Half A Heart Without You

"One Direction skal på endnu en verdens tour"! Sådan lød det i alle medier, da nyheden slap ud. One Direction styrtede i succes efter deres deltagelse i x-factor, og blot 3 år senere havde de annoncerede deres verdens turne, Take Me Home tour. De ville indtage det ene land efter der andet, og møde tusindvis af skrigende fans.

Selvom en verden turne er vildt, og det er det de brænder for. Så er der også en bagside af medaljen, og bag den skjulte facade. Louis lillesøster, Novalee er endt ud i alvorlige konsekvenser, og står til at miste hele hendes fremtid. Hendes mor har givet op på hende, så hun bønfalder Louis om at tage Novalee med på deres verdens turne, men hvordan ville deres management have det, når en fortabt teenagepige står til at skulle med dem verden rundt. Vigtigst af alt, ville Louis kunne rede sin søster ud af hendes konsekvenser og fremtid?

Velkommen til Half A Heart Without You. Enjoy!

4Likes
4Kommentarer
2112Visninger
AA

6. Chapter 6

 

Chapter 6 

 

"Sometimes only bad word can fully express how your feelings"

 

 

"Vi er i Doncaster om 5 minutter" sagde Louis, jeg nikkede bare og kiggede videre ud på vejen. Det er vildt så hurtigt som tiden går. Idag var det den 24 marts, det var 31 dage siden jeg var kommet med på denne tour. Drengene havde spillet mange steder, de havde spillet i London, Glasgow, Cardiff, Dublin, Belfast, Manchester, Liverpool, Sheffield, Nottingham og Birmingham. Nu havde drengene og jeg selv en pause i nogen dage, indtil de skulle tilbage og spille i Liverpool. Vi havde 8 dages fri. 

Louis mente vi skulle tilbage til Doncaster, det overraskede mig, nu ville han lige pludselig gerne være hjemme igen. Det var sikkert bare en facade han kørte. Jeg havde det blandet med at se mor igen, jeg ved ikke hvad jeg skal forvente. Det eneste jeg ved er, at jeg glæder mig til at få privatliv. 

Louis kørte op af den velkendte vej, og der lige fremme kunne jeg se det velkendte hus, endelig. Louis parkerede bilen, jeg skyndte mig at gå ud og tage mine kufferter. Jeg var ligeglad om Louis var med, jeg gik op til hoveddøren. Jeg åbnede døren, og mor stod allerede i gangen og ventede. "Nova hvor er det dejligt at se dig" sagde hun og løb hen for at kramme mig, hun trak jo alt luften ud så stramt holdte hun. "I lige måde" sagde jeg. Jeg trådte til siden, så hun også kunne kramme Louis. Huset var overraskende stille, men alle de andre var jo også i skole, så der var jo kun mor hjemme. 

Jeg bar kufferterne oven på mit værelse, og lagde mig ned i sengen. Det kan ikke beskrives hvor glad jeg er for at være hjemme, overraskende nok. Jeg pakkede alt mit tøj ud og lagde det i vasketøjskurven, mor har bare at vaske inden vi skal gå igen. 

^^

Klokken var blevet 16, jeg havde brugt hele dagen på at ligge i sengen og se netflix. Men nu ville jeg ud og gå en tur i byen, det var trods alt lang tid siden jeg havde været her. Jeg gik ned af trapperne, "jeg smutter" råbte jeg og greb fat i min hættetrøje og smækkede døren efter mig. Den friske luft fyldte min næse, selvom det var forår var det ikke varmt, vejret var nogenlunde, men kunne sagtens være meget bedre. 

Jeg gik ned mod byen, ved skateparken. Jeg elskede at være dernede, det var ligesom bare mit sted, og jeg havde lavet så mange dumme ting hernede. "Hvad laver du her?" spurgte en stemme mig om, jeg kiggede rundt og så Jessica. "Jeg bor her" svarede jeg flabet. "Skulle du ikke være på tour og få berømmelse" spurgte Marcus om, "det er ikke det det handler om" snerrede jeg, "du skal ihvertfald skride fra denne by" sagde Zac og trådte et skridt frem mod mig. "Du skal ikke bestemme over mig" sagde jeg. De kiggede på hinanden, inden Marcus valgte at fløjte, og flere personer kom frem. De havde tilkaldt 3 andre, jeg vidste udmærket hvem det var. 

Først kom Adam han var byen hemmelige stofsælger. Hans forældre var stinkende rige, og han klarede sig godt i skolen, men når mørket faldt på, var det som om hans indre dæmon kom frem. Man skulle ikke være uvenner med ham, især ikke hvis man havde købt stoffer af ham, for han kunne finde på hvad som helst. 

Dernæst kom Justin frem. Justin havde som Adam også virkelig rige forældre, han var bare rigtig dårlig i skolen. Han var skolens fodbold kaptajn. Og så var han Adams højrehånd, han var med til at købe stoffer hjem som de kunne sælge videre. 

Sidst men ikke mindst, trådte Courtney frem. Skolens største dramaqueen og søster til Justin. Hun var lige så meget inde i hele denne verden med stoffer, og hun tog dem selv hver weekend. Men i skolen var hun den søde pige som alle lærer forgudede. 

De havde alle været min venner, for lidt over 1 måned siden. Adam og Justin plejede at give mig stoffer, jeg fik altid rabat. Ofte hang vi ud nede ved den forladte sø, der drak vi og røg os skæve. Courtney var som regel med, og hende havde jeg brugt meget tid med gennem årerne. Hun havde reddet mig mange gange fra at få problemer med skolen. 

"Novalee" sagde Adam hæst og lagde tryk på mit navn, jeg svarede ham ikke, stod bare og kiggede på ham. "Hvorfor er du tilbage" sagde Marcus. "Der er pause på touren" svarede jeg koldt. "Så du ikke min besked, du er ikke velkommen her" sagde Jessica. Jeg kiggede på hende, det der var ikke min bedste veninde, hun havde forandret sig. 

De gik alle sammen tættere på mig. "Du skal forsvinde, Novalee. Du skal væk fra denne by og aldrig komme tilbage" sagde Zac truende, og gik helt tæt på mig. "I bestemmer ikke" sagde jeg. "Det tror jeg nok vi gør, du skylder 8.000" sagde Adam og grinte hånligt, "det fanme løgn" sagde råbte jeg, Zac der stod tæt på mig slog mig på kæben. De lagde mig ned på jorden, og begyndte at sparke til mig, de sparkede mig ved mit ansigt og Adam satte sig på hug ved siden af mig. "Jeg skal have de 8.000 inden der er gået 2 dage, de skal være her kontant" sagde han og gav mig en lussing. 

"Kom vi skrider" sagde Justin, de alle sammen løb væk. Men inden de var ude af syne, hørte jeg dem sige. "Vi skal have fat i det kamera". Fuck, kameraet, det måtte de ikke få fingrene i. 

Jeg rejste mig op, min krop var helt øm. Jeg fik fundet frem til min mobil, efter at have rodet rundt i min taske. Jeg måtte ringe til Zayn. Han var den eneste mulighed jeg havde, for min familie skulle ikke finde ud af noget, de ville slå mig ihjel.

Jeg ringede op til Zayn og lidt efter lød hans stemme i den anden ende, "hallo" sagde han. "Det mig, Nova" sagde jeg lavt, jeg skulle til at græde, men jeg græder ikke når andre høre det. "Er du okay?" spurgte han om. Jeg rystede på hovedet, men kom i tanke om han ikke kan se det. "Nej, kan du hente mig, det gælder mit liv" sagde jeg hurtigt, "hvor er du" spurgte han bekymret om. "Doncaster ved skateparken" sagde jeg. "Jeg kommer" sagde han og lagde på. 

Jeg satte mig ned på en sten. Der er 1 time i bil fra Bradford til Doncaster, så jeg må vente her i 1 time. 

 

Efter 40 minutter kom en sort range rover svingende gennem vejen, den parkerede foran indgangen til skateparken. Jeg rejste mig op, Zayn gik ud fra bilen. Han kiggede på mig med store øjne. "Hvad fanden er der sket" spurgte han om, "jeg forklarer i bilen" sagde jeg og løb hen til bilen. Vi satte os ind og Zayn kørte mod Bradford. 

"Fortæl" sagde Zayn som afbrød stilheden efter nogle minutter. "Jeg var i parken, så kom Jessica, Zac og Marcus som altid har været mine bedste venner. Derefter kommer Adam, Justin og Courtney som jeg har været venner med. De begynder at sige jeg ikke er velkommen i byen mere fordi jeg er med jer på tour og bare søger berømmelse" forklarede jeg og holdte end kort pause. "Zac startede med at slå og derefter lagde de mig på jorden og sparkede til mig" sagde jeg. "idioter" mumlede Zayn, "det skal de få gengældt" sagde han. "Nej lad være" sagde jeg surt, "hvorfor" sagde han. Jeg kunne jo ikke fortælle jeg skyldte 8.000 væk, eller i princippet skylder jeg ham ikke en skid, det noget han har fundet på. Men jeg kan jo stadig ikke sige det, for så ville han spørger hvorfor, og jeg kan ikke sige det med stofferne. 

Efter 1 times kørsel, var vi fremme ved et hus i Bradford. "Øhm hele min familie er herinde, det er mine forældres hus" sagde Zayn, jeg nikkede stille og tog min sele af. "Jeg burde ikke være her" sagde jeg og gik ud af bilen, "Nova det er fint, min mor har ikke noget imod det" sagde Zayn og lagde en arm rundt om mig. Vi gik op mod hoveddøren, Zayn låste op og vi trådte indenfor. Her duftede dejligt af mad. Zayn sagde vi var kommet og så gik vi op på hans værelse. 

Hans værelse var ikke særlig stort, her var lige plads til en dobbeltseng og et klædeskab. Men det var vel også passende, eftersom de næsten aldrig var hjemme. "Vi skal spise om 2 minutter, har du lyst til mad?" spurgte Zayn mig om. Jeg havde sat mig i hans seng. "Din familie kan da ikke se mig sådan her?" sagde jeg, jeg havde hudafskrabninger i ansigtet, røde mærker i ansigtet og på mine ben og min mave. "Det er kun min mor der er hjemme, min far og søstre er i Leeds, de kommer hjem sent i aften" sagde Zayn og smilte, jeg nikkede og rejste mig op. Vi gik sammen ned af trapperne og ned i køkkenet. 

Zayns mor stod med ryggen til, men vente sig om da hun så os. "Mor det her er Novalee, Louis lillesøster" "Nova det her er min mor, Trisha" sagde Zayn og præsenterede os for hinanden. "Novalee men bare kald mig Nova" sagde jeg og rakte hånden frem, ja jeg kunne sagtens være venlig. "Jeg er Trisha" sagde hun og trak mig ind i et kram. Vi satte os alle ned ved bordet. 

Trisha havde lavet kyllingelår i krydret yoghurtmarinade, ris og en lækker suppe. Og dere Chapati, som er noget brød af en art. Zayn tog min tallerken og øste noget mad op til mig. "Her smukke" sagde Zayn og stilte min tallerken foran mig, "tak Zayn" sagde jeg.

"Hvad er der sket med dit ansigt" spurgte Trisha om, med et medfølende blik i øjnene. "Der var nogen der overfaldte hende" sagde Zayn for mig. Løgn. Men det var nok bedre end at fortælle hende den rigtige grund. "Ej hvor forfærdeligt" sagde hun, jeg sendte hende et opmuntrende smil. 

Efter aftensmaden gik Zayn og jeg op på hans værelse. Klokken var omkring 19:30. Jeg satte mig i hans seng. "Du må gerne ligge dig ned, bare føl dig hjemme" sagde han og smilte, jeg nikkede og lagde mig ned. Jeg kom til at ligge mig oven på min telefon, jeg kiggede på skærmen. "shit" udbrød jeg, Zayn kiggede hen på mig. "Jeg har fået 10 ubesvarede opkald fra Louis og 15 fra min mor" sagde jeg og tog mig til hovedet. "Du må hellere ringe tilbage" sagde Zayn. "Det gider jeg ikke" sagde jeg surt. 

Zayn tog min mobil ud af hånden på mig, og begyndte at ringe op til Louis. 

 

Zayn's Synsvinkel 

Jeg tog Nova's mobil, jeg fandt Louis nummer og ringede ham op. "Novalee hvor fanden er du henne" kunne man høre en gal Louis råbe ind i telefonen. "Louis mate, det er mig" sagde jeg stille, bange for hvad hans reaktion skulle være. "Zayn hvad laver du med Novalee's telefon" spurgte han om. "Louis det er en lang forklaring, hun sover hos mig og jeg kører hende hjem imorgen" sagde jeg. "Zayn det tror jeg ikke er en god ide" snerrede Louis, jeg vendte øjne, det var typisk ham. "Louis, det er en god ide, tro på mig" sagde jeg. "Ring imorgen når i kører" sagde han, "selvfølgelig, vi ses" sagde jeg og lagde på. 

"Hvad sagde han?" spurgte Nova om. "Han var ikke tilfreds, men jeg fik ham overtalt og vi kører dig hjem imorgen" sagde jeg. Hun lagde sig ned i sengen, "jeg kan ikke tage hjem" sagde hun og sukkede. "Nova hvad er det der sker?" sagde jeg. Hun kiggede ned i dynen, hun gad ikke kigge på mig, så noget må være helt galt. "Ville du ikke nok fortælle mig det?" sagde jeg stille. Hun kiggede på mig og gik i gang med at forklare. 

Jeg så en anden side af Nova. Louis havde fortalt mig at der var sket en masse ting i Nova's liv og det ihvertfald ikke gik særlig godt. Jeg troede bare hun havde et problem med fester, alkohol og pjækkeri fra skolen. Jeg havde ikke troet hun havde taget en masse stoffer. Det har var jo helt ude af kontrol. 

Det havde været en lang dag, og vi begge var trætte. Derfor var det en god ide, hvis vi lagde os til at sove nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...