kun ord, men var som gelé i resten af kroppen, som smeltede mere og mere i hans hænder.  

’’Er du sikker på det?’’ Spurgte Jamie hviskende og løsnede i det næste min bh, så jeg gispede lidt.

Jeg blev fuldstændig forstenet, da vores øjne mødtes i en intens øjenkontakt imens Jamie trak sin hånd fra min nakke og gled begge sine hænder op på mine skuldre, hvor han blidt gled både bh-stropper og min bluses stropper ned af mine arme.

’’Kan du slet ikke huske det vi havde sammen?’’ Spurgte han mig stille og gled sine hænder fra mine arme og ned på mine hofter, hvor han trak lidt op i begge sider af min bluse, så begge hans hænder kom i kontakt med min hud i hofte- og lænområdet.

’’Jo, Jamie, men jeg kan ikke det her..’’ Hviskede jeg og fugtede blidt mine læber med min tungespids.

’’Din krop fortæller mig noget andet..’’ Hviskede han og lænede sit ansigt imod mig indtil vores læber mødtes igen og jeg igen følte, at han sugede sig fast til mig, så det blev helt umuligt for mig at trække mig væk.. Eller også var det min krop der nægtede at trække sig væk selvom min fornuft havde sat gang i alle alarmklokker i mit hoved.

’’..Og det ved du også godt selv..’’ Hviskede Jamie imellem vores kys, som gentog sig og blev mere og mere intense, så jeg følte mig mere og mere fortabt.

’’Mmh..’’ Stønnede jeg både af nydelse, men også lidt som et svar, da jeg ikke kunne nægte, at han havde ret. Uanset, hvor meget mit hoved råbte og skreg, at jeg skulle stoppe det her, så lyttede min krop slet ikke. Han kendte mine svage punkter. Han kendte min krop.. Han vidste lige præcis, hvilket knapper han skulle tage fat på for at gøre mig helt blød!.

Jamie lænede sig imod mig, så jeg automatisk blev lænet tilbage i sofaen og endte med at ligge ned med ham over mig og imellem benene på mig. Han flyttede sine kys fra mine læber og nedover min kæbe og videre ned imod mit bryst, hvor han trak lidt ned i min top for bedre at kunne komme til min brandvarme hud.

’’Jamie, vent..’’ Hviskede jeg tøvende idet hans hænder gled ned til mine bukser, som han langsomt og blidt greb fat i og åbnede knappen i uden at lytte til mine ord.

’’..Jamie, please’’ Hviskede jeg, da fornuften et kort sekund overvandt min krop, som styrrede mig fuldstændig og som virkelig havde svært ved at sige nej til ham og hans vildt dejlige berøringer!.

’’Please, hvad?’’ Mumlede han hviskende imod min hud og trak mine hofter lidt op, så han kunne trække mine bukser nedover min røv.

’’Det går ikke, det her.. Vi kan ikke..’’ Sagde jeg, men stoppede mig selv, da han blidt slap min hud med sine læber og kiggede op på mig med det mest forførende og sexede blik.

’’Hvorfor stopper du mig så ikke?’’ Spurgte han mig uden at stoppe sine små træk i mine bukser.

’’Jeg prøver..’’ Hviskede jeg med en tung vejrtrækning og kørte min hånd op i mit hår, som jeg rev en smule i for at styre den voldsomme sitren der var i alle ender af min krop.

’’Jeg kender dig bedre end de fleste.. Hvis du havde prøvet, så havde du ikke været som gelé i mine hænder lige nu..’’ Hviskede han imens han kravlede op til mig og stod lænet indover mig og afsluttede sine ord ved at placere sine læber kort på mine.

’’..Har jeg ikke ret?’’ Hviskede han efter kysset og holdte sine læber tæt på mine. Jeg bed mig bare i læben og undlod at svare. Hvad skulle jeg også sige?. Det var jo forhelved rigtigt.. Uanset, hvor meget jeg gerne ville modsige ham, så kunne jeg ikke!.

Jamie kyssede mig igen og rettede sig op, så han stod på knæ nede for enden ved mine ben. I en hurtigt bevægelse, trak han mine bukser af mine ben og kastede dem ud på gulvet imens han lænede sig langsomt nedover mig igen og skubbede min bluse helt op til mit bryst, så min mave blev blottet.

Hans læber ramte min mave og jeg trak skælvende lidt luft ind og lukkede øjnene, da hans kys igen og igen efterlod, hvad der føltes som brandmærker på min hud imens han bevægede sig længere og længere ned af mig og til sidst nåede til min trussekant.

’’Du er perfekt..’’ Hviskede han imod min hud, så det pirrede mig voldsomt, da køligheden fra hans ånde ramte det varme mærke han havde sat efter sit kys.

Jeg bed mig hårdt i læben imens jeg mærkede, at han kravlede op af mig igen og blidt begyndte at kysse mig på halsen imens han fingre gled meget følsomt ned af min ene side, så jeg gispede en smule, da hans berøring ramte en fuldkommen fantastisk erogen zone på min krop.

’’.. Helt blød..’’ Hviskede han imod mit øre og sneg i det samme sine fingre blidt nedunder min trussekant, så jeg stønnede lidt, da hans hånd kom i fuld kontakt med mit allermest følsomme sted, så jeg måtte vride mig lidt under ham for at holde pirreligheden han gav mig, ud.

’’Lad mig elske dig, Molly..’’ Hviskede han imens han rørte ved mig præcis som jeg bedst kunne lide det, og kyssede mig blidt og intenst på siden af halsen imens jeg overgav mig fuldstændig og placerede mine hænder på siderne af hans lækre overkrop, som jeg borede mine negle lidt ind i...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...