Der var engang

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2018
  • Opdateret: 25 maj 2018
  • Status: Igang
Der var engang en dreng, som så en pige. Han så hende for den hun var, og ikke hvad hun var udsat for. En situation blev pludselig mere kompliceret end den burde. Ville han virkelig udsætte sig selv for det?

En historie omkring en kærlighed der ikke burde have eksisteret.

Fortalt fra to personer

1Likes
0Kommentarer
90Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Kapitel 1.

(Zeke's point of view)

Skolens udeareal var fyldt med teenagere, der strømmer ud i solen efter de kedelige timer. Jeg var én af dem. En af de teenagere hvis eneste bekymringer var en kedelig tysktime. ‘’Hvad så Zeke?’’ James puffer lidt til mig med et grin. ‘’Du tænker vel ikke over Nathalie?’’ Resten af gruppen griner af James’s kommentar. Jeg ryster min tanke væk, og kigger ondt mod James. ‘’Dude, selvfølgelig tænker jeg ikke på hende. Jeg valgte at gå fra hende, ikke omvendt!’’ De andre mumler noget inden de vender rundt og går mod kantinen. James kigger mod mig med et inviterende blik. ‘’Skal du med? Jeg skylder dig vist en burger.’’ Jeg ryster på hovedet, havde brug for alenetid. James sænker skuldrene og løber afsted mod de andre.

 

Jeg går mod baggården af skolen, der er ikke så mange mennesker. Nogle piger sad ved deres sædvanlige bænk og kiggede mod deres telefoner. De snakkede slet ikke sammen, de var bare i nærheden af hinanden. Over ved basketbanen stod en ung dreng og spillede. Han virkede ikke til at kunne finde ud af det, måske skulle han øve til rekrutteringen af det nye basketball hold. Jeg stod lidt op af væggen og studerede de få mennesker der var herude. En brise kom flyvende og gjorde det en anelse køligt. Det var nu også min egen skyld, jeg efterlod min læderjakke indenfor og min t-shirt varmer ikke særlig meget. Et blad strejfer mine hænder og jeg kigger over mod træet. En pige sidder i sine hvide jeans og blå sweater og læser under træet. Jeg kigger undrende på hende, også rundt omkring. Sidder hun helt alene og bruger sin frie time på at læse? Jeg står i lidt tid og iagttager hende, hun virker meget interesseret i sin bog. Jeg vælger at gå over mod hende.

 

‘’Hey, interessant bog?’’ Jeg satte mig ved siden af hende og lænede mig langsomt op af træet. Jeg kunne skimte hendes små hænder med lakerede negle. Hun kiggede forundret op mod mig, det fik hende til at virke meget mindre end hun var. Hun vendte bogen rundt i hendes hænder, og kiggede ned igen. ‘’Tjo, den er vel okay..’’ Hun kiggede ned i bogen, som om hun ikke turde kigge på mig. Jeg tog hurtigt bogen ud af hænderne på hende. ‘’How to kill a mockingbird.. Spændende’’ Jeg kiggede på hende, hun kiggede stadigvæk ned i sit skød. Jeg gav lagde bogen tilbage i hendes hænder og kiggede ud mod basketbanen. ‘’Until I feared I would lose it, I never loved to read.-’’ Hun afbrudte mig hurtigt i min sætning ‘’One does not love breathing…’’ Hun holdte en pause og trak vejret dybt ‘’Vidste ikke at du var en bognørd.’’ Hun smilede op mod mig. Jeg lettede et kort grin ud, ‘’Nej, det der ikke særlig mange der ved. Faktisk er du den første.’’ Jeg kiggede ned mod hende, hun smilede stadig mod mig. ‘’Jeg hedder Zeke, hvad med dig?’’ Pigen som ellers lige var blevet så åben, virkede til at blive stille igen. Hun kiggede mod mig, dog smilede hun ikke rigtig. ‘’Lillie..’’ Hun sukkede dybt. Jeg tog mig i at kunne ordentligt på hende. Hun havde brunt hår der hvilede på hendes skuldre. Hendes hud var en smule bleg, men det gjorde hendes fregner mere tydelige. Og hendes øjne, er nok det smukkeste jeg nogensinde har set. De mindede mig om kastanjerne jeg fandt i min have da jeg var mindre. Hun kiggede på mig, og jeg fjernede mit blik fra hende. ‘’Er du ny her? Eller er jeg bare blind?’’ Jeg grinte efter jeg spurgte hende, jeg kunne høre hun også grinte. ‘’Nej, du er ikke blind. Jeg startede her i går.’’ Hun holdte en lille pause ‘’Her er rimelig stille, hvilket jeg godt kan lide.’’ Hun kiggede ned i sin bog, og jeg grinte af hendes kommentar. ‘’Det er kun fordi du er i baghaven, du burde prøve at gå ud foran skolen, det er et helvede..’’

Vi sad i lidt stilhed inden klokken ringede ind. Jeg hjalp hende op og stå, hun var ikke særlig høj. Jeg kiggede lidt ned på hende og hun gav mig et genert smil. Vores veje skiltes da hun skulle over mod hovedbygningen og jeg mod idrætshallen. Gud jeg håber på at se hende igen, jeg må se hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...