Nyt liv

Viola har kun en bedste ven og det er Lucas, de har været bedste venner siden hun kom ind på børnehjemmet, men hvem vidste at der ville ske mere end venner imellem dem? Og på et tidspunkt får hun en vigtig besked om kommer til at ændre det. Og hun ville måske miste Lucas for evigt hvis hun ikke handler hurtigt.
Og ville hun kunne klare at slutte sit første forhold?
Eller endnu værre..... At miste sin bedsteven..... ❤️

0Likes
0Kommentarer
374Visninger
AA

1. Øjenkontakt

Hej jeg hedder Viola, ja ved godt at det lyder barnligt. Jeg er 15 år nu, og har været på børnehjem i nu snart 4 år. Jeg kom her som 12 årig, da mine forældre døde i en brand i vores hus. Jeg var heldigvis ikke til stede. Jeg var hjemme hos min moster, fordi at aftenen inden skulle de til en fest hos min Faster Charlotte. De overnattede der og blev der helt indtil de skulle hjem om Fredagen. Men midt om natten brød huset bare sådan ud i brand. Det er svært at sige hvordan, da ingen så det. Men det marridt dukker altid op når jeg skal sove. Jeg bor her på børnehjemmet Den røde rose, det er skønt. Min moster Digte har ikke tid til at have mig snusende til hendes røv hele tiden, da hun er ude at rejse. Min faster hygger sig med at drikke sig fuld, og jeg har ingen bedstemor eller bedstefar tilbage. Min mormor og morfar, samt min farmor og farfar er også gået bort. Så deres sidste valg var “børnehjem” med hende, så hun er ude af vores verden. Så 4 år efter sidder jeg her og spiller Uno med min bedste ven Lucas. Han er på samme alder. Jeg har altid drømt om at møde min udkårne, men siden branden og at jeg røg på børnehjem, har jeg ikke måtte gå udenfor en eneste gang, det er som om at de voksende er bange for at vi skal få os en kæreste. Okay jeg starter hard ud! Klask!! Okay så er det din tur Viola. Viola, Viola!!!!! Nå undskyld jeg sad og dagdrømte igen. Han havde lagt en pluds 4 ud, det her spil tegner ikke til at blive godt for mig. Lucas er her pga, at hans mor blev gravid som 15 årig og kunne ikke klarer at have et barn, så hun fortsatte sig teenager liv med fest, driks og rygning. Han blev taget fra hende som 1 årig. Hans far har de aldrig fundet ud af, da hans mor jo som sagt var i 15 års alderen, så hun har være igang hist og her. Så han endte på børnehjem, ligesom mig, han har dog været her 14 år mere end mig. Tror jeg nok, jeg har aldrig været særlig god til matematik, og det blev ikke bedre af at jeg kom her ind på børnehjemmet. Jeg elsker virkelig deres lærer, de er allesammen så søde, men det er bare min hjerne der bare ikke er god til noget. Jeg er virkelig ikke god, til noget. Ding ding. 

Nå så nåede vi desværre ikke at spille færdig, for nu er det spisetid, og så siger vi godnat.

Så slår jeg dig bare næste gang. 

Nej for der starter jeg nemlig ud med en pluds 4.

Og med den kommentar gik jeg ind til spidning med et smil på læberne. Men mit smil gjorde så mit ansigt så normalt ud da jeg så en mand og en pige på ca 13 stå derinde. Jeg er blevet vant til at se familier her ude ca. 1-2 gange om dagen, de ville gerne adoptere et barn, men de går aldrig efter os store børn på 13+, de ville hellere have børnene 1-5. Så det gjorde mig bestemt ikke nervøs da de stod derinde med et smil. Der er ca. 15 børn her på børnehjemmet, så de har delt værelserne op således, tættest på trappen og på de voksne, børnene 1-3 år, piger og drenge blandet. Så 4-6 år pigerne ved siden af babyværrlset og drengene lige over for. Så kommer børnene, 6-10, pigerne ved siden af pigerne og drengene lige overfor. Så bar vi, 11-13 år, de sover piger ved siden af pigerne og drengen lige overfor, og fil sidst min aldersgruppe, 14-16, helt til sidst og helt nede af gangen. Vi er selfølgelig heller ikke blandet piger og drenge, så drengene sover lige over for os. Manden og pigen stod og gloede på mig meget, for hvergang jeg lige slog øjnene op til dem en gang kiggede de hver gang, det bekymrede mig, hvis de rent faktisk ville adoptere mig. Men de tog blikket væk da Mrs. Jasmine kom ind, hun bød dem velkommen, og sagde at de ville adoptere en af de lidt ældre. Jeg begyndte at mærke en lille sved tårer pibe ned af min pande. Jeg hørte ikke efter i ca. 2 minutter, men jeg kunne se at Seline fra aldersgruppen 11-13 år rejste sig. Godt, det var ikke mig de mente, jeg ville nemlig ikke forlade dette sted.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...