Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
477Kommentarer
75676Visninger
AA

17. Informations.

 

Location: Foran Jamies lejlighed, Seattle. Dato: Søndag d. 21. Januar, 2018. Kl. 15.32.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Jeg smækkede døren til min bil og låst den, og bevægede mig irriteret og lettere pint ind på fortovet foran Jamies højhus. Ja, det var sku ikke med min gode vilje, at jeg var her nu, men efter at have været vågen hele natten, så følte jeg ikke, at jeg havde andre muligheder tilbage end igen at opsøge Jamie..

Hele natten havde jeg siddet og prøvet at udtænke en plan for hvad fanden jeg skulle gøre for at finde Molly, men hver eneste gang endte jeg samme sted.. At jeg ikke kunne komme videre med de latterlige få informationer jeg havde.. Og det ville så sige.. Ingen informationer!.

Knuden i min mave vred sig bare ved tanken om, at jeg var nødt til at opsøge Jamie igen, i håb om at få nogen informationer, der kunne hjælpe mig med at finde frem til Molly, men allerede nu havde jeg en mistanke om, at jeg nok ikke fik specielt meget ud af det. Jamie havde set mig skarpt i øjnene og sagt, at han ikke ville have mig i nærheden af Molly, så jeg var godt klar over at håbet var meget småt for, at han ville give mig noget som jeg kunne bruge til noget, men som jeg havde lovet mig selv, så var jeg nødt til at gøre et forsøg på at finde hende.. Nej, jeg kunne kræftedeme ikke bare give op pga ham!. No way man!.

Jeg gik målrettet og hurtigt forbi hovedindgangen til højhuset og fortsatte lidt ned af gaden og rundt om hjørnet. Jamie havde gjort det ret klart for hans bodyguards, at de ikke måtte lukke mig ind, så at prøve at komme ind af hovedindgangen var nok det dummeste jeg kunne gøre.. Derfor gjorde jeg ligesom igår og tog bagindgangen.. Eller, det var i hvert fald planen indtil jeg nåede hele vejen om bag huset, hvor jeg til min overraskelse så to andre af Jamies bodyguards stå vagt.

’’Pis..’’ Mumlede jeg for mig selv, da jeg straks stoppede op og skjulte mig på hjørnet af huset, så bodyguardsene ikke fik øje på mig. Ja, jeg var overbevist om, at de stod der for at forhindre mig i at få adgang op til Jamies lejlighed ligesom igår, og hvis de så mig, så ville de give Jamie besked, og hvis der var noget han ikke skulle have, så var det vished om, at jeg igen forsøgte at komme op til ham. Hvis han fik det, så var der absolut ingen chancer for, at jeg kunne komme derop..

’’Det er der jo ikke alligevel med alle de vagter overalt..’’

Jeg kneb øjnene lidt sammen og gned mig ved næseryggen imellem øjnene med to fingre for at tænke mig lidt om.. Hvad fanden skulle jeg gøre man?!. Uden den forpulede bagindgang var det jo umuligt at komme derop!. Elevatoren var mandopdækket fra kælderen og hele vejen op til lejligheden. Ja, selv i elevatoren var der folk, så den var totalt udelukket!.

’’Din eneste mulighed er at lande på taget i en helikopter, eller med faldskærm!..’’

Jeg pustede opgivende og irriteret ud og drejede mig i retningen af ’’forsiden’’ af højhuset, hvor min bil holdte. Ja, der var nok ikke noget at gøre. Mine muligheder for at komme derop var lig med nul, så hvorfor spilde tiden med at stå her meget længere?. Jeg måtte finde på noget andet.. Men hvad?.

’’Justin?..’’

Jeg stoppede straks op idet jeg var drejet rundt om hjørnet til ’’forsiden’’ af huset, og vendte mig om efter stemmen der kaldte på mig, og straks så jeg håbet i mig stige, da Zac kom gående imod mig med sin grå hoodies hætte trukket op over hovedet og hænderne begravet i dens lommer.

’’Hva så, Zac?’’ Spurgte jeg og gav ham håndklask idet han trak sin ene hånd op af den store åbne lomme på maven.

’’Hva så?’’ Svarede han bare helt afslappet imens vores skuldre kort mødtes og vi derefter trak os fra hinanden igen.

’’Er du på vej derop?’’ Spurgte jeg og hintede med hovedet bagover imod Jamies højhus og fik Zac til at nikke diskret imens han snøftede kort ind.

’’Det var du også, right?’’ Spurgte han mig lettere køligt og så afventende på mig.

Jeg nikkede svagt og så ned imod gaden jeg netop var kommet fra for at give ham et hint om, at jeg havde forsøgt mig med bagindgangen, og så derefter tilbage på ham.

’’Men han gør virkelig en ære i at holde mig ude..’’ Sagde jeg kort efter mit nik imens Zac bare trak lidt på skuldrene som om, at han ikke ville udtale sig om den side af sagen, trods det, at vi begge to vidste, at han 100% havde hørt Jamie udtale sig om øget vagter som skulle sørge for at holde mig ude af lejligheden..

’’Er der noget nyt?’’ Spurgte jeg hurtigt og skiftede emne, og så spændt afventende på Zac, hvor jeg hurtigt så i hans øjne, at han stivnede kort og køligt.. Og jeg vidste præcis, hvorfor!.

’’Om Molly?’’ Fortsatte jeg og pressede lidt på  idet Zac kiggede lidt væk fra mig og sukkede tungt før han igen så tilbage på mig.

’’Du må ringe til Jamie og spørge ham..’’ Tøvede Zac og så lettere opgivende på mig. Ja, klart!. Han arbejdede for Jamie og frygtede da selvfølgelig for konsekvenserne ved at tale med mig om Molly, men samtidig var hans kontakt og loyalitet til mig ikke helt brudt, så selvfølgelig følte han sig da splittet.. Det var også nemt at se på ham!.

Faktisk var jeg glad for, at det lige var Zac jeg var stødt på.. Okay, havde det været Rico, så havde det også været okay, for trods alt, så var jeg stadig troværdig med de to, i modsætning til alle de andre der arbejdede for Jamie!.

Efter alt det med Molly, Jamie og jeg var kommet frem og var blevet spredt ud til alle, så var det virkelig tydeligt at se, hvor folks loyalitet lå henne. Selvfølgelig havde jeg aldrig nogensinde forventet, at Jamies drenge ville vælge Jamie fra, så det kom slet ikke bag på mig, at ingen af dem hilste på mig, når de så mig på gaden, men derimod sendte mig blikke, der nærmest var klar til at slå mig ihjel, hvis de kunne.. Ja, så meget for at vise loyalitet overfor Jamie... Eller også vidste de bare, hvor meget de kunne miste, hvis de vendte ham ryggen, hvilket jeg var sikker på, at det handlede mest om!..

Men lige med Zac og Rico var det anderledes. I modsætning til alle de andre, så havde vi tre et bånd sammen og var blevet ret loyale overfor hinanden. Vi betroede os til hinanden rigtig tit og søgte gode råd, hvis det var det vi havde brug for, men dog det at kalde os venner var måske lige i overkanten. På en eller anden måde forblev vores ’’forhold’’ til hinanden altid på business-plan.

Vi var blevet som en lille flok nære bekendte med tillid og troskab til hinanden igennem tiden, hvor vi nærmest havde været et fast hold sammen ude på klubberne, hvor vi skulle sælge for Jamie. Men hvorimod at vi før talte åbent, så var det efterhånden blevet lidt mere diskret og ’’hemmeligt’’, når vi stødte på hinanden og talte, da drengene ikke ville vise illoyalitet overfor Jamie og ende med at mærke konsekvenserne.. Og jo, jeg forstod dem da godt og blev slet ikke stødt af det. Jeg så det nemlig som en mulighed for at have en fod i Jamies lejr stadigvæk.. Hvis altså jeg kunne få Zac til at lukke munden op og give mig de informationer jeg vidste han havde!.

’’Det ved du jo godt, at jeg ikke kan, forhelved’’ Svarede jeg hurtigt Zac og så seriøst på ham.

’’Sorry, Justin, men jeg kan ikke hjælpe dig..’’ Forsøgte Zac at sige med stor seriøsitet i stemmen. Den hoppede jeg dog ikke på!. Jeg vidste, at han kunne fortælle mig noget jeg kunne bruge til noget, og han vidste, at jeg aldrig ville stikke ham og fortælle nogen, at han havde hjulpet mig med de informationer.. Så helt ærligt?. What’s the problem?..

’’Come on, Zac.. Du ved jeg ikke ville gøre det her, hvis ikke det var vigtigt for mig, så kom nu. Fortæl mig noget’’ Pressede jeg ham og så alvorligt på ham, men talte helt roligt, så det ikke pludselig virkede truende på ham, for det var absolut ikke min hensigt.

Tanken om, hvorfor han ikke var så villig med at hjælpe mig nu begyndte at rumstere i mit hoved og jo mere han stod og tøvede og kiggede opgivende på mig. Jo mere tænkte jeg på, at han nok tænkte i en bestemt retning, og lige præcis dén retning brød jeg mig sku ikke om at han tænkte i!. Jeg var sku nødt til at spørge ham ligeud.

’’Tror du jeg stikker dig?.. Er det det?’’ Spurgte jeg skarpt og rynkede øjnene lidt. Det var sku langt ude, hvis han troede jeg kunne finde på det, men tanken i sig selv kunne jeg da godt se, hvorfor han overhovedet kunne overveje. Jeg mener, hvis jeg kunne stikke min egen bror, så kunne jeg også stikke ham, ikke?.. Men fuck no om jeg kunne finde på det man!. Det med Jamie var der en helt anden grund til, og hvis alle dem der idag kun så på mig som den klammeste stikker, kendte den egentlige årsag, så var jeg sikker på, at de ville kunne forstå mig bedre!.

Ja, jeg var slet ikke i tvivl om, at alle så mig som en stikker, men de havde jo også kun hørt Jamies side af historien. De havde hørt versionen at jeg stak ham for at få hans dame.. Og nej, det var da ikke helt løgn, men visse vigtige elementer manglede virkelig i den version der!. Han manglede lige at fortælle, at jeg gjorde det for at forhindre at Molly blev helt ødelagt og i sidste ende gennembanket uden at føle sig hverken elsket, værdsat eller på nogen måder som sig selv!. Det var for at få Molly ud af kløerne på en psykopat, men det var der selvfølgelig ikke nogen der vidste!.. Og nej, jeg sagde heller ikke noget, for jeg havde det sådan lidt ’’hvad rager det alle dem, hvad der er sket imellem os tre?!’’.. Det kunne ikke rage mig mere, hvad andre tænkte, og hvis de troede at Jamie stadig var en verdensmand, så lod jeg dem sku bare have det sådan.. Og så ville jeg sku skide på om de allesammen så mig som et lille stikkersvin!. Så længe jeg ikke glemte min grund til at gøre det, og så længe hun heller ikke gjorde, så ville jeg sku skide på resten af verden!.

’’Nej, selvfølgelig ikke man!..’’ Svarede Zac mig og spilede øjnene en smule op for at se ligeså overbevisende ud, som han lød. Jeg nikkede kort og forstående, men stadig med et køligt blik på ham og tøvede ikke længe.

’’Så giv mig noget, jeg kan bruge til noget..’’ Sagde jeg kort og seriøst og tog på intet tidspunkt mit blik fra Zac som igen tøvede og så lidt væk fra mig imens han kløede sig på næsen og tog en dyb indånding. Der var ingen tvivl om, at han var begyndt at fatte, at jeg ikke gav op før han gav mig nogen informationer jeg kunne bruge til noget.

’’..Jeg er nødt til at finde hende, Zac.. Hvis jeg ikke gør noget, så dør hun, og det ved du ligeså godt som mig..’’ Fortsatte jeg, så han kunne stoppe sin tøven og give mig, hvad jeg havde brug for. Han vidste, hvad den pige betød for mig, og hvis han tænkte sig om, så vidste han også, at jeg aldrig ville kunne tilgive ham, hvis det endte med at han stod i vejen for, at jeg kunne finde hende.. I live!.

En af de største grunde til, at jeg stadig stolede på Zac og Rico var, at trods alt hvad der var sket, så havde de stadig holdt en ting hemmeligt for alle. En aften på en af mine vagter som dørmand på klubben var jeg stødt på Zac og Rico, som dukkede op og ville indenfor – hvorfor mon?...

Nå men, vi faldt i snak i døren og de begyndte at spørge ind til det drama der havde været imellem Molly, Jamie og jeg selv, og der havde jeg spurgt dem, om de slet ikke huskede Molly. Jeg kunne stadig se deres blikke for mig. Helt forvirrede og uforstående. Det ændrede sig dog til meget chokerede og overraskede blikke, da jeg fortalte dem min side af historien og mindede dem om dengang på klubben, hvor vi tre var på job og hvor vi stødte på Molly og hendes venner..

Udover at virke chokerede og overraskede, spurgte de nærmest i kor og meget forbavsede: ’’Var det hende?!’’, hvortil jeg nikkede og efterfølgende kunne se på dem, at de pludselig godt kunne huske hende. De lovede mig derefter ikke at nævne noget om det til Jamie, da jeg ikke så nogen grund til, at han behøvede at vide det. Hvad kunne han også bruge den information til nu, ærligt?. Det var jo pisse ligegyldig, men uden at give udtryk for det overfor Rico og Zac, så valgte jeg at stille det op overfor dem, som om, at det var noget jeg ville holde hemmeligt og som jeg kun betroede mig til dem med, men mest var det nok for at teste deres loyalitet overfor mig. Hvis de kunne holde det hemmeligt for Jamie, så vidste jeg, at jeg trods alt, stadig havde deres tillid, og det havde de efterhånden forsikret mig om, at jeg havde eftersom, at jeg ikke havde hørt noget som helst fra det i alle de rygter og alt den snak der var om mig, Jamie og Molly..

’’Jamie blev ringet op af hende idag..’’ Startede Zac og gav mig et gip i kroppen af tilfredshed over, at det endelig lykkedes mig at få ham til at åbne munden og fortælle mig noget.

’’Ved du hvad de snakkede om?’’ Spurgte jeg hurtigt, men forventede det egentlig ikke. Dog blev jeg lidt overrasket, da han nikkede svagt.

’’Vi sad der allesammen og planlagde, hvad vi hver især skulle gøre idag med hensyn til at finde hende, da Jamie pludselig fik opkaldet. Han regnede egentlig med, at det var Ryan der ringede fra Mollys mobil, men det var Molly selv..’’ Forklarede Zac og holdte en kort pause.

’’Hun havde mærker i hovedet fra slag.. Hun græd og sagde, at hun var bange og Jamie lovede hende, at han nok skulle finde hende og få hende væk derfra.. Og så fik han hende til at love, at hun ikke knækkede, da Ryan ville nyde at se hende lide på den måde..’’

’’Brugte han de ord overfor hende?!’’ Spurgte jeg hurtigt og rynkede panden og fik et gys i kroppen, da Zac nikkede og jeg, ud fra hans blik, kunne se, at han læste mine tanker!.

’’Forhelved man!. Er han fucking dum, eller hvad?!..’’ Spurgte jeg kort og meget frustreret imens jeg tog mig til hovedet.

’’..Ryan lader hende sku da ikke have en samtale alene med Jamie, og det ved han kræftedeme godt man!. Hvordan fanden kan han få sig selv til at sige sådan noget, når han ved at samtalen er overvåget?!’’ Spurgte jeg videre og fik det virkelig stramt ved tanken!.

’’Noget var han jo nødt til at sige til hende. Hun skulle jo vide, at hun ikke måtte panik..’’

’’Drop det der, okay?!..’’ Afbrød jeg hurtigt og så skarpt på Zac, da jeg slet ikke kunne overskue at høre ham forsvare Jamie i denne her situation!.

’’..Manden fuckede op og du kan fandme ikke forsvare ham!. Ryan vil gøre alt for at knække hende nu fordi Jamie har sagt sådan til hende, så hvad tror du der sker med hende fremover?!’’ Brummede jeg vredt og mærkede, hvordan min adrenalin steg mere og mere i mig imens Zac sukkede og nikkede imens han kort så ned.

’’Ja, i know.. Og det fik Jamie også en video af bagefter’’ Sagde Zac kort og sendte et lyn igennem min krop, da jeg næsten kunne regne ud, hvad der var på den video.

’’Til sidst i samtalen begyndte Molly at fortælle om alt hvad hun vidste om det sted hun er nu. Hun fortalte alt hvad hun kunne se derfra og i hvilken retning af byen hun befandt sig.. Men Ryan afbrød hende og tog fat i hende lige inden røret blev lagt på..’’

’’Forhelved, Molly..’’ Sukkede jeg og tog mig til panden med begge hænder kort før jeg kørte dem videre over mit hår.

’’Ja, det sagde Jamie også’’ Indskød Zac kort og fik mig til at puste tungt imens jeg rystede på hovedet.

Selvfølgelig var det godt, at Molly kunne fortælle noget om hvor hun var, men det dummeste hun kunne gøre var at fortælle det til Jamie imens hun stod lige overfor Ryan!. Han kunne så let som ingenting flytte hende til et andet sted fordi Jamie ikke skulle finde Molly, og hvis han gjorde det, så blev det endnu sværere at finde hende.. Og i værste tilfælde kunne Ryan ende med at gå så meget amok på hende, at det var fuldkommen ligemeget at forsøge at finde hende, da det ville være for sent.. Så alt i alt.. Det var sku ikke smart gjort af Molly eftersom, at ingen havde muligheden for at sikre hende på nogen måder!..

’’Hvad var der så på den video?’’ Spurgte jeg med en stor smerte i kroppen. Ærlig talt, så ville jeg nok helst være fri for at vide det, men eftersom, at jeg frygtede det værste og havde brug for så meget info om Molly og hele situationen, så spurgte jeg alligevel.. Også selvom jeg havde mine anelser.

’’Ryan fik en af dem der hjælper ham til at filme imens han gennembankede hende..’’ Startede Zac og fik mig til at knibe øjnene hårdt sammen imens jeg skar en ulidelig grimasse.

’’Bagefter vender han sig om imod kameraet, hvor han siger, at han slår Molly helt ihjel og gerne sender beviser til Jamie, hvis han bare får den mindste mistanke om, at Jamie prøver at finde stedet før Ryan giver ham lov..’’ Fortsatte Zac, så jeg straks så på ham.

’’Han slår hende ihjel uanset hvad, forhelved!’’ Sagde jeg hurtigt anspændt og med sitren i kroppen, da jeg følte, at det her pludselig blev et alvorligt kapløb med tiden!.

’’Hvad sagde Molly om det sted hun var?’’ Spurgte jeg hurtigt videre og så afventende på Zac, som pludselig igen tøvede.

’’Zac, jeg skal vide det!’’ Indskød jeg hurtigt og så skarpt på ham.

’’Justin, forfanden, hvis jeg fortæller dig det og du finder hende, så risikere du at de slår både hende og dig ihjel man!. Jeg kan sku ikke være ansvarlig for a..’’

’’Du er ikke ansvarlig for en skid!. Det her handler om Mollys liv, og jeg skal finde hende, så fortæl mig nu forhelved, hvad du ved man!’’ Afbrød jeg ham virkelig anspændt og orkede virkelig ikke at høre på hans søforklaringer!. Som jeg sagde før. Ryan slog Molly ihjel uanset hvad!. Det var bare et spørgsmål om tid, og hvis nogen af os tøvede pga Ryans trussel, som Jamie åbenbart var dum nok til at hoppe på uden at tænke på det jeg sagde til ham igår, så var jeg nødt til at handle endnu hurtigere!.

’’Hvad sagde Molly?!’’ Spurgte jeg videre og pressede igen på, så jeg slap for mere af alt den tøven som Zac stod med.

’’Hun er vest for byen og kan se hele byen derude fra, og så var der også noget med nogen togskinner, hvor togene kører forbi... Det er et forladt område i et hus på 5 etager med massere af graffiti’’ Forklarede Zac diskret og ret opgivende. Jeg nikkede kort.

’’Hvad med den bil hun blev taget med i?. Jamies folk fik nummerpladen og mærket?’’ Spurgte jeg videre.

’’Den ved jeg ikke noget om, J..’’ Svarede Zac kort.. Tss!. Var han dum eller hvad?!.

’’Hold nu din kæft, Zac!. Jeg ved at i allesammen har fået at vide, hvordan den ser ud og hvad nummerpladen er, så i kan holde øje med den i gaderne man!’’ Brummede jeg irriteret.

’’Forhelved, Justin, du kan ikke klare det her alene, og jeg ved at du..’’

’’Du ved ikke en skid om hvad jeg kan klare!. Giv mig forhelved hvad jeg beder dig om man!. Hvor svært kan det være?!... Du vil måske gerne have, at vi allesammen skal finde hende død, eller hvad?!’’ Brummede jeg irriteret og så skarpt på ham imens han stirrede tørt på mig et kort øjeblik..

’’Det var en sort Mercedes sprinter kassevogn.. Og nummerpladen..’’ Sagde han og trak sin mobil op og begyndte at taste rundt på skærmen, sikkert for at finde nummerpladen, så straks trak jeg selv min mobil frem for at være klar til at skrive ned, da jeg helt sikkert ikke ville kunne huske nummerpladens tal og bogstaver i hovedet..

’’Den hedder 580 – DKX’’ Læste han op imens jeg skrev ned og ud af øjenkrogen så, at han lagde sin mobil tilbage i lommen.

’’Har i fundet bilen?’’ Spurgte jeg kort idet jeg skrev det sidste bogstav ned i mine noter og derefter lagde mobilen tilbage i lommen og så på Zac.

’’Nej, men de har fundet nogen af de steder, hvor Ryan har holdt til og hvor bilen er blevet set.. Jamies ven, Bryan, hackede sig ind i nogen systemer og fik fat i overvågningsbillederne fra gaden her, da Molly blev taget nede af gaden dér..’’ Startede Zac og pegede ned af vejen, så jeg kiggede derned.

’’..Bryan har brugt hele natten på at sidde og følge bilen og hacke sig ind på de forskellige gadeovervågninger der er i byen.. Han er overbevist om, at de har overvåget Molly længe, da bilen har holdt parkeret mange gange tæt ved Mollys venindes lejlighed, hvor Molly bor for tiden, og så har Bryan fundet flere overvågninger, hvor Molly har gået på gaden med nogen fyre der har fulgt efter hende uden hun har bemærket det’’

Helt ærligt.. Bare det at høre ham sige det, gav mig et virkelig ubehageligt gys i hele min krop. Godt nok kunne jeg have sagt mig det selv, men det forhindrede mig slet ikke i at syntes, at det var fucking klamt at tænke på, at Molly var blevet stalket og overvåget af nogen der havde planer om at kidnappe hende.. Nej, det chokerede mig ikke, men fuck man!.. Yirk!.

’’Hvor er bilen blevet set henne?. Og her tænker jeg på, når den ikke har været i nærheden af Molly?’’ Spurgte jeg ind og så afventende på Zac.

’’Indtil videre har de fundet ud af, hvem de forskellige drenge er der hjælper Ryan.. Og så har de fundet adresserne på Ryans lejlighed, 2 af de andres lejligheder, og så nogen af Ryans faste steder, hvor han tit kommer’’ Forklarede Zac og fik mig til at nikke imens tankerne begyndte at køre voldsomt i mit hoved. Det begyndte efterhånden at gå op for mig, at jeg ikke kunne klare den her alene..

’’Hvad mere?’’ Spurgte jeg Zac.

’’Jeg ved ikke mere end det.. Og det er ærligt’’ Forsikrede han mig helt roligt om og så på mig med et helt bestemt blik, så jeg vidste, at han denne gang talte sandt, hvilket så fik mig til at nikke.

’’Okay.. Prøv og hør.. Skaf så mange af de der adresser på Ryans opholdssteder og hvor bilen og de andre drenge er blevet set, som du kan og så send dem til mig.. Og hvis du finder ud af mere, så giv mig besked, okay?’’ Sagde jeg bestemt og så et kort øjeblik at Zac kiggede opgivende på mig med et ’’det kan du seriøst ikke mene’’-blik. Dog fjernede han hurtigt det blik, da jeg ændrede mit til et meget bestemt blik, som i sidste ende fik ham til at nikke kort imens han sukkede.

’’Godt.. Tak for hjælpen, bro!. Vi snakkes ved, ikke?’’ Sagde jeg kort imens jeg gav ham håndklask og et mandekram og derefter begyndte at gå baglæns.

’’Jeg mener det, J!. Tænk dig om, okay?’’ Sagde Zac kort og seriøst til mig idet jeg tog et skridt baglæns.

’’Bare rolig, bro.. Jeg har styr på det’’ Forsikrede jeg ham kort om, hvorefter jeg vendte mig om og tog min hætte over hovedet og bevægede mig hurtigt forbi indgangen til Jamies højhus og videre hen til min bil, som jeg låste op og satte mig ind i.

Takket være Zac, så kunne jeg komme videre. Jeg havde en plan og så snart jeg fik de adresser fra Zac, så kunne jeg komme igang.. Det krævede dog et par ekstra hænder.. Eller øjne, skulle jeg måske sige, for ærlig talt, så kunne jeg ikke klare denne her alene og de eneste jeg kendte, som 100% var på min side og ville hjælpe mig, ville jeg helst ikke blande for meget ind i det her spil, da jeg vidste, at de ikke havde en skid erfaring i det her miljø.. Men noget hjælp skulle jeg have, og hvis de nu bare fik til opgave at observere, så kunne de sagtens hjælpe mig meget uden at blive blandet for meget ind i det..

Jeg pustede tungt ud og strøg hætten af mit hoved igen, hvorefter jeg trak min mobil frem og gik ind i mine kontakter, så jeg kunne ringe og arrangere et møde.. Kun os 3!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...