Catastrophic Chaos

(OBS HARRY STYLE OG LOUIS TOMLINSON ER IKKE KENDTE I DENNE FORTÆLLING)

Harry styles er altødelæggende, og gør ikke noget for at ændre det. Dette viser sig i den grad, da han ødelægger hans forhold mellem ham og hans lillesøster. Men kan Harry nu ændre sig? Han kommer til at fortryde at splitte ham og hans søster ad.
Brook styles, Harry's lillesøster er hovedpersonen i denne fortælling. Hun er vred og frustreret over sin brors valg, og håber inderligt han skammer sig. Hun er hævnfuld, men ender med at falde i med begge ben. Og hvordan ender det for det ellers så gode kammeratskab mellem Harry og Louis?
Læs gerne med her i Catastrophic Chaos.

0Likes
1Kommentarer
1419Visninger
AA

5. Kapitel 3.

Brook's synsvinkel - Chicago, Louis's lejlighed - 14.34- Dag

Jeg havde brugt de sidste mange dage og nætter her, hos Louis. Han var så sød, han passede på mig. Harry havde skrevet til mig igår, og Ava havde bådet ringet og skrevet.

Det var ikke sådan, du skulle finde ud af det. 

Havde Harry skrevet. Herefter fik jeg bekræftet at det havde stået på i længere tid. Faktisk i 3 måneder, lige siden min 18. års. 

Derefter startede der sig en diskussion oppe i mit hoved, om hvorvidt jeg skulle tilgive dem. Jeg fandt frem til, at det skulle jeg fanme ikke. 

Louis var nede og handle ind, så jeg havde lejligheden for mig selv. Jeg tog mig den tid at udforske den. Utroligt nok havde jeg ikke fået dette gjort endnu. Det var en meget basic lejlighed, badeværelse, soveværelse, køkken. Men der var også et andet rum, et rum jeg ikke havde set før. Jeg lagde øret til døren, jeg kunne høre noget, men kunne ikke lige sætte ord på hvad det var. Jeg tog forsigtigt i håndtaget, og synet forbavsede mig. Da jeg havde åbnet døren så jeg den. En hund? Havde han en hund? jeg har altså kendt ham i mange år, jeg vidste sgu ikke han havde en hund. Rummet var forholdsvist stort, og tydeligvis indrettet til hundens fordel. Jeg vidste allerede godt hvad det var for en race, jeg elskede hunde. Og kunne derfor mange racer. Det var en sarplaninac. Den kan ikke have været mere end 8 måneder. Den var ikke helt så stor, som en normal sarplaninac ville være nemlig, så det måtte være en 'hvalp'. Jeg satte mig på hug i dørkarmen, den havde stadig meget lys pels. Den lidt store hvalp så på mig, og tøvede ikke med at hoppe hen til mig. Gud den var kær. Jeg hørte døren blive åbnet ude i gangen. 

" Hey duu" Råbte Louis. Jeg tog den lidt store hvalp op i mine arme. Så gik jeg ud i køkkenet. Louis fik øje på mig, med hvalpen i armene. Han så forskrækket på mig. 

" Jeg vidste ikke du havde hund." Sagde jeg og så ned på hvalpen. Louis så ned.

" Harry har altid sagt at han hadede hunde, jeg troede heller ikke at du kunne lide dem.." Sagde han nedtrykt. 

" Hader dem? Jeg elsker dem mere, end at jeg elsker og trække vejret." Sagde jeg og smilede.

" Jeg ved dette er en sarplaninac, er det ikke sandt?" Spurgte jeg. Louis så forbavset på mig. 

" Johh, Han hedder Scout. Han er stadig kun en hvalp." Sagde han og smilede til hvalpen. Jeg aede den. Jeg satte Scout ned, og han løb hurtigt over til Louis. 

" Louis? ikke flere hemmeligheder" Sagde jeg til ham og smilte. Han nikkede og smilte. 

" Gider du hjælpe med at lave mad?" Spurgte han, jeg nikkede og så gik vi ellers igang. 

---

 

Jeg havde det virkelig sjovt i Louis's selvskab. Han kunne virkelig forstå at trykke på mine knapper.  Jeg havde nok ikke være til den største hjælp, angående madlavningen. Jeg havde bare siddet på køkkenbordet og snakket med Louis, imens han lavede mad. Det passede ham vidst fint. Han grinte ihvertfald også. 

Louis var på det sidste begyndt, at sidde i stuen og skrive noget ned på papir. Hvad det helt præcist var, ved jeg ikke, og havde heller ikke lyst til at spørge. 

" Hey du, Skal vi i byen?" Spurgte han. 

" Hmmm, kun hvis du lover at gi en drink" Sagde jeg flirtende. Flirtende? hvad gik der af mig. Jeg kunne jo ikke lide Louis. Ihvertfald gjorde vi os klar og tog afsted. 

Der var køligt udenfor, og som den store spade jeg var, havde jeg selvfølgelig glemt min jakke. Så Louis den gentleman tilbød mig hans. Jeg havde bare en sequin kjole på. 

Klubben var fyldt med mennesker, der dansede tæt til intenst musik. Jeg havde altid misundet folk der kunne danse. 

Jeg vidste godt at Harry og Ava var her, jeg havde gennemtænkt en plan. Jeg ville snave med en helveds masse drenge, Harry har altid hadet den tanke, og Ava har bare hadet den, fordi jeg kan få flere end hende. Jaaer, min selvtillid var i top lige nu. Vi gik ned til deres bord, jeg smilte ret falskt. Men helt ærligt, hvad var der også at smile over. Ava og Harry så meget overrasket ud, de havde nok ikke forventet at se mig. Louis hentede drinks, og for første gang, drak jeg. Jeg havde aldrig drukket alkohol før, eller jo jeg havde da smagt. Men det var også det. Jeg elskede at se hvordan det irriterede Harry at jeg pludselig drak. 

Senere på aftenen havde jeg fået en del indebors, jeg begyndte at få det lidt halvdårligt, men det skulle ikke stoppe mig. Det havde alle de andre også, Louis havde dog holdt lidt igen, aner ikke hvorfor.  Jeg tænkte ikke mere over det. 

Louis og jeg var oppe og hente en omgang til, Jeg tog drinksene og drejede rundt, men så dog tilbage på Louis.

" Hey, jeg betaler næste ga-" Sagde jeg, men gik lige ind i en fyr. Hermed tabte jeg også drinksene, både jeg og fyren blev helt våd. 

" Det må du virkelig undskylde, jeg er så klodset." Sagde jeg og så undskyldende på fyren. Han var høj, og ret pumpet, en meget pæn fyr. 

" Det gør ikke noget, så længe du giver en drink så" Sagde han kækt og smilede. 

" I orden" Sagde jeg bare og smilte frækt til ham. What the fuck det her var slet ikke mig. Han tog min hånd og ledte mig op til baren, allerede nu kunne jeg mærke Ava's blik i nakken. På vej op mod baren så jeg Louis's skuffede blik. Hvad var der med ham i dag?

Fyren hed Logan, og han virkede overhovedet ikke som min type. Han var ret kedelig. Han sad og snakkede om et eller andet med biler, og jeg hørte overhovedet ikke efter. 

" Hvad med dig? er du så en rigtigt slem pige" Sagde han samtidig med at han rykkede sig tættere på mig, han lagde sin hån på mit lår, og kørte den lidt op. 

" Nej ik rigtigt." Sagde jeg og prøvede at fjerne hans hånd. Men han var tydeligvis ligeglad, hvad skete der lige for ham? hvad havde han sagt som jeg ikke havde hørt.

" Stopp.." Sagde jeg nervøst. 

" Kom nu du vil jo gerne" Sagde han og tog sin anden hånd på mit andet lår også, hans ene hånd kom under min kjole. 
" Hun sagde stop!" Sagde Louis, og pludselig var Logan i jorden, med Louis oven på sig. Jeg var chokeret. Hvad skete der lige? Logan lå og klynkede, Harry og en masse andre drenge var sprunget til, og fik fjernet Louis fra Logan. Louis var rasende, jeg har aldrig set ham sådan.

" Louis forhe-" Startede Harry, men han fik bare en knytnæve af Louis.

" Du også en fucking idiot!" råbte han ad Harry. Harry tog sig til sin næse, han blødte.

Jeg løb over til Louis og tog blidt fat i hans arm. 

" Hey, det okay..." Sagde jeg stille. Han så på mig, jeg så på Harry.

" Undskyld" Sagde jeg til ham, og tog så Louis med ud fra klubben.  Louis var stadig ret ophidset. Jeg stoppede op. 

" Hey, tak for det du gjorde" Sagde jeg og så ned. Louis så på mig lidt.

" Vi ikke venner, os to. Det ved du også godt." Sagde han og så kold ud. Hans ord sårede mig. Var vi ikke venner?

" Vi har aldrig været venner." Sagde han derefter. En tåre løb ned af min kind. 

" Nej, vi to er mere end det. " sagde han hurtigt og trak mig ind til ham. Hans læber plantede sig på mine. Og et eller andet inde i mig ændrede sig. Jeg kan ikke forklare det. Hele min krop sitrede. Han smagte fantastisk, føltes fantastisk. Jeg kunne slet ikke holde det ud, da han trak sig. Han lagde sin pande mod min. Han trak sig lidt bagud, og så på mig. Hans hånd lagde sig på min kind, jeg lukkede mine øjne. 

" Brook, jeg kan godt lide dig. Det har jeg altid kunnet." Sagde han.

Altid? 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...