Overset. Uinteressant. Glemt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 apr. 2018
  • Opdateret: 12 apr. 2018
  • Status: Færdig
Følgende tekster er et udvalg af øjebliksbilleder, støvet frem fra mørke hjørner af et lidt for tungt sind, i et forsøg på at lette det.

1Likes
0Kommentarer
194Visninger
AA

4. glemt

 

 

Der er lys i min sjæl. I dette spinkle øjeblik,

hvor du griner og glædeligt fortsætter din fortælling.

Vi udveksler sætninger, dine lange og mine i brudstykker,

men trods alt sætninger.

Jeg kender dig ikke, men dette moment af opmærksomhed,

dette glimt af interesse tænder et lys i mit sind,

som sjældent tændes.

I dette øjeblik er du alt jeg ser, det vigtigste i min verden.

For du lytter.

Og du ser.

 

En stemme kræver din opmærksomhed, og du glider væk for en stund,

midt i en sætning. Jeg venter i evigheder, nægter at indse det åbenlyse.

Nægter at erkende, at du ikke kommer tilbage.

Nægter at erkende, at jeg er glemt.

Glemt, som havde jeg aldrig været der.

Glemt, som havde du aldrig mødt mig, set mig.

Og jeg mærker nogen puste lyset ud,

og endnu en gang sidder jeg tilbage med mørket.

Det eneste, der altid husker mig.

 

 

overset. uinteressant. glemt.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...