It's Acting - Harry Styles -PAUSE-

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2018
  • Opdateret: 20 maj 2018
  • Status: Igang
//PAUSE//
Zuri Lodge er ikke typen, man nomalt ville placere i Hollywoods travle verden, men da skæben giver hende et skub i den retning, starter et kaotisk drama.

Den verdenskendte skuespiller Harry Styles er ikke tilfreds med hans nye, uerfarne on-screen flamme og ser helst Zuri ude af Hollywood, men hun er kommet for at blive, også hvis det betyder hun skal spille forelsket i en kæmpe nar.

(Har selv lavet coveret, så hvis du kan lide det, tjek min coverstore ud ;P)

27Likes
21Kommentarer
3857Visninger
AA

6. /Casual Sex/


 

Kapitel 6

 

Jeg har nu brugt flere dage på at få Harry til at græde, men jeg kan ikke vride en eneste tåre ud af øjet på ham, om så jeg limede et løg i panden på ham. Tro mig, tanken har strejfet mig flere gange. Lige med lidt peberspray på toppen.

 

Jeg sidder i skrædderstillig i Harry's seng, i hans kolossale lejlighed, og kigger mod ham, der flader ud i fodenden.

"Er der ikke nogle af dine nære familiemedlemmer eller venner du har mistet?" prøver jeg ihærdigt og banker baghovedet mod murstenene bag mig.

"Jo, min gode ven døde i en bilulykke for ikke så mange år siden?" Hans øjne lyser op, som om han lige har svaret rigtigt på et eksamens-spørgsmål. 

"Okay, ja, det kan bruges!" prøver jeg at gejle ham op, men det, at han ser så stolt ud, mens han snakker om døden er ikke ligefrem en god start.

"Tænk på den dag du fik det at vide, altså at han gik bort," kommanderer jeg pædagogisk og får ham til at lukke øjnene imens. 

"Okay, prøv nu at åbne øjnene og blink et par gange," siger jeg håbefuldt, men hans øjne er næsten endnu tørrere end før.

"ARGH!" skråler jeg og gemmer hovedet i den nærmeste pude.

"Du er uduelig!" skælder jeg ham mumlende ned i puden. Jeg opdager, at mit savl fugter betrækket og skynder mig at lægge den på plads, med savlet ind mod væggen. Det kan han gemme til en anden gang.

"Jeg sagde jo, at det ikke var muligt," vrisser han en smule, med en fedt lag 'hvad sagde jeg' smurt ud over. 

"Kig mig i øjnene," kommanderer jeg pludseligt, og Harry vrider sit ansigt i en forvirret mine.

"Kig nu bare," sukker jeg frustreret og holder hans blik fast, da jeg fanger det.

"Du er nødt til at stole på mig, Harry. Du er nødt til at lukke dig mere op, hvis det her skal lykkedes," begynder jeg overtalende og rykker kluntet tættere på ham.

"Det er sikkert hårdt ikke at se sin familie særlig tit. Jeg er først lige begyndt, men du har levet det her liv længe. Er du bange for, at de glemmer dig? At de fokuserer mere på din søster, som er til stede, og som blev hjemme? Er du bange for de holder mere af hende?" spørger jeg blidt, stadig dybt begravet i Harry brune, blanke øjne.

Stop lige en halv!

Nej, stop en hel!

Blanke! Hans øjne er blanke! Kør på Zuri! Make that fucker cry like a baby!

"Jaja, du blev verdenskendt, men er det det, der betyder noget i en familie? Eller er det en god uddannelse, kvalitetstid sammen og at skabe minder? - Alt det din søster er en del af, men ikke dig?" 

"Stop," vrænger Harry med en kvalt stemme.

"-Det har altid været hende, der har været favoritten," mumler han forklarende, og en tåre forlader hans øjenkrog, langsomt og forsigtigt. 

"Du græder!" hviner jeg begejstret og kaster mig frem og omfavner ham. Jeg er ekstremt stolt lige nu. Over mig selv, altså. Jeg har lige fået det koldeste hjerte i hele universet til at fælde en tåre, det kræver en pris af en art.

Harry udstøder et lille snøft og tørrer tåren væk, og vender tilbage til sin ørkentilstand.

"Gå," bider han ad mig, og peger hårdt mod døren. Jeg sender ham et undrende blik og skal lige til at protestere, inden han rejser sig fra sengen og skråler;

"Gå, lige nu!" 

Chokeret rejser jeg mig og lister stille mod døren. Jeg har lige åbnet et hul til en ny følelse, og det kan han vist ikke helt håndtere. Fuck.

***

"Hvordan er forholdet mellem jer alle tre egentlig? I tilbringer jo så meget tid sammen, så i er jo næsten nødt til at kunne enes," spørger intervieweren nysgerrigt og planter sin mikrofon i fjæset på mig.

"Jeg skal da ikke lyve, Harry og jeg har haft vores... problemer," forklarer jeg og smiler falsk, samtidigt med, at jeg giver Harry et venligt blik, for at understrege at vi har det fint nu. Selvom vi ikke har det fint, slet ikke.

"Hvilke problmer?" hvisler intervieweren lusket og retter denne gang mikrofonen mod Harry. 

"Vi kunne ikke rigtig enes i starten, men det var klart min skyld og ikke Zuri's. Hun har været flink hele vejen igennem," smiler Harry og giver min hånd et klem og sørger for, at kameraet fanger det. Wow, han har satme fået  medietræning i hoved og røv gennem sin karriere. Han fortjener næsten en godbid for sit svar.

"Hvad med dig Jack, hvordan har du det med Zuri?" 

Jack rømmer sig og læner sig lidt ind foran mig, for at nå hen til mikrofonen. Han dufter godt. Rigtig godt. 

"Hun er den sødeste pige jeg længe har kendt, og jeg mener, se på hende. Jeg har det rigtig godt med Zuri," ler han, og det er som sang for mine øre. Jack er pisse lækker, høflig, sød, praktisk talt alt jeg ønsker i en fyr.

"Uuh, der er måske en off-set romance vi ikke kender til?" prøver intervieweren for hårdt, sigtende desperat efter en forfremmelse.

"Nej, nej det er der ikke," smiler jeg høfligt forbi Jacks hoved, der stadig er plantet halvt foran mit. 

"-Endnu" tilføjer Jack med et blink og får hele kameraholdet og intervieweren til at sitre af begejstring.

"Tak skal i ha', vi glæder os utrolig til, at det første afsnit kommer i morgen aften, her på the CW klokken 20:00. Husk at se med!" afslutter han med et kikset peg mod kameraet, inden der bliver slukket, og hans smørrede smil forsvinder, som dug for solen.

Uden den mindste interesse i Harry, Jack og jeg, viser han os vejen ud, og før jeg ved af det sidder vi i en bil, på vej tilbage til min lejlighed. 

 

"Så det gik jo meget godt," griner Harry og giver Jack en high five, højst sandsynligt for hans akavede kommentar.

"Sæt mig af lige her om hjørnet, Albert," siger Jack og dasker venligt til chaufførens skulder.

"Skal du ikke med hjem til mig og fejre vores første succesfulde interview?" spørger jeg ret skuffet, velvidende, at jeg nu bare skal fejre det med Harry. 

"Kan ikke, desværre, vi ses i morgen," slynger han ud, inden han hopper ud af bilen og efterlader mig med Mester Muggen. 

"Jeg skriver til Julia, om hun ikke kommer, og spørger om hun ikke kan tage en pizza med over," mumler jeg ud i luften, mens jeg desperat lader mine fingre flyve over tasterne. Desto hurtigere hun får min besked, detso mindre tid skal jeg være alene med Harry Hæslig her.

"Mhh," mumler han, formodentlig ment som et 'ok'.

 

***

 

"Kæft, hvor er jeg smadret," stønner Harry udmattet og kaster sig i min seng, med hænderne foldet om nakken. 

"Same," mumler jeg anspændt over, at han ligger i det dyrebareste jeg ejer.

Jeg kryber ned i sengen til ham og får et kort hjertestop, da mine tanker ryger tilbage på sidst jeg lå i en seng med ham...

Han tænder for Animal Planet og glor tomt mod en flok løver, der æder deres bytte. Ret klamt syn, men jeg orker ikke slås og fjernbetjeningen. Det her er første gang vi har en rigtig fri-dag. Udover interviewet, har vi ikke - og skal ikke - lave noget arbejdsrelateret, hvilket er vildt underligt. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal give mig til.

"Kan du se, hvordan de bider deres bytte i struben? -Lige her," spørger Harry underligt og tager fat om halsen på mig. Jeg griner kildent og spjætter desperat med hele kroppen, inden det lykkedes mig at sparke ham i siden.

"Det skulle du ikke have gjort," truer han plat og smiler drillende. Han er et stort legebarn.

Harry springer op fra madrassen og kaster sig ned på mig og vælter mig halvt ned på gulvet.

"Hvad fanden har du gang i?!" brøler jeg og tager mig ømt til hovedet.

"Fanger mit bytte," brummer han lumsk og hiver mig tilbage i sengen og lægger sig hen over mig. Jeg får kæmpet mig rundt, så jeg er øverst og kigger ham vredt i øjnene. Jeg skal til at hvæse ham ind i hovedet, men pludselig mærker jeg noget hårdt mod mit underliv og kan ikke lade vær med at le.

"Har du en trold på, din spade? Selv din pik har ingen situationsfornemmelse," griner jeg og falder om på siden af ham. Hans kinder bliver ildrøde.

"Jeg mente ikke, hvad jeg sagde tidligere," hvisler han åndssvagt, som om jeg ved, hvad fanden han nu fabler om. Det gør noget ved Harry, når jeg griner af ham. Han kan slet ikke holde det ud, det er skønt. 

"-Om at det var min skyld, at vi startede så dårligt ud som vi gjorde," fortsætter han forklarende og vender blikket mig. Det er koldt og vredt.

"Men det er din skyld, din spasser," vrisser jeg irriteret og glor mod fjernsynet, der stadig kører med nogle forbandende løver.

"Yeah right, og du er måske ikke fucking sur hele tiden eller hvad?"

"Harry, vi er for helvede nødt til at enes bedre! Vi skal skyde en sexscene i næste uge, og vi kan ikke engang tilbringe én aften sammen, uden at bide hovederne af hinanden!" vrænger jeg frustreret af ham. Hvorfor skal han også være så fucking barnlig?

"Jeg kender andre måder vi kan øve det på, uden at spille så falske over for hinanden. Vi kan ikke fordrage hinanden Zuri, indse det nu. Vi kan sku da bare knalde og lade den ligge ved det," konstaterer han dybt seriøst, som om det ville være det mest logiske i den her sammenhæng. 

"Ja, måske er det bare det vi skal gøre!" vælter det ud af mig, og jeg bobler med vrede. Han er så fatsvag, det gør fysisk ondt i hovedet, når han snakker!

Harry trækker trøjen af, og blotter sin bare mave. Alt for stolt over, at man lige kan ane, at han ikke kun består af en kæmpe fedtklump. Nu ved jeg godt, du sikkert ikke har fulgt med i biologi lille Harry, men der lærer man faktisk, at der er muskler i ens krop. Så det kommer faktisk ikke bag på mig, tro det eller lad vær.

"Hvis ikke det er for farligt for lille frøken pirrelig" hvæser han anklagende og rykker nærmere. Med hjertet pumpende kampklart i brystet, trækker jeg selv af tøjet og stirrer dødt på Harry. Hans store, kolde hænder tager fat om min bare hud og rør kun lige, hvad der er nødvendigt, for at trække mine trusser af. Jeg fokuserer på at holde brækket tilbage. Jeg skal vise Harry, at jeg sagtens kan klare en omgang casual sex. Han tager sikkert selv hjem og flæber bagefter.

Jeg lader mine fingre løbe op og ned langs hans krop, og gør mit allerbedste, for at få ham til at nyde det. Jeg kan lige tænke mig til, hvor meget han vil hade sig selv, hvis han nød det.

Jeg kommer med et par falske støn, da han trænger op - det her bliver mit livs største skuespilsudfordring.

 

***

Hvor fanden blev Julia af med den pizza? Den kunne have redet mig, fra det værste sex, jeg nogensinde har haft, og det siger en del, for en pige hvis far skred, da hun var 5.

Harry ligger forpustet inde i min seng lige nu, som jeg i øvrigt brænder, når han er skredet. Jeg har skruet så højt op for det varme vand, som bruseren kan, i håb om, at den kan vaske alting af mig. 

Jeg mener,  slemt var det heller ikke, men bare det, at det var med Harry fik det til at føltes som en slatten kaktus var deroppe. 

 

"Halløj! Undskyld jeg først kommer nu," hører jeg Julias uskyldige stemme klinge udenfor badeværelset. 

"Jeg er herinde, Zuri er i bad," mumler Harrys dybe og klamme stemme. Jeg kan lige se for mig, hvor klam han er, som han ligger der i min nu klamme seng og kigger klamt op på Julia.

Fik jeg nævnt at han er klam?

"Kommer nu!" råber jeg så højt jeg kan og smutter ud af bruseren og tørrer hurtigt min krop, inden jeg folder et håndklæde omkring mig, så jeg kan komme Julia til undsætning.

"Heeej!" smiler jeg, lettet over at se hendes ikke-klamme ansigt og lader hende give mig et kram, mens jeg sørger for at holde håndklædet omkring mig.

"Jeg har lagt Pizzaen inde på køkkenbordet, skal vi æde? Jeg er pisse sulten," konstaterer hun og sætter afsted mod køkkenet. Harry sætter glubsk efter hende. 

"Jeg tager lige noget tøj på," svarer jeg og går modsat de andre, og ind på mit værelse. Jeg finder en hættetrøje og et par shorts, smider det på og går ud til Julia og Harry, der allerede smasker løs på pizzaen.

"Skal du ikke have et stykke?" spørger Julia forundret, da jeg sætter mig uden at kaste mig over maden.

Jeg kigger spydigt over mod harry og smiler endnu mere falsk, end en kassedame en søndag aften. Jeg venter på, at han også kigger på mig inden jeg svarer;

"Ellers tak, har mistet appetitten."

Jeg kan se det irriterer Harry ekstremt, og det gør mig helt stolt.

 

Buzz, buzz. 

"Er det min?" spørger jeg og kigger over ved siden af Julia og Harry, der nærmest sidder og vogter over min telefon.

"Mmhhh" nikker Julia med munden fyldt og rækker mig den. Jack har skrevet. Det første mit blik lægger sig på, er hjertet i slutningen af beskeden.

'Tænkte på, om du ville med ned på The Pier en aften <3?' Jeg smiler i hele kæften og prøver ihærdigt at styre mig.

"Har Jack skrevet?" spørger Harry klamt. 

"Hvor fanden ved du det fra?" snerrer jeg ad ham og sparker ham under bordet.

"Tror du jeg er dum eller hvad? Det var sku da derfor jeg..," han stopper midt i hans sætning og stikker sine pegefingre i hvert øre på Julia, der hyler protesterende.

"-Knaldede dig," afslutter han hviskende og slipper Julia, mens han giver hende et halvhjertet klap på kinden. Hun siger ikke et kvæk, men sidder traumatiseret tilbage i stolen.

Jeg synker en arrig klump.

Ja, det kan godt lade sig gøre.

"Skrid, Harry," hvisler jeg vredt og forlader køkkenet. Jeg er faktisk pisse ligeglad om han går eller ej. Bare han ikke er i nærheden af mig.

 

/Endnu et kapitel, der ikke er rettet igennem. Så som sagt før, endelig pointer fejl i finder. Jeg kan ligeså godt være ærlig, med eksamener over hovedet lige pt, så magter jeg ikke tjekke kapitlerne igennem, men vil alligevel ikke snyder jer fra et ellers færdigt kapitel ;P/

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...