Edmund

Freja flytter sammen med sin mor til en lille regnby Damilla, hun har boet der i mange år, men pludselig, ud af det blå kommer en flot dreng kørende i en Toyota Ingo, det er Edmund. De får et særligt forhold til hinanden, men senere finder Freja ud af nogle hemmeligheder som Edmund og hans familie skjuler, om drab i denne lille by, og ikke mindst fremmede slags dyr som ikke er velkommne. Og midt i alt rodet er der pludselig 2 fyrer der kæmper om Frejas kærlighed. Edmund prøver at beskytte Freja for alt hvad der er på vej, som onde væsner, men da hun selv bliver bidt af et, er der ingen vej tilbage. Nu er hun en del af Edmund og hans families kamp om at skabe et fredligt liv for Damilla, og risikere sit eget liv.

0Likes
0Kommentarer
205Visninger
AA

3. Husk 3 ting

Da det blev morgen kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen, jeg vidste at jeg ikke blev kørt i skole af Edmund, jeg ville ikke skulle snakke med Edmund og jeg ville ignorere ham i skolen. Jeg tog min ynglings skjorte på og et par cowboybukser og gik nedenunder. Jeg tog morgenmaden med hen til stuebordet og så TV 

Hej allesammen Velkommen til Nyhederne.

Først starter vi ovre i en meget lille by tæt ved byen Kamillestationen, kaldt Damilla..

Hvad Damilla hvad fanden er der sket?

Der er begået flere mord rundt omkring og det sidste fandt sted i skoven nær et villa hus, det var en 17 årig pige som mentes at hede Jessica Staley. Det var en anonym skoleelev som fortalte det til os. Så det siger vi tak for.

WHAT nej ik Jessica.

Og der var også prøvet at slå en Anton Fakson ihjel men han nåede at forsvare sig selv på magisk vis, på et bagholdsangreb.

Nå men videre til noget lidt mere fredeligt, nemlig politikken.

Jeg slukkede fjernsynet og så ud af vinduet alt var grønt og smukt bortset fra mit humør. Hvis bare at Edmund kom og hentede mig idag ville jeg sige undskyld så mange gange at det halve kunne have været nok. Men han kommer ikke.

Jeg tager skoletasken på og går ud endelig er min mor taget på arbejde. Jeg vender mig om og ser til min store overraskelse og Edmund står ved sin Toyota Ingo nede for enden af indkørselen.

Jeg ved godt at du ikke ville tale med mig Freja men jeg ville gerne tale med dig.

Fint sagde jeg så og stillede mig i en jeg-er-total-ligeglad-med-dig stilling.

Ville du ikke godt tage med mig i skole.

Jo klart sagde jeg.

Da jeg satte mig derind følte jeg noget særligt.

Jeg er ked af at jeg gjorde dig sur igår. Jeg ville ikke være uvenner med dig.

Jeg er kommet over dig og kan vi ikke bare køre.

Nej ikke før du siger hvem det er du har et godt øje til.

Fint VALDEMAR!!!!

Hvad den taber.

Han er ikke en taber og ville du kører eller snakke. Spurgte jeg

Kører mens vi snakker det er mest hyggeligt var der en person er sagde.

Fint så start da den motor.

Da han starter den overvejer jeg om jeg skal sige stop og springe ud eller om jeg skal blive og lytte til hans latterlige undskyldninger. Vi nåede kun lige netop ud af min sidevej før han begynder med ar snakke igen.

Vent hør lige her inden du begynder at snakke igen så må jeg lige fortælle dig nået.

Okay og hvad er det?

Ligemeget hvad du siger ændre det ikke på at hun flirtede med dig. Det mindste du kunne gøre var at erkende at jeg har ret. For du ved jeg har ret.

Fint jeg lagde også en lille smule mærke til det men jeg vil altid kæmpe videre indtil jeg får dig.

Så må du kæmpe meget længe sagde jeg og vendte mig om for at kigge ud af vinduet. Træerne susede forbi som en storm. Han kiggede ud og sagde intet. Da vi kørte ind på skolen kunne jeg ikke vente med at lukke døren op for at komme ud. Han stoppede bilen og jeg åbnede døren.

Hey vent Freja!

Hvad nu.

Vi ses efter skole, jeg venter her.

Så må du vente meget længe. Sagde jeg og gik ud af bilen og hen til Harry.

Hej Harry.

Hej Freja har du noget at tilføje til skolebladet om Jessica Staley’s død. 

Jeg tror du allerede har det jeg ville sige.

Ved du hvem den anonyme skoleelev er?

Nej selfølgelig ikke, personen er jo anonym.

 Nå vi ses Harry jeg skal til idræt. Jeg gik og prøvede ikke at tænke på Jessica og alle andre mord. Da jeg nåede derned og fik klædt om tænkte jeg på hvordan jeg ville fortælle Valdemar om mine halve følelser for ham.

Jeg gik ind og så at jeg var den sidste der manglede men i stedet for at være gået i gang med at spille står de alle sammen i et minuts stilhed, i respekt for Jessica. Vi fik endda en ny elev på vores hold, gad vide hvem?

Øhh.... Freja.

Hello!!!!!

Freja?

Årrrhh.... Undskyld jeg dagdrømte sagde jeg uden at kigge på personen som stod foran mig. 

Ja jeg skal være sammen med dig sagde personen selvom jeg ikke kunne se ham eller genkende hans stemme. 

Jeg åbnede øjnene og så at Valdemar stod foran mig. Det er min chance. Okay men du skal bare vide at jeg er Mega dårlig til idræt. 

Så er vi to. Sagde han og smilte. Bagved os stod Edmund sammen med Allison. Vi skulle spille Badminton og vinderne vandt en gyldenbold. 

Vi kom faktisk overraskende helt til semifinalen før vi mødte Allison og Edmund de var vildt gode og vandt første set. Men vi gav ikke op og vandt andet. Det betød at det tredje var det afgørende. Da jeg skulle til at smashe til en af boldene hopper jeg og rammer bolden men falder lige ned på gulvet smadre hovedet ned og får hudafskrabninger på begge ben. Edmund kom som den første hen til mig og spurgte om jeg var okay. Jeg kiggede væk og så over på Valdemar men han havde allerede vent sig om og snakkede med Allison. 

Kom Freja jeg hjælper dig vi skal ud og få noget koldt på. 

Fint sagde jeg og var lykkelig over at han tog sig af mig selvom jeg havde næsten svinet ham til ude i bilen. 

Han løfter mig ud på sidebænken og går ind i drengeomklædningen for at hente noget koldt vand til mig. Da han sætter sig ned giver han mig vandet og går op til læren. Jeg kunne ikke direkte hører hvad han sagde men da han kom tilbage sagde han kom vi går og så løftede han mig og vi gik ud gennem EXIT og op til skolesygeplesken. Da vi kommer ind satte han mig ned på båren og snakkede med sygeplejersken, tænkte jeg meget over om han var den rigtige. Jeg nåede ikke at tænke ret meget længere før Edmund kom gående over med noget desinficerede for hudafskrabningerne.

Hvor er sygeplejersken?

Hun kommer, men hun sagde at jeg skulle  bruge dette desinficerende papir. 

Okay, så lagde jeg mig ned og lod ham gøre det.

Og lige der hvor han lagde det på skreg jeg så højt at receptionsdamen kunne hører mig for hun kiggede ihvertfald imod mig.

Rolig, rolig Freja, det skal nok gå. Sagde han med meget ro i stemmen.

Jeg satte mig op og så på i hans meget fokuserede ansigt.

Han kiggede op. Hans smukke grønne øjne stirrede ind i mine han rejste sig op fra gulvet for at kigge på den kæmpe bule i mit ansigt. Vi fjernede ikke blikket fra hinanden og da han satte sig op og kiggede ekstra godt efter var hans ansigt kun 2 meter fra mit. 

Du har fået en kæmpe bule Freja.

Det gættede jeg på.

Din Klodshans.

Det kan jeg godt kalde mig selv. Sagde jeg og var underligt nok meget generet.

Jeg boblede af spænding inde i kroppen.

Vores ansigter rørte sig ikke. Hans øjne var blevet større og mere fokuseret. Og pludselig rykkede vores ansigter bare tættere og tættere på hinanden så jeg kunne mærke hans kolde bløde læber mod mine. Jeg havde ondt i mit ben og hovede og alligevel kyssede han mig. Jeg boblede af alt andet end frygt. Jeg elskede selfølgelig ikke Valdemar. Jeg elsker Edmund. Vi blev afbrudt af sygeplejersken som spurgte til om han havde desinficerede mit sår. Han svarede ja og stillede sig til siden så hun kunne komme til. Jeg havde bare fået en masse skrammer ikke andet og skulle holde mig fra idræt i dag. Da vi var færdige løftede Edmund mig og gik ud med mig i sine arme. Han gik over med mig i biologilokalet fordi det var vores næste fag. Han sagde.

Jeg er ked af hvis du ikke har det på samme måde da jeg kyssede dig. 

Hvis jeg ikke havde, ville jeg have trukket mig væk. 

Nå men jeg må over til idræt igen. 

Vent sagde jeg.

Hvad?

Vi ses efter skole.

Okay ses. 

Der sad jeg og gloede ud i luften, ingen at tale med. Da det ringede var det frokost, jeg humpede ud af lokalet og hen af gangen. Da jeg nåede rundt om hjørnet så jeg Edmund komme gående med sine biologibøger i hånden, han kom smilende over mod mig. Skal jeg bære dig til frokost sagde han helt sødt. 

Okay sagde jeg. 

Han gik ind i biologilokalet lagde sine bøger og kom gående ud til mig. 

Han løftede mig og pludselig var jeg oppe i hans hænder og på vej ind i Kantinen. Alle gloede på os da jeg kom båret ind. Han stillede mig ned og jeg fik en bakke mad og satte mig hen til mit normale bord. Han fulgte efter helt fint og flot. 

Freja? Må jeg spørge dig om noget?

Ja da.

Kan du lide Valdemar sådan rigtigt?

Det ved jeg ikke. 

Det ved du hvis du mærker helt til inde i dit hjerte.

Okay jeg prøver.

......

Ved du hvad Edmund?

Nej?

Jeg har altid kun kunne lide en anden person.

Hvem?

Det kommer du til at vente meget længe for at få afsvide.

Haha. Meget morsomt. Men hvem?

Det er en hemmelighed.

Da det ringede ind prøvede jeg at gå ind til biologi uden at Edmund bar mig men det var rigtig svært så Edmund måtte støtte sin arm som hjælp.

Klassen var næsten fyldt og med det samme jeg havde sat mig kom Valdemar over for at spørge om jeg var ok.

Ja det er fint, men du skal ikke nærme dig mig mere.

Hvad? Hvorfor ikke?

Du hjalp mig ikke engang der hvor jeg havde allermest brug for dig.

Men Edmund kom jo næsten flyvende over til dig.

Det er ingen undskyldning.

Jo.

Gå!

Hvad? Nej!

Gå!

Gå! Nu Valdemar!

Hey mand gå når hun siger det! Kom Edmund stormende. 

Det bestemmer du ikke! Og du afbrød vores samtale.

Gå nu bare. Edmund blev ved.

Nej du forlod hende nu er det andres tur til at komme til.

Hvad??! Jeg har aldrig forladt hende!

Hvorfor er i så sure på hinanden?

Det rager ihvertfald ikke dig!

Og hvorfor er hun så begyndt at lægge an på mig?

Det gør jeg da ikke! Sagde jeg virkelig vredet.

Jeg har aldrig elsket nogen så højt i hele mit liv, at du ved det Valdemar! Jeg kiggede over på Edmund som begyndte at smile.

Edmund du er ved at krydse en grænse du ikke kan komme ud af igen! Valdemar kunne ikke lyde mere vred og irriteret.

Jeg krydser gerne den grænse. Sagde han og gik imod mig han stillede sig så tæt på at jeg kiggede op og vores læber rørte hinanden for anden gang idag. 

Valdemar smuttede hen til Allison og trækker hende hen til os, hun ligner et stort spørgsmåltegn. 

Jeg kan lave samme trick, sagde han og lænede sig ind og kyssede hende. 

Hvorfor skulle det irritere mig. Edmund lignede også et meget stort spørgsmåltegn.

Hun er jo din lille kæreste. Ik?

Nej vi er bare venner. Og du må da gerne få hende for dig selv.

Hvad? Er hun ikke?

Nej og lad så Freja være!

Og hvad så hvis jeg ikke gør. Lød han udfordrende.

Du aner ikke hvad jeg er i stand til at gøre, sagde han helt truende.

Okay, okay rolig jeg lader hende være, så gik han endelig og tog Allison med sig.

Edmund kiggede på mig og han sagde Jeg ville aldrig gøre dig fortræd Freja.

Det ved jeg. Jeg stoler på dig.

Læren var yderst 15 minutter forsinket. Og endelig kom han i fuld hast. 

Jeg er så ked af det men der er begået endnu et mord, denne gang på en ny beboer her i byen.

Hvad de eneste ny beboere er Edmund og hans familie.

Nå så en mindre ny beboer.

Hvem? Jeg begyndte at blive bekymret.

Agnes Picot.

Hvad, hun arbejder jo på min mors arbejde! Råbte jeg ud i hele klassen. Jeg tog alle mine bøger og pakkede dem sammen tog tasken over skulderen og skyndte mig så hurtigt jeg kunne selvom mit ben gjorde så forfærdelig ondt. Edmund kom løbende bag mig og tog mig op til hans bryst og løb videre med mig i sin favn. 

Husk 3 ting Freja. 

Hvad?

Jeg har bilnøglerne.

Og?

Alt hvad du ser nu må du aldrig fortælle til nogen.

Okay og den sidste?

Ja den sidste. 

Ligemeget hvad der sker ville jeg elske dig.

Okay sagde jeg og virkede næsten ikke så nervøs.

Bilen kørte så hurtigt at jeg kun nåede at opfatte at vi kørte gennem skoven. For pludselig holdet vi ude foran min mors arbejdesplads. Få kilometer fra byen. 

Alle kom løbende ud fra bygningen og falk var allerede kommet. Ambulancefolk hentede alle de sårede ud af bygningen og Agnes på en bore. Jeg åbnede døren og steg ud sammen med Edmund. Jeg havde lyst til at løbe over for at se om min mor stadig var her. Jeg kunne ikke finde hende nogen steder men hendes bil var her så det var hun også. Jeg gik over for at spørge en af ambulancefolkene om de havde set en Victoria Lindeschmidt. 

Ja hun er til afhøring da hun var den der så det. 

Hvor er hun?

Hvem spørger?

Freja James Lindeschmidt. Victorias datter.

Okay hun er oppe på tredje sal inde i rummet Dales Kates. Der er et skilt på døren.

Fedt tak jeg smuttede men Edmund løftede mig igen. Vi nåede ind i bygningen på ingen tid han sagde at det jeg ser i dag må jeg aldrig fortælle til nogen. Vi tog elevatoren og vi farede rundt for at finde det rigtig rum. Endelig fandt vi det rigtige rum. Jeg tog i dørhåndtaget og gik ind. Min mor sad derinde med næsten tårer i øjnene. Jeg satte mig ved siden af hende. Edmund kom ind og satte sig ved min side.

Hvem er det skat?

Edmund. Ham har du da mødt.

Når Hej Edmund. Hvad laver du her?

Jeg kørte Freja i skole så hun kunne ikke komme frem uden mig og så ville jeg meget gerne vide hvordan personen ser ud.

Jo hun har blond hår, mørke lilla øjne, rigtig bleg hud. Hun har slidt tøj og jager hun om natten.

Hvorfor beskriver du dyret for "Hun."

Det var et menneske en kvinde men opførte sig som et dyr.

Og hvordan ved du hun kun jager om natten.

Hun sagde Vi ses i nat hvis du tør. 

Okay jeg har hvad jeg skal bruge sagde falk manden, jeg kontakter politiet.

Okay tak.

Edmund og Freja tag tilbage i skole. 

Mor nej vi tager hjem og snakker om det her.

Freja kom med mig, jeg har noget vigtigt at fortælle dig.

Okay. Mor du tager hjem.

Kom Freja.

Da vi sidder ude i bilen kan jeg ikke fatte at vores lille by kan være så vigtig for et menneskedræbende dyr. 

Edmund hvorfor løb du så hurtigt ind?

Freja jeg synes at du skal komme med en god grund til at jeg skal fortælle dig det, jeg er ked af det men det må jeg bare ikke.

Okay fint bare kør så jeg kan får det afsvide.

Jeg er bange indeni.

Edmund?

Ja Freja.

Tror du min mor så rigtigt, et menneske som opfører sig som et dyr og dræber mennesker lyder yderst uvirkeligt.

Jeg burde ikke tro på hende men det gør jeg desværre, og du ville finde ud af hvorfor, når vi når frem til mit hus.

Okay. Gad vide hvad han mente med det tænkte jeg der kunne være så mange forklaringer. Men en ting er sikkert:

JEG VILLE STØTTE EDMUND I ALT, HAN ER MIT ET OG ALT.

Da vi holder ude foran hans hus kigger han på mig og spørger.

Er du sikker på at du ville med ind.

Ja jeg er. 

Godt så lad os gå ind.

Derinde var der varmt jeg havde aldrig mødt hans familie så var meget spændt. 

Jeg gik og humpede ind, da jeg kom rundt om hjørnet vidste jeg at det var nu.....

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...