Complicated

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Samuel Thompson er en 17-årig musiknørd og mere eller mindre et usynligt individ på Watford High. Han er en enspænder og han foretrækker at passe sig selv og være i fred, men hvor nemt er det at være i fred, når man pludselig finder interesse i skolens mest populære pige, Ashley Williams? Hvad sker der, når deres liv bliver vendt op og ned, og kan man overhovedet være venner med en populær, når man selv er en del af taber-kulturen?

21Likes
41Kommentarer
6383Visninger
AA

10. Special delivery

 

Samuel’s synsvinkel: Tirsdag,20.01, køligt - Pizza Planet.

 

“Sam?” Ali kalder på mig ude fra køkkenet og jeg lægger pizza tasken fra mig for at gå ud til ham. Han står med et fjoget smil på læberne og vifter med en lille hvid seddel, som jeg går ud fra er en bestilling.

“Hvad så?” Spørger jeg, mens jeg løfter op i kasketten for at køre en hånd gennem mit ustyrlige hår. Jeg skæver ned til sedlen og op på Ali igen.

“Der er en pige, der har bestilt dig,” fortæller han og griner fjoget, inden han vipper med øjenbrynene. En pige der har bestilt mig? Kan man overhovedet det? Og hvad fanden snakker han om, der er sgu da ikke nogen, der vil have mig? Inden jeg når at spørge mere ind til det vibrere min Iphone i min lomme og jeg griber ned efter den. Jeg plejer aldrig at få notifikationer, og de eneste der skriver til mig er min familie, så jeg forventer, at det er min mor.

@AshleyWilliams har tagget dig i opslag

Det er anden gang, hun gør det. Jeg kan ikke lade være med at smile over overraskelsen, idet jeg låser min Iphone op og får øje på et billede af Ashley. Hvorfor skal hun være så fucking flot? Det er simpelthen ikke fair, jeg bliver helt slået ud af den jo. Hendes kønne blonde hår, hendes smukke øjne, flotte læber, der er ikke noget galt på den pige altså. Jeg tvinger mit blik væk fra billedet og læser teksten. Der står “venter..” også er der to pizza-emojis, hvorefter hun har tagget mig. Veent, er det hende, der har bestilt mig? Jeg kan ikke lade være med at smile og ryste på hovedet. Selvfølgelig er det det. Det er lige præcis sådan noget, Ash kunne finde på. Jeg griner kort og kigger over på Ali, der virker en anelse forvirret.

“Hvem var bestillingen fra?” Spørger jeg og kigger over på ham. Han rækker mig bestillingssedlen og jeg får øje på Ashleys navn og adresse. Hun er simpelthen for vild, det har jeg alligevel ikke oplevet før og jeg har ellers oplevet mange mærkelige ting, når jeg har bragt ud.

“Men Sam før du tager hjem til din veninde der, så er jeg altså nødt til at bede dig tage vest-kvarteret, så kan du slutte af i øst,” siger han og jeg nikker. Lige meget hvor meget jeg glæder mig til at komme hjem til Ashley, så er jeg nødt til at gøre mit job først.

“Okay, har du en bestillingsseddel til mig?” Spørger jeg og kan ikke stoppe med at tænke på Ashley, da han rækker mig sedlen over alle de steder, jeg skal forbi, inden jeg kan vende tilbage og få fyldt op igen for så endelig at kunne køre hjem til Ashley. Jeg forsvinder ud bagved og får pakket de sidste pizzaer ned i taskerne, inden jeg går ud og spænder det hele på knallerten. Egentlig hader jeg at køre på den, fordi det minder mig og Lance og alle hans klamme venner, men når man ikke er gammel nok til kørekort kan jeg jo være nødt til det. Jeg beslutter mig for at køre lidt stærkere i håb om, at jeg så kan blive lidt hurtigere færdig og komme hjem til Ashley.

 

22.47

“Nej, sir jeg mangler 3 dollars,” siger jeg utålmodigt. Kunden foran mig har nægtet mig at give mig penge, men jeg har næsten fået presset det hele ude af ham nu. Jeg hader virkelig de her kunder, det tager så lang tid.

“Hvad nej? Jeg har givet dig penge. Du snyder mig!” Brokker han sig og jeg sukker opgivende.

“Nej, det var ikke nok,” mumler jeg og og løfter træt op i min kasket. Den ældre mand kigger fornærmet på mig, inden han drejer om i døren og vender tilbage med 2 dollars mere. Kan manden ikke tælle eller hvad foregår der? Jeg ryster på hovedet og giver op, inden jeg mumler et bittert tak og vender rundt. Træt går jeg ned tilbage til min knallert lettet over, at min vagt snart er overstået, men jeg er fandme også træt. Jeg griber ud efter bestillingssedlen og streger Eastford Avenue 5 ud og til mit held er den eneste tilbage kun Ashley. Jeg ånder lettet op og springer op på knallerten, inden jeg kører lidt længere hen ad gaden og parkerer i hendes indkørsel. Jeg griber ud efter pizzaen og vandrer udmattet op mod hendes hoveddør, hvor jeg slår 3 hårde slag. Jeg kan høre stemmer på den anden side af døren og ikke længe efter bliver den åbnet af Ashley.

“Du kom!” Udbryder hun begejstret og åbner døren helt, så jeg kan træde indenfor. Jeg smiler skævt og tager mine sko af, inden jeg sætter dem pænt i entréen.

“Er det ikke lidt mit job?” Spørger jeg og hun griner, før hun begynder at gå ind i stuen, hvor jeg langsomt følger efter hende.

“Altså så vidt jeg ved, er det de færreste pizzabud, der går med indenfor,” driller hun og jeg får øje på hendes forældre inde i stuen. Jeg havde ikke lige overvejet, at de var hjemme og straks bliver mine håndflader svedige igen. Jeg svarer ikke Ashley, men følger bare efter hende op ad den snoede trappe midt i stuen. Turen til hendes værelse er lang, og deres hus er kæmpe, men det gør bare, at hendes værelse er i fred og det passer mig egentlig ganske udemærket.

“Du har fået en ny kasket,” bemærker hun, da vi træder ind på hendes værelse. Jeg kigger mig forsigtigt omkring. Hendes værelse er meget minimalistik, ikke specielt personligt, mest bare sort hvid, helt anderledes end mit. Jeg går gennem rummet og sætter pizzaen på hendes hvide sofa bord, mens Ashley selv har sat sig på kanten af hendes seng.

“Der var jo en, der havde stjålet min anden,” svarer jeg træt, inden jeg prøver at skjule mit gab.

“Er du træt?” Griner hun og jeg nikker. Træt går jeg over mod hendes seng og kaster mig overdramatisk ned i den, så hun ikke kan lade være med at grine.  

“Du forstår ikke, hvor træt,” svarer jeg bare og trækker min kasket ned over øjnene, inden jeg lukker dem et kort øjeblik. Jeg kan høre Ashley pusle rundt inde på værelset og efter et stykke tid, tager min nysgerrighed over og jeg fjerner kasketten igen for at blive mødt af en halvnøgen Ashley. Hun har stadig sine jeans på, men står kun i en lille hvid blonde bh  og jeg spærrer forskrækket øjnene op.

“Hvad har du gang i?” Ryger det ud af mig før jeg overhovedet kan nå at tænke mig om. Mine øjne er som låst fast på hendes perfekte krop og lige meget, hvor meget jeg ønsker at fjerne dem, virker det som en umulighed.

“Jeeg skifter til mit nattøj, hvis det er okay med dig?” Griner hun og jeg forstår ikke, hvordan hun kan tage alting så afslappet. Det er sgu da ikke normalt bare at smide tøjet foran ens venner og især ikke drengevenner, er det? Langt om længe lykkedes det mig at tvinge mit blik væk fra hendes halvnøgne krop, men det virker som en umulighed at stoppe de hundredvis af upassende tanker, der suser gennem mit hoved. Lettelsen skylder dog gennem min krop, da hun kaster en oversized t-shirt over hovedet og dækker den bare hud, men som om det ikke var nok smider hun fandme også bukserne og mine løbske tanker går fuldstændig amok igen. Hvorfor har jeg det sådan her med hende? Jeg forstår det ikke, vi er jo kun venner. Jeg får det varmt og jeg bliver klar over, at mine kinder garanteret er ildrøde og ikke nok med det, så er lille Sam fandme også vågnet til live. Hvor slemt har det lige lov til at blive? Jeg gør alt i min magt for ikke at fokusere på hendes nøgne ben og alle de billeder, jeg har i mit hoved, men det er som om, der bare ikke er noget, der virker.

“Øh har du et toilet?” Mumler jeg flovt, mens Ashley iføre sig et par ultra korte løse natshorts. Er hun bare ude på at dræbe mig eller hvad? Hvorfor har jeg sådan her? Er det så slemt hver gang man sover med en pige? Jeg ved det ikke, for jeg har fucking aldrig gjort det før.

“Jaa lige ned af gangen på venstre hånd,” siger hun sødt og går hen til sin pizza, mens jeg så diskret som muligt prøver at skjule lille Sam, idet jeg styrer afsted mod toilettet mere eller mindre desperat. Gangen føles uendeligt lang, men da jeg finder toilettet går jeg lettet indenfor og låser døren efter mig. Jeg får øje på mig selv og mine ultra røde kinder og ører i spejlet, hvorfor har jeg det sådan her? Vi er jo for fanden bare venner, så jeg forstår virkelig ikke, hvorfor jeg skal reagere sådan her. Måske ville det hele være meget nemmere, hvis jeg ikke var fucking jomfru, men det er jeg altså og der er ikke sgu ikke så meget at gøre ved det. Jeg lukker øjnene, mens jeg prøver at koncentrere mig om alt andet end Ashley. Det føles underligt, at hun har sådan effekt på mig. Det viser sig, at det overhovedet ikke hjælper at lukke øjnene. Tværtimod gør det det hele meget værre, billederne bliver tydeligere og tanken om, hvordan det mon føles at kysse hende bliver vildere. Jeg åbner forskrækket øjnene igen. Fuck altså! Jeg må sgu lige slå koldt vandt i blodet. Koldt vand! Jeg tænder for hanen og skruer den helt over på det kolde vand, inden jeg hælder det i hovedet.

“Tag dig nu sammen, Sam,” mumler jeg til mig selv, mens jeg prøver at få ro på hele kroppen og efter lidt tid lykkedes det rent faktisk. Jeg kaster lidt mere vand i hovedet og tager en dyb indånding, inden jeg tørre mit fjæs og låser mig ud fra badeværelset. Langsomt går jeg tilbage til Ashleys værelse og til min lettelse sidder hun afslappet og påklædt, dog i de korte shorts, og spiser pizza i hendes sofa.  

“Er du okay?” Spørger hun og endnu engang bliver jeg overfaldet af en ekstrem pinlig og ydmygende følelse. Jeg håber virkelig ikke, at hun opdagede noget.

“Jaa, jeg er bare træt,” mumler jeg en anelse fraværende og smider mig på sengen igen. Wow, det var virkelig en forvirrende øjenåbner, jeg udsatte mig selv for der. Er jeg vild med Ashley eller var det bare noget, jeg ikke lige kunne styre? Jeg ved det ikke.

“Er du sulten?” Spørger hun og nikker i retning af pizzaen på bordet, men jeg ryster bare på hovedet. Kan ikke rigtig overskue at spise med alle de tanker, jeg har i hovedet lige nu.

“Og du er sikker på, du er okay?” Spørger hun igen, men jeg ville ønske, at hun ville lade være. Jeg kan jo ikke fortælle, hvorfor jeg har det, som jeg har det lige nu. Det er bare mærkeligt.

“Jaja, bare lang vagt,” svarer jeg og sender hende et kort smil. Ashley virker til at godtage den, idet hun tager endnu en bid af sin pizza. Selv når hun spiser, ser hun sød ud. Hvad fanden skal jeg gøre? Hvorfor har jeg de her følelser og tanker? Shit, det er frustrerende. Det er gået så fint med at leve mit usynlige teenageliv også kommer hun vadende og vender det hele på hovedet. Frustreret kører jeg hænderne gennem håret, og Ashley spiser det sidste af sin pizza, inden hun rejser sig og kommer hen i sengen til mig. En anelse utilpas over hendes nærvær rykker jeg mig lidt væk, hvilket bare resultere i, at hun ligger sig ned på maven med hovedet rettet mod mig. Hun rækker armen frem og trækker min kasket af, for at sætte den omvendt på sit eget hoved og hun ser fucking cute ud. Jeg sukker.

“Altså du behøver ikke blive, hvis du ikke gider at være her,” siger hun direkte og jeg kigger forbavset over på hende.

“Hvorfor skulle jeg ikke gide at være her? Jeg vil gerne være sammen med dig!” Ryger det ud af mig, før jeg overhovedet når at overveje mine ord.

“Altså som venner,” tilføjer jeg hurtigt og bevæger mig en anelse uroligt over min akavede væremåde. Ashley griner og ryster på hovedet af mig.

“Så er jeg tilfreds, men jeg forventer stadig du holder om mig i nat,” siger hun og virker helt alvorlig. Jeg har nær tabt underkæben af ren og skær forskrækkelse. Vil hun have, at jeg skal holde om hende? Det kan jeg da ikke, kan jeg? Det ved jeg ikke, jeg har aldrig sovet med en pige før. Tusind panik tanker flyver gennem mit hoved på mindre end tre sekunder, men stopper da Ashley begynder at grine.

“Slap af, Sam, det var for sjov,” siger hun og triller dovent om på ryggen.

“Såå jeg må ikke holde om dig?” Spørger jeg egentlig en smule skuffet, hvilket jeg finder yderst mærkeligt. Der er jo intet at være skuffet over. Jeg sætter mig op i sengen og klør mig kort i nakken.

“Det sagde jeg ikke,” driller hun og jeg ryster på hovedet. Hun er forvirrende lige nu.

“Så øh skal vi bare gå i seng? Det er jo skoledag i morgen,” siger jeg, fordi jeg ikke rigtig ved, hvad jeg ellers skal sige. Ashley trækker på skuldrene, men nikker så.

“Det kan vi godt.” Hun rejser sig op og puffer mig blidt ud af sengen, inden hun trækker, hvad der viser sig at være et hvidt sengetæppe af. Sengetæppet afslører to hvide dyner og to hvide hovedpuder og jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvem der mon ellers har sovet i den seng.

“Du kan bare føle dig hjemme, jeg går lige ud og renser make up og så videre,” siger hun med et smil og jeg nikker stumt. Jeg kigger efter Ashley, da hun forlader værelset og det går op for mig, at jeg ikke har andet end mit arbejdstøj. Så et, hvad skal jeg have på i skole imorgen og to, hvad skal jeg sove i? Kan jeg godt bare sove i boxershorts? Det kan jeg jo blive nødt til. Åh Gud, hvad har jeg rodet mig ud i? Jeg tager en dyb indånding og skynder mig så at tage alt mit tøj af, smide det på Ashleys gulv og løbe hen og kravle ned under dynen, inden jeg trækker den helt op til ørene, så man ikke kan se min krop. Ikke fordi jeg er flov over den, egentlig er jeg forholdsvis veltrænet, men jeg føler mig bare ikke helt tilpas omkring hende endnu.

Døren til værelset går op og jeg trækker dynen tættere omkring mig, selvom det nærmest ikke er muligt.

“Der er en, der er sove klar,” griner hun og jeg kan mærke blodet stige op til ørerne igen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg bliver så pinligt berørt omkring hende.

“Øh ja, det er jeg vel,” siger jeg og smågriner lidt akavet. Hvordan kan hun få mig til at føle to så forskellige ting? Hvordan er det muligt at være tiltrukket af en person, der gør en så utilpas? De to ting hænger jo slet ikke sammen!

“Sam, slap lidt af. Du er altså lidt anspændt, jeg bider ikke,” siger hun med et smil og tænder sin sengelampe, inden hun slukker det store loftslys og kommer hen i sengen til mig. Jeg svarer ikke, men bliver stædigt liggende på ryggen, mens hun derimod har opmærksomheden rettet på mig. Efter lidt tid drejer jeg dog mit hoved over mod hende og bliver nødt af hendes smukke ansigt.

“Vi kunne også bare blive alene hjemme i morgen,” siger Ashley efter lidt tid og jeg kigger overrasket over på hende. Vil hun pjække en dag sammen med mig? Et svagt smil finder frem på mine læber.

“Det lyder som noget, man ikke kan sige nej til,” svarer jeg og hun griner, inden hun triller om på den anden side og slukker sengelampen. Mørket er overalt og der går lige et par minutter før min øjne vender sig til det, men Ashley ligger stadig samme sted som før, blot med ryggen til mig. Jeg sukker og ruller øjne af min egen åndssvage svaghed for pigebarnet og rykker derefter min pude og mig selv tættere på hende, så jeg kan lægge min arm om livet på hende. Mit træk sender stød gennem hele kroppen og jeg kan slet ikke beskrive, hvor godt det føles at ligge her sammen med hende.

“Godnat Ash,” mumler jeg stille og lægger mit hoved ned bag hendes. Hendes hår dufter skønt, mere end skønt og jeg føler, jeg kan mærke hende smile, idet hun også siger godnat til mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...