Alkohol dit og alkohol dat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2018
  • Opdateret: 3 maj 2018
  • Status: Færdig
Det er okay, at de gerne vil have alkohol med til festen. Men at udelukke venner og veninder til fordel for spiritus, det er bare ikke okay.

2Likes
3Kommentarer
130Visninger

1. ..

03-05-2018

Alkohol dit og alkohol dat

-Af Laura B. Schmidt.

 

Vi kender sikkert alle diskussionen om, hvorvidt der skal være alkohol eller ej til afslutningsfesten efter niende klasse. Den snak tror jeg alle niende klasser har haft eller får, når tiden er inde. I min klasse er vi i hvert fald gået i gang med den problematiske diskussion, og jeg har kun ét at sige; Vi bliver aldrig enige.

Uanset hvad den endelige konklusion bliver, vil der under alle omstændigheder være mindst én der er uenig. Jeg syntes, at den her diskussion er ved at blive så pinlig stor, at hele meningen i at holde festen er væk. I stedet for at glæde sig til festen, som er til for at sige ordenligt farvel til hinanden og have en mindeværdig sidste stund sammen, som vil blive én af vor alles erindringer, bliver der fokuseret mere på hvorvidt alkohol skal være en del af festen. 

 

Jeg har overhovedet ikke noget imod, at der er alkohol med til festen, så længe det er rimelige mængder. Jeg har ikke lyst til at omgås med en flok fulde klassekammerater, som ikke ville kunne huske festen dagen efter. Jeg har ikke selv tænk mig at drikke, og det har jeg mine personlige grunde til, men jeg vil ikke holde andre fra det. Hvis de får en meget bedre fest af at drikke Vodka, øl og De små sure i stedet for sodavand, saft eller vand, hvorfor så ikke lade dem gøre det? Hvis det er sådan de får en god fest. Jeg får ikke noget ud af at stoppe dem. I hvert fald ikke noget positivt.

 

Ja, så er der jo også den detalje omkring ottende klasse. Skal de med til festen? Eller må de holde deres egen fest? Det er også et spørgsmål, vi har mange forskellige holdninger til, og prøv at gæt? Det falder kraftedeme, om du tror de eller ej, tilbage på diskussionen om alkohol.

For må ottendeklasserne drikke? Er de ikke lidt små til det? Det er jo fuldstændig op til ottende klasses aftaler omkring alkohol. Vi kan ikke lave om på deres aftaler. Sådan er det bare, og det er vel også fair?

Ottende klasse har den aftale, at de ikke må have alkohol med til fest. Det kan der ikke laves om på. Derfor virker det sku da mest oplagt at holde en fest uden alkohol. Eller hvad? Der er åben bare nogen der ikke vil have ottende med så. De prioriterer altså alkohol højere end deres kammerater. Ej altså helt seriøst. Er det ikke lidt langt ude? Det kan godt være, at det bare er mig, men det pisser mig altså af det gør. 

 

Det er okay, at de gerne vil have alkohol med til festen. Men at udelukke venner og veninder til fordel for spiritus, det er bare ikke okay. De går alligevel til fester hver evig eneste weekend, hvor de fylder sin mavesæk med diverse spiritus. Hvis en fest bliver kedelig, bare fordi der ikke er alkohol indblandet, så er jeg sku i tvivl om hvilken definition ordet ”fest” har? Er det bare mig der er helt væk eller hvad? Selvfølgelig ved jeg godt, at alkohol kan sætte gang i noget sjov, men man har altså et problem, hvis man ikke kan have en sjov fest uden alkohol også.

 

Der er sikkert rigtig mange der er uenige, og det gør mig heller ikke noget. Jeg er bare virkelig vred lige nu, og har derfor brug for at komme ud med min holdning til det hele. Det gør mig sur, at vi skal bruge så mange timer på at snakke om det forbandede alkohol, i stedet for at snakke om kostumer til sidste skoledag, hvad vi skal give lærerne i gave, hvem der køber karameller, hvad vi skal have at spise, hvordan morgensang skal forgå, om der skal være nogle aktiviteter til festen og så videre. Det irriterer mig at alkohol er det emne vi skal bruge længst tid på at snakke om. Alkohollen er blot en brøkdel af alle de ting, vi skal have forberedt og snakket om. Det pisser mig virkelig af.

 

Hvorfor kan vi ikke bare tage en beslutning en gang for alle, og så er det det. Jeg ved godt, at alle sikkert ikke bliver tilfredse, men det er sku da heller ikke muligt. Det gælder sku da ikke kun alkohol men også mange andre diskussioner. Vi har bare alle forskellige holdninger, og det er umuligt at tilfredsstille alle. Vi må skiftedes til at få vores vilje, og så må vi acceptere det, når vi ikke får hvad vi ønsker. Vi kan ikke bare blive ved med at diskuterer. Det kommer der ikke noget godt ud af. Vi bliver bare trætte af hinanden, og så ender det med alle får en træls fest. Det er der ingen der har lyst til. Vi skulle jo gerne huske festen som en sjov og hyggelig sidste stund sammen. Vi skal kunne fortælle vores fremtidige børn om festen, når de engang nærmer sig den alder. Fortælle dem hvor vigtigt det er, at de nyder selskabet og de sidste sjove øjeblikke sammen samlet som en flok. Jeg glæder mig inderligt til den dag, hvor jeg kan fortælle mit barn alt dette. Være den gode rollemodel og give nyttige råd videre. Mit barn skal se et smil på min læbe, når jeg fortæller om min afslutningsfest. 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...