20 kroner som en dråbe i havet

Et essay
Hvis du ikke ved hvad det er er det et slags debatindlæg. En historie med en masse spørgsmål, hvor der ikke er noget højdepunkt eller en slutning som der er i fx. et eventyr.

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

1. 20 kroner som en dråbe i havet

Hvis nu vi forestiller os en familiefar, som ligger på jorden og er ved at dø af sult. Ville det så være i orden at stjæle fra det supermarked, som ligger lige ved siden af? Jeg synes umiddelbart ikke, at det vil være i orden. Jeg er nok et menneske, der har en del respekt for de regler, som der er sat. Men jeg kan på den anden side godt sætte mig i farens sted. Hvor meget han har brug for hjælp. Hvor meget han ville værdsætte det frugt eller det brød.

 

Det er selvfølgelig et stort problem, at folk dør af sult. Det sker også i Danmark, og det er nok i hjemlandet, at jeg kan forholde mig til at hjælpe. Jeg ville nok hellere gå ind for, at folk får sig et minijob, hvor man kan tjene nogle få penge og få tag over hovedet.  Fx synes jeg det er godt, at se at nogle hjemløse begynder at sælge aviser for “Hus forbi”. Men fair nok. Hvis man ikke har ressourcerne eller kræfterne til at få et job, kan det selvfølgelig være utrolig svært.

 

Nogle fattige, hjemløse eller alkoholikere vil bruge pengene på øl eller måske stoffer. Det kan være utrolig svært at se, hvad de vil bruge pengene til. Netop det kan være en grund til at købe mad i stedet for at give pengene.

 

I 2015 var jeg i Canada. Et utroligt stort land, som er over 100 gange større end Danmark. I storbyen, Vancouver var vi på restaurant. Det var en kinesisk en af slagsen. Vi spiste ikke det hele, jeg tror ikke alle var super vilde med kinesisk mad, men jeg tænker, det måtte have været det bedste bud. Da vi havde betalt, kom tjeneren ud med en bakke med den mad, vi ikke havde spist. Vi vidste, vi ikke ville få det spist, for vi havde ikke noget køleskab. Der sad en mand lidt væk fra restauranten, og tiggede. Vi gav maden til ham, og han blev virkelig glad. Jeg tror også han blev overrasket, for det er nok ikke så tit, at man får en så stor portion mad – og så endda gratis.

 

Men hvis vi går tilbage til faren udenfor supermarkedet. Jeg kan godt sætte mig i hans sted. Men jeg ved bare, at han ikke holder op for en tyver.

Jeg gør mig som regel mange overvejelser, når jeg ser, folk der tigger. Både her og i udlandet. Hvor kommer de fra? Hvad er deres historie? Hvilken familie kommer de fra? Hvordan er de endt på gaden? Det er umuligt at vide! Men det er jo egentlig synd for dem, som rent faktisk har det svært og ingenting har. Jeg kunne give 100. 1000. 10.000 til alle jeg ser? Men der vil altid være nogen som dummer sig, og ender på gaden. Der vil altid være konflikter, som kan ende i krig. Som så giver flere hjemløse.

Det er en evig kamp. Selvfølgelig kan en tyver være en tyver tættere på målet. Men jeg tror bare, at det er som at fjerne Atlanterhavet med en plastikspand.

 

Alle de flygtninge, hjemløse eller fattige er en uendelig kamp. Og jeg ville gerne gøre en indsats for at hjælpe, men jeg er trods alt bare en dreng i syvende på Hvinningdalskolen. Hvordan skulle jeg gøre en revolutionerende forskel?

Det virker bare virkelig uoverskueligt, at de  fleste indbyggere i Afrika, som er et kæmpe kontinent med 1,2 milliarder indbyggere, næsten allesammen har brug for vores hjælp.

Dog tænker jeg; burde jeg kunne gøre noget revolutionerende. Jeg er ikke engang myndig endnu. Jeg har ikke nogen stor indflydelse, i hvordan tingene skal gå.

 

I 6. klasse delte vi lodsedler ud. En ting jeg egentlig synes var fint nok. Vores klasse var med til at gøre en forskel for nogle børn i Afrika. Sammen med en fra klassen fik jeg delt ca. 30 lodsedler ud. Det svarer til omkring 600 kroner. Jeg var egentlig, næsten, ligeglad, med hvad vi fik ud af det. Jeg synes bare, det var sjovt at dele dem ud, og vide at pengene gik til et godt formål.

 

Men hvis jeg går tilbage til det egentlige spørgsmål: Må man stjæle, hvis det er for at redde et andet menneskes liv? Jeg vil nok stadig hælde til nej. Selvfølgelig synes jeg, det er synd for dem som har det svært, men jeg må være ærlig og sige at jeg nogen gange bliver lidt irriteret over at se folk tigge på gaderne. Jeg tror ikke, det hjælper dem noget. De får måske halvtreds - hundrede kroner.  Det er en evig cirkel. De småpenge kan måske give mad til dem, maksimum to dage. Derfor synes jeg klart man burde, se om det ville være muligt at få et job i stedet. Ikke noget der kræver det store. Bare noget der kan give penge til ordentligt mad og tag over hovedet.

 

Så på sin vis ville jeg gerne hjælpe, men jeg tror bare, at min tyver vil være endnu en brik i et endeløst puslespil. Så kan man jo diskutere, om man ville gå all in og donere så meget som måske en tredjedel af Danmarks penge til de fattige. Det ville gå ud over nogle af Danmarks indbyggere, og det vil vi jo heller ikke ud i. Det er derfor det er så svært at få gjort noget. Man ville gerne hjælpe, men ikke alt for meget, for så går det ud over landets økonomi. Og der ville altid være folk, som bruger deres penge dumt, og bliver fattige.

 

Så hvis jeg skal komme med min endelige konklusion, ville jeg sige at det kommer rigtig meget an på situationen. Jeg ville gerne kunne hjælpe, men jeg har på ingen måde midlerne, til at kunne hjælpe dem allesammen. For mig at se er det, som sagt, som at fjerne Atlanterhavet med en plastikspand. Men hvis alle i verden stod med en spand, kunne det være, at man kunne se en smule fremskridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...