Between Brothers 2 (Justin Bieber & Jamie Dornan) +15

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2018
  • Opdateret: 10 okt. 2018
  • Status: Igang
Molly, Jamie og Justin har delt sig ud over hele Seattle. Molly forsøger at glemme og komme videre, Jamie er tilbage som styrtende rig narkodealer og Justin har fået job som dørmand og klarer sig selv.. Jamie prøver desperat at få Molly tilbage, hvilket hun ikke ved, hvordan hun skal håndtere. Særligt ikke, når hun mest havde håbet at høre fra Justin, som hun ikke har talt med siden den aften, hun forlod dem begge.. Dog får hun chancen for at snakke med Justin, da hun, efter 2 pinefulde måneder i sorg, støder på ham igen. Men tør hun gribe chancen eller er det for sent?. Uanset hvad, så er det ikke sidste gang hun ser hverken Justin eller Jamie, for da en katastrofal og uforudsigelig situation opstår, tvinges de alle 3 atter sammen, hvor gamle følelser, drama og svære valg skal håndteres.. Formår Molly at få ryddet op i det rod der, trods 2 måneders adskillelse, stadig er i hendes liv, eller må hun for alvor indse, hvilket hæsblæsende liv hun har fået ved at have mødt Jamie og Justin?.

78Likes
477Kommentarer
74523Visninger
AA

23. Den Værst Tænkelige Situation!.

 

Location: Ukendt sted udenfor Seattle. Dato: Fredag d. 26. Januar, 2018. Klokkeslæt: Ukendt.

 

*Mollys Synsvinkel*

 

Jeg gispede og ømmede mig lidt idet jeg mærkede Justin skubbe mig væk, så jeg fik overbalance og tog et par skridt i håb om at holde balancen. Dog gik det ikke så godt, da min krop efterhånden var så ødelagt, så jeg faldt til jorden med et støn og nåede lige at tage fra med hænderne, så jeg ikke smadrede mit ansigt ned i betonnet.

*BANG!!*

Jeg gispede højt og spjættede i kroppen, da det høje ’’bang’’ nærmest sprængte mine øregange og straks vendte jeg mig om og så på Justin og Jake, som stod face to face.. Lige indtil Justin sank sin pistol og faldt sammen.

’’ARRG!. JUSTIN!!!’’ Skreg jeg fuldstændig panisk, da det gik op for mig at skuddet der var blevet affyret havde ramt Justin!.

Jeg glemte alt hvad der overhovedet hed smerter i min krop og sprang op fra taget og faldt hen på knæ ved Justin, som lå med et stirrende blik direkte op i luften imens han holdt sig på maven med den ene hånd og stadig havde et greb om sin pistol med den anden.

’’Justin!’’ Græd jeg højt og lagde mine hænder på hans kinder imens han trak hurtigt efter vejret og havde en lyd på, så jeg frygtede, at han havde svært ved at trække vejret.

*Klik..*

Jeg så mig hurtigt over skulderen og hen på Jake, og fik et lyn igennem kroppen, da det gik op for mig at det klik jeg havde hørt kom fra pistolen, som han afsikrede og langsomt rettede imod mig.

’’Nu får du endelig som fortjent.. Din forbandede lille luder!..’’ Brummede Jake med sammenbidte tænder og et hidsigt blik, som jeg havde set alt for mange gange før!.

Alting gik så stærkt for mig pludselig. Det føltes som om, at min krop totalt tog kontrollen over alting i mig og slog min hjerne fuldstændig fra.. Som om at de ord han sagde, var startskuddet, der fik mig til at reagere hurtigere end jeg nåede at tænke længere end, at jeg slet ikke var i tvivl om, at han mente hvert et ord og slet ikke havde tænkt sig at tøve med at trykke på aftrækkeren..

*BANG!!*

Jeg holdt vejret og i flere sekunder holdte jeg mine øjne stramt knebet sammen imens mit greb i mine hænder nægtede at blive mindre anspændt. Min krop rystede voldsomt, men efter lyden af en pistol der ramte betonnet, slog mine øjne sig op, og først dér gik det op for mig, hvad der var sket.

’’Shit..’’ Hviskede jeg skrækslagen og sank Justins pistol, som jeg ukontrolleret havde taget ud af Justins hånd og havde rettet imod Jake, som lå flere meter foran mig uden at bevæge sig.

Jeg trykkede af.. Jeg affyrede en pistol imod en mand!..

’’Fuck..’’ Hviskede jeg hulkende og mærkede rystelserne af ren skræk, gå amok i min krop imens mit greb om pistolen nægtede at slippe. Dog trods min skræk og rædsel, som totalt havde kontrollen over mig, slog min hjerne pludselig til igen og hurtigt kiggede jeg ned på Justin, som lå ved siden af mig og trak tungt og lydfuldt efter vejret.

’’Justin!’’ Græd jeg og slap pistolen i mit skød og satte mig op på knæ og rev i hans jakke, så lynlåsen lynede sig ned og jeg til min skræk så hans hvide T-shirt som var sølet ind i blod fra maven.

’’Justin, kan du høre mig?!’’ Græd jeg imens jeg tog fat om hans kinder og forsøgte at få øjenkontakt med ham, men hans blik var ret fjernt og selvom det virkede som om, at han prøvede, så var øjenkontakten med ham slet ikke nærværende eller på nogen måder et tegn på, at han var helt til stede.

*BANG!!*

Jeg gispede højt ved det enorme chok jeg fik, og bukkede mig hurtigt ned af bar skræk over lyden.

*BANG, BANG.. BANG.. BANG, BANG, BANG!!*

Hulkende i mig fik frit spil, da de konstante og hurtige skud, der trods afstanden fra hvor de blev affyret, lød højt i mine ører og konstant skabte endnu mere panik i mig. Jeg rettede mig lidt op igen, da skuddene stoppede og så igen ned på Justins mave, hvorefter jeg så på hans ansigt og uden at tænke lagde min hånd på hans mave over skudsåret, hvor jeg pressede min håndpude ned, så Justins stønnede godt imens han trak en tung og lydfuld vejrtrækning ind, som om jeg pressede alt luften ud af ham ved at presse på hans skudsår, hvilket var som pinsler for mig at se på.

’’Undskyld!’’ Græd jeg helt ukontrolleret, men beholdte min hånd over hans sår, da jeg trods min panik og skræk heldigvis huskede hvad jeg havde set på film.. At man skulle presse på såret for at forhindre det i at bløde alt for meget.

’’MOLLY?!’’

Jeg gispede højt over stemmen og af ren panik og refleks, greb jeg hurtigt Justins pistol igen og rettede den i retningen af stemmen, der lød i takt med en masse hurtige fodtrin og kort efter så jeg et velkendt ansigt komme op på taget fra hvad jeg hurtigt tænkte mig til, var den trappe som Justin havde haft planer om, at vi skulle ned af heroppe fra.

Jeg holdt vejret og kneb øjnene sammen, men sank på intet tidspunkt pistolen. Selvom jeg kunne se Jamies ansigt tydeligt, så.. Så kunne jeg bare ikke slippe. Jeg var i fuldstændig chok.. Jeg var bange.. Komplet skrækslagen!.

Hulkende tog atter til i mig igen og jeg så på pistolen, hvordan min krop rystede og samtidig føltes både som gelé og så stiv at jeg umuligt ville kunne rokkes ud af flækken. Jeg kunne slet ikke finde ud af det mere.. Jeg var completely lost!.

’’For satan!’’ Brummede Jamie idet han kom op på taget og så både Jake, Justin og mig.

Jamie styrtede forbi Jake og direkte imod Justin og jeg imens jeg så flere af Jamies drenge komme op af trappen og stille sig op og se til henne omkring Jake.

’’Hey!. Justin!’’ Lød det skarpt fra Jamie, der straks satte sig på hug på Justins anden side imens jeg både hulkede og hyperventilerede og fortsat sad med pistolen og et totalt lost blik peget frem for mig imod drengene.

’’Hey?. Er du her!?’’ Spurgte Jamie fortsat Justin.

’’Patrick!’’ Råbte Jamie pludselig højt, så jeg gispede og spjættede lidt i kroppen imens hulkende og tårerne fortsatte helt ustyrligt.

’’Her!. Hold den her bluse nede i såret..’’ Sagde Jamie, da en af hans drenge kom herover og Jamie straks trak både sin jakke og bluse af og kastede den i hænderne på Patrick, som overtog Jamies plads ved Justin og begyndte at presse Jamies bluse ned i såret.

’’Molly?.. Hey?’’ Lød Jamies stemme idet han kom rundt om Justin og satte sig på hug foran mig lige foran pistolen.

’’Se på mig, babe..’’ Fortsatte han roligt, da jeg ikke svarede men bare stirrede tomt og helt knækket på spidsen af pistolen. Dog fik hans beroligende tone gjort et eller andet ved mig, så mine øjne blikkede og vendte sig lidt op, så jeg fik øjenkontakt med ham.

’’Det er slut nu..’’ Sagde han stille og så mig i øjnene imens han rakte hånden frem til min ene arm, som han blidt begyndte at nusse hen ad underarmen.

’’Giv mig pistolen..’’ Fortsatte han og gled blidt sine fingre op imod min hånd, som havde et fast greb om pistolen. Han lagde sin hånd ovenpå pistolen og tog blidt fat om den og trak lidt i den, men mærkede hurtigt, at mit greb ikke slap den helt.

’’Babe, hør på mig.. Det er overstået.. Det er forbi. Giv mig pistolen nu..’’ Sagde Jamie og så mig direkte i øjnene med et blik jeg ikke havde set virkelig længe, men som gav mig et stik i hjertet, så det føltes som om, at det begyndte at bløde både i hjertet og i sjælen på mig, og kort efter mærkede jeg hvordan mine fingre løsnede sig, så Jamie kunne tage pistolen..

Og dér knækkede filmen fuldstændig for mig.. Jeg så mine hænder, som var smurt ind i blod. Jeg mærkede rystelserne. Jeg så det hele ske for mit blik igen og igen.. Fuck!.. Jeg..

’’J.. J-jeg sk-skød ham..’’ Hulkede jeg pivende uden at fjerne mit blik fra mine blodige hænder.

’’Jamie, vi skal have fat i en ambulance nu..’’ Lød det ved siden af mig fra Patrick.

’’Jaer.. De kommer ikke uden pansere..’’ Pustede Jamie uden at tøve, foran mig, og rejste sig op fra sin hugstilling.

’’Drenge!. Få styr på situationen dernede. Og fjern ham der herfra.. I ved hvor han skal hen!..’’

’’Babe?’’ Fortsatte Jamies stemme imens han kom helt hen til mig og satte sig ned ved siden af mig og tvang mit blik fra mine hænder, da hans hænder lagde sig om mine kæber og drejede mit grædende ansigt imod ham.

’’Hør godt efter hvad jeg siger.. Du har ikke skudt nogen, okay?.. Ham derover skød Justin og stak af bagefter..’’ Sagde Jamie og så mig seriøst i øjnene.

’’H-han ville skyde mig, Jamie.. Det var derfor jeg.. Oh god’’ Svarede jeg helt ødelagt og brød igen sammen og så ned imellem os.

’’Hør efter hvad jeg siger, Molly!..’’ Sagde Jamie bestemt og tvang mit ansigt op igen, så vi igen fik øjenkontakt og jeg hulkede svagt, og mærkede i det samme Jamies tommelfingre der blidt tørrede mine kinder.

’’Han stak af.. Forstår du hvad jeg siger til dig?.. Han skød Justin og stak af..’’

Jeg forblev denne gang tavs og så bare ind i Jamies blik.. Og pludselig slog det mig, og jeg forstod pludselig, hvad han mente med det han sagde.

Jeg nikkede svagt, da jeg havde forstået det han ville have mig til, og fik så et gengældende nik fra Jamie, som jeg så kort før jeg drejede mit blik ned imod Justin, som lå under Patricks hænder.. Nu med lukkede øjne!.

’’Han klarer den, ikke?’’ Spurgte jeg grædende uden at se på andre end Justin, som jeg pinefuldt kun kunne frygte det værste om.

’’Jo.. Han klarer den..’’ Lød det efter en kort stilhed fra Jamie som lagde armene om mig og trak mig ind til ham, så jeg kneb øjnene sammen og begyndte at hulke imod hans bryst.

’’Han ofrede sig.. For mig.. Han skubbede mig væk, s.. Så jeg ikke blev ramt’’ Hulkede jeg og kneb øjnene sammen og gispede og græd endnu mere ved den pinefulde tanke.

’’Det skulle ikke have været ham..’’ Hulkede jeg videre.

’’Han må ikke dø pga mig..’’ Brød jeg helt sammen og mærkede en så sjælden smerte i hjertet på mig selv, så jeg kunne sige, at jeg aldrig havde prøvet noget så smertefuldt som det jeg oplevede lige nu.. Det her.. Det var det værst tænkelige der overhovedet kunne have været sket!.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...