Øjnenes hemmlighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2018
  • Opdateret: 5 apr. 2018
  • Status: Igang
Historien foregår ude i fremtiden og handler om Lucy som pludselig ikke er den hun troede hun var. Universet bliver domineret af racer og der er udbrudt krig. Hvad Lucy ikke ved, er at hun er en afgørende brik i krigen.


I er meget velkommen til at komme med feedback :-)

0Likes
1Kommentarer
215Visninger
AA

5. "Picnic"

Et par dage efter havde Pao arrangeret en picnic, som symbol på velkomst. Der vil være en masse vigtige personer fra de nærliggende lande på planeten. Derfor har jeg siden meget tidligt i morges, blevet hundset rundt med og gjort i stand. Jeg må efterhånden have 2 dåser hairspray i mit bølgede hår og prøvet hvad der føles som en million kjoler. Men i samarbejde med stylisterne valgte vi en letter lyseblå kjole.
Den går lige til over mit knæ. Stramt for oven og lettere for neden. Den har blonder over det hele og går ud i nogle blonde ærmer. Så ikke piget som jeg er, så kan jeg ikke gå i hæle og må derfor have nogle ballerinaer på. Min mor har i årevis prøvet at lære mig det, men uden held haha. Jeg smiler altid når jeg tænker på de utallige timer vi har brugt på det.

Der bliver banket på døren og stylisterne forsvinder hurtigt ud ad døren i det den åbner. ”Er du klar?” Pals smil gør mig helt ufokuseret. I løbet af de par dage vi havde været her, var Pal og jeg blevet ret gode venner. ”Ja” Jeg smiler og vifter ham ind. ”Er der noget jeg bør vide til sådan en picnic? Evt. nogle insider viden”. Jeg smiler bedende. ”Pal sætter sig hoppende på sengen. ”Du skal bare være høflig og holde dig fra alt for meget opmærksomhed. Min far kan godt lide at være midtpunkt” Han sukker. ”Og så skal du prøve chokoladevandfaldet”. Jeg nikker ”det lyder til at være overkommeligt”. Pal smiler ”Du har også den bedste guide ved siden af dig” Han blinker. ”Min far tvunget mig til at være ved din side hele tiden”. Jeg prøver at lave et fornærmet ansigt ”tvunget ligefrem”. Og kaster en pude i mod ham. Pal griner. ”Okay det er måske ikke så meget tvang. Du er ret cool.” han kaster en pude efter mig. ”Selvfølgelig er jeg det” Jeg kastede mit hår bagud og lavede en selvsikker grimasse.

Pal havde ret i at hans far godt kan lide opmærksomhed. De folk som var inviteret stod næsten i kø for at tale med ham og han lod til at kunne lide det. Da pal og jeg ankom til baghaven vendte folks opmærksomhed fra Pao til os. Mor var endnu ikke kommet, så jeg stod på egne ben. ”Smil” Pal hviskede til mig. Jeg smilte akavet mit bedste smil og prøvede at blende ind med folk. Dog uden held. Jeg var vist et omvandrende ”her er jeg skilt”. Pao kom over til os. ”Dejligt at se jer to sammen”. Han nikkede og kiggede frem og tilbage på os. ”Et syn jeg godt kunne blive vant til.” Pal rødmede og så en anelse utilpas ud. ”Hun slipper heller ikke af med mig forløbeligt” Han smilte på sådan en måde som skulle forestille sig at virke oprigtigt, men uden at være det. Dog lod det til at Pao godtog det. Jeg måtte bakke Pal op, så jeg fik fremstammet ”Han er en vidunderlig ven”.  Pao løftede øjet ved ordet ven, men nikkede bare og gik. De som havde fulgt efter ham for at få chancen til at snakke med ham, kiggede et par gange på mig og Pal og skyndte sig så tilbage til efterfølgelsen. 
”Den kommer jeg til at høre for senere” Pal sukkede. Jeg vendte mig om mod ham. ”Sorry Pal. Det var meningen at jeg ville bakke dig op…”. Jeg kiggede op på ham og så ind i hans blå øjne. ”Jeg skal nok gøre det godt igen”. Pal trækkede på sine skuldre, ”Det går nok. Jeg håber at han indser at vi aldrig kan blive et par.” Med de ord kyssede han mig på kinden, vendte sig om og forlod haven.
Så han vidste det! Det har selvfølgelig været tydeligt hvad Paos hensigter var, men Pal havde ikke ligefrem sat ord på det. ”Når det er her du gemmer dig” Mor smilte og kørte en hårtot bag mit øre. ”Jeg gemmer mig ikke, du kan vel kalde det at filosofere”. Jeg havde sat mig på et tæppe, i tilpas afstand fra Pao og hans tilhængere. ”Hvad filosofere du så over” Mor løftede brynet og prøvede at lade være med at grine. Jeg skubbede til hende med skulderen da hun havde sat sig. ”Jeg kom til at tænke på Johanna. Hun ville havde elsket det her!” Mor gav min hånd et klem. ”Jeg er ked af, at hun blev rodet ind i alt det her skat.” Mor nussede mig hånd. Jeg var ved at fælde en tåre ved tanken om Johannas brors gråd, hendes døde øjne og hele mit liv der bliver vendt på hoved.

På vej tilbage til mit værelse går jeg i mine egne tanker. Resten af aften var forløbet okay. Pal var stadig væk, Pao holdte en tale, mor havde fundet en bekendt og jeg havde lyttet til Pals anbefaling og spis alt for meget chokolade.
Jeg er lige ved at støde ind i Pal, som står og snakker med vagten der står ude foran min dør. Vagten retter sig med det samme og det er tydeligt at han rødmer. Pal derimod tager det meget cool. ”Hey, undskyld at jeg efterlod dig i haven. Jeg ville bare...” Jeg smiler ”Det er helt okay. Jeg fik smagt op chokoladevandfaldet, som du anbefalte.” Pal grinte. ”Jeg sagde jo at det er godt!” Jeg kigger fra Pal til vagten. ”Jeg vil ikke forstyrre længere, så jeg smutter i seng. Sov godt.” Jeg blinkede en enkelt gang til Pal og smuttede forbi dem og ind på mit værelse. Der gik ikke mere end fem minutter før at Pal kom ind. ”Du må altså ikke nævne noget til min far! Så fyrer han Gert.” Pal så meget alvorlig ud. ”Så han hedder Gert” Jeg grinte og klappede på sengen som tegn på at han skulle sætte sig. ”Hvor længe har i?” Jeg smilte. Pal satte sig. ”Ikke så længe. Min far tillader det ikke, så jeg har ikke turde at prøve på noget, før i ankom.” Jeg rynkede lidt på panden. ”Altså, i har været en kæmpe distraktion! Før var der jo kun mig, men nu er det som om at jeg er glemt en smule. Og så kunne jeg vist heller ikke skjule det hver gang jeg skulle forbi ham” Pal grinte.
”Hvorfor er din far så meget imod det? Er det fordi Gert er en ansat?”. Pal kiggede ned. ”Det er fordi Gert er en mand.” Han kiggede op og på mig. ”Det er ulovligt på de fleste planeter at være sammen med en af samme køn. Det er også derfor at du på ingen måde må fortælle nogen om det!”  Jeg nikker ”det bliver i mellem os to, eller tre”.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...