It's Acting - Harry Styles -PAUSE-

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2018
  • Opdateret: 20 maj 2018
  • Status: Igang
//PAUSE//
Zuri Lodge er ikke typen, man nomalt ville placere i Hollywoods travle verden, men da skæben giver hende et skub i den retning, starter et kaotisk drama.

Den verdenskendte skuespiller Harry Styles er ikke tilfreds med hans nye, uerfarne on-screen flamme og ser helst Zuri ude af Hollywood, men hun er kommet for at blive, også hvis det betyder hun skal spille forelsket i en kæmpe nar.

(Har selv lavet coveret, så hvis du kan lide det, tjek min coverstore ud ;P)

27Likes
21Kommentarer
3790Visninger
AA

5. /Dating Duty - Part 2/


 

Kapitel 5

 

"Jeg vil gerne bede om en tapasplanke og et glas af jeres fineste vin" bestiller Harry og rækker tjeneren sit menukort. 

"Jeg tager det samme" skynder jeg mig at sige og smiler akavet. Omtrent firs procent af det, der stod på menukortet kunne jeg ikke udtale, så hellere være på den sikre side.

"Det finder jeg til jer,"  smiler tjeneren galant, tager imod vores menukort og traver rask afsted igen. Han er som taget ud af en film. I jakkesæt, og med et viskestykke over armen, som han holder foran maven.

"Ved du overhovedet hvad tapas er?" brummer Harry fra den anden side af det blanke, runde bord. Nej, hvor gider jeg bare ikke det her i aften.

"Ja, gu fanden ved jeg da hvad tapas er," vrisser jeg fnysende og himler med øjnene.

"Harry, kan vi ikke bare ligge det hele til side og starte forfra? Jeg magter det simpelthen ikke i aften," beder jeg ærligt, og sukker opgivende. 

"Jo," smiler han svagt, til min store forbløffelse. Jeg tøver et øjeblik, venter på en spydig efterfølgelse, men der kommer ingenting.

Og i samme øjeblik kommer vores filmtjener tilbage med to glas og en flaske vin. Han hælder en lille slat op i Harrys glas og lader ham smage.

"Den er god," godkender han vinen, og tjeneren begynder straks at hælde op til os begge. En smule sexistisk, at jeg ikke skal smage den, men jeg lader det ligge denne gang. Ikke tid til et feministisk udbrud. Desuden ved vi vist alesammen godt, at bare der er alkohol i, skal det nok ryge ned.

"Skål" siger Harry lavmælt og rækker sit glas mod mig.

"Skål" svarer jeg smilende og lader mit glas klinke mod hans. Måske er der faktisk en lille-bitte mikroskopisk miniature del af Harry, der ikke er helt uudholdelig.

 

***

 

"-Og så kaster hun det sku efter mig," afslutter Harry sin historie grinende, og tager en bid af sin mad i munden.

"Hvorfor fanden trak du ikke bare bukserne ned og pissede direkte på hende! Du skulle da have udnyttet, at du ikke først skulle til at tisse i et glas, for så at kaste med det!" klukker jeg, måske en anelse beruset. Vi har delt vinflasken, men lad os bare sige, at Harry er typen, der ikke drikker ret meget til sin mad.

"Gid jeg havde tænkt på det den gang. Genialt," sukker han smilende og læner sig tilbage i sin stol.

"Nå, hvad med dig, har du nogle sindssyge eks-kærester rendende rundt derude et sted?" spørger han undrende og en lille klump danner sig i min hals.

"Emh, jeg har én, der højst sandsynligt fjoller rundt med min bedste veninde," svarer jeg forarget og mærker en gammel vrede komme tilbage.

"Eller, gamle bedste veninde," retter jeg mig selv og prøver at le vreden af mig. Harry virker ikke til at opfange anspændtheden og ler bare højlydt.

"Eks med eks på, den er ikke så god hva'?," griner han med et skævt smil og tager den sidste mundfuld fra hans tallerken. Ham og hans fucking manglende situationsfornemmelse.

"Vi skal vist også til at hjemad," mumler jeg stille. Jeg vil gerne ud herfra, inden vi ødelægger den gode stemning. Harry nikker, klasker alt for mange penge på bordet og rejser sig. Han tager fat om mit håndled og hiver mig efter sig.

Vores tildelte chauffør holder trofast udenfor restauranten, ved præcis samme kantsten. Han flyver op og åbner bildøren for os, så snart han ser os. 

"Tak" mumler jeg høfligt til ham, inden jeg sætter mig ind på bagsædet ved Harrys side.

"I aften har været hyggelig, selvom jeg hader at sige det" ler Harry og kigger på mig, mens bilen let svæver hen over asfalten. Jeg kan kun lige ane hans ansigtstræk i mørket, men noget siger mig, at han smiler.

"Synes jeg også," svarer jeg enigt, og prøver at huske på, hvor forfærdelig irriterende han kan være. Det virker helt forkert, ikke at have en nærmest ustoppelig lyst til at kvæle ham.

Pludselig mærker jeg hans håndflade på min håndryg, som jeg hviler på det lille sæde imellem os. Jeg hiver den straks til mig. Hvad fanden tror han lige han har gang i? Jeg mener  fuld er jeg ikke. Så fuld kan jeg ikke blive. Jeg skal have en promille på 7 og ligge død på jorden, før Harry vil have den mindste mulighed for at røre mig på nogen måde. Føj. Det gyser helt i mig, så hårene på mine arme rejser jeg. Var det et uheld?

Resten af bilturen foregår i akavet stilhed. 

Gudskelov for det bælgravende mørke undefor, der skjuler os begge to.

 

 

***

 

"En Chai Latte og lille bæryoghurt to go," bestiller jeg og stikker straks hænderne i lommen, da mine penge ligger på disken. Det er iskoldt lige for tiden. Det føltes som vinter, selvom vi er i starten af maj, og det kan tydeligt ses på alle de huer med pom-pom'er, der hopper rundt for ens syn, når man kigger ned ad gaden.

Jeg er stået ekstra tidligt op i dag, så jeg har god tid, inden jeg skal møde ind på settet. Jeg skal lige samle mine tanker omkring i går aftes. Jeg har det meget blandet. Det var faktisk hyggeligt nok, men aftenen endte bare skidt. 

"Tak skal du ha'" smiler jeg venligt og tager imod min bestilling, inden jeg forlader den lille café, med en kimende vindklokke bag mig, fra dørens stød.

 

Hvor mange scener har jeg nu med Harry i dag? Jeg har lige siddet og læst op på det inde i caféen, min hukommelse er alt for dårlig. Jeg propper en hånd ned i min taske, stadig med blikket rettet mod det vrimlende fortorv. Jeg famler rundt i et stort tomrum, uden at støde på noget. 

Fuck.

Fuck, fuck, fuck.

Jeg laver en uvendning og tonser tilbage mod den kimende klokke, der kører på repeat. Jeg føler mit hjerte løber mig et par meter i forvejen og mærker lettelsen, da jeg fanger det, og ser en gammel dame sidde i et hjørne med det i skødet. Hendes tæppetisser glor ondsindet op på mig, da jeg nærmer mig.

"Undskyld mig, frue?" Hun løfter langsom blikket, men holder hovedet sænket, så hun kigger op på mig ud over sin brillekant.

"Jeg har glem mit manus her, det er vist det du sidder med, så jeg vil bare lige tage det igen," forklarer jeg høfligt og rækker forsigtigt ud mod hende. Hun vender afvisende siden til og holder mine papirer væk fra mig, inden hun retter på sine briller og læser på forsiden.

"Her står den tilhører Zuri Lodge?" konstaterer hun skeptisk med en knirkende stemme og hiver den lille hund til sig. Nærmest som om hun tror jeg vil gøre den noget.

"Ja, det er mig frue. Kan jeg ikke få det tilbage nu, jeg har en anelse travlt," svarer jeg en smule frustreret og glaner ængstligt mod mit ur. En halv time til jeg skal være der.

"Hvordan kan jeg vide det er dig?" spørger hun paranoidt, og klemmer endnu hårdere fat med sine krogede hænder.

"Det er mig!" bider jeg vrissent ved en fejltagelse og rømmer mig flovt. I en stresset tankegang tager jeg fat i toppen af papirerne og hiver til. Det flyver ud ad damens hænder, og jeg suser ud ad caféen. Hvorfor kunne hun ikke bare være ligeglad med det forbandede manuskript?

 

***

 

"Så kunne du endelig være her," mumler Harry utilfreds og glaner mod mig fra sin plads på dansegulvet under den falske diskokugle. Jeg har virkelig frygtet den her scene. Vi skal danse og holde vores egen lille fest, i en død stilhed.

"Undskyld jeg kommer forsent, undskyld!" beklager jeg stresset og vælter ind i omklædningen og får smidt mit kostume på, på rekordtid. Omtrent ligeså hurtigt som Harry ville kunne flå sit af, hvis en smuk pige bad ham om det.

"Det sker ikke igen," truer Abby hvæsende, men lavt, og vender fokusset tilbage mod monitoren, der viser Harrys skikkelse.

Jeg hører ikke engang, at der bliver råbt action, men Harry begynder pludselig at danse, og jeg følger forskrækket hans bevægelser.

"Estelle?" råber Harry øret af mig og rusker derefter i min arm.

"Jaer?" råber jeg tilbage og fanger hans øjne. Projektørlysene gør alting blankt og lyst og jeg kan tydeligt spejle mig i hans pupiller. Jeg ser fucking godt ud.

"Jeg er ked af, hvad der skete i går," mumler han højt, og et kort øjeblik angriber mine tanker, hvordan Harry opførte sig i bilen i går aftes. Jeg ved ikke hvorfor jeg tænker sådan på det, det var bare hans hånd på min. Det var sikkert ikke engang med vilje.

"Du behøver ikke undskylde," får jeg svaret et lille hak forsent, men Abby bider vist ikke mærke i det.

Harry smiler og læner sig ind efter et kys. 

"Cut!" brøler Abby, og jeg jager straks mit hoved væk fra hans. Hvad er der nu galt?

"Kemien er blevet bedre, tak for det. Men det lyser ud af øjnene på jer begge, at der ikke er noget i synes er værre end at skulle kysse hinanden, så jeg siger det igen. Fiks det!" Abby er efterhånden blevet ret så irriteret over Harry og jeg's manglende kemi, men hvis man ikke klikker med en person er der ikke noget at gøre!

"Tag fem allesammen!" kommanderer hun og forlader selv sin plads.

 

"Angående i går aftes," forsøger jeg undskyldende, henvendt mod Harry, men bliver hurtigt afbrudt.

"Håber jeg fandme aldrig vi skal gøre igen," vrisser Harry og himler med øjnene. Kunne du lige lede efter en hjerne nu du er deromme, din fucktard.

Jeg fnyser ad ham og ryster irriteret på hovedt. Jeg er efterhånden begyndt at tvivle på, om det her nogensinde vil gå? Det letter lidt om hjertet, da jeg får øje på Jack, der kommer slentrende mod os.

"Glæder du dig til din store tude-scene i morgen Harry?" pirrer Jack ham drillende og slynger en arm om skulderen på os begge.

Harry svarer med et stort suk og et træk på skulderne. Jack har før fortalt mig, at Harry er en af de bedste skuespillere han har mødt, men han kan bare ikke græde på kommando. Undrer mig ærligt talt ikke, så følelseskold som han er. Jeg prøver at fange Harrys blik, for at se ydmygelsen i hans øjne og fryde mig gevaldigt over den, men i stedet, bliver jeg faktisk en smule trist på hans vegne.

Damn it! Hvorfor kan jeg ikke være lige så kold og kynisk som ham? Siden hvornår er jeg ikke lige så kold og kynisk som ham?

"Jeg kan hjælpe dig med at græde på kommando, hvis det er?" tilbyder jeg forsigtigt og vrikker mig ud af Jacks svedige tag.

"Ellers tak," brummer han spydigt og rynker skeptisk på brynene. 

"Hun er faktisk vildt god, jeg har selv set hende i aktion!" bryder Jack begejstret ind og giver mig et klap på skulderen. Jeg smiler forlegent og slår blikket i jorden.

Harry tøver et øjeblik, men nikker så langsomt. Er det et ja eller hvad? Jeg er ikke tankelæser din klaphat.

"Er det et ja?" kommer det ud, meget mere venligt end det var ment.

"Ja," bider han, som om han er sur over at skulle lære fra den bedste. Godt forsøg, men mig narrer du ikke Harry.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...