Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
489Kommentarer
84005Visninger
AA

10. Hvor Er Molly?.

 

Location: Gågaden, Seattle. Dato: Lørdag d. 20. Januar, 2018. Kl. 10.38.

 

*Justins Synsvinkel*

 

Hold da kæft man.. Var det virkelig det her jeg skulle bruge min fucking lørdag på?. Slæbe på poser og sidde og svede i min store dynejakke i alle de forbandede butikker som Emmy skulle ind i.. Hvorfor fanden havde jeg overhovedet sagt ja til det her?.

’’Fordi hun sagde, at hun kun lige skulle ind i 2 skide butikker, hvor hun vidste, hvad hun skulle have!’’

Jeg nikkede lidt for mig selv over den spydige bemærkning, der kom ind i mit hoved imens jeg sad ude foran prøverummene i en af de skide forretninger, hvor der var placeret stole ude foran. Det var fandme også på tide, at der var noget man kunne sætte sig på. I alle de butikker vi havde været inde i var der ikke en skid. Kun inde i selve prøverummene, hvis der overhovedet var prøverum, men ikke her ude foran, hvor vi var nogen stykker, der bare stod og spildte vores fucking liv på at vente!.

Ærligt, så havde jeg sku mere lyst til at tage på job end at sidde her og glo og bare vente. Godt nok kunne jeg tit synes at mit arbejde var røvsygt, når jeg bare skulle stå vagt, hvor der ikke skete en skid, men i forhold til det her, så fortrak jeg sku hellere det.. Men desværre var der ikke så skide meget at holde vagt for nu, da klubben havde lukket på det her tidspunkt på dagen.. Og så havde jeg også fri dag, så uanset hvad kunne jeg ikke engang møde tidligere ind og hjælpe med alt det der skulle ordnes..

Gardinet, som var ca. 2-3 meter foran mig, blev trukket til siden, og jeg kiggede løftede mit bøjede hoved og så op på Emmy der gik ud af prøverummet med en stak tøj hængende på armen.

’’Hva så?’’ Spurgte jeg tørt og rejste mig op fra stolen, hvor jeg havde siddet og trippet med lettere spredte ben og armene hvilende på dem.

’’Lad os bare gå’’ Svarede hun mig roligt imens jeg tog hendes 2 poser, som jeg havde stillet ved siden af stolen, og så straks opgivende hen på hende, da hun hang samtlige af de bøjler med tøj, som hun havde brugt 100 år på at samle sammen, på et tøjstativ for enden af prøverummene.

’’Mener du seriøst, at vi har brugt 10 år herinde på at finde alt det der, så du bare kunne bruge jeg ved ikke hvor lang tid på at prøve det, og så skal du ikke have en skid alligevel?’’ Spurgte jeg lettere vrissent og en smule irriteret.

’’Ej, hold dog op med det der. Jeg kan da ikke gøre for, at det sidder pisse grimt, vel?’’ Svarede hun lettere opgivende og vendte sig derefter om og begyndte at gå. Jeg sukkede opgivende og himlede med øjnene imens jeg rystede lidt på hovedet, og gik så efter hende med følelsen af lettelse over, at vi endelig kunne skride.

Det føltes virkelig skønt at komme ud i luften igen, trods det, at her var pisse koldt og overskyet. Sådan var det for det meste om vinteren her. Gråt, kedeligt og koldt. Men efter at have været inde i en butik så længe, med stor jakke på, så var det sku dejligt med lidt luft!.

’’Nå, skal vi skride?’’ Spurgte jeg hurtigt efter at have gået et par skridt helt ud på gågaden, så vi ikke stod lige foran indgangen og forhindrede folk i at komme ind.

’’Nej, for jeg skal lige ind i Body Shop derovre, og..’’

’’Ej, nu må du fandme stoppe man!..’’ Brummede jeg træt, så hun straks klappede i og bare så på mig.

’’..Jeg gider ikke mere nu, okay. Hvis du vil bruge resten af dagen på at shoppe, så skrider jeg sku nu. Du sagde 2 butikker og nu har vi været i 40, hvor du ikke engang har købt noget alle steder. Det er spild af tid’’ Fortsatte jeg bestemt.

’’Ej, Justin, det er kun lige den der butik.. Vil du ikke nok gå med. Det er den allersidste, det lover jeg’’ Pleasede hun mig med et bedende blik i håb om, at jeg ville gå med. Tja, hvis det var hendes hensigt med det blik der, så virkede slet ikke.. I hvert fald ikke på den måde hun ville have det.

’’Jeg venter ovre i bilen, så kan du selv går derind..’’ Svarede jeg helt køligt og vendte ryggen til hende og begyndte bare at gå uden at vente på det svar hun nok havde til det jeg sagde. Ja, jeg gad sku ikke engang høre det, for det ændrede ikke noget.. Jo, hvis hun sagde, at jeg så bare kunne køre, så jo, så kunne det sagtens ændre min mening fra at vente i bilen, til at køre hjem, men det kunne under ingen omstændigheder ændre min mening om at gå med hende!.

Til at starte med havde jeg bevidst ledt efter en parkeringsplads så tæt på de butikker som Emmy skulle i, men efterhånden var vi endt helt nede i den anden ende af gågaden, så parkeringspladsen nede omkring starten af gågaden var så ikke lige i nærheden længere og frem for mig så jeg en pænt lang vadetur.. Om jeg magtede det man!.

’’Hvor fanden havde i tænkt jer, at vi skulle lede henne?..’’

’’Forhelved, jeg ved det ikke!.. Hvad med de steder hun plejer at komme?..’’

’’Hey, er det ikke Justin?..’’

Jeg kiggede ned af sidegaden som jeg netop gik forbi, hvor jeg hørte de talende stemmer komme fra. I første omgang var jeg pisse ligeglad, men idet jeg hørte mit navn blive nævnt, fik det straks min opmærksomhed, og først, da jeg så Elliot, Mason, Sam og Becca komme gående på en lang række op imod gågaden, hvor de allesammen vendte blikket imod mig, tænkte jeg på, at stemmerne også virkede ret bekendte..

’’Jo, det er.. Hey, Justin’’ Indskød Mason kort og drejede lidt imod mig, hvor de andre hurtigt fulgte med ham. Jeg stoppede roligt op og gik imod dem. Dog kun et par få meter, da vi var rimelig tæt på mig.

’’Hey.. Hva så?’’ Spurgte jeg afslappet og smilede svagt, men trak det lidt tilbage igen, da ingen af dem rigtig smilede til mig, men mere bare stod og så ret seriøse ud. Især pigerne så helt forkerte ud i hovederne.

’’Du har ikke set Molly, vel?’’ Spurgte Becca hurtigt og lød nærmest desperat i sit spørgsmål til mig.

’’Molly?’’ Spurgte jeg kort undrende og fik en følelse af ubehag i maven bare ved tanken om hende..

’’Ja, vi kan ikke finde hende. Vi var sammen med hende igår, men så smuttede hun på et tidspunkt og lovede at komme tilbage igen, men hun kom aldrig. Vi har prøvet at ringe til hende, men hendes mobil går på svareren..’’ Forklarede Elliot med en del mere ro på end Becca.

’’Så ring til Jamie..’’ Mumlede jeg tørt og lettere spydigt med en knude i maven, da tanken om, at hun havde brændt sine venner af for ham nærmest gjorde mig dårlig.

’’Til Jamie?’’ Spurgte Mason undrende og så helt forkert på mig imens jeg nikkede.

’’Jeg mødte Molly igår, faktisk lige omkring her, ved 16 tiden, og der var hun på vej hjem til Jamie, så mon ikke hun er der endnu?’’ Fortsatte jeg lettere køligt og så, hvordan de allesammen så helt forkert på hinanden.

’’Ved 16 tiden?.. Hun gik hjemme fra mig af omkring klokken halv 3 og der sagde hun, at hun skulle hjem til sine forældre, da de skulle snakke med hende?’’ Forklarede Elliot virkelig undrende, hvilket jeg sådan set godt kunne forstå.

’’Så er hun vel taget derfra og hjem til Jamie bagefter?’’ Indskød Sam og så spørgende på de andre, så jeg selv kiggede skiftevis på dem alle 3, men stoppede hurtigt ved Becca, da hun kiggede lidt væk og ikke sagde så meget.. Det plejede hun da ellers?.

’’Becca?’’ Spurgte jeg kort, så hun straks vendte blikket hen på mig og så mit spørgende blik.

’’Skulle Molly hjem til Jamie igår?’’ Spurgte Elliot hurtigt Becca, som vendte blikket op på ham.

’’Ja og hun ville ikke have at nogen af jer skulle vide det’’ Svarede Becca lettere opgivende og kløede sig kort i panden.

’’Hvorfor fanden har du ikke sagt det istedet for, at vi skal rende rundt og lede efter hende, hvilket er din og Sams idé!?. Så er det sku da der hun er, forhelved’’ Sagde Elliot en smule vrissende, men samtidig også lidt opgivende, og igen, så kunne jeg godt forstå hans reaktion. Hvem fanden gad også at lede efter en, når en anden person vidste, hvor hun var?..

’’Nej, hun er ikke hos ham, og det ved jeg, for meningen med, at hun skulle tage derhen var sku at bede Jamie om at lade vær med at skrive og kontakte hende hele tiden, så hvorfor fanden skulle hun blive der?!’’ Svarede Becca skarpt og meget hurtigt igen.

Det tog mig ikke lang tid at registrere, hvad hun sagde, og på no time fik jeg flashback til igår, hvor Molly forsøgte at forklare, men hvor jeg så afbrød, da jeg virkelig ikke ville høre, hvad fanden hun skulle hos Jamie. Jeg havde jo en mistanke om, hvad hun skulle og behøvede derfor hverken nogen forklaring eller nogen form for undskyldning fra hende, da jeg på ingen måder ville høre det.. Men der tog jeg åbenbart fejl.

’’Jamie kan sagtens have overtalt hende til at blive alligevel’’ Indskød jeg kort og fik straks alles opmærksomhed hen på mig.

’’Justin, nej. Molly vi..’’

’’Becca, det er min bror vi taler om. Jeg har set deres forhold helt tæt på og jeg ved, hvilken effekt han kan have på hende, hvis han bruger bestemte ting overfor hende, forhelved. Manden er verdensmester til at manipulere med folk, så inden du maler fanden på væggen, så synes jeg, at i skulle ringe til Jamie og spørge om i må tale med Molly’’ Afbrød jeg Becca en smule bestemt, men ikke fordi jeg var sur. Jeg var bare helt sikker lige i den her sag!. Jeg kendte trods alt Jamie bedre end de fleste, så jeg vidste, hvad han var i stand til, og selvom jeg vidste, at når Molly tog en beslutning, så holdt hun også fast, så vidste jeg også, at lige overfor Jamie, var hendes evne til det en smule svag..

’’Vi har ikke hans nummer..’’ Svarede Becca kort.

’’Nej, men så må vi bare tage derhen og tjekke om hun er der?’’ Sagde Sam kort.

’’Mener i det?. Hvordan tror i ikke, at hun reagere, hvis vi tropper op derhjemme?. Så bliver du nok heller ikke særlig populær, da du sagde, at Molly ikke ville have, at vi andre skulle vide det’’ Fortsatte Elliot den og kiggede på Becca.

’’Vi er bekymrede, forhelved!. Som om hun vil blive sur over, at vi tager derhjem og sikre os, at hun er helt okay.. Desuden, så skal jeg nok kæfte op, hvis hun bliver sur over, at jeg sagde det, for det kan hun sku ikke tillade sig, når hun bare forsvinder sådan og gør os allesammen pisse bekymrede’’ Forklarede Becca lettere bestemt samtidig med, at hun stadig lød bekymret.

’’Vil du virkelig løbe den risiko og starte den konflikt bare for det?’’ Spurgte Mason ærligt og kiggede lettere åndssvagt på hende.

’’Ja, for det er sku hendes egen skyld, at..’’

’’Jeg kan også tage derhen..’’

Becca blev straks stille og så hen på mig ligesom de andre.

’’Hvad?’’ Spurgte Becca mig lettere mundlamt.

’’Jeg tager derhen og tjekker’’ Sagde jeg denne gang ikke som et forslag, men som en beslutning.

’’Er det smart, Justin?..’’ Spurgte Mason mig, så jeg vendte mig blik over på ham og afslappet løftede det ene øjenbryn.

’’Hvorfor skulle det ikke være det?’’ Spurgte jeg iskoldt, men havde godt nok lidt en fornemmelse af, hvor han ville hen.. Eller rettere, hvor de ville hen, da alle 3 kiggede på mig med samme blik. Dog kiggede de lidt på hinanden og Mason tøvede lidt før han igen så på mig.

’’Vi ved godt, hvad der er sket imellem jer 3..’’

’’Ja, det gør resten af Seattle sku også’’ Konstaterede jeg kort og helt enkelt og så stadig helt upåvirket på ham.

Jo, selvfølgelig overdrev jeg, når jeg sagde, at hele Seattle vidste, hvad der var sket imellem Jamie, Molly og jeg, men ærligt, med alt den snak her i byen, så kunne det nemt have spredt sig rundt til alle, da folk her i byen bare ikke kunne holde deres kæft..

Det var uden tvivl nogen fra Jamies omgangskreds, der havde været ude og snakke eftersom, at det i starten kun var dem, der vidste det. Til at starte med troede jeg faktisk, at det kun var imellem os 3 selv, men så stødte jeg på Zac. Ikke ligefrem en ven, men en af dem, der arbejdede for Jamie og som jeg havde været fortrolig med længe, da vi havde haft adskillelige jobs sammen igennem tiden. Han fortalte mig, at Jamies omgangskreds udmærket vidste, hvad der var sket siden hverken Molly eller jeg var at finde hjemme hos ham, og ja. Kort efter spredte det sig selvfølgelig, da folk ikke kunne holde deres kæft og selvfølgelig skulle fortælle sådan en ’’god’’ historie videre og videre.. Og det blev jeg klar over, da Emmy en dag kom til mig og spurgte ind til de rygter og forsikrede mig om, at det var det som hele byen talte om på daværende tidspunkt. Emmy kendte ikke engang hverken min bror eller nogen i hans omgangskreds, og havde aldrig så meget som set et billede af Molly, så det sagde lidt om, hvor langt ude den historie var kommet. Hvorfor den var endt hos en pige som Emmy var mig dog en kæmpe gåde!.

’’Ja okay, men tror du så, at det er en god idé, at du så tropper op hjemme hos Jamie og spørger efter Molly?’’ Spurgte Elliot og så spørgende på mig. Jeg smilede lettere flabet og var slet ikke i tvivl om, at det forvirrede dem lidt.

’’Jeg ville elske det’’ Svarede jeg flabet og fik et sug i maven ved tanken om Jamies fjæs, når han så mig troppe op for at hente Molly. Det ville være guld værd!..

Men, hvis jeg lige skulle se bort fra Jamie og hans reaktion et øjeblik, så blev jeg også lidt opsat på at hente Molly, da jeg gerne ville tale med hende. Efter Becca havde fortalt Mollys egentlige årsag til at være hos Jamie følte jeg pludselig en trang til at snakke med hende.. Selvom det selvfølgelig ikke ville være en skid fedt at finde hende hos Jamie!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...