Eksamen

Novelle

0Likes
1Kommentarer
74Visninger
AA

2. Natten

Selvom at det er juni er det koldt ude om aftenen, jeg tager en jakke med for en sikkerheds skyld. Nettoposen ved siden af døren er stadig fyldt med øl fra dagen før. Klokken er lidt over to. Eksamenen går i gang om 6 timer. Jeg undgår lige med nød og næppe den væltede bunke med sko i entreen. Det er helt mørkt da jeg træder udenfor den oplyste lejligheds opgang. Banen ligger kun tre minutter væk. Gruset knaser under mine fødder, kan høre stemmer et sted til højre for mig. Jeg ruller posen sammen og bærer den under armen i et forsøg på at få den til at holde op med at klirre. Der er intet så uhyggeligt som en forstad om natten. Jeg kan ane de høje mål i det fjerne, de fleste lygtepæle er ødelagte, men månens silkebløde lys optegner konturerne. Mobilen brummer i min lomme. -Er du på vej? Kamilla igen. Jeg kan se hende på midten af banen. Hendes hår er flettet og hun har en flaske i hånden. ”Hey?” Hendes krop spjætter ved lyden af min stemme. ”Jeg troede at du var faldet i søvn.” Hun smiler, afslører en række af perlehvide tænder. ”Nej, skal bare op til eksamenen i morgen tidlig, men det går nok.” ”I morgen? Shit, havde min sidste i går og det gik af lort til!” Hun griner og tager en slurk af flasken. ”Seriøst? Jeg troede ellers at du var god til historie.” Jeg sætter mig ned på den kolde asfalt under os, hun følger mit eksempel. Det er ikke en videre kold nat, men der går ikke længere før hun tungt læner sig op af mig. ”Ja jeg fatter det heller ikke, jeg havde endda læst op hele ugen i forvejen! Det var bare den forpulede censor der nægtede at give mig det tolvtal!” Hun fægter med armene, allerede en smule fuld. Jeg nikker forstående mens jeg tager en slurk af min øl. Eksamen har jeg aldrig rigtig været god til. ”Var det derfor du aflyste vores aftale?” Jeg kan mærke hende nikke mod min skulder. ”Det må du undskylde, eksamen stressede mig bare ud” ”Det er okay, jeg ved hvordan du har det. Jeg glæder mig ikke til at dumpe senere.” Hun retter sig op, min skulder føltes kold uden hendes kropsvarme. Jeg kan mærke hendes øjne på mit ansigt. ”Du skal nok klare den! Så længe du bare består så kan du da stadig væk blive til bare et eller andet, ikke?” Det er det der er problemet. Jeg har ikke lyst til at blive bare et eller andet. Kamilla kigger stadig afventende på mig. ”Skål” siger jeg i stedet for at svare. Vi klinger flaske mod flaske. Jeg bunder og smider den skødesløs over højre skulder, håber inderligt at den vil bringe mig lykke. Hun lægger sit hoved tilbage på min skulder.  ”Hvad skal vi lave når vi endelig har sommerferie?” Hun hvisker, jeg bliver nødt til at anstrenge mig for at kunne høre hende. ”Hvad har du lyst til at lave?” Jeg troede ikke at jeg ville se hende igen. Sidste mandag sagde hun farvel. Lige pludselig har jeg ingen anelse om hvad jeg laver her, midt om natten på den kolde asfalt, i gang med at lægge planer for vores fremtid. Det virker ikke som det rigtige sted at diskutere det. Midt om natten på en ødelagt basketball bane, der ligger i skyggen af de høje højhuse omkring os. ”Vi kunne tage ud at rejse, du ved ikke noget dyrt eller sådan noget. Bare over grænsen.” Jeg drikker i stilhed ved siden af hende. Hun bliver ved med at snakke, om at dykke ved Gran Canaria, cykelferie i Tyskland og drikke kaffe på cafe i Paris. Det lyder alt sammen så nemt når det kommer fra hendes røde læber. ”Vil du virkelig gerne opleve alt det, med mig?” Hun griner, højt og længe. Mit hjerte synker eller måske er jeg bare ved at blive fuld. Endelig stopper hun. Hendes hånd lukker sig om min arm. ”Selvfølgelig vil jeg da det.” Hun gaber, hendes lange øjenvipper hviler et øjeblik på hendes kind. ”Men inden vi overtager hele verden, så lad os sove!” Hun prøver besværet at komme på benene. Jeg når lige at gribe hende inden hun vælter. Hun fniser. Mine ben er stive af kulden, jeg lægger hendes arm rundt om min skulder og begynder at stavre mod lejligheden. Jeg ved ikke hvor hun bor. ”Jeg er trææææt” Hun gaber højlydt og læner sig tungere op af mig. ”Er det okay hvis du crasher hos mig i nat?” Hendes hoved bevæger sig op og ned på min skulder. Stemmerne fra tidligere er stille, det er kun hundens gøen der kan høres. Solen er begyndt at stå op over den åbne plads svedne græs. Jeg er ikke klar til morgenen endnu. Det er svært at komme op af trapperne uden at falde. Hendes ben gider ikke bevæge sig, hun sover allerede tungt. Jeg er helt udmattet da vi endelig når 5 etage. Jeg sætter hende forsigtigt ned på gulvet mens jeg prøver at finde mine nøgler. Jeg bliver ved med at se to nøglehuller. Endelig går døren op, hendes hoved læner sig tungt op af mit knæ. ”Kamilla?” Jeg prøver at få hendes arm slynget om min skulder så jeg kan bære hende ind, men hun er højere end mig og efter tre forsøg giver jeg op. ”Kamilla kom nu, jeg kan ikke bære dig!” Jeg trækker hende forsigtigt ind i stedet. Døren går stille i med et klik bag os. Jeg hiver efter vejret, mit hjerte dunker højlydt i den mørke entre. Jeg kan høre uret i køkkenets larmende tikken. ”Kamilla? Kom nu, rejs dig op.” Jeg bliver nødt til at hviske, er bange for at hun vil høre os. Hun slår gudskelov øjnene op. ”Hej?” Hun fniser højt i den stille gang. Jeg holder øje med soveværelsesdøren for enden af gangen, den er endnu ikke blevet åbnet. ”Shh, kom nu vi skal have dig ind i seng.” Hun ser sig desorienteret om og griber fat i min hånd. Jeg hiver hende op at stå. Hun svajer usikkert. Vi tager et skridt. Så et mere. Der lyder et højt brag efterfuldt af hendes ellers vidunderlige fnisen. Jeg kan ikke røre mig. Mit hjerte banker hurtigere. Jeg kan mærke koldsveden på ryggen. Døren ind til hendes soveværelse er stadig lukket. Jeg forventer at den vil flyve op hvert øjeblik det skal være. Kamilla fniser videre. Det føltes som en evighed. ”Jenna, se! Jeg har fundet en sko!” Hendes glæde er malplaceret her i gangens mørke. Jeg får hende så stille som muligt rejst op igen. Uret tikker højlydt videre, hunden er blevet stille. De første solstråler oplyser værelset da jeg endelig får hende lagt ned på sengen. Hun ruller med et suk om på maven og trækker dynen over sig. Hendes hår spredt ud omkring hende.  Jeg tænder mobilen, de store lysene tal på skærmen gør mig svimmel. Klokken er fire femogfyrre. Eksamen starter om tre timer og femten minutter. Jeg falder udmattet om på sengen ved siden af hende.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...