Once in a life time

Hvis vi kender til One Direction, kender vi højst sansynligt også Modest Management. Nogen der ikke er de populæreste hos Directioners, og heller ikke drengene selv. De kan være kontrollerende og bestemmer meget, men er der egentlig grænser for hvor meget de kan bestemme?

En almindelig dag i Maj, bliver drengene indkaldt til møde. En af drengene skal adoptere et barn, da det ville gavne deres ry og få endnu større fanbase. Men hvem har overhovedet lyst til at være far nu, når karrieren er på det højeste? Liam ender med at tage ansvaret, da ingen af de andre drenge har lyst. Så hvordan ville det gå Liam med et lille barn? Og hvad siger hans familie egentlig til at han adoptere en fordi folk opfordre ham til det?
Følg med og se hvordan Liam klare både et barn og verdensturne.

4Likes
3Kommentarer
1498Visninger
AA

5. Chapter 5

 

Chapter 5

 

Efter to vellykket koncerter i henholdsvis Cardiff og Wien, var vi nu på vej videre mod Belgien, da vi skal spille koncert i Bruxelles. Da det tager omkring 11 timer at køre i tourbussen, besluttede vi os for at flyve til Belgien. 

"Jeg har fødselsdag om 2 dage" sagde Olivia til Niall, "ja det har du da også" sagde Niall og smilte. "Husk en gave!" sagde Olivia og kiggede på Niall, "selvfølgelig" sagde Niall og grinte. Olivia har fødselsdag når vi optræder i Bruxelles i Belgien. Jeg er meget spændt på at holde fødselsdag med hende, da det bliver vores første. Og fun fact, jeg har heller aldrig holdt en børne fødselsdag før, så det skal nok blive en udfordring. "Vi lander om 10 minutter, så spænd sikkerhedsselen" lød en stemme over højtaleren. Jeg satte mig til rette i mit sæde, og kiggede til min højre side, der sad Olivia. Jeg hjalp hende med at tage selen på. 

Efter en flyvetur på omkring 2 timer, var vi endelig kommet til lufthavnen i Bruxelles, navnet kendte jeg ikke. Der stod biler klar til os på landingsbanen, så vi ikke skulle igennem lufthavnen og sikkert en kæmpe mængde fans. Men der stod sikkert allerede fans ved vores hotel. Jeg ved ikke hvordan de gør det, men vores fans er bedre en fbi. 

"Jeg er sulten" brokkede Louis sig, og lænte sig op mod ruden. "Det er jeg faktisk også" sagde Harry og erkendte sig enig med Louis. "Lad os se om hotellet har noget mad, det er nemmere end hvis vi skal holde inde et sted" svarede jeg og lukkede døren efter mig. "Altid så klog" sagde Niall kækt og smilte skævt, jeg nøjes med at grine svagt. Jeg fik spændt Olivia fast i hendes børnesæde.

"Det der kæmpe sæde fylder" sagde Louis brummende. "Jamen Louis du kan bare lette dine fede røv og sætte dig om til Harry" sagde Niall og udstødte et grin, han sad på forsædet ved siden af chaufføren og havde massere plads. Jeg selv sad bag Niall og Olivia i midten, Louis ved siden af og Harry mutters alene helt bagerst. "Tja" sagde Louis og gabte. Han var tydeligvis træt og når han er træt, bliver han let utilfreds. Med nærmere eftertanke, er det børnesæde også herre irriterende. De skal altid være så kæmpe store og brede, og man sidder altid sygt klemt, men sikkerheden skal jo komme først. 

Efter en køretur på 1 time, var vi endelig fremme ved vores hotel. Vi havde fået værelse øverst oppe. Vi havde fået suiten. Lige når man kommer ind træder man ind i køkkenet, efterfulgt af en stor stue. Så er der 3 værelser, to til højre og et til venstre. Det ene har eget badeværelse, og ellers ligger der endnu et badeværelse ved siden af køkkenet. 

"Jeg skal bo på det værelse som har eget badeværelse" sagde Olivia bestemt og gik målrette mod det bedste værelse. "Hov hov unge dame, hvad får dig til at tro det" sagde Harry drillende og stilte sig i dørkarmen, så Olivia ikke kunne komme forbi. "Fordi jeg ligesom er den eneste pige og jeg er meget speciel" sagde hun forsvarende. "Okay okay" sagde Harry og tog sine hænder i forsvars position. "Helle for at sove alene" råbte Louis og åbnede døren til et af værelserne, og kastede sig ned i sengen. 

Jeg gik med Olivia ind på vores værelse. Vi skulle være her i 3 dage, så vi kunne lige så godt pakke lidt ud. Olivia lagde hendes tøj i skabet. "Mine skøndheds sager skal ligge ved spejlet" sagde hun og begyndte at tage sine såkaldte skøndheds sager ud. Det bestod bare af hårspænder, børste og nogle læbepomader. "Jeg glemte futte" sagde hun panisk og løb ud af værelset, jeg kiggede forvirret efter hende. To sekunder efter kom hun løbende med futte, "han skal jo også sove herinde" sagde hun og lagde ham på sengen. "Selvfølgelig" svarede jeg og smilte. 

 

Efter et par timer på hotellet, var det tid til noget aftensmad. Vi skulle hellere ikke for sent i seng, vi havde en lang dag foran os imorgen, da vi skal ud og spille koncert. Det glæder jeg mig virkelig meget til. Det bliver virkelig godt og jeg glæder mig allerede til at synge og performe foran ens masse mennesker. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...