Alt godt, alt ondt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2018
  • Opdateret: 22 maj 2018
  • Status: Igang
Alt godt, alt ondt fra verden.
Følg drømmeren Phillip - en drømmer, med en meget livlig fantasi.

2Likes
0Kommentarer
91Visninger

1. Kong Vinter

I et tog, i et langt tog der skærer sig igennem landskabet starter min historie. Fra Viebækken til Alsabjergene kører langdistance toget. Der er mange stop undervejs. Hvert stop, hver lille stationsby, hver samling af mennesker eller huse danner historier i mit hoved. Historier jeg skriver ned. Historier, som fra tid til anden dukker op igen, og bliver sagt højt. Historier, der aldrig bliver til mere, end en flyvsk tanke i mit hoved.

“Må jeg se din billet?” En mørk stemme afbryder min indre monolog. Lidt som i film. Jeg trækker min efterhånden nussede billet frem fra min lomme, rækker kontrolløren billetten. Gad vide hvordan han er havnet her? Han er sikkert skilt.. Har to børn på halv tid, to jobs på fuld tid for at holde regningerne for døren. Jeg ænser det nærmest ikke, da han lægger billetten tilbage i min udstrakte hånd. Så ser jeg ringen på fingeren ved siden af hans langefinger, og historien om hans skilsmisse, to jobs, økonomiske krise og kamp med konen om børnene bliver fiktiv. Den forsvinder sammen med ham, som fortsætter til min sidemand for at tjekke billetter.

Jeg ser rundt. Rundt på dem i samme sæde sæt som mig. Ser på deres ansigter. Hvordan de fortæller historier. Hvordan kvinden, som sidder med sin baby på skødet ved siden af mig, tjekker sin mobil indimellem. På trods mangel på notifikationer. Mon hendes kæreste og hende var oppe og skændes? Slog op? Hun er sikkert på vej hjem til sine forældre, men håber inderligt på en besked for sin elskede.

Hvordan den ældre kvinde overfor mig, skæver ud af vinduet med et melankolskt og plaget blik. Hendes mands bisættelse var i sidste uge. 53 år inde i ægteskabet, gav hans hjerte ind og kunne ikke mere. Det var en rolig affære, men siden den dag har hun ikke været ude. Kun i dag, hvor hun er inviteret til te hos en gammel veninde, har hun kunnet tvinge sig ud i dagslyset.

“Næste station, vinterskoven.” En formel kvindestemme fylder toget gennem højtalerne. Jeg har altid undret mig over det navn.. Vinterskoven. Var det vinter da skoven blev etableret? Eller var det en stor konge, selvfølgelig ved navn Vinter, som i sin tid havde jagtskov der? En stærk mand, som på var elsket og frygtet af folket på samme tid. Regerede byen med hård hånd, men sørgede for at ingen angreb dem. Indtil den dag, hvor hans højre hånd og bror, forgiftede ham, for selv at blive konge. Hans bror havde ikke den samme frygtsomme side, så ingen i byen ville brokke sig over, at det var ham der nu skulle være konge. Alligevel vidste alle at han havde gjort det, trods ingen sagde noget og ingen gjorde noget. Det var generelt den attitude man havde i Vinterskoven dengang. Havde man et problem, måtte man lære at leve med det, for der blev aldrig gjort noget ved det, med mindre man gjorde noget selv - og det gjorde man ikke.

Denne fortælling blev til et lille notat i min notesbog. Et lille notat om kong vinters død og den forræderiske bror.

Sådan bliver historierne ved med at dukke op. Den unge kvinde med de spidse sko to rækker fra mig, som drikker en havrebaseret kakaodrik er nyforelsket og på vej på arbejde. Hun er under sekretær på en moderedaktion, hvilket hendes trenchcoat i en nuance af gul siger alt om.

Tiden snegler sig afsted, samtidig med at den går utrolig hurtig. Før jeg ved af det, hører jeg højtaleren med den kølige kvindestemme sige at mit stop er næste gang. Jeg bliver siddende så længe jeg kan. Stirrer ud på vandet ved havnen, ser bølger skvulpe mod bådene og kysten. Da jeg hører fløjten slår jeg mig selv ud af mine tanker, og skynder mig ud. Jeg står på perronen, midt i den store folkemængde. Midt i afskediger, vink, smil og kys.  Mine tanker bliver overdøvet af larmen fra menneskemængde. Langsomt, med hænderne i lommen, går jeg mod rulletrappen. Foran mig står den ældre dame fra toget, og i hendes hånd lægger hånden til en ældre herre som står ved hendes side. Et svagt smil kan ikke undslippe mine læber.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...