Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
477Kommentarer
76995Visninger
AA

22. Last Man Standing!.

 

Location: Ukendt sted udenfor Seattle. Dato: Fredag d. 26. Januar, 2018. Klokkeslæt: 00.42.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg tog lidt luft ind og så tilbage ind igennem ruden, hvor Molly lå på gulvet, og forsigtigt slap jeg grebet om stigen med den ene hånd og satte mine fingerspidser på ruden, hvor jeg forsigtigt bevægede dem, så der lød nogen meget svage små bump på ruden.

Jeg havde et håb om, at Molly bare lå og slappede af, men eftersom, at hun ikke reagerede på min meget svage bank, begyndte tanken om, at hun faktisk sov, at komme til mig og det gav mig en knude i maven at tænke på, da det betød, at jeg skulle larme noget mere for at vække hende, hvilket så i værste fald, kunne ende med at blive hørt af dem nedenunder!. Men jeg måtte få hendes opmærksomhed!. Der var ikke noget at gøre..

Jeg bøjede min pegefinger og begyndte forsigtigt at banke på ruden konstant, så lyden var gentagende.. Og endelig!. Endelig åbnede hun øjnene!.

Molly kiggede først en smule forvirret rundt i lokalet uden at bevæge andet end sine øjne, så jeg fortsatte mine bank og gjorde den lidt hurtigere, men ikke højere, så jeg så hendes blik vende sig hen imod mig, så hun til sidst, meget langsomt, drejede hovedet og fik øje på mig.

Jeg stoppede straks mine bank og vinkede en smule desperat til hende, da lettelsen over at have fundet hende og fået hendes opmærksomhed tog lidt over i mig. Men hvad fuck skulle jeg sige til det?!. Efter næsten en uge fandt jeg hende!.

Molly satte sig hurtigt op, men skar dog en grimasse og tog sig til sin side lige omkring ribbene. Dog stoppede det hende ikke i at rejse sig op i en forsigtig bevægelse. Selvfølgelig ville jeg ønske, at vi kunne gøre det her hurtigt, men at dømme ud fra, hvordan hun så ud, så kom det slet ikke bag på mig, at hun var øm og ikke kunne bevæge sig ultra hurtigt. Men at se hende gøre et forsøg var rigeligt for mig!.

Det føltes virkelig som flere minutter, men endelig kom Molly ordentligt på benene og med tunge skridt kom hun over til vinduet imens hun så på mig med et blik der var alt for nemt at tyde. Hendes tårer, der langsomt begyndte at løbe ned af kinderne og taknemmeligheden i hendes øjne sagde alt..

Hun bed sig hårdt i læben og rynkede panden idet hun satte sin lille hånd op på ruden og kæmpede med at holde et hulk inde. Jeg sendte hende et beroligende blik og lagde kort min hånd op på ruden lige ved hendes hånd og bevarede vores øjenkontakt, så hun kunne se, at jeg virkelig også var glad for at se hende.

’’Kan du åbne vinduet?’’ Mimede jeg lydløst til hende og gjorde tegn med øjnene imod det nederste af ruden, og krydsede fingre for, at hun fangede hvad jeg sagde.. Og det gjorde hun heldigvis, da hun straks så rundt i kanterne af ruden og kort efter tog fat i noget i først i den ene side af ruden og derefter i den anden, hvorefter hun skubbede til vinduet, som gik op og gav mig adgang til rummet hun befandt sig i.

Jeg kravlede hurtigt lidt op af stigen igen, så jeg kunne komme ind under ruden og hoppe ind i lokalet. Dog stadig meget forsigtigt. Jeg tog en dyb indånding, da jeg satte min sidste fod i lokalet og derefter vendte mig rundt, så jeg stod face to face med Molly, som havde en umulig kamp med sig selv om at holde tårerne tilbage.

’’Justin..’’ Hulkede hun og brød helt sammen idet hun sagde mit navn.

’’Jaer..’’ Hviskede jeg meget stille og lettet til hende imens jeg hurtigt trak hende ind til mig og lagde armene om hende, så hun hulkede ind i mit bryst og straks lagde sine arme om mig.. Hold kæft man!. Aldrig havde jeg følt et kram så betydningsfuldt som nu man!. Wow!.

’’Du fandt mig!’’ Hulkede hun og løftede sit ansigt, så vi så hinanden i øjnene.

’’Shh..’’ Tyssede jeg kort hviskende på hende, da hendes hulk var lidt højere og mere pivende end en normal hvisken, hvilket fik mig til at frygte, at det ville buste os.

’’..Selvfølgelig fandt jeg dig..’’ Svarede jeg hende hviskende og tog min ene hånd op til hendes kind, som jeg nussede blidt imens jeg mærkede et stik i hjertet, da jeg så mærkerne i hendes ansigt helt tæt på.

Molly holdt vejret imens hun så mig grædende i øjnene og holdte fast i mine overarme, og det tog mig ikke lang tid at mærke, hvordan hendes krop og hænder rystede svagt.

’’J-jeg.. jeg er så glad for at se dig’’ Hulkede Molly hviskende og pivende.

Jeg skulle lige til at svare, hvor glad jeg også var for at se hende, og hvor stolt jeg var over, at hun havde holdt ud så længe og gjort det muligt for mig at finde hende i live og i tide, men nåede det slet ikke før jeg pludselig hørte en masse hvin og hjulspind tæt ved os.

’’Hvad helved!..’’

Molly gispede straks og trak sig fra mig imens hun vendte blikket imod den lukkede dør herinde og dér blev jeg klar over, at hun også havde hørt den fjerne stemme, som mest af alt lød som om, kom ude fra gangen af. Dog ikke lige udenfor døren, men nok mere nedenunder.

’’Ryan!. Der kommer nogen!’’

’’Det er Jamie!’’ Sagde jeg hurtigt, men lavt, da jeg hørte en anden mandelig stemme råbe højt, så jeg kunne høre ekkoet der kom efterfølgende. Ja, jeg var slet ikke i tvivl, da jeg blev bekræftet i, at de slet ikke var forberedt på de bilers ankomst!.

Jeg kiggede straks på Molly der så skræmt imod døren og hurtigt tog jeg fat i hendes ansigt og drejede det imod mig.

’’Vi skal væk nu!’’ Advarede jeg hende hurtigt og slap hende og tog hendes hånd istedet og trak hende hen til vinduet og ind foran mig.

’’Kravl ud på stigen og op på taget’’ Befalede jeg hurtigt uden at hviske, men dog også uden at råbe. Molly lænede sig lidt frem og så ned imod jorden ud igennem det åbne vindue.

’’Fuck..’’ Hviskede hun for sig selv og tøvede, hvilket jeg reagerede meget hurtigt på.

’’Kom afsted, Molly!. Jeg er lige bag dig, og jeg har dig hele tiden. Der sker ikke noget. Stol på mig!’’ Sagde jeg lettere desperat, da jeg kun kunne tænke på, at det var et spørgsmål om sekunder eller minutter før der stod nogen herinde, som ville gør alt for at forhindre os i at flygte.

’’Forhelved..’’ Græd Molly stille, men begyndte alligevel at kravle ud af vinduet og straks tog jeg godt fat i hende og gjorde hende tryg ved at have et fast greb i hendes ene arm imens jeg kravlede lige efter hende ud af vinduet og ud på stigen.

’’Jeg kan ikke, Justin’’ Græd Molly, da vi kom ud på stigen og jeg hang halvt nedenunder hende med overkroppen lige ud for hendes ben.

’’Jo du kan!. Jeg er lige her, forhelved, og jeg griber dig, hvis du falder. Bare kravl op nu!’’ Sagde jeg virkelig hårdt til hende, men hvad fanden skulle jeg ellers gøre?. Hun skulle bare kravle, og det kunne fandme kun gå for langsomt!.

’’Du har lige klaret det værste, Molly.. Lad vær med at kig ned, stol på at jeg er her, og kravl op på taget.. Omme på den anden side er der en brandtrappe og ikke bare en stige, så du skal kun kravle her.. Kom nu!. Jeg ved du kan’’ Fortsatte jeg lidt mindre hårdt og istedet lidt mere motiverende, hvilket heldigvis virkede, da jeg kort efter så hende begyndte at træde opad på stigen og kravle op imod taget.

’’Sådan, Molly!. Du er fandme sej, du er!’’ Peptalkede jeg hende og kravlede lige efter hende efter at have skubbet vinduet ind imod rammen, så det ikke stod helt åbent, men på klem, så det var let at overse, at det havde været åbent. Dog gik der ikke mange sekunder før jeg hørte døren inde fra lokalet, som Molly havde været i, blive revet op, hvorefter der blev stille.. Og det panikkede mig sku lidt, men det nægtede jeg at vise Molly.. Hvad fanden kunne vi også bruge panik til nu?. Ikke en skid!. Det her krævede fokus.. Og hurtighed!.

Jeg kiggede opad og så Molly læne sig ind på taget og langsomt slippe stigen med hænderne og derefter fødderne. Jeg tog blidt fat i hendes ene ankel, da hun slap stigen med fødderne, så hun ikke ramte mig i ansigtet, når hun trak benene op, og da jeg havde sikret mig, at hun lå stabilt oppe på taget, kravlede jeg selv hurtigt op og så hende kravle ind imod midten og derved gøre plads til at jeg kunne komme op på taget selv.

Jeg hoppede op på hug og rejste mig hurtigt op på taget og gik få skridt frem for at nå helt hen til Molly, som jeg blidt tog fat om og hjalp på benene, da jeg kunne fornemme på hende, at hun godt kunne bruge hjælp. Først og fremmest pga hendes gennembankede og ømme krop, og så sikkert også pga den panik hun havde i sig lige nu og den tydelige grænseoverskridelse hun netop havde lavet ved at face sin højdeskræk og kravle op af stigen.

Jeg fik Molly op at stå og så samtidig udover taget, hvor jeg så flere biler holde tændte nede på parkeringspladsen med flere mennesker løbene omkring.. Mennesker som jeg sagtens kunne genkende og som bekræftede mig i, at det var Jamie og hans folk der var kommet!.

’’Kom!’’ Sagde jeg hurtigt til Molly og lagde min ene arm om livet på hende og greb hendes arm blidt med min anden og frie hånd, så jeg støttede hende og havde hende i et trygt greb imens jeg begyndte at gå i retningen af brandtrappen, som vi skulle ned af.

Vi nåede ca. ind til midten af taget og jeg nåede akkurat lige at mærke håbet stige i mig, da det igen blev fuldstændig nedbrudt, da jeg hørte et ordentligt brag fra døren i ’’boksen’’ heroppe på taget, som nærmest blev sparket op, hvorefter en ung gut på omkring min alder kom til syne med blikket og en pistol stift rettet imod mig og Molly..

Jeg slap Molly med et hårdt ryk, så hun tog et par skridt til siden imens jeg selv tog mine hænder om på ryggen og trak min pistol op af min buksekant og pegede imod fyren..

*BANG!!*

Jeg holdte vejret i få sekunder imens alt begyndte at sitre i min krop og jeg kun havde øje på det iskolde blik fyren sendte mig imens jeg tog min ene hånd ned til min mave udenpå min dynejakke.

Hele min krop blev på no time som gelé og langsomt kunne jeg se hvordan fyren foran mig blev højere og højere imens jeg selv blev mindre og mindre og til sidst ramte betontaget med ryggen.

’’ARRG!. JUSTIN!!!’’

_____________________________________________________

Okay.. I vandt. I fik næste kapitel hurtigere :D 

Jeg håber i fik udløst spændingen lidt.. Men måske den blev erstattet af en ny spænding? Hehe :D 

Hvad tror i der sker nu?. Går det helt galt?. Bliver Molly taget med igen? Dør Justin på det tag? Var det virkelig Jamie der dukkede op?. Hvad tror i?.
Kom gerne med massere af bud - Måske det udløser næste kapitel hurtigere ;) :D hehe 

 

Massere krammere herfra!. 

Love <3 

-NetteC :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...