Live Again I hs

Angelina i daglig tale kaldt Angel, bliver på en køretur hen til hendes kæreste, Harry, udsat for noget af det mest traumatiske hun nogensinde har været ude for, et biluheld. Efter uheldet prøver Angel ihærdigt at finde sin vej tilbage til dagligdagen, men Angel finder hurtigt ud af at det er lettere sagt end gjort. Og hvad sker der da Harry pludselig uden en forklaring beslutter sig for ikke at være en del af den daligdag, Angel ihærdig prøver at kæmpe sig tilbage til?
Er ikke så god til resumere så bare læs med, jeg regner med at du vil blive overrasket (på den gode måde c; )
En Movella jeg regner med tager dig igennem hele følelsesregistret.

4Likes
0Kommentarer
786Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Harrys synsvinkel...

 

Min krop bevægede sig frem og tilbage i stuen, hvorfor var hun her ikke endnu? Hvis jeg havde regnet rigtig på tiden, skulle hun have været her for over en halvtime siden. Jeg gned nervøst mine hænder i hinanden, hvad skulle jeg sige til hende? Jeg svor at jeg i det øjeblik nærmest kunne mærke sveden på panden. Min nervøse krop bevægede sig tvivlsomt, hen mod vinduet ud til gårdspladsen, der stod jeg i godt fem minutter, før min venten blev afbrudt af den kendte IPhone ringetone. Mit blik flyttede sig fra gårdspladsen, og hen på den brummende telefon, der lagde i hjørnet af køkkenbordet, min krop bevægede sig hen til køkkenbordet, jeg forventede at det var Angels stemme jeg skulle hører komme igennem telefonen, i stedet var det Angels' mor, Susans, stemme der fyldte min øregang.

"Ha—rrrr—yyy?" Sagde Susan, da jeg tog telefonen

Jeg blev pludselig fyldt med bekymring, da jeg hørte hendes stemme, som var helt grådkvalt, da jeg glemte at svare hende første gang hun sagde mit navn igen, denne gang var hendes stemme en smule mere kontrolleret, dog stadig meget grødet.

"Hej Susan, er alt okay?" Sagde jeg med en rolig bekymret stemme

"Ha-rr-yy, det er Angel-"

Jeg afbrød hende inden hun nåede at sige mere.

"Hvad er der sket?" Svarede jeg med en ikke længere så rolig stemme, panikken i mig voksede og jeg forventede det værste svar.

"Hun er på hospitalet Harry, hun er kommet til skade, hun er kommet virkeligt slemt til skade Harry."

Da de ord forlod hendes mund, var det som om hele min verden faldt til jorden, jeg gik i panik inden i, hvad skulle jeg gøre?

"Hvad er der sket? Jeg er på vej mod hospitalet nu" jeg vidste at Susan kunne hører panikken i min stemme, men i dette øjeblik var jeg ligeglad.

"Hun var i biluheld-"

Hun skulle til at sige noget mere, men jeg afbrød hende ved ordet biluheld, jeg kunne ikke kontrollere mine tanker, de fløj over det hele.

"Jeg er på vej, jeg er der om 10 hurtige minutter" sagde jeg, inden jeg uhøfligt lagde på.

Jeg tror aldrig jeg har bevæget mig så hurtigt, mobilen blev smidt i lommen, imens jeg halvløb mod hoveddøren, i farten fik jeg fat i min sorte denimjakke. Mange spørgsmål kørte i mit hoved på bilturen hen til hospitalet, hvordan var det sket? Hvor slemt var hun kommet til skade? Ville hun blive okay? Skulle hun dø? Spørgsmålene korte alle rundt i mit hoved på én gang, jeg prøvede mit bedste, at i det mindste svare på et af spørgsmålene, men det lykkedes ikke. I en sværm af alle de andre spørgsmål, var der en tanke der dukkede op, jeg havde glemt at spørge hvilket hospital Angel befandt sig på, tvivlsomt kørte jeg mod det lokale hospital, jeg havde ingen idé om, om det overhovedet var det rigtige sted jeg havde kørt hen. Jeg blev dog hurtigt bekræftet i at det var det rigtige sted, da jeg så Susans hvide bil, parkeret i det ene hjørne af parkeringspladsen. Jeg kørte min bil ind ved siden af  Susans og parkerede den, det var ikke den pæneste parkering jeg havde lavet, men jeg kunne ikke fokusere på andet end tanken om Angel. Ude af kontrol satte mine ben i løb, og løb ind i den hvide hospitals lobby, jeg halvløb op til disken, hvor en dame på omkring 45 år, sad og havde puttet et falskt smil på læben.

"Hvad kan jeg hjælpe dig med unge mand?" Spurgte ekspedienten

"Jeg er her for Angelina Roberts" svarede jeg, imens mine fingre uroligt trommede på disken foran mig

"Vi kan ikke give dig nogen informationer foreløbig, men du er velkommen til at sætte dig i vores venteværelse" svarede hun, hvorefter hun pegede mod det triste venteværelse til venstre for hende.

Jeg scannede venteværelset, på en stol forrest i venteværelset Susan, med armene om Angels far, Michael, de så begge ud, som om de var ved at drukne i deres egne tårer. Jeg halvløb mod dem, fem meter før jeg nåede hen til dem vende de deres hoveder mod mig, da jeg nåede dem blev jeg budt velkommen af dem begge med et kram, de kiggede mig begge i øjnene, og jeg vidste at de kunne se bekymringen i mit ansigt, det samme kunne jeg se i deres. Susan trak mig ned på en stol ved siden af hende, hun vidste at jeg skulle til at spørge hvad der helt præcist var sket, og hvordan Angel havde det, så i stedet for at spørge mig, kiggede hun mig dybt i øjnene inden hun begyndte at forklare situationen.

''Angel var ude at kører her til aften, hvorhen er jeg ikke sikker på, men da hun holdte for rødt i et lyskryds, blev hun ramt af en bilist, som tydeligvis havde alkohol i blodet, hendes bil blev slynget afsted gennem luften, og hendes bil endte på den modkørerne side af vejen, hvor hun derefter blev ramt af en bil."

Hun holdte en kort pause, imens vi begge fik vejret, jeg kunne mærke tårerne trille ned ad kinderne, mit blik mødte for et kort øjeblik gulvet, da jeg kiggede op på Susan igen, kunne jeg se hvordan hendes tårer løb ned ad hendes kinder også, hun forsatte med at fortælle.

"Vi har siddet her i over en time, og der er stadig ikke kommet en eneste lille information omkring hendes tilstand."

Og med dén sætning lod jeg mine store hænder dække mit ansigt. Specielt en tanke kørte igennem mit hoved, som vi sad der: hvis jeg ikke havde bedt Angel om at komme og snakke med mig, havde hun ikke have været ude at køre her til aften, hvilket ville have betydet at Angel ville have lagt trygt hjemme i hendes seng lige nu, det hele var min freaking skyld!

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...