Fremmede Vande

Efter seks år i staterne indhenter Alfred Carters fortid ham. Det er tid til igen at påtage sig alteregoet "List", og forlade familien for at sejle ud med //Dødssejleren// og piratdronningen Anne Bonny. Ombord på skibet befinder også William sig - indlæggelsen på sindssygeanstalt har ikke forbedret hans psykiske tilstand, og List må holde på sit vejr, for at komme gennem sørejsen med livet i behold. Under jagten på den sagnomspundende Lilith, der efter sigende skulle være årsagen til de mystiske evner, List, William og Bonny besidder, venter farefulde prøvelser //Dødssejlerens// besætning, og uforudsete relationer må komme for en dag, før det er for sent. (Fremmede Vande er efterfølgeren til Ravnekrigen og anden bog i en endnu unavngivet trilogi - dette er første, uredigerede, draft)

7Likes
26Kommentarer
1073Visninger

Author's note

(Fremmede Vande er efterfølgeren til Ravnekrigen og anden bog i en endnu unavngivet trilogi - dette er første, uredigerede, draft)
AA

7. Hver mand for sig

List fór sammen, da han blev revet ud af sin seng. Hans muskler værkede af at arbejde i kalkbruddet, og de få skind, der udgjorde hans leje, havde været en kærkommen fornøjelse.

   Han så op på den amazone, der trak ham ud i natten i nakken. William sprudlede eder og forbandelser mod sin egen bortføreske, men der var ikke rigtig noget, de kunne gøre. De høje kvinder behandlede dem som var det lette som katte, og snart blev de kastet på gulvet i en ny og større hytte.

   Døren blev lukket bag dem, og mørket sænkede sig.

   ”Hvad er meningen?!” skreg William. ”Hvor vover I?! Jeg skal brænde hele byen ned til grunden, I indavlede, primitive-”

   ”Ti stille!” bed List.

   Will prustede og krøb sammen på gulvet. Han skævede rundt i det dystre lokale og sank en klump.

   ”Hvad er der galt?”

   ”Det rager ikke dig!” hvæste den blonde og begyndte at bide i sine negle. ”Nej jeg gør ej!” peb han og trak hænderne ned mod gulvet.

   List himlede med øjnene og børstede sine bukser af. Netop som han rejste sig op, blev døren åbnet, og amazonerne fra før kom ind med to unge kvinder. De ældste greb List og William og bandt dem til træ i væggen, så de sad solidt plantet på gulvet.

   ”Opfør jer ordentligt,” gryntede én af dem barskt og satte en kniv for Lists strube. ”Vi vente udenfor.” Han nikkede energisk. De to ældste forlod rummet og lukkede døren efter sig.

   De tilbageværende kvinder stod og skrabede i jorden. De hviskede til hinanden og fnes, mens de skævede og pegede på de to mænd.

   ”Blazes,” mumlede Will.

   ”Hvad?” List hev i rebene. ”Hvad er der?!”

   Kvinderne kom tættere på. En af dem knælede foran List og begyndte at snøre hans skjorte op. Hun fnes og sagde noget til sin veninde, der stod og betragtede William.

   ”Hey, nej, øh – j-jeg er gift, o-” Kvinden trak op i Lists trøje. Hun holdt sig for munden og klukkede. ”Hvad?!” Lists ører blev røde. ”Undskyld mig, min hustru fortæller mig, at jeg-”

   ”- snart holder kæft?” Will smilede anstrengt, da den anden kvinde knælede foran ham. ”Det er en ø befolket udelukkende af kvinder, List – de vil parre sig!” Hans stemme steg til en skinger tone. ”Hov, lad være!” Amazonen begyndte at åbne hans bukser. Han sparkede ud efter ham. Hun sprang væk og så forurettet på ham. Han lænede sig frem og så hende direkte i øjnene. ”Kæreste, jeg er homoseksuel.” Han sank en klump og snerrede: ”Forstår du mig?”

   Hun lagde armene over kors og hævede et øjenbryn.

   William nikkede og fortsatte roligt: ”Den ting, du gerne vil have, jeg gør – det gør jeg ikke! Se! Vi har meget til fælles! Jeg er ligeglad med, om I voldtager List, ham kan jeg alligevel ikke rigtig lide.”

   List måbede stødt. ”Hvor vover du!”

   ”Overskriften skulle jo give mening på et tidspunkt, det er ikke min skyld!” snerrede Will tilbage. Han fór sammen og sparkede igen ud efter amazonen, der var begyndt at nærme sig på ny. ”FORSVIND!” skreg han.

   Hun rynkede panden og så på sin veninde, der trak let på den ene skulder og hev Lists bukser af.

   List spjættede og følte sig pludselig udsat på en måde, der var ham uvant. Kvinden foran ham betragtede ham lidt og stillede så den anden et spørgsmål.

   Hun rejste sig og forlod List. De to greb William og prøvede at få tøjet af ham. Men han begyndte at skrige, og før List kunne nå at forstå, hvad der skete, sprang flammer ud fra den unge mand, og kvinderne frafaldt med et hyl. Flammerne brændte rebene over. Will krøb sammen på gulvet, mens han skælvede over hele kroppen.

   List gned sine håndled, trak op i hoserne og kom på benene. Han hev William på benene, skønt den anden kæmpede imod, og trak ham mod døren. Amazonerne råbte efter dem, men de stæsede videre. Wills arme var lukket stramt om hans krop. Han hyperventilerede og rystede mere end et nyfødt lam.

   ”Få styr på dit vejr,” fik List fremstammet, mens han førte sin tidligere landsmand mod landsbygrænsen. ”Ellers kollapser du!”

   William trak pibende vejret og skubbede brutalt List fra sig. ”Lad mig være!” hylede han og faldt ind mod en husvæg. Han vaklede videre mens han vred sig og udstødte nogle små, skingre lyde.

   ”Kom nu!” List prøvede at trække ham i armen, men Will slog ud efter ham og ramte ham klokkerent på siden af hovedet.

   En uvelkommen metalsmag spredte sig i Lists mund. Han ramte jorden, og metallet blev blandet med muld og græs. I blind vrede skulle han til at gengælde Williams slag, men en pulserende hedebølge ramte ham.

   Will lå og holdt om sig selv i græsset. Som i smerter klynkede han og mumlede usammenhængende. Hans ansigt var fortrukket i en grimasse. To aflange strimler af hans skjorte var svedt af, og små flammer dansede over hans ryg.

   List huskede kun alt for godt episoden i London, hvor vinger skabt af Helvedes eget inferno var udsprunget fra den blege hud. William vred sig i kramper og kæmpede tydeligvis mod et utal af djævle og dæmoner, der ikke var ment for Lists øjne, men i stedet klamrede sig til englænderens inderste knogler.

   Men uanset hvilke mareridt sværmede i Williams hoved, ville List foretrække tusinde gange at løfte stenen for sin fod og slå den mod mandens kranie, før endnu en dødskamp begyndte.

   ”Det vover du på!” Den stemme, der lød fra Wills mund, var hverken hans egen eller Vredes. ”Ha!” udbrød han og bukkede sammen i kvaler. ”Nu skrives det med stort?!” Han åbnede munden og gispede, da en brændende fjer sprang ud under hans skulderblad.

   List bakkede væk, mens William slog med skuldrene og kastede med hovedet. Hans kamp var sej, men han var ved at tabe.

   Agata og amazonerne dukkede op på hushjørnet. De gispede og bakkede væk fra William. Agata råbte en ordre, og en kriger sprang mod ham. Hun placerede ét velplaceret slag fra sit spyd mod hans hoved. Ilden gik ud, og han krøb sammen i græsset. Enkelte gløder blæste op på hans hud, men blodet fra hans baghoved fik ham til at arte sig.

   Amazonerne angreb List, og det tog dem ikke lang tid at få ham under kontrol. De fik den omtumlede og udmattede William på benene og førte de to til en plads, i hvis midte et bål buldrede. En kvindesilhuet lå livløst bundet ved en trætrone.

   ”Bonny,” henåndede List. Hans blod begyndte at rulle hurtigere rundt i hans system.

   Han og Will blev bundet til to søjler. Will kom lige så stille til sig selv. Månen steg højere på himlen og begyndte sin nedstigning. William døsede, og List kunne kun undre sig over, hvor han fandt den fred.

   Amazonerne omkring dem spillede på trommer og sang, de ofrede dyr på bålet og skreg mod himlen som vilde. Ved solopgang bragte de en stor, sort kedel på bålet. List sank en klump. Han var så småt begyndt at få en anelse om, hvad kvinderne havde planlagt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...