I Called her Storm

Ung, smuk og klog er 18 årige Storm Cartier, men intet af dette er iøjefaldende, for hun er trods alt stadig datter af Melina Cartier, tjenestepige af den velhavende familie Evans. Ligesiden Storm blev født, har de boet i kælderen i Evans huset, et af de rigeste huse i Amerika. Med sit høje snit, er Storm blevet accepteret på et af de bedste Universiter. På skolen indser hun, hvor anerledes hun egentlig er i forhold til alle de andre. De nyeste telefoner, bærebare og tøj, alt det som Storm kun har kunne se fra langtafstand. Dog formår Storm stadig at fange Skolens populæreste dreng opmærksomhed, Hayden Charles, både populær i nattelivet og på skolen. Pludselig lever Storm i en stor løgn, for hun er nemlig kendt som Storm Evans på skolen

34Likes
21Kommentarer
2210Visninger

Author's note

Håber inderligt i er villige til at læse den.
AA

4. Our First Kiss

 

Huset virker til at være meget stille. Min mor er til at få øje på. Jeg kommer hurtigt i tanke om, at hun ikke måtte bevæge sig ud af køkkenet. Meget barnligt af Fru. Evans. Der lå meget mere i det, end min mor ville fortælle. Men jeg har altid vidst, at hvis min mor ikke vil fortælle mig noget, så er det fordi hun vil beskytte mig. Mødre ved bedst, er det ikke sådan det er? 

Jeg lister ned til køkkenet. Jeg ville overraske hende. Jeg begynder dog at liste endnu mere, når jeg hører stemmer. Den ene stemme var min mor, men den anden stemme var Aidan. 

"Melina jeg skrev breve til dig. Du kan ikke benægte det." Hørte jeg Aidan sige. Uden jeg havde lagt mærke til det, stod jeg nu ved indgangen og lyttede til deres samtale. Breve? Jeg fik hurtigt et flashback fra dengang der var kommet breve, og jeg husker i dag tydeligt at på et af brevene stod der Melina - men da min mor spurgte om Fru. Evans om hun havde modtaget et brev, svarede hun nej. 

Måske havde mor ret. Fru. Evans må have været imod deres venskab. 

"Storm." Siger min mor og opdager mig ved indgangen. Jeg bliver helt rød i hovedet. "Øhm jeg kunne ikke finde dig." Siger jeg mumlende og kigger ned på gulvet. 

"Hej Storm." Siger Aidan og smiler til mig. "Forresten jeg har lige fået af vide, at du læser Jura, så hvis du har brug for noget hjælp, så vær ikke bange for at spørge." Siger efterfølgende. Min kigger skarpt på ham. Dette tilbud var hun vidst ikke glad for. 

"Ta..." Jeg når ikke at fuldende mit ord, inden min mor trækker mig til siden. "Du går ikke til Aidan, når du har brug for hjælp, lov mig det Storm." hvisker hun. "Hvorfor?" hvisker jeg tilbage. "Jeg vil bare ikke have det, Storm" Siger hun og går sin vej. Aidan var allerede gået ud af havedøren. 

Det var nu næste dag. Jeg var forsinket. Jeg kyssede min mor farvel tog et æble i hånden og løb som en idiot ud til bussen. 

Jeg nåede heldigvis bussen. Jeg fik heldigvis en sidde plads i dag, dog ved siden af en svedig mand. Jeg overvejede at rykke plads, men det ville bare være for indlydsende. Han lugtede virkelig som om, at han ikke havde været i bad i flere år. 

Bussen kørte langsomt. Det her bliver en lang dag tænkte jeg og kiggede ud af vinduet. Jeg så frem til de dage, hvor jeg selv skulle køre. Det ville nok ikke blive i skole, men på arbejde. Jeg kom hurtigt i tanke om at jeg skulle ned med en ansøgning til Caféen tæt på skolen, de søgte nemlig.

Jeg stiger ud af bussen og går lidt hurtigt ned til skolen. Uden at ligge mærke til det går jeg ved siden af Grace. "Hey du." Siger hun og tager headsættet ud af ørerne og telefonen. "Hejsa." Siger jeg og smiler til hende. 

"Du kommer til festen i dag, ikke?" Siger hun med et ansigt, der ikke kan tage et nej. "Fest?" Siger jeg og stopper op. "Jaa, den store introfest. Storm, hvis du ikke kommer til festen, så kommer du til at gå glip af meget" Jeg har aldrig været til en fest. Alkohol var heller ikke noget jeg havde kendskab til som sådan. Det begge så langt fra min verden.

Men jeg ville rigtig gerne med. Jeg skulle bare have overtalt min mor, det var jeg mest tænkte på. 

Inden jeg går ind i lokalet, prøver jeg at se om jeg kan få øje på Hayden. Jeg ville gerne snakke med ham. Jeg gik uden at sige farvel i går, men hvis Caila bare ikke var kommet. 

Han er ikke til at få øje på, så jeg går ind i lokalet og sætter mig ved siden af Grace. 

"Som I nok ved, så skal i til at skrive en opgave, derfor tænkte jeg at det nok var en god idé, at I fik noget inspiration fra nogle af de ældre studerende, som vil kommer om en halv times tid." Starter vores lærer ud med. 

Der var gået en halv time, og vi ventede nu på de ældre studerende. Stilheden var ved at dræbe mig og det var tørsten også. "Har du noget vand." Spørger jeg Grace om imens jeg retter på mit hår. Grace rækker mig flasken. 

Inden jeg skruer låget af. Ser jeg Hayden komme ind af lokalet. Mit hjerte bankede. Han havde ikke fået øje på mig.

"OMG, det er Hayden." Siger pigerne bag mig og jeg havde sådan lyst til at kigge på dem og give dem dræbeblikket. Men Hayden var jo ikke min, men gid han var tænkte jeg. Ej hvad var der gået af mig. Tilbage til verden Storm. 

Hayden var et af de studerende, som skulle give os inspiration til opgaven. Han havde stadig ikke fået øje på mig. Jeg overvejede, at lave en bevægelse, så han lagde mærke til mig. Vi var lidt under 100 i lokalet, selvfølgelig ville han ikke opdage mig. 

"Hayden vil du ikke starte ud." Siger vores underviser og viser ham vej til at gå i midten. "Jeg vidste ikke at Hayden Charles var så klog." Siger en helt anden pige. "SHHHHH" råber Grace lidt højt, så højt at alle faktisk kigger på os. 

Hayden får pludselig øje på mig. Jeg smiler til ham og han smiler igen, inden han begynder at snakke. Et par piger opdager vores smil til hinanden og de begynder at kigge på mig. Jeg giver dem "er der noget galt" blikket og kigger derefter på Hayden. 

Hayden har en hvid t-shirt på. Man kunne næsten se hans overkrop igennem. Hans sixpack eller var det en eightpack, kunne ses igennem. Jeg lægger mærke til, at jeg nok kigger for meget på ham. Der var nu ikke forskel på mig og de andre piger i lokalet, der savlede over ham. Stop Storm, tænkte jeg og begyndte, at lade som om at jeg skrev noter. 

Hayden og jeg havde øjenkontakt et par gange efter også, men jeg prøvede også at kigge på de andre studerende, der var i gang med at snakke. 

"Jeg håber I har fået nok inspiration for i dag." Siger vores underviser og begynder at rydde sin computer og bøger op. Dette var et tegn til, at vi alle skulle rejse os og gå. 

Jeg rydder mine ting sammen og opdager, at Hayden ikke er til at finde. Jeg ville gerne have snakket med ham. UFF siger jeg i mig selv og går ned af trapperne. 

"Storm." Siger en stemme, det øjeblik jeg træder ud af døren. Det er Hayden. Han går hen til mig. Alle kigger på os. Grace kigger mærkeligt på mig.

"Har du tid?" Spørger han og kigger på mig, som om at han ikke kan tage et nej. "Mhh" nikker jeg og begynder at gå lidt fremad. Han går ved siden af mig. 

"Har du fundet ud af, hvad det er du vil skrive om i den store opgave." Spørger han. Jeg skulle til at svare ham, men bliver hurtigt skubbet ind i ham. Han tager mig rundt om livet og kigger barskt på de fyre, der skubbede til mig. "Er du okay." Spørger han og han har stadig hænder om mit liv. Han opdager, at jeg bliver fanget af folk der kigger, så han fjerner sine hænder hurtigt. 

"Hayden, vi kører nu." Råber Cole og peger på sit ur. "Et øjeblik" Råber han tilbage. "Jeg bliver nød til at smutte nu. Jeg håber, at få lov til at se dig i aften." Han kigger længe på mig. Ikke fordi han ventede på et svar, men fordi han bare havde lyst. "Hayden, det er nu." Råber Cole igen. 

"Du må hellere smutte" Siger jeg. Han smiler, men får svært ved at gå, når han ser at jeg smiler tilbage. 

"Ses i aften så" Siger en sidste gang og går. Han kigger tilbage et par gange. 

***

"Pleease mor. Jeg lover, at jeg ikke drikker. Jeg har også snakket med Adam, han har sagt at han gerne vil hente mig" Siger jeg tiggende og prøver at lave mine hundeøjne. Jeg har plaget i 30 minutter nu. 

"Storm ingen alkohol. Du tager slet ikke imod drinks fra andre, lov mig det." Jeg hoppede op af stolen. "Jeg lover det." Jeg krammede næsten livet af hende.

"jeg skal gøre mig klar." siger jeg og kigger på klokken. Der var lidt over en time til festen startede. 

"Jeg kommer ned og hjælper dig, når jeg har taget kagen ud af ovnen" siger hun og kysser mig på panden. Jeg takker hende en sidste gang og går ned på mit værelse. 

Mit værelse var meget småt. Der var lige plads til en seng, skrivebord og en kommode. Jeg ledte efter en kjole som Caila havde givet mig. Det var en dyr designer kjole eller det var et sæt med en kjole og en top. Hun kunne ikke få den over lårene, så hun gav den til mig. Hendes mor gav hende en ordentlig skideballe den dag. Ikke fordi hun gav mig kjolen, men fordi hun ikke kunne passe den. Hun blev sat på kur de næste par dage efter. 

Jeg tog kjolen på og indså, at jeg hverken kunne have sneakers eller sandaler på med den. Jeg ledte videre i skabet og fandt et par stiletter, som jeg ikke husker at have fået - men jeg valgte stadig at tage dem på, for de så godt ud til kjolen. 

Jeg lagde en naturlig makeup en lille vinge med lidt øjenskygge, mascara, blush og highlighter. Det var ikke overdrevet, men mere end jeg gik med til dagligt. 

Min mor kommer ned samme øjeblik jeg rejser mig fra stolen. "Smukkeste Storm" Siger hun og tager min hånd og drejer mig rundt. 

"Du går ud af bagdøren" siger hun og fisker sin pung op fra tasken. "Her er der penge til taxaen. Jeg vil ikke have du tager offentlig transport med stiletter og ikke med den kjole, minskat. Verdenen er ikke som du tror." Siger hun og giver mig dem i hånden.

"Mor, det har vi ikke penge nok til" Siger jeg og kigger på den 200 seddel, hun lige har givet mig. 

"Din mor er god til at spare sammen Storm. Taxaen venter derude. Adam kommer og henter dig og nu hvor din telefon er gået i stykker, får du min. Hvis der sker noget ringer du til hjemmetelefon eller Adam. Pas på dig selv." Hun kysser mig og følger mig ud til taxaen. 

Hun ville ikke have at nogen af Evans familien skulle se mig. Det ville sikkert komme bag på dem, hvis de vidste vi havde et liv udenfor huset. 

Jeg sidder i taxaen. Jeg er begyndt at blive lidt nervøs. Det er min alle første fest og første gang jeg har været ude så sent. 

Jo tættere vi kommer på skolen, jo højere bliver musikken. Folk står ude foran og ryger. Jeg giver pengene til taxachaufføreren og stiger ud af bilen. 

En fyr pifter af mig og jeg begynder at blive lidt nervøs. Jeg går hurtigt ind og prøver at finde Grace. Musikken er så høj, at jeg næsten bliver døv.

Lugten af alkohol giver mig en lille kvalme, og får mig endnu en gang til at tænke, at jeg skal holde mig væk fra det. 

"Hey det var Storm du hed, ikke?" Siger en fyr og jeg genkender ham hurtigt. Vi går på samme hold. "Ja. Hvad var det nu du hed?" spørger jeg og kigger yderligere på ham. Jeg havde det på tungen, men kunne ikke huske det. 

"Mike" Siger han og flekser med sine muskler. "Du har tilfældigvis ikke set Grace?" Spørger jeg og kigger rundt omkring, for at se om jeg kan få øje på den krøltop. 

"Nej, jeg har ikke fået øje på hende." Hans ånde lugtede af rent alkohol. Jeg kunne ikke tage den lugt. "Jeg må hellere lede efter hende" Siger jeg og skal til at gå. "Vi kan også bare hænge ud" Siger Mike og går tættere på mig.

Han prøver at tage mig rundt om livet, men jeg når at reagere hurtigt. "Nej tak" Siger jeg og vikler mig hurtigt ud af situationen. 

Der var gået 45 minutter. Grace var ikke til at finde. Jeg satte mig alene på en sofa og håbede ikke på at få gæster på sofaen. Jeg magtede ikke noget. Jeg begyndte så småt at fortryde, at jeg var taget til festen. Et par fyre havde prøvet at lægge an på mig, men jeg var god til at sige fra.

Jeg sidder nu og tænker på om jeg skal kontakte Adam, så han kan komme og hente mig. Jeg prøver at fiske min telefon op af min taske. Den er ikke til at finde, jeg holder en pause og kigger op. 

Hayden kommer gående ind til festen. Selvfølgelig kommer han ikke alene. Hans venner er rundt omkring ham, men han går forrest. 

Pigerne er småt begyndt at savle, drengene er begyndt at trække sig tilbage. Hayden kigger sig rundt. Han leder efter en. 

Jeg trækker mig sammen til en kugle og prøver at gemme mig væk. Jeg mærker et hurtigt hop ved siden af mig. Jeg fik en uventet gæst. Jeg kunne ikke genkende ham, men han blev ved med at stirre på mine lår. Jeg trækker min kjole lidt længere ned og kigger væk. 

Hayden var ikke til at se længere. 

"Hold kæft du ser godt ud" Siger ham ved siden af mig, imens han giver mig elevatorblikket. Jeg svarer ham ikke og kunne godt mærke at situationen ville eskalere, hvis jeg ikke gik. 

Jeg rejser mig op. "Hvor skal du hen smukke" råber han efter mig. Jeg kigger ned på gulvet og begynder at gå. Jeg får øje på et par sko foran mig og kigger hurtigt op. Hayden stod lige foran mig. Han kiggede ikke på mig, men fyren i sofaen, der råbte efter mig. Han havde sikkert hørt det hele. Hverken hans mund eller øjne smilte. 

Jeg kiggede på skift på dem begge, og fandt hurtigt ud af at jeg skulle sige et eller andet. "Hej" Jeg går tættere på ham. Han fjernede hans blik fra fyren og kiggede på mig. "Hej" siger han tilbage med et lille smil på læben. 

"Hvor lang tid har du været her" Spørger han og lægger sin hånd op af gelænderet. "Jeg er faktisk på vej hjem" Siger jeg og begynder at kigge på en pige på dansgulvet. Hun gav den virkelig gas. 

"Bliv" siger han. Jeg fjerner mine øjne fra pigen og kigger på ham. Hans øjne lysnede helt op og hans smil blev større end nogensinde. Hvordan skulle jeg sige nej nu. 

"En halv time, så" fastslår jeg og smiler tilbage. "Lad os gå ud et sted, hvor vi kan snakke" Jeg når ikke at svare ham, men agerer på at min hånd er i hans og at vi er på vej ud af rummet. Jeg når ikke at se folks reaktioner, for mine øjne er kun på vores hænder. 

Vi gik ud foran skolen. Der var et par mennesker rundt omkrig, men folk var så fulde, at de ikke havde set os. 
"Hvorfor vil du allerede hjem?" spørger han og hævder sit ene øjenbryn. 

"Jeg er ikke vant til sådanne omgivels...." Jeg når ikke at få det sidste ord ud af munden, inden han pressede sine læber mod mine. 

Efter et par sekunder trækker ham dem tilsig ingen. Vores næser rører hinanden, mine øjne er lukket og min mund står lidt åben. Vi nusser lidt med næserne. 

"Undskyld jeg kunne ikke lade være" Hvisker han, men stadig med næsen mod min. Jeg lægger min hånd på hans nakke og kysser ham blidt. Han lægger sin ene hånd på min hofte og nu er det begyndt at udvikle sig til med tunge.  

Vi blev ved med at kysse, og holdte kun et par pause, når vi skulle trække vejret. Mit hjerte bankede hårdt, og hans bankede lige så hårdt. Begge hans hænder var på mine hofter og min ene hånd var på hans nakke og den anden var på hans ryg. 

Han træk læberne til sig. Han kiggede nu på mig, kyssede mig blidt en sidste gang. Han lagde sine lange arme omkrig mig og trak mig ind til sig. Han duftede så godt og en lille kilden gik igennem min krop, da han begyndte at dufte til mit hår. 

Jeg havde ikke lyst til at give slip, og jeg kunne mærke på ham at han heller ikke havde tænkt sig at give slip. 

Det smukke øjeblik bliver hurtigt vasket væk, med et råb.

"Hayden, Cole er oppe og slås" Bliver der råbt. Vi fjerner hændenere fra hinanden. Hayden kigger på mig og begynder at storme ind. Jeg prøver at følge efter ham, men hører en genkendelig stemme. 

"Storm" bliver der råbt. Det er min mor. Jeg ser Hayden går ind af døren og vender mig efter om. Min mor står udenforan lågen til skolen, men hun står ikke alene.

Aidan Evans står ved siden hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...