Complicated

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 apr. 2018
  • Opdateret: 25 jun. 2018
  • Status: Igang
Samuel Thompson er en 17-årig musiknørd og mere eller mindre et usynligt individ på Watford High. Han er en enspænder og han foretrækker at passe sig selv og være i fred, men hvor nemt er det at være i fred, når man pludselig finder interesse i skolens mest populære pige, Ashley Williams? Hvad sker der, når deres liv bliver vendt op og ned, og kan man overhovedet være venner med en populær, når man selv er en del af taber-kulturen?

21Likes
41Kommentarer
6386Visninger
AA

8. Sam The Man

 

Samuel’s synsvinkel: Mandag,14.54, gråt ver - Watford High.

 

Er jeg seriøs? Er det her seriøst? Skal jeg virkelig bruge min eftermiddag sammen med Ashley Williams helt og aldeles frivilligt? Det giver jo ingen mening, men okay det gør hun heller ikke. Hurtigt pakker jeg mine ting sammen og forlader dansk lokalet. Jeg skal ud af skolen så hurtigt som muligt, og det kommer jeg også. Ikke mere end et par minutter senere, står jeg en smule afsides ude på parkeringspladsen og spejder efter Ashley. Måske er det hele bare en syg joke for, at de for engangs skyld også får ram på mig? Tanken får min mave til at slå knuder og jeg prøver at forholde mig naturligt, men kan ikke lade være med at stirre hen på de store røde døre. Shit man, Elliot var også helt i chok efter frokostpausen. Han blev ved med at spørge indtil hendes og mit ‘forhold’, hvis man overhovedet kan kalde det det. Jeg leverede pizza til hende og hun inviterede mig ind, mere var det jo ikke. Elliot og jeg lægger alt for meget i det, vi er sgu som to små teenage piger. Men nu vil hun hjem til mig? Måske prøver hun at være venlig ellers er det bare en nederen prank. Hovedsagen er, at hun vil hjem til mig. Kiksede usynlige musiknørde Sam. Jeg forstår det ikke.

“Hey Sam,” lyder en stemme og en hånd bliver lagt på min skulder, så jeg er ved at fare sammen af ren og skær forskrækkelse. Ashley griner og fjerner hånden igen.

“Hej Ashley,” hilser jeg en smule akavet og klør mig i nakken, mens mit hjerte hamrer derudaf. Jeg ved ikke, om det er fordi, hun lige har givet mig et hjertestop eller fordi vi skal til og hjem til mig, nok en blanding.

“Bare Ash, det andet lyder så alvorligt,” smiler hun og jeg nikker, inden jeg notere mig ‘Ash’ bag øret.

“Såå hvor er din bil?” Spørger hun og kigger spændt rundt på parkeringspladsen. Shit, hun tror jeg har en bil. Hun burde da vide, at jeg ikke har en bil? Hun har set mig levere pizza’er jo? Shit altså, nu dropper hun mig. Det er stensikkert. Mine håndflader bliver svedige og jeg kan mærke, at jeg får røde ører.

“Jeg har ingen bil,” mumler jeg og bander mine 17 år langt væk, inden i mig selv. Ashley kigger hen på mig med hendes søde smil og mine ører bliver om muligt endnu mere røde.

“Det er da ligemeget, så går vi bare,” svarer hun og jeg ånder lettet op, men bliver straks anspændt ved tanken om, at jeg måske ikke engang kan holde en samtale kørende med hende, fordi jeg netop er så akavet og klodset. Åh gud, det her er jo for fanden en selvmordsmission og endnu engang stiger varmen mig til hovedet, mens håndfladerne bliver fugtige. Fuck hvor jeg frygter akavet stilhed.

 

15.16

Jeg kan se mit hus! Jeg kan se mit hus! Jeg tror aldrig, jeg har været så glad for at se mit hus! Vi har snakket hele vejen, og uden akavet stilhed, men jeg har fandme haft det varmt. Tror uden pis jeg har svedpletter på min t-shirt under jakken, så jeg er sgu nok nødt til lige at gå op og skifte.. Akavet alligevel, Sam, men hun gør mig bare helt ved siden af mig selv.

“Er det dit hus?” Spørger hun og jeg mindes vores snak, hvor jeg fortalte hende, at mit hus er den rene bunke skrot, men det er det også. Det er oldgammelt, ikke et tegn på noget moderne eller velplejet på nogen måde, men det er hyggeligt.

“Ja, det er så. En anelse anderledes dit,” siger jeg og smiler skævt, inden vi slår fra fortovet og over på fliserne med masser af ukrudt. Bilen holder i den slidte træ garage, hvilket fortæller mig, at mor er hjemme. Endnu et problem. Seriøst, er gud bare mod mig eller hvad foregår der?

“Øh Ash?” Siger jeg, idet hun begynder at tage de 5 trin op mod hoveddøren. Hun vender sig om og kigger på mig.

“Min mor er hjemme og hun er øh.. hvordan siger jeg det bedst? Ret påtrængende,” svarer jeg og tør slet ikke tænke på, hvordan hun vil reagere, når jeg har en såkaldt pige med hjem. Hun ringer sikkert og fortæller det til min tante, og selvfølgelig lige præcis højt nok til, at vi også kan høre det. Ashley griner bare og ryster på hovedet, inden hun fortsætter videre op af trappen. Jeg sukker og følger efter.

“Hej mor, jeg er hjemme. Ashley er her også.” Det sidste siger jeg bevidst lavere end det første og Ashley sender mig et fornærmet blik, men smiler så og jeg griner kort.

“Hvad sagde du, Samskat?” Lyder det inde fra stuen og jeg rødmer på mere end tre sekunder, men Ashley ser ikke ud til at reagere med andet end et lille smil. Min mor dukker op i gangen og får øje på Ashley, inden hun straks bryder ud i et kæmpe smil.

“Uh undskyld, skat jeg vidste ikke du havde besøg. Hvem er den kønne unge dame, er hun din kæreste?” Plaprer min mor videre og rødmen har snart bredt sig helt ned til tæerne, hvorfor kan hun ikke bare holde sin mund?

“Nej øh hun er bare en ven. Vi går ovenpå,” mumler jeg hurtigt og har nærmest trukket Ashley op af alle trapperne, inden min mor kunne nå at spørge om noget nyt. Pinlig over min mor puffer jeg Ashley ind på mit værelse og smækker opgivende døren efter mig.

“Sam ikke smæk med dørene!” Råber min mor nede fra, men jeg overhører det og kommer først nu i tanke om mit ekstremt rodede og ikke mindst barnlige værelse. Der er plakater og billeder af alt og alle over det hele, som jeg slet ikke havde tænkt på at tage ned. Nogle af plakaterne ved jeg ikke engang, hvad betyder, men jeg har dem bare fordi, jeg kan lide dem. Derudover ligger mit arbejdstøj og flyder på gulvet sammen med et univers af brugte strømper, nullermænd og skolebøger jeg ikke magter at slæbe med i skole, samt en helvedes masse cd’er, lp’er, musikblade- og magasiner og hvad jeg ellers har kunnet finde.

“Jeg advarede dig altså mod hende. Hun er helt forfærdelig,” mumler jeg og puffer til nogle af tingene i et desperat forsøg på at fjerne bare lidt af rodet. Ashley har sat sig på min halvanden mands seng ovre i hjørnet og jeg samler to cd’er op og smider på mit skrivebord ved siden af døren.

“Hun var overhovedet ikke slem. Tværtimod hun interesserer sig bare for dig og dine venner,” siger Ashley og jeg ryster på hovedet af hende.

“Du er skør,” mumler jeg og læner mig op af skrivebordet, fordi jeg ikke bryder mig om tanken om at være alt for tæt på hende, når vi er alene. Det ville bare ende galt, det ender altid galt for mig.

“Er jeg skør?” Griner hun og jeg nikker meget overbevisende.

“Ej det kan du ikke mene, Sam. Kig dig omkring, du er en lille skør, men sød musiknørd,” driller hun, men det eneste jeg hørte var, at hun kaldte mig sød. Min håndflader bliver fugtige og jeg skal til at svare, da døren går op og min mor stikker hovedet ind.

“Hej, jeg skal nok gå igen, men jeg ville bare lige aflevere nogle nybagte boller og noget te,” siger hun og skubber døren helt op, inden hun stiller bakken på mit skrivebord.

“Er der ellers noget I kunne bruge?” Bliver hun ved og jeg sukker opgivende og lukker kort øjnene.

“Nej mor, det’ fint. Tak,” sukker jeg igen og puffer hende ud, inden jeg endnu engang lukker døren. Overvejer et kort øjeblik at finde en nøgle, så jeg kan låse den, men det er måske alligevel for ekstremt.

“Så vil du rent faktisk have en af bollerne og en kop te eller skal jeg bare lade den stå?” Spørger jeg og kigger over på hende. Hun er så latterligt flot, at det slet ikke er til at forstå. Jeg tror, det er både første og sidste gang, at der har siddet en så flot pige inde på mit værelse, sågar i min seng.

“Hvis det er de samme boller, du havde med i skole, så siger jeg helt klart ja tak og også til te,” smiler hun og jeg vender mig rundt, en anelse lettet over at have noget at give mig til, idet jeg skærer en bolle over putter den på en af tallerknerne og skænker hende en kop te for til sidst at række det hele til hende. Jeg springer selv over, der er for mange sommerfugle i maven til, jeg overhovedet kan koncentrere mig om at spise lige nu.

“Så hvad laver du, når du ikke sidder begravet i musik, skole eller er på arbejde?” Spørger hun og jeg griner kort.

“Så sover jeg da,” svarer jeg som om, det er det mest åbenlyse i hele verdenen. Ashley griner og ryster på hovedet af mig.

“Er du helt seriøs? Laver du intet andet end det? Ingen fester?” Spørger hun og jeg griner igen, føler mig en anelse mere tilpas end jeg har gjort de andre gange i hendes selskab.

“Altså nogle gange laver jeg noget så vildt som at spille skak, men nej ingen fester. Det siger mig ikke så meget,” svarer jeg og trækker på skuldrene. Generelt er jeg ikke så god til mange mennesker, og det er nok også en af grundene til, at jeg er tilfreds med at være Usynlige Sam, når det kommer til stykket.

“Du spiller skak?” Gentager hun drillende og jeg kigger over på hende. Hvorfor vil hun vide mere om det? Der er sgu da ikke nogen, udover os nørder, der interesserer sig for skak.

“Ja?” Svarer jeg en anelse skeptisk og hun lægger på hovedet på skrå.

“Jeg tør vædde på, at når du om lidt har fortalt mig reglerne og hvad det går ud på, så tæver jeg dig i skak,” siger hun selvsikkert, så jeg ikke kan lade være med at smile. Hun aner knap nok, hvad det er ogs påstår hun, at hun kan vinde over mig.

“Det er en sød tanke, men du kan lige så godt forberede dig på at tabe, Williams,” griner jeg og rejser mig op for at finde mit skakspil i min skrivebordsskuffe. Ashley klapper på sengen ved siden af hende og jeg sætter spillet i mellem os, inden jeg selv hopper i sengen og sætter mig helt nede i fodenden nærmet.

“Så kæphøj du er, lad os nu se, Thompson,” siger hun og jeg løfter øjenbrynet. Hun kender mit efternavn? Okay, den pige kender virkelig alt og alle. Det er en anelse skræmmende faktisk.

“Du har ikke en chance mod Sam The Man,” svarer jeg bare og hun kigger på mig, inden hun bryder sammen i grin.

“Åh gud Sam, kaldte du lige dig selv Sam The Man?” Griner hun og jeg nikker.

“Jeg er Sam The Man, en rigtig champ,” fortsætter jeg ironisk og hun bliver ved med at grine.

“Du er skøn, Sam virkelig,” smiler hun og spiser det sidste af sin bolle, inden jeg går i gang med at forklare hende reglerne.

 

17.07

“Skakmat,” siger jeg for 6 gang i streng og Ashley skuler over til mig, så jeg ikke kan lade være med at smile. Hun er sød, når hun koncentrere sig. Jeg har haft rig mulighed for at sidde og kigge på hende, fordi hun er så dybt koncentreret af spillet, at hun ikke lægger mærke til andet. For mig er det nemt, hendes træk er åbenlyse, fordi hun er helt og aldeles nybegynder.

“Du er dum,” konstaterer hun og jeg smiler, inden jeg pakker spillet sammen. Ashley kigger op på mig med store øjne.

“Hvad nej? Jeg vil have revanche, jeg var lige ved at vinde,” påstår hun og slår ud med armene. Jeg griner og ryster på hovedet.

“Du må få revanche en anden dag, Ash,” svarer jeg og lægger spillet på plads, inden jeg går tilbage til sengen og sætter mig op af væggen, så jeg kan sidde med udstrakte ben. Ashley puffer drillende til mine fødder med hendes egne og jeg ryster på hovedet af hende. Hun er nærmest som et lille barn, i hvert fald ufatteligt opmærksomhedskrævende, men det gør mig ikke noget for jeg bryder mig ikke selv om opmærksomhed.

“Hvad vil du så nu?” Spørger hun og kigger op på mig, fordi jeg lige har taget vores eneste underholdning fra os. Ikke gennemtænkt, Sam, ikke gennemtænkt, men jeg magtede bare ikke lige mere skak.

“Er du okay?” Spørger jeg pludselig ud af det blå, da jeg kommer i tanke om vores samtale fra middagsmaden tidligere.

“Hvad?” Spørger hun og kigger undrende over på mig over det pludselige emneskift. Hun har lagt sine fødder oven på mine ben, men underligt nok gør det mig ikke så meget, hvis man altså ser bort fra, at hendes berøring sender stød gennem hele min krop.

“Oppe i skolen til frokost, da du sad med os. Jeg spurgte, om du var okay og du sagde, du ville sige det efter skole,” siger jeg en anelse tøvende, fordi jeg ikke vil presse hende til noget. Ashley sukker og et kort øjeblik fortryder jeg, at jeg spurgte.

“Nej,” svarer hun kort og kigger over på mig. Jeg kigger overrasket op på hende, det var ikke, hvad jeg havde forventet. Hun virker så ligeglad med alting, men det her svar giver også langt mere mening.

“Alt andet ville også være mærkeligt,” siger jeg svagt og kigger meget fast hen på min dør, fordi jeg er bange for at sige eller gøre noget forkert.

“Jeg forstår ikke, hvorfor Lance ville dele det billede og ja jeg mener, folk har set et par patter før, men det er min krop og de sidder bare der og griner af den ellers sidder der nogle fucking klamme idioter og spiller den af til mig, det er egentlig også underordnet, men jeg har mistet magten over min egen krop, Sam og jeg føler mig billig og uværdig og det gør det overhovedet ikke bedre, at det er det alle siger til mig,” siger hun pludseligt og det kommer helt bag på mig, at hun er så ærlig over for mig. Jeg har slet ikke tænkt på det på den måde, men hun har ret i alt, hvad hun siger og mit had til Lance og resten af de blå idioter bliver ikke mindre. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til hende. I stedet samler jeg mod til mig og kigger over på hende. Det er tydeligt, at hun er frustreret og ikke mindst forvirret over, hvorfor de har gjort det.

“Var det derfor Mason slog op med dig? På grund af alle rygterne og billedet?” Spørger jeg forsigtigt og hun nikker. Jeg forstår ikke, hvordan han kunne få sig selv til at sende billedet. Er Lance overhovedet klar over, hvor meget han har ødelagt?

“Og fordi jeg var fuld og ked af det ville jeg leve op til rygterne om, at jeg er billig..”

“Du er ikke billig,” afbryder jeg hende og hun ryster på hovedet.

“...Det er ikke pointen, Sam. Jeg ville leve op til rygterne, så jeg knaldede Dylan. Min bedste venindes flirt, så jeg både mistede ham, Chloe og Aria. Jeg har aldrig været alene før,” siger hun og hendes øjne er blevet blanke. Jeg bliver vred på alle de mennesker på hendes vegne, hun fortjener det ikke. Hun er så pisse skøn og så behandler alle hende som lort. Alligevel kan jeg ikke få mig selv til at give hende et kram, jeg er ikke så god til nærkontakt. Måske en anelse social akavet anlagt ville nogen sige, så i stedet lægger jeg en hånd på hendes fod og klemmer den blidt.

“Du har mig til hver en tid. Har du prøvet at snakke med dine forældre om det?” Spørger jeg og slipper hendes fod igen.

“Det er min gudfar og gudmor. De har deres tre egne rigtige børn, de har ikke også tid til mig,” svarer hun og trækker på skuldrene. Shit, jeg vidste ikke, at hun ikke havde sine egne forældre. Gad vide hvad der er sket med dem? Jeg dropper at spørge, har allerede spurgt for meget.

“Sam, kommer I ned og dækker bord? Så spiser vi lige straks!” Min mors stemme kommer nede fra og Ashley trækker benene til sig, idet jeg samler vores brugte tallerkner og koppe sammen. Jeg sætter det hele over på bakken og kigger på hende.

“Du ved, du må altid komme her okay?” Hun smiler og nikker stille, inden vi går ned for at spise med de andre. Jeg ville ønske, at jeg havde nået og forberede hende på den spørge tortur, hun bliver udsat for om lidt, men jeg kan vist ikke gøre så meget.

 

“Jeg beklager meget min mors tredjegradsforhør af dig,” siger jeg og sender hende et skævt smil, da vi når op på mit værelse efter aftensmaden. Min mor gik helt amok, jeg tror ikke, der var noget hun ikke fik spurgt om. Både min far og jeg måtte bede hende holde en anelse tilbage flere gange under måltidet.

“Det skal du ikke tænke på. Hun interessere sig bare for, hvem du render rundt og bruger din tid på,” svarer Ashley og smiler til mig, mens hun går rundt og betragter de forskellige cd’er på gulvet.

“Sam?” Siger hun. Jeg ligger fraværende og betragter hende oppe fra min seng. Kan ikke rigtig lade være.

“Ash?” Svarer jeg og ser hvordan hendes lyse hår danser om hendes hoved, når hun bevæger sig. Hun er så gude smuk.  

“Hvorfor fanden har du en Justin Bieber CD, er du en lille belieber eller hvad?” Griner hun og rækker mig Purpose-albummet. Jeg ryster på hovedet af hende og griner så.

“Jeg samler på stort set alt musik og come on selv om jeg er en dreng kan jeg godt indrømme, at han er okay,” svarer jeg med et skævt smil og hun nikker grinende, inden hun kommer op i sengen til mig.

“Han er mere end okay. Han er faktisk ret lækker, at du ved det,” siger hun og kaster sig dovent ned ved siden af mig.

“Jeg er også ret lækker,” svarer jeg. Ashley griner og triller om på siden, så hun ligger med fronten mod mig. Akavet som jeg er bliver jeg bare liggende på ryggen og stirre op i luften.

“Var det Sam The Man eller bare Sam, der sagde det?” Spørger hun grinende og jeg smiler. Hendes grin er en skøn lyd, der varmer helt ud i fingerspidserne, samtidig med det lyder helt berusende.

“Sam The Man selvfølgelig,” svarer jeg med et skævt smil og lader blikket lande på nogle af de plakater, som skråvæggene er klistret ind i.

“Sam The Man virker til at have en anelse mere selvtillid end Sam,” siger hun. Et eller andet sted har hun sgu nok ret. Selvtillid er ikke det, jeg har mest af, men sådan er det jo.

“Tja, det har han nok også,” siger jeg ligegyldigt og hun smiler, inden hun rejser sig op fra sengen og går hen og tager min Macbook fra mit skrivebord.

“Må jeg godt høre noget af det, du laver nu?” Spørger hun og kigger på mig med hendes flotte blå øjne. Jeg skærer en grimasse, det er jo ret privat og det er sikkert kun mig, der synes, det lyder okay.

“Jeg ved ikke rigtig,” mumler jeg, men så er det, at hendes overtalende, populær-pige jeg-får-alt-hvad-jeg-peger-på side kommer frem og jeg sukker, tager min Macbook fra hende og går ind på nogle af mine gemte musikstykker.

“Hvilken vil du høre? Du vælger,” mumler jeg opgivende og hun smiler og peger på den anden øverste. Jeg slår computeren til mine højtalere og sætter den på. Kort tid efter flyver en blanding af forskellige lyde og instrumenter ud i rummet og Ashley lytter, men sidder så og vipper med hovedet. Hun kigger overrasket over på mig med et stort smil.

“Det’ jo godt! Du skulle klart være skolens dj til festerne!” Udbryder hun og jeg ryster på hovedet, om jeg så havde lysten ville jeg aldrig turde.

 

21.49

Jeg er lige kommet hjem efter at have fulgt Ashley hjem. Shit, hvor er jeg træt og shit, hvor har det været en lang dag. Jeg råber godnat til mine forældre, inden jeg sætter kursen op mod mit værelse og går på hovedet i seng. Ashleys parfume hænger stadig i betrækket og jeg smiler skævt og griber ud efter min telefon, men rynker brynene, da jeg ser displayet og en notifikation fra instagram. Jeg får aldrig notifikationer.

@AshleyWilliams har tagget dig i opslag

Jeg låser hurtigt min Iphone op og frygter for, hvad fanden hun har lagt op. Måske har hun kun været sammen med mig for at kunne ydmyge mig, så alle andre ville glemme hendes billede? Okay Sam, drop panik tankerne please. En lettelse skylder dog alligevel ind over mig, da jeg ser to billeder af hende og jeg, og jeg kan ikke lade være med at smile.




@AshleyWilliams: Tak for i dag, din nørd ;) Jeg skal snart have revanche! @SamOT

Jeg griner, men kan samtidig ikke forstå, hvorfor hun vil lægge et billede af mig op? Jeg mener, så kan alle hendes venner se, at hun har brugt dagen sammen med en nørd. Jeg forstår hende ikke, men det kommer jeg sgu nok heller ikke til. Jeg gemmer billederne og overvejer at kommentere på opslaget, men lader være vil ikke ydmyge hende med min taber status. I stedet smiler jeg en ekstra gang og lægger mig så til at sove, fuck hvor er hun skøn.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...