Catastrophic Chaos

(OBS HARRY STYLE OG LOUIS TOMLINSON ER IKKE KENDTE I DENNE FORTÆLLING)

Harry styles er altødelæggende, og gør ikke noget for at ændre det. Dette viser sig i den grad, da han ødelægger hans forhold mellem ham og hans lillesøster. Men kan Harry nu ændre sig? Han kommer til at fortryde at splitte ham og hans søster ad.
Brook styles, Harry's lillesøster er hovedpersonen i denne fortælling. Hun er vred og frustreret over sin brors valg, og håber inderligt han skammer sig. Hun er hævnfuld, men ender med at falde i med begge ben. Og hvordan ender det for det ellers så gode kammeratskab mellem Harry og Louis?
Læs gerne med her i Catastrophic Chaos.

0Likes
1Kommentarer
1406Visninger
AA

9. Kapitel 7.

Harry's synsvinkel - Harry's lejlighed - 11.39 - morgen

 

 

Jeg hadede at vågne op til en tom lejlighed. Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af det hele, når Brook ikke var her. Alle dage går bare på at bekymre mig om, om hun får noget at spise, og hvor hun er. Jeg ved hun er i gode hænder hos Louis, men efter deres lille stunt, har jeg været skide bekymret hele tiden. Jeg hader Louis for det han har gjort. Han var min bedste ven. Og hun er min fucking lillesøster, det er så klamt af ham. Og også sindssygt ulækkert af hende, jeg har fortalt hende at hun skal holde sig fra mine venner. Hvad fanden laver hun?

Jeg var sur og ked af det på samme tid. Jeg var splittet. Tom. Ensom. 

Lige nu kunne tanken om at jeg skulle være far, slet ikke passe ind. Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage. Og samtidigt ikke.

Jeg elsker Ava, af hele mit hjerte. Og jeg er mere end lykkelig over at stifte familie med hende. Hvorfor kan Brook ikke bare være glad på vores vegne? Hvad fejler hun. 

Jeg savner min mor. Hun ville have vidst hvad man skulle gøre i denne situation. Men hun skred, og det hadede jeg hende for.

Jeg husker ikke meget omkring hende. Kun at hun var det bedste menneske jeg nogensinde havde mødt. Brook ligner hende, meget. Min mor var stædig, men samtidig et af de reneste og sødeste mennesker jeg kender. Jeg har aldrig forstået hvorfor hun skred. Vi havde det jo godt. 

" Harryyyyy" Blev der 'råbt' ude fra køkkenet af. Jeg gik derud. Ava stod med en masse poser under armene, hun pustede. Jeg grinede svagt, og tog nogle af dem.

" Hvorfor skal du altid købe så meget?" Små grinede jeg. 

" Jamen tænk nu hvis vi bliver låst inde, eller der kommer en kæmpe snestorm. Eller en zombie apocalypse" Sagde hun en anelse panisk. Jeg vendte øjne og smilede til hende. Det var de her ting jeg elskede ved hende. Jeg stillede poserne og gik over til hende, jeg lagde mine hænder om hendes hofter. Jeg plantede mine læber på hendes. 

" Du er så smuk" sagde jeg og tog noget af hendes hår, og lagde det bag hendes øre. Hun rødmede. Jeg gik lidt i hug. Og lagde mine hænder på hendes mave. 

" Hej lille ven." Sagde jeg og kyssede hendes mave. Hun smilede stort.

Brook's synsvinkel - supermarkedet- 11.47 - formiddag

Jeg kan ikke tro Louis fik mig smidt i supermarkedet. Jeg skulle handle ind, det dur jeg altså ikke til. Han havde heldigvis sendt mig afsted med en indkøbsseddel.  Her gik jeg så, og lignede en komplet idiot, fordi jeg ikke vidste hvor nogle af tingene var. Dog var der en ting der var nem at finde. Frysepizza. Det vidste jeg hvor var, jeg styrede imod fryserne. Tænkte vi skulle have 4 frysepizzaer. I det jeg tog pizzaerne op, hørte jeg nogle piger fnise, jeg så til højre. Fem tynde piger stod og grinede ad mig. De skulede til mine pizzaer. Jeg så på pizzaerne. Måske kunne jeg godt undvære dem. Jeg lagde dem ned igen. 

" Klogt  valgt at ligge dem tilbage, du er allerede fed" Sagde en af pigerne. Jeg så usikkert ned i jorden. Fuck hvor var jeg sårbar. Jeg skyndte mig istedet over i grøntssags afdelingen. Det her var bedre for mig.

" Brook?" Lød en bekendt stemme, jeg så op. Ava. 

" Hvad laver du her i grønt afdelingen. Det ligner vidst ikke dig" Sagde hun og grinede. Jeg så undrende på hende.

" Ja altså, du plejer at være i ' færdigret' afdelingen med alt det junk der. " Sagde hun og smilede til mig. Var jeg så fed? 

" I det mindste bliver jeg ikke så stor som en fucking badebold. So" Sagde jeg og vendte om på hælen og gik. Fuck dem alle sammen, hvad skete der. Jeg havde ikke købt noget.

Mig: Fik ikke købt en skid, sorry ku ik. 

Jeg skrev til Louis. Jeg aner ik hvad der gik ad mig. 

Louis: Det okay, tager selv ned og handler så. Er du okay?

​Skrev han. Jeg valgte at ignorere breskden og gik hjemad. Da jeg nåede hans lejlighed, skyndte jeg mig ind. Uden at sige noget.

" Hey brook, er du oka-" Begyndte han, men jeg gik bare ud på badeværelset og satte mig ned foran toilettet. Fucking pis. Jeg behøvede ikke at gøre noget, kvalmen var der allerede, så det kom helt af sig selv. 

Jeg tørrede mig om munden. Rejste mig op og skyllede ud. Derefter så jeg mig i spejlet. 

Fejl. Det var det jeg var. En stor fejl. 

Der blev banket på døren. Jeg åbnede den. 

Louis så på mig, bekymret. 

" Brook seriøst er du okay?" Spurgte han.

" Jeg har det fint. Lad mig være i fred." Sagde jeg og gik forbi ham, og ind mod værelset. Jeg lukkede døren og fandt min computer frem. Lidt ironisk, her sad fede mig, og så på thinspo, den havde jeg ikke set komme. 

Kradse lyde kom fra døren. Scout. 

Jeg åbnede døren, han løb ind. Scout var efterhånden blevet ret stor. Han hoppede op i sengen. Han så undrende på mig. 

" Jeg okay scout, der ik noget galt." Sagde jeg. Han blev ved med at se på mig. Jeg satte mig ned. 

" Okay måske er jeg ikke okay... Jeg ved ikke hvad der sker scout. Jeg føler mig fed, og det har jeg aldrig sådan rigtigt følt før. Men nu er det det eneste jeg tænker på.." Her sad jeg og snakkede til en fucking hund. 

" Jeg vil bare ikke være den jeg er... Jeg vil være en anden. Jeg vil være tynd." Sagde jeg og så på ham. Tårene pressede sig på.

" Jeg vil være perfekt." Jeg græd nu. Jeg lagde mine arme om Scout og lagde mig ned. Han elskede at kramme. Han puttede sig ind til mig. Jeg hulkede. Han slikkede tårene af mine kinder, hvilket blot fik mig til at græde endnu mere. 

Døren åbnede, Louis kom ind, men jeg ignorerede det bare, og blev ved med at kramme scout. 

" Brook." Sagde han. Jeg svarede ikke, gemte bare hovedet i scout, og prøvede at holde tårene inde. Louis tog min computer.

" Hvorfor ser du på det her?" Spurgte han. Han så bekymret på mig, jeg så tilbage på ham. 

" Fordi jeg vil være ligesom dem." Sagde jeg. Han så forvirret på mig. Og så på skærmen igen. Han væmmes ved billederne, det var tydeligt at se. Han så på mig igen. 

" Du jo hundred gange smukkere end dem?" 

" Jeg siger ikke jeg grim - jeg siger jeg er fed" sagde jeg. 

" Men din krop er smuk, og noget af det frækkeste jeg nogensinde har set..." Sagde han. Jeg ved han mente det. Men jeg kunne ikke forestille min krop smuk. 

" Du ved godt jeg ikke kan bruge dine nemme ord til noget." Sagde jeg. 

" Ja det ved jeg..." Sagde han. 

" Men jeg er ligeglad, jeg hjælper dig. Lad os lave en aftale. Du må tabe 5 kilo, intet mere. " Sagde han og så seriøst på mig. Jeg ville tabe 20 kg. Men jeg ville ikke såre louis, så måske jeg kunne aftale med hende at 5 var okay. 

" Hvis ana siger god for den. " Sagde jeg og så ned. Han nikkede. Han kravlede op i sengen til mig. 

" Brook, jeg elsker dig" Sagde han og lagde armen om mig bagfra. Jeg elskede ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...