Frank

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 apr. 2018
  • Opdateret: 27 aug. 2018
  • Status: Igang
Frank -en helt almindelig fyrs hverdag

0Likes
0Kommentarer
256Visninger
AA

2. Ny nabo

Franks nabo var flyttet. Det var nu okay. Det havde været en ung fyr med hang til techno musik, og tit blev der spillet til sent om aftenen. Men det var nu mest fordi han faldt i søvn til det. Hvis nogen bankede på, for at få ham til at skrue ned, så kom han ud, og så søvndrukken ud. Man fattede ikke at han kunne, for alle andre i opgangen kunne i hvert fald ikke sove til det. Og han lærte åbenbart ikke af, at naboerne brokkede sig. Men nu var han væk, og så var det spændende, hvem der så flyttede ind.

 

Det var lørdag, da Frank kunne høre, at der var larm ude i opgangen. En masse rumsteren op og ned af trappen, blandet med en masse snak og grin. Han lurede ud af dørspionen. Han så to kvinder, som var dem der stod for at snakke og grine. Så så han også nogle flyttemænd, og det var dem, der stod for at skramle på trapperne.

 

Han tænkte, at han ville smutte ud og hilse pænt. Lidt nysgerrig var man da. Så kunne han også finde ud af, hvem af kvinderne, der skulle flytte ind. Han smuttede ud på trappeafsatsen.

”Hej! Jeg hedder Frank. Velkommen!” sagde han til dem. Kvinderne grinede højlydt, på en smittende måde.

”Hej! Jeg hedder Vera”svarede den ældste kvinde.

”Jeg hedder Elisabeth, men folk kalder mig Lissie” sagde den unge ”og det er mig der flytter ind”

”Så slipper jeg endelig af med hende, for hun har også boet hjemme længe nok” sagde Vera, og så grinede de begge højt.

”Det er bare fordi du gerne vil ud og finde en kæreste” sagde Lissi, og så grinede de lidt mere.

Frank følte sig underholdt og spurgte, om han skulle hjælpe med noget. Kvinderne sagde, at de ville få flyttefolkene til, at sætte møblerne på plads. Men der var nok nogle lamper der skulle hænges op, og nogle billeder, der skulle op på væggen. Så det gik Frank i gang med. Det endte med at blive en ret underholdende eftermiddag, for gode til at snakke var de, og der blevet grint og drillet. Lissi smuttede også ned og købte sodavand, frugt og slik, så de havde noget at styrke sig på.

 

”Når jeg er kommet ordentlig på plads, så inviterer jeg på middag, fordi du er så flink at hjælpe mig.” sagde Lissi

”Det behøver du altså ikke” svarede Frank bekedent og viftede afværgende med hånden.

”Selvfølgelig gør jeg det, og nu vi skal være naboer, så er det også godt, at være gode venner” svarede Lissi.

 

Ja, ja, tænkte Frank. Det er sådan noget folk siger, og det ender med ikke at blive til noget alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...