Night love

Ginnerswell er en by som alle andre, den har en købmand, et bibliotek og alt det en normal by skal have. Men forskellen på Ginnerswell og andre byer er, at de har delt byen op. Ja du læste rigtigt. I den ene ende har vi “Dort” samfundet, og i den anden har vi “Sidal” samfundet, Dort er den rigedel og sidal er den fattige. Ingen Dortiske indbyggere ville nogensinde træde ind på Sidalsk grund. Men om natten bliver en lille Sidalsk kro et opholdssted for to spicelle mennesker. Og som alle troede at det var de Dortiske indbyggere der var sødest, tager alle fejl.
————————————————————————————————————
Tag med ind i en historie om, hvordan det er at være i krig inde sin egen lille by, om at passe på ikke at skille sig ud, og tører at være sig selv, når tiden er inde, at stå ved sine egne menninger og holdninger.
Velkommen.

0Likes
2Kommentarer
471Visninger
AA

3. Hjælp. Tanjas synsvinkel

 

Vores arme strejfede hinanden, det var en helt uforglemmelig følelse, han så bare så flot ud. 

Jeg sneg mig kun ind på deres halvdel for at se hvordan den ser ud, den er hæslig i forhold til vores. Det er et fængsel. Han var åbenbart også sneget ind på vores. Men hvorfor? Hvad er der så spændene ved at alt er perfekt, ingen udfordringer og ingen oplæring i noget af det vigtigste: Kærlighed.

Da jeg kom ind til timen kiggede min lærer meget underligt og surt på mig. Hun pegede lidt stramt ned på min plads, jeg turde ikke at tøve, og satte mig bare. Resten af hvad der var tilbage af timen gik langsomt, men tiden gik alligevel ekstra hurtigt da jeg begyndte at komme ind i mine drømme om Daniel. Jeg drømte at afspærringen var væk, og alle levede i harmoni, at vi gik med hænderne i hinandens ned af strøjet, hvor alle kunne se os. 

Jeg blev afbrudt da en papirskugle kampe min kind. Jeg kiggede på det. Der stod, at jeg havde været væk i et stykke tid, og at personen som kastede det, gerne ville vide hvor, jeg har været henne. Jeg kiggede mig rundt om i klassen, men alle kiggede bare ned i en opgave som jeg ikke havde hørt. Først der opdagede jeg, at der var ro, altså sådan fuldstændig, der var så meget ro, at jeg kunne hører blyanterne skrive på papiret. 

“Vi mødes lige om lidt, ik?” Det var Tine, som var på vej hen til Benjamin ovre i den anden ende af skolegården. Jeg vinkede bare efter hende og begyndte, at gå over til døren der skilte skolen i 2. Jeg tog i håndtaget, og skubbede døren frem. Jeg kiggede lidt overalt, og så at alle bare sad og snakkede, ingen mobiler som ovre hos os, de er faktisk sociale. Jeg løb over bag en busk. Jeg nåede at snige mig ind af døren, og ind i på gangen. Den var mørk, ingen vinduer, matte farver, der lugtede grimt, og der lå vand på gulvet. Den var helt tom, men da jeg nåede et godt stykke ned af gangen, kom et par personer gående hen af gangen, jeg fandt min eneste mulighed, pedellenskab. Da døren smækkede bag mig, og de var gået forbi mig, havde døren åbenbart låst sig. Jeg bankede og skreg HJÆLP. Og endelig kom en person og fandt mig. Han åbnede døren, det var den smukkeste skabning jeg i mit liv havde set.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...