Persongalleri

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2018
  • Opdateret: 19 sep. 2018
  • Status: Igang
Digte til de mennesker, der krydser min vej og får mig til at tænke. Alle de ting, som jeg ville ønske, jeg turde sige til dem.

2Likes
4Kommentarer
223Visninger
AA

4. Min næsten bedste veninde

Jeg husker det tydeligt, den dag i sjette

da du på en seddel i tysktimen spurgte mig

Ville jeg være din bedste veninde?

Jeg havde allerede en bedste veninde

Så jeg sagde, at du kunne være min bedste ven eller noget?

Vi snakkede ikke mere om det

Men vi snakkede meget sammen

Tit og ofte var vi oppe at skændes

Måske er det ikke så mærkeligt?

Vi er så ens, vi er så forskellige

Vi er så hele, når vi er sammen

Jeg elsker dig som en bedste veninde

Betyder jeg det samme for dig?

Vi er gået mangt og meget igennem

Vi kan ikke udstå hinanden i mere end få dage

Vi bliver let jaloux, når vi har andre veninder

Du undlod at komme til festen, fordi jeg fulgtes med en anden

Jeg undlod at opsøge dig, fordi jeg troede, at du havde erstattet mig

Vi er så skrøbelige i vores venskab med hinanden

Men vi vil aldrig lade nogen eller noget skille os ad

Jeg ønsker af hele mit hjerte

At også vores børn en dag vil lege sammen

Men for nu har vi nok i at forblive venner

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...